Vi sidder et par stykker og kan ikke komme på noget som ikke lyder plat.
--
Steen Suder
Prøv at forestille dig, at du er en anden, og læs så din artikel igennem
inden du sender den. Alle har interesse i, at du staver og formulerer
dig, så godt du kan. På den måde forstås det lettere, hvad du skriver.
> Hvad hedder Handelskolens Grunduddannelse (HG) på engelsk?
>
> Vi sidder et par stykker og kan ikke komme på noget som ikke lyder plat.
En handelsskole hedder »business college« {handelsHØJskole »business
school«}. Så du må nok bruge en beskrivelse som:
»The one-year education at business school after grade 10«. Det er i
øvrigt fornuftigt at omtale gymnasiet som »upper grammar school grades
11-13« og amerikansk high school som »folkeskolens 9.-12. klasse«.
--
Per Erik Rønne
> Det er i øvrigt fornuftigt at omtale gymnasiet som »upper grammar school
> grades 11-13«
Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
kids of a generation«.
>og amerikansk high school som »folkeskolens 9.-12. klasse«.
Stort set alle amerikanere fuldfører 12. klasse, selv om mange går ud af
netop 12. klasse som funktionelle analfabeter. I 12. klasse er børnene
typisk 17-18 år gamle, og ja, de omtales også af dem selv som
»children«. Fuldfører man ikke 12. klasse omtales man som »school
droppers«, og man er mere eller mindre sikret løse lavtlønnede jobs og
bopæl i »mobile homes«, en slags campingvogn.
--
Per Erik Rønne
Det vil dog være en kontrafaktisk tilføjelse, men det er jo op til den
enkeltes idiosynkrasier om det skal med.
David
>>Hvad hedder Handelskolens Grunduddannelse (HG) på engelsk?
>>Vi sidder et par stykker og kan ikke komme på noget som ikke lyder plat.
>En handelsskole hedder »business college« {handelsHØJskole »business
>school«}. Så du må nok bruge en beskrivelse som:
>
>»The one-year education at business school after grade 10«.
Hvorfor? Du har lige skrevet, at "business school" er Handelshøjskole,
men Steen spørger til HG.
Vinterberg-Bodelsen (stor dansk-engelsk ordbog) skriver:
*HG* (fk. /Handelshøjskolernes Grunduddannelse/) Basic Vocational
Course, Commercial Line
>Det er i øvrigt fornuftigt at omtale gymnasiet som »upper grammar school
>grades 11-13« og amerikansk high school som »folkeskolens 9.-12. klasse«.
Hvis man partout vil oversætte high school - de fleste ved vel, hvad det
er - virker det ikke umiddelbart fornuftigt at oversætte det til noget,
der ikke findes.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"The suit was ugly! Whale biologist."
>>En handelsskole hedder »business college« {handelsHØJskole »business
>>school«}. Så du må nok bruge en beskrivelse som:
>>
>>»The one-year education at business school after grade 10«.
>
>
> Hvorfor? Du har lige skrevet, at "business school" er Handelshøjskole,
> men Steen spørger til HG.
>
> Vinterberg-Bodelsen (stor dansk-engelsk ordbog) skriver:
> *HG* (fk. /Handelshøjskolernes Grunduddannelse/) Basic Vocational
> Course, Commercial Line
Det er en fejl i ViBo. Der findes ikke noget der hedder "HG" på
Handelshøjskolerne. Det findes derimod på handelsskolerne. ViBo's HG har
intet med HG at gøre (måske er det fordi der i "gamle dage" var noget
(andet)der hed HG på handelshøjskolerne?). Den engelske oversættelse
lader dog til at være meget passende?
David
Det passer med mine egne erfaringer, men det er nu mest ud fra en
betragtning om, at »high school« for en amerikaner er alle 15-18 åriges
skoleform, mens vores gymnasium altså kun er for 1/3 af en ungdom. Og så
ved jeg naturligvis godt at der også er erhvervsgymnasier og hf,
skoleformer jeg skam også kender som lærer.
--
Per Erik Rønne
> sp...@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
> >Steen Suder <sfs_ne...@suder.dk> wrote:
>
> >>Hvad hedder Handelskolens Grunduddannelse (HG) på engelsk?
>
> >>Vi sidder et par stykker og kan ikke komme på noget som ikke lyder plat.
>
> >En handelsskole hedder »business college« {handelsHØJskole »business
> >school«}. Så du må nok bruge en beskrivelse som:
> >
> >»The one-year education at business school after grade 10«.
>
> Hvorfor? Du har lige skrevet, at "business school" er Handelshøjskole,
> men Steen spørger til HG.
OK, en svipser.
> Vinterberg-Bodelsen (stor dansk-engelsk ordbog) skriver:
> *HG* (fk. /Handelshøjskolernes Grunduddannelse/) Basic Vocational
> Course, Commercial Line
Ja, jeg bruger også V&B.
> >Det er i øvrigt fornuftigt at omtale gymnasiet som »upper grammar school
> >grades 11-13« og amerikansk high school som »folkeskolens 9.-12. klasse«.
> Hvis man partout vil oversætte high school - de fleste ved vel, hvad det
> er - virker det ikke umiddelbart fornuftigt at oversætte det til noget,
> der ikke findes.
Jeg er enig i at det er for tumpet overhovedet at oversætte »high
school«.
--
Per Erik Rønne
På et tidspunkt kaldte man på humaniora 1. del for for noget i retning
af »grunduddannelsen«, mens 2. del var »overbygningen«. Det kan have
noget med det at gøre.
--
Per Erik Rønne
> Det er en fejl i ViBo. Der findes ikke noget der hedder "HG" på
> Handelshøjskolerne. Det findes derimod på handelsskolerne. ViBo's
> HG har intet med HG at gøre (måske er det fordi der i "gamle dage"
> var noget (andet)der hed HG på handelshøjskolerne?). Den
> engelske oversættelse lader dog til at være meget passende?
"Commercial Basic Vocational Course - HG"
Denne benævnelse har jeg fundet ved googling, først
på undervisningsministeriets engelsksprogede side og
dernæst på dette link (fra Sønderborg Handeksskole):
http://www.shs.dk/sw5514.asp
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
> Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
> kids of a generation«.
Det lyder ikke godt. Det er dem, der - efter hvad man har læst i
dagspressen - ikke kan placere Nakskov på danmarkskortet og ikke ved,
at hovedstaden i Irak hedder Bagdad.
> Fuldfører man ikke 12. klasse omtales man som »school
> droppers«, og man er mere eller mindre sikret løse lavtlønnede jobs og
> bopæl i »mobile homes«, en slags campingvogn.
Og fuldfører man ikke Harvard, omtales man som »university drop-out«
og har chance for at blive verdens rigeste mand.
Det er mystisk. I gamle dage kunne folk nøjes med at gå i skole i 7 år
og alligevel komme til at bo i et murstenshus.
Bent
>> Vinterberg-Bodelsen (stor dansk-engelsk ordbog) skriver:
>> *HG* (fk. /Handelshøjskolernes Grunduddannelse/) Basic Vocational
>> Course, Commercial Line
>Det er en fejl i ViBo. Der findes ikke noget der hedder "HG" på
>Handelshøjskolerne. [...]
Det må være en smutter. Der må skulle stå "Handelsskolernes".
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.
>Per Rønne <sp...@husumtoften.invalid> wrote:
>
>> Det er i øvrigt fornuftigt at omtale gymnasiet som »upper grammar school
>> grades 11-13«
>
>Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
>kids of a generation«.
Udtrykket "the 30% brightest" er ikke lige det mest mundrette engelsk,
og "30%" er ligesom ikke normalt skriftligt engelsk. "30%" ville i
øvrigt også være forkert dansk iht. RO, men det er jo nok irrelevant
her.
> On Thu, 3 Feb 2005 07:43:46 +0100, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
> >Per Rønne <sp...@husumtoften.invalid> wrote:
> >> Det er i øvrigt fornuftigt at omtale gymnasiet som »upper grammar school
> >> grades 11-13«
> >Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
> >kids of a generation«.
> Udtrykket "the 30% brightest" er ikke lige det mest mundrette engelsk,
Hvad ville du foreslå i stedet?
> og "30%" er ligesom ikke normalt skriftligt engelsk.
V&B giver dig ret; %-tegnet anvendes fortrinsvist inden for
naturvidenskaben, så måske er jeg her miljøskadet:-).
> "30%" ville i øvrigt også være forkert dansk iht. RO,
Hvordan? Og, jeg har ikke den nye, men de to forgængere.
> men det er jo nok irrelevant her.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
> Hvordan? Og, jeg har ikke den nye, men de to forgængere.
Hint: Også naturvidenskabsfolk bør have et mellemrum mellem
tallet og procenttegnet.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
> Per Rønne skrev:
> > V&B giver dig ret; %-tegnet anvendes fortrinsvist inden for
> > naturvidenskaben, så måske er jeg her miljøskadet:-).
> >
> >> "30%" ville i øvrigt også være forkert dansk iht. RO,
>
> > Hvordan? Og, jeg har ikke den nye, men de to forgængere.
>
> Hint: Også naturvidenskabsfolk bør have et mellemrum mellem
> tallet og procenttegnet.
Jeg går ud fra - for at gøre det mere synligt?
--
Per Erik Rønne
>>Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
>>kids of a generation«.
> Udtrykket "the 30% brightest" er ikke lige det mest mundrette engelsk,
> og "30%" er ligesom ikke normalt skriftligt engelsk. "30%" ville i
> øvrigt også være forkert dansk iht. RO, men det er jo nok irrelevant
> her.
Ville engelske/amerikanske handelsskoleelever bryde sig om at
blive kaldt "kids"?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ Fiduso: http://fiduso.dk/
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
> >>Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
> >>kids of a generation«.
>
> > Udtrykket "the 30% brightest" er ikke lige det mest mundrette engelsk,
> > og "30%" er ligesom ikke normalt skriftligt engelsk. "30%" ville i
> > øvrigt også være forkert dansk iht. RO, men det er jo nok irrelevant
> > her.
>
> Ville engelske/amerikanske handelsskoleelever bryde sig om at
> blive kaldt "kids"?
"Kids" bruges om børn og UNGE af begge køn, også om unge i 20erne.
Naturligvis med individuelle og regionale forskelle.
Webster's Collegiate Dictionary:
Main Entry: kid
Pronunciation: 'kid
Function: noun
Etymology: Middle English kide, of Scandinavian origin; akin to Old
Norse kith kid
Date: 13th century
1 a : a young goat b : a young individual of various animals related to
the goat
2 a : the flesh, fur, or skin of a kid b : something made of kid
3 : a young person; especially : child - often usedas a generalized
reference to one especially younger or less experienced _the kid on the
pro golf tour_ _poor kid_
-kid£dish \'ki-dish\ adjective
===
Sammenlign det med at universitetsstuderende uformelt kaldes »college
kids / boys/ girls«.
http://www.google.com/search?q=%22college+kid%7Ckids%22&ie=UTF-8&oe=UTF-
8
http://www.google.com/search?q=%22college+boy%7Cboys%22&ie=UTF-8&oe=UTF-
8
http://www.google.com/search?q=%22college+girl%7Cgirls%22&ie=UTF-8&oe=UT
F-8
Og over to millioner hits med college boy, girl eller kid:
http://www.google.com/search?q=%22college+kid%7Ckids%7Cboy%7Cboys%7Cgirl
%7Cgirls%22&ie=UTF-8&oe=UTF-8
--
Per Erik Rønne
>Jens Brix Christiansen <jen...@alesia.dk> wrote:
>
>> On Thu, 3 Feb 2005 07:43:46 +0100, sp...@husumtoften.invalid (Per
>> Rønne) wrote:
>
>> >Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
>> >kids of a generation«.
>
>> Udtrykket "the 30% brightest" er ikke lige det mest mundrette engelsk,
>
>Hvad ville du foreslå i stedet?
"The brightest 30 per cent of ...". Jeg ville også være utilbøjelig
til at bruge "bright" og i stedet foretrække "smart", men det sidste
er garanteret bare en lille amerikanisme.
>Jens Brix Christiansen skrev:
>
>>>Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
>>>kids of a generation«.
>
>Ville engelske/amerikanske handelsskoleelever bryde sig om at
>blive kaldt "kids"?
For amerikanernes vedkommende kommer det i høj grad an på hvor gammel
den der kalder dem det, er. Per er nok så småt ved at være gammel nok
til at det ville være i orden. De ville være meget mindre tilbøjelige
til at kalde hinanden for "kids".
Måske i Amerika, det ved jeg ikke så meget om, men i Danmark er 90 % af
"school droppers" vist nok af den type der har en bedre IQ end
klasselæreren, og derfor bliver udsat for cikane og mopperi.
Tænk på folk som Kristen Poulsgård, Otto Leisner eller filmmanden Erik
Clausen, de har alle gået 7 - 8 år i skole men har alligevel klaret
forskellige job og opgaver med succes. Jeg nævner naturligvis kun kendte
personer ellers siger man jo bare det er løgn. Jeg kunne medtage mange andre
som foreksempel min mor og Hugo i Handbjerg, men det er jo ikke så let at
retfærdiggøre.
> Måske i Amerika, det ved jeg ikke så meget om, men i Danmark er 90 % af
> "school droppers" vist nok af den type der har en bedre IQ end
> klasselæreren
Hvor er det nu lige du har det tal fra?
> Måske i Amerika, det ved jeg ikke så meget om, men i Danmark er 90 %
> af "school droppers" vist nok af den type der har en bedre IQ end
> klasselæreren, og derfor bliver udsat for cikane og mopperi.
Det sidste må vist være det, man også kalder buksevand.
--
Poul
> Tænk på folk som Kristen Poulsgård, Otto Leisner eller filmmanden Erik
> Clausen, de har alle gået 7 - 8 år i skole men har alligevel klaret
> forskellige job og opgaver med succes.
Kristen Poulsgaard? Var det ikke ham Svend Auken kom til at sige noget
om på folketingets talerstol, hvorefter bl.a. Arne Melchior protesterede
med et »man taler ikke om en andens intelligens«, som Auken altså havde
ment var ret lav. Der var ingen politiker der ville gå ind og sige at
Aukens bedømmelse af Poulsgaards intelligens var forkert.
Medmindre han i dag er gået på pension, er han i dag pølsemand.
--
Per Erik Rønne
>> Hvor er det nu lige du har det tal fra?
> Selvfølgelig bare en påstand.
Selvfølgelig? Det lignede et citat af en faktisk undersøgelse.
> Hvem tror du har lavet undersøgelser af den art?
De 10 % største idioter i Danmark?
Påstanden er i øvrigt forkert bedømt ud fra mine og mine
kollegers erfaring.
--
Bertel
99 % af alle bilister kører bedre end gennemsnittet.
> On Fri, 4 Feb 2005 05:35:55 +0100, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
> >Jens Brix Christiansen <jen...@alesia.dk> wrote:
> >> On Thu, 3 Feb 2005 07:43:46 +0100, sp...@husumtoften.invalid (Per
> >> Rønne) wrote:
> >> >Måske med en tilføjelse om at det er en skoleform for »the 30% brightest
> >> >kids of a generation«.
> >> Udtrykket "the 30% brightest" er ikke lige det mest mundrette engelsk,
> >Hvad ville du foreslå i stedet?
> "The brightest 30 per cent of ...". Jeg ville også være utilbøjelig
> til at bruge "bright" og i stedet foretrække "smart", men det sidste
> er garanteret bare en lille amerikanisme.
Ja, for en dansker lyder det som nogle der er »lidt for smarte«. Jeg
finder dog også følgende i Oxford English Dictionary:
smart, a
10. a. Clever, capable, adept; quick at devising, learning, looking
after oneself or one's own interests, etc. In later use chiefly U.S.
b. Marked by special skill or dexterity.
c. Of a device: capable of some independent and seemingly intelligent
action. Cf. smart bomb in sense 15 below.
11. a. Clever in talk or argument; capable of making witty remarks;
good at repartee.
b. Of sayings, etc.: Clever, pointed; witty
--
Per Erik Rønne
Så fik du fortalt hvordan du bedømmer folk. Jeg håber ikke du er skolelærer.
>>> Måske i Amerika, det ved jeg ikke så meget om, men i Danmark er 90 %
>>> af "school droppers" vist nok af den type der har en bedre IQ end
>>> klasselæreren, og derfor bliver udsat for cikane og mopperi.
>>
>> Det sidste må vist være det, man også kalder buksevand.
>>
> nåh, der var en stave fejl, du får det manglende nu hhhhhhhhhHHHHHHH
Det var nu ikke det manglende "h", der var anledningen til mit indlæg, men
derimod ordet "mopperi". Det fik mig til at tænke på rengøringsredskabet og
dermed også vand, og så var det nærliggende at tænke på buksevand. Andet og
mere skal du ikke lægge i det. At bruge "p" i stedet for "b" i et ord som
dette er i øvrigt en ikke ualmindelig fejl, som man også ser hos
professionelle skribenter.
--
Poul
I Danmark er det ikke tilladt at lære noget selv.
Bent