Forskellen på titel og titulering
Mark Murell
lille og tituleringer med stort bogstav. Ordet "dronning Margrethe" indgik
nemlig i 9. klasses afgangseksamen i diktat, og bag efter var der stor
diskussion om hvad der var rigtigt, selvom "dronning" med lille er korrekt
var korrekt i denne diktat.
Nico de Jong
nyhedsmeddelelse:qT_R4.955$2W1....@news010.worldonline.dk...
En titel er f.eks. ingeniør, direktør, etc.
Titulering er det man skrev i gamle dage i starten af brevet, f.eks. "Deres
Højvelbårenhed" etc
Nico
Tom Wagner
<mark....@skolekom.dk> wrote:
>Hvad er forskellen på titel og titulering, eftersom titler skal skrives med
>lille og tituleringer med stort bogstav.
Titler skrives som regel med lille, men kan også skrives med stort,
dog næsten altid fx cand. mag. og andre akademiske titler.
I "gamle dage" - og måske endnu? - skulle en ansøgning om en stilling
i en af de højere lønklasser stiles til kongen. Den skulle skrives på
knækket folie, dvs. stort, foldet papir, og mon ikke den ovenikøbet
skulle være håndskreven? Her ville man nok skrive Kongen med stort.
Titulitis (titelbetændelse) hærgede i det hele taget det gamle, stærkt
klassedelte samfund. Inden for hospitalsverdenen rangerede overlægen
over alle andre; her på jorden stod kun kongen endnu højere. Ofte
tiltaltes overlægen derfor ikke med sit navn eller De, men med
Overlægen: "Vil Overlægen have lidt mere kaffe?"
Der opstod dog et problem, hvis man fx ville fortælle ham - for det
var altid en han! - at han havde tabt sin blyant. For hvad skulle man
sige? "Overlægen har tabt Deres blyant"? Eller "Overlægen har tabt sin
blyant"?
Det fortælles, at en sygeplejerske engang sagde til en overlæge, der
havde været besvimet: "Åh, det var godt, at Overlægen kom til
Overlægen!"
Det var i min barndom almindeligt, at en kone brugte sin mands titel:
oberstinde Phisenknast - og endda hans navn: Fru generaldirektør Karl
Børge Jensen.
I Sverige florerede brugen af titler: lektorens kone kaldtes
lektorskan osv. Andre (Jens Brix Christiansen+) kan sikkert komme med
mange eksempler.
Tom
Flemming Lindblad Johansen
> [...]
> Det var i min barndom almindeligt, at en kone brugte sin mands titel:
> oberstinde Phisenknast - og endda hans navn: Fru generaldirektør Karl
> Børge Jensen.
Jeg holder specielt af titlen fra sangen ("... her går det godt, her
går det godt..."): "Kammerherreinde".
Tænk - en herreinde!
--
Flemming Lindblad Johansen
Jens Brix Christiansen
> I Sverige florerede brugen af titler: lektorens kone kaldtes
> lektorskan osv. Andre (Jens Brix Christiansen+) kan sikkert komme med
> mange eksempler.
Næh, ikke når det gælder fruers titler. Titelræset var gået over før
jeg begyndte at have med svensk sprog og kultur at gøre. Det overlever
nu kun i forbindelse med kongehuset; ellers bruger man "du" i alle
sammenhænge på svensk.
Før du-reformen havde man ikke samme "De"-konvention på svensk som man
havde - og i nogen udstrækning stadig har - på dansk. Godt nok kunne
man i en snæver vending tiltale en person med "Ni", som svarer til dansk
"I", men det var ikke ordentligt høfligt. I stedet brugte man tredje
person, og man brugte ikke pronomen, men derimod en titel eller
herr/fru/fröken <efternavn>. I visse sammenhænge (kun ved tiltale af
mænd) kunne man nøjes med efternavnet, som fx: "Vet Eriksson vart
telegrammet från England tagit vägen?" "Nej, direktörn får fråga fru
Jönsson."
Udtrykket "att lägga bort titlarna" var det gængse for det der på dansk
hed(der) "at drikke dus".
Og en lille opgave: Hvem der den yngste i gruppen som kan genkende
dette:
Kanske fröken Karlsson dansar lite charleston.
Henning Makholm
> I "gamle dage" - og måske endnu? - skulle en ansøgning om en stilling
> i en af de højere lønklasser stiles til kongen.
Det har jeg også set for nylig i annoncer hvor et eller andet
ministerium søgte en kontorchef.
> Den skulle skrives på knækket folie,
Men det stod der ikke noget om.
--
Henning Makholm "Man vælger jo selv sine forbilleder."
Bertel Lund Hansen
>> i en af de højere lønklasser stiles til kongen.
>Det har jeg også set for nylig i annoncer hvor et eller andet
>ministerium søgte en kontorchef.
Var det den svenske eller den norske?
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Nis Jørgensen
>Og en lille opgave: Hvem der den yngste i gruppen som kan genkende
>dette:
>
> Kanske fröken Karlsson dansar lite charleston.
Jeg gættede først på Cornelis (efternavnet tør jeg ikke prøve at stave i denne
gruppe). Det kunne sagtens lyde som ham. Men havde det været ham, havde du nok
ikke spurgt på den måde. Så tjekkede jeg Bevingede Ord.
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.
Bo Hansen
Nis Jørgensen skrev:
> Jeg gættede først på Cornelis (efternavnet tør jeg ikke prøve at stave i denne
> gruppe).
Cornelis Vreeswijk.
Tak fordi du mindede mig om denne fremragende kunstner.
Nu vil gå på biblioteket for at låne nogle cd'er med ham.
Jeg har vist 5 eller 6 af hans lp'er stående, men drivremmen
på min grammofon er slidt op, og en ny kan desværre ikke
skaffes.
http://cornelis.just.nu/ kan anbefales.
Bo H.
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev:
> >> i en af de højere lønklasser stiles til kongen.
> >Det har jeg også set for nylig i annoncer hvor et eller andet
> >ministerium søgte en kontorchef.
> Var det den svenske eller den norske?
Det stod vistnok ordret "stiles til Dronningen".
--
Henning Makholm "Hører I. Kald dem sammen. Så mange som overhovedet
muligt. Jeg siger jer det her er ikke bare stort. Det er
Stortstortstort. Det er allerhelvedes stort. Det er historiEN."