Snabertun, Snaptun
Peter Loumann
I senmiddelalderen fandtes her i N�stved et str�de der kaldtes Snabertun.
Navnet er af tysk oprindelse, snaber betyder sladreb�tte, tun betyder
g�rde. Det h�vder i hvert fald Aage Andersen i Middelalderbyen N�stved
(1987) del af Projekt Middelalderbyen finansieret af Statens Humanistiske
Forskningsr�d.
En landsby i det tidligere Vejle Amt med en lille havn ud til indsejlingen
til Horsens Fjord hedder Snaptun. Iflg. NDO 1962:
snape ->snabe: fremspring
torn -> tun
Navnene ligner hinanden. Hvordan h�nger det mon sammen?
--
pl
Bertel Lund Hansen
Jeg tror at det er tilf�ldigt. ODS kender "snabe", men henviser
til "snage". Det passer med sladreb�ttebetydningen.
"Haandbog i danske stednavne" skriver om "Snabe" at det betyder
"kile" eller "fremspring" og i stednavne "spids af ager" eller
"strimmel skov". Og videre at det formentlig er det samme som
"snap" i flere stednavne. I listen (med ti navne) n�vnes Snaptun.
"Poul E. Jørgensen"
>
> I senmiddelalderen fandtes her i N�stved et str�de der kaldtes Snabertun.
> Navnet er af tysk oprindelse, snaber betyder sladreb�tte, tun betyder
> g�rde. Det h�vder i hvert fald Aage Andersen i Middelalderbyen N�stved
> (1987) del af Projekt Middelalderbyen finansieret af Statens Humanistiske
> Forskningsr�d.
Etymologien er omtalt i Institut for Navneforskning bd. 16: Stednavne i
Pr�st� Amt (1975), s. 14, dog med den tilf�jelse at "Navnet regnes for
middelnedertysk."
> En landsby i det tidligere Vejle Amt med en lille havn ud til indsejlingen
> til Horsens Fjord hedder Snaptun. Iflg. NDO 1962:
> snape ->snabe: fremspring
> torn -> tun
Snabe betyder noget mere. If. Aage Houken: H�ndbog i danske stednavne
(1956) ogs� "spids af en ager", "strimmel skov der str�kker sig ind i
marken", alts� det ville kalde en kile.
�ndringen Snabetorn -> Snaptun skyldes vel en folkeetymologi
(skr�llemand), idet Snabetorn i dialekten hed Snabturn.
PS: tun er et interessant ord. Det findes i en r�kke indoeurop�iske
sprog, p� keltisk s�ledes dunum = bef�stet by. Dette dunum indg�r i
dusinvis af latiniserede keltiske stednavne fra antikken, f. eks.
Augusto-dunum, alts� Augustus' by. Det er i nutiden blevet f. eks. til
Augsburg i Tyskland, Augst i Schweiz, Autun/ Audun i Frankrig.
Ogs� i germansk findes det, s�ledes i oldengelsk t�n = hegn g�rd, by; p�
moderne engelsk bliver ordet til town. P� tysk har man ordet Zaun =
g�rde (gammeltysk z�n). Det danske tun er et indhegnet omr�de ved en g�rd.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
> Snabe betyder noget mere. If. Aage Houken: H�ndbog i danske
> stednavne (1956) ogs� "spids af en ager", "strimmel skov der
> str�kker sig ind i marken", alts� det ville kalde en kile.
> �ndringen Snabetorn -> Snaptun skyldes vel en folkeetymologi
> (skr�llemand), idet Snabetorn i dialekten hed Snabturn.
>
> PS: tun er et interessant ord. Det findes i en r�kke
> indoeurop�iske sprog, p� keltisk s�ledes dunum = bef�stet by.
> Dette dunum indg�r i dusinvis af latiniserede keltiske
> stednavne fra antikken, f. eks. Augusto-dunum, alts� Augustus'
> by. Det er i nutiden blevet f. eks. til Augsburg i Tyskland,
> Augst i Schweiz, Autun/ Audun i Frankrig. Ogs� i germansk
> findes det, s�ledes i oldengelsk t�n = hegn
> g�rd, by; p� moderne engelsk bliver ordet til town. P� tysk
> har man ordet Zaun = g�rde (gammeltysk z�n). Det danske tun er
> et indhegnet omr�de
> ved en g�rd.
Sjovt s� forskelligt den her citerede stednavnelitteratur
udl�gger navnet Snaptun. Her kommer en helt tredje:
Snaptun Vjl. 1810 Snaptun; [snap'tu�n]. Muligvis
et imperativnavn af snappe 'snuppe, hugge,
snappe med munden' + muligvis sb. torn 'tj�rn',
der her udtales [tu�n]. "Spis tj�rn" vil kunne
opfattes som et neds�ttende navn sigtende til
knaphed p� mad. Navnet har betegnet husene
ved f�rgestedet til Hjarn�.
(Gyldendal, 1994, Bent J�rgensen).
--
Herluf :�)
Bertel Lund Hansen
> Sjovt s� forskelligt den her citerede stednavnelitteratur
> udl�gger navnet Snaptun. Her kommer en helt tredje:
> Snaptun Vjl. 1810 Snaptun; [snap'tu�n]. Muligvis
> et imperativnavn af snappe 'snuppe, hugge,
> snappe med munden' + muligvis sb. torn 'tj�rn',
Jo, men her g�tter de. Hvis man ser Snaptun p� et landkort,
forekommer fremsprongsbetydningen af "Snap" oplagt. "Tun" er de
to forklaringer enige om.
"Poul E. Jørgensen"
> Sjovt s� forskelligt den her citerede stednavnelitteratur
> udl�gger navnet Snaptun. Her kommer en helt tredje:
>
> Snaptun Vjl. 1810 Snaptun; [snap'tu�n]. Muligvis
> et imperativnavn af snappe 'snuppe, hugge,
> snappe med munden' + muligvis sb. torn 'tj�rn',
> der her udtales [tu�n]. "Spis tj�rn" vil kunne
> opfattes som et neds�ttende navn sigtende til
> knaphed p� mad.
Man bem�rker de to "muligvis".
Problemet er at stednavnet f�rste gang er nedf�ldet p� skrift i 1810 -
hvor ordet s� ud som i dag. Derfor g�tterierne.
For at f�rsteleddet er en bydeform, taler betoningen p� andet led: snap'tun.
Stednavne med andetled som oprindeligt "tun" (g�rdplads, indhegning),
synes ikke at b�re betoningen p� dette:
Ramten, i 1203 Ramptun
S�ften, i 1439 S�wtun
I nogle stednavne formodes efterleddet -ten at v�re et gammelt "tun",
bl. a.:
Galten, Gesten, Salten, L�gten, Vitten.
Jeg har ikke kunnet finde stednavne med efterleddet -torn/ -tj�rn. Typen
eksisterer muligvis ikke.
S� hvis etymologien "spis tj�rn" er korrekt, er stednavnet vel af nyere
dato og kan tilh�re de s�kaldte imperativiske stadnavne: Bi-lidt,
Sluk-efter, Spring-forbi, Kryb-i-ly, se Bent J�rgensen: Stednavneordbog
(1994), s. 142 (opslagsordet imperativnavne).
Svend Christensen
Svend Christensen
Poul E. Jørgensen
,
blev skrevet Thund, kan ordet tun = tunfisk ikke ligge i det. Kilde:
Bent Jørgensen: Stednavneordbog - der forklarer ordet thund som en
forhøjning (fx i farvandet).
2. Hvornår dukker ordet tun = tunfisk op i dansk? Det er jo en
forudsætning for din forklaring.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Bertel Lund Hansen
> 2. Hvornår dukker ordet tun = tunfisk op i dansk? Det er jo en
> forudsætning for din forklaring.
Slår man op under "tunfisk", er der ingen årstal, men man kan dog se at
det før har været stavet "Thun". Sammenligningerne med andre sprog
antyder at ordet godt kan være gammelt:
Tun-fisk, en. (sv. ton-, tunfisk, no. tunfisk; fra ty.
thunfisch; jf. holl. tonijn, eng. tunny, fr. thon, ital. tonno;
af lat. thunnus, gr. thýnnos;
--
Bertel
Poul E. Jørgensen
> 2. Hvornår dukker ordet tun = tunfisk op i dansk? Det er jo en
> forudsætning for din forklaring.
uden egl. dokumentation, fx i hvilken sammenhæng det står (fx står ordet
i zoologi-bøger, som fx en middelhavsfisk? - eller er det i en opgørelse
om fiskerettigheder o.l.?).
Generelt skal man passe på ikke at lægge altfor meget i hvordan
stednavne ser ud i dag. Tænk på stednavnet Vognsild, som ikke betyder en
vognladning sild. I 1400-tallet hedder lokaliteten Otensild, hvor
førsteleddet er Odin, mens 'ild' angiveligt er en lidt nedslidt form af
hylle/ hille, der betyder helligdom - altså Odins helligdom.
Bertel Lund Hansen
> Generelt skal man passe på ikke at lægge altfor meget i hvordan
> stednavne ser ud i dag. Tænk på stednavnet Vognsild, som ikke betyder en
> vognladning sild. I 1400-tallet hedder lokaliteten Otensild, hvor
> førsteleddet er Odin, mens 'ild' angiveligt er en lidt nedslidt form af
> hylle/ hille, der betyder helligdom - altså Odins helligdom.
eller hus at gøre. Museet Aros viser os hvad byen tidligere hed.
Wikipedia.dk:
Navnet kommer af ār, en gammel genitiv til ordet å,
og det ikke længere anvendte os, "munding", dvs. "Åens Munding".
--
Bertel
Poul E. Jørgensen
> Bynavnet Aarhus er jo også et godt eksempel. Det har hverken med år
> eller hus at gøre. Museet Aros viser os hvad byen tidligere hed.
Nidelven løber stadigvæk gennem Trondheim, se https://tinyurl.com/23f8ruat
Bertel Lund Hansen
> Sammenlign Nidaros = Nid-åens munding.
> Nidelven løber stadigvæk gennem Trondheim, se https://tinyurl.com/23f8ruat
ikke være betydningen "misundelse" når det bruges i et navn?
--
Bertel
Poul E. Jørgensen
> Den 21.01.2022 kl. 10.32 skrev Poul E. Jørgensen:
>
>> Sammenlign Nidaros = Nid-åens munding.
>
>> Nidelven løber stadigvæk gennem Trondheim, se
>> https://tinyurl.com/23f8ruat
>
> Fin sammenligning, men hvad betyder "Nid" i den sammenhæng?
fra Selbusjøen til havet. Formentlig betyder det noget med 'ned mod',
der på oldnordisk hedder noget med niðr (på gammeldansk nither).
Nidelven er så 'ned-elven'.
Poul E. Jørgensen
> Så vidt jeg kan se er elven ikke et 'selvstændigt' vandløb.
Burde der være komma efter "Så vidt jeg kan se"?
Bertel Lund Hansen
>> Så vidt jeg kan se er elven ikke et 'selvstændigt' vandløb.
> Burde der være komma efter "Så vidt jeg kan se"?
--
Bertel
Bertel Lund Hansen
>>> Så vidt jeg kan se er elven ikke et 'selvstændigt' vandløb.
>> Burde der være komma efter "Så vidt jeg kan se"?
> Ja, efter begge systemer.
Der er to sæt subjekt og verbum:
Så vidt jeg kan se
er elven ikke et 'selvstændigt' vandløb
skilles med et komma.
Med startkomma valgt fra skal vi afgøre om delsætningerne er led- eller
hovedsætning. Det kan man gøre ved at indføje en benægtelse:
Så vidt jeg ikke kan se
Da "ikke" skiller subjekt og verbum, er der tale om en bisætning, og så
skal den skilles fra hovedsætningen med et komma.
Anden afdeling har allerede et "ikke", og det kan ikke skille subjekt og
verbum, så det er en hovedsætning. Hvis jeg prøver at flytte "ikke", går
det galt.
er ikke elven et 'selvstændigt' vandløb (fejl)
--
Bertel