"stud. cand."
Bertel Lund Hansen
Her er et spørgsmål fra en mail:
> Man ser oftere og oftere titlen stud. cand. et eller andet anvendt;
> er sådan en studerende eller candidat eller bare en, der mener
> man kan kalde sig cand. uden at være det, bare man sætter noget foran?
Hvad er svaret?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Hans Poulsen
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:p94vn4hk1vbr7p0ah...@news.stofanet.dk...
"..titlen stud. cand...".
Den har jeg endnu til gode at støde på, og jeg har ikke fantasi til at
forestille mig, hvad den dækker over.
Hans
1804
Mikkel Z. Herold
>> Man ser oftere og oftere titlen stud. cand. et eller andet anvendt;
>> er sådan en studerende eller candidat eller bare en, der mener
>> man kan kalde sig cand. uden at være det, bare man sætter noget foran?
>
> Hvad er svaret?
Jeg har aldrig set "stud. cand.". Til gengæld har jeg set "stud. mag."
brugt om studerende, der læser til magister.
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face"
Sting, "The Wild Wild Sea"
Anders Søe Plougsgaard
> Her er et spørgsmål fra en mail:
>
>> Man ser oftere og oftere titlen stud. cand. et eller andet anvendt;
>> er sådan en studerende eller candidat eller bare en, der mener
>> man kan kalde sig cand. uden at være det, bare man sætter noget foran?
>
> Hvad er svaret?
Som Mikkel Z Herold også har nævnt, kalder man sig magister; Stud.mag.
På den ene side er jeg enig med din mailskriver. Jeg har aldrig selv kaldt
mig stud.mag. På den anden mådet siges at cand.mag-titlen jo gør det samme.
Den angiver at man er kandidat til magistergraden, men ikke magister. Så man
kan altså kalde sig magister bare man sætter noget foran! Om det så er
stud.mag eller cand.mag man kalder sig gør vel ikke nogen forskel hvis man
generelt er imod at kalde sig noget man ikke er.
mvh
Anders Søe Plougsgaard
Arne H. Wilstrup
meddelelsen
news:497f9d1e$0$6803$d40e...@nntp02.dk.telia.net...
> On 27-01-2009 23:57 Bertel Lund Hansen wrote:
>>> Man ser oftere og oftere titlen stud. cand. et eller andet
>>> anvendt;
>>> er sådan en studerende eller candidat eller bare en, der
>>> mener
>>> man kan kalde sig cand. uden at være det, bare man sætter
>>> noget foran?
>>
>> Hvad er svaret?
>
> Jeg har aldrig set "stud. cand.". Til gengæld har jeg set
> "stud. mag." brugt om studerende, der læser til magister.
>
>
magisterkonferens - et studie der ligger ud over cand.mag. Der
er ikke mange studier tilbage hvor man kan læse til magister.
En stud.mag. er en der studerer til en kandidatgrad på
universitetet. En stud. mag. kan sådan set være hvad som
helst - nogle gamle kemikere er fx forsynet med betegnelsen
cand.mag., men i dag vil de samme mennesker få betegnelsen
cand.scient.
En cand.mag. er normalt en - i dag - der har gennemført en
humanistisk uddannelse fx til fransk eller historie o.lign.
Før i tiden blev det forlangt at man skulle have et såkaldt
hovedfag og et bifag før man kunne kalde sig can.mag. Folk der
kun havde et fag blev kaldt for cand.phil. (svjh), medens en
med kun bifag, ikke havde nogen særlig titel.
I dag kan man blive cand. mag. med kun et fag - fx engelsk.
Til gengæld kræver det at man har et såkaldt sidefag for at
blive gymnasielærer (altså et "hovedfag" plus et sidefag) -
det er en lang og indviklet procedure, men fælles for dem alle
er at deres titler ikke siger ret meget om hvad de har læst.
En cand.mag. er en der har studeret et såkaldt humanistisk
fag. En cand.scient. er en der har studeret et
naturvidenskabeligt fag, end cand. med. er en der har studeret
til læge etc.
En anden betegnelse er den såkaldte "lic." - En licentiatgrad
der har med forskning at gøre. En forsker er i dag en ph.D.
også kaldet den lille doktorgrad. En dr. grad er så den
"store" doktorgrad, fx dr. med.
En læge der er ph.D. vil så være "cand.med. ph.D." en læge med
en doktorgrad (selvstændig forskning) er så en dr. med.
Ib Baagře
>> Man ser oftere og oftere titlen stud. cand. et eller andet anvendt;
>> er sådan en studerende eller candidat eller bare en, der mener
>> man kan kalde sig cand. uden at være det, bare man sætter noget foran?
En tautologi, selvindlysendehed. Hvis man er en stud, er
det med henblik på at blive en cand. (En stud er imidlertid
også et individ, der endegyldigt er "afskåret" fra at kunne ;-).
Men hvad er (var) det nu, man kunne kalde sig, når man
har bestået det étårige filosofikum?
(Jeg samler på titler, for nu er jeg to gange blevet stillet
over for spørgsmålet: "Hvem og hvad er du egentlig?".
Interessant nok begge gange af en person, der er ansat
i sundhedsvæsenet. De må eddermame have problemer
med selvhævdelsen i den branche!).
Hej -- Ib
Jens Brix Christiansen
<ib-baagoeSNABELprivat.dk> wrote:
>En tautologi, selvindlysendehed. Hvis man er en stud, er
>det med henblik på at blive en cand. (En stud er imidlertid
>også et individ, der endegyldigt er "afskåret" fra at kunne ;-).
Sådan er det jo ikke mere. Man kan være stud. med henblik på at blive
bachelor. Hvis man fortsætter derefter, kan det være med henblik på at
blive cand.
>Men hvad er (var) det nu, man kunne kalde sig, når man
>har bestået det étårige filosofikum?
Engang (indtil 1930, for at være præcis) kunne man kalde sig
cand.phil. Da jeg bestod filosofikum ved sidste mulige lejlighed på
Københavns Universtitet i januar 1971, var cand.phil.-titlen
genopstået med anden betydning (etfagskandidat på humaniora).
--
(indlægget slutter her)
Jens Brix Christiansen
>Lidt andet - en magister er en der har taget en
>magisterkonferens - et studie der ligger ud over cand.mag.
Det var det engang - for mag.scient.s vedkommende indtil 1978 og for
mag.art.s vedkommende indtil for nylig (2007). Men sideløbende med
disse ordninger har man brugt (og bruger fortsat) ordet "magister" om
en person med skoleembedseksamen (cand.mag. - fra 1960 tillige
cand.scient.). Det afspejles blandt andet i betegnelser som Dansk
Magisterforening og Magistrenes Arbejdsløshedskasse.
>nogle gamle kemikere er fx forsynet med betegnelsen
>cand.mag., men i dag vil de samme mennesker få betegnelsen
>cand.scient.
Det er rigtigt. Ændringen skete i 1960.
>Folk der
>kun havde et fag blev kaldt for cand.phil. (svjh),
Sådan husker jeg det også.
> medens en
>med kun bifag, ikke havde nogen særlig titel.
På et tidspunkt hed det exam.art. Det forsvandt senest i forbindelse
med indførelse af bachelorbegrebet.
--
(indlægget slutter her)
Hans Poulsen
"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:8o40o4p5rc760gafu...@4ax.com...
Husker jeg rigtigt, at man i meget gamle dage var *cand. phil.*, blot man
havde taget studentereksamen?
Ellers enig i det citerede afsnit - blot *1971* skiftes ud med *1959* for
mit vedkommende.
Hans
1804
Jens Brix Christiansen
<hans.p...@post.tele.dk> wrote:
>Husker jeg rigtigt, at man i meget gamle dage var *cand. phil.*, blot man
>havde taget studentereksamen?
Det tror jeg ikke.
Studentereksamen er udviklet ud fra en optagelsesprøve på
universitetet som kaldtes "artium" eller "examen artium". Man brugte
betegnelsen stud.art. om en person der studerede med henblik på at
bestå denne eksamen, men jeg mener ikke at man havde en specifik titel
for en der havde bestået artium.
Studentereksamen er reformeret nogle gange i tidens løb, ikke mindst i
1850, 1871, 1903, 1958, 1988 og 2004. Examen artium forsvandt i to
trin (1850 og 1871), og betegnelsen stud.art. blev tilsvarende
historisk. I meget konservative miljøer kunne den dog stadig spores da
jeg gik i gymnasiet 1966-69.
--
(indlægget slutter her)
Hans Poulsen
Tak, Jens. Din unge hjerne husker bedre end min, men nu husker jeg præcist
det samme som dig!
Venlig hilsen
Hans
Herluf Holdt, 3140
> Studentereksamen er udviklet ud fra en optagelsesprøve på
> universitetet som kaldtes "artium" eller "examen artium".
> Man brugte betegnelsen stud.art. om en person der studerede
> med henblik på at bestå denne eksamen, men jeg mener ikke
> at man havde en specifik titel for en der havde bestået artium.
En titel, jeg mener at have set ofte, er "mag.art."
Den skulle ifølge Wikipedia have været i brug til 2007.
--
Herluf :·)
Renationalisér statsbanerne, postvæsenet
og "Den gode stat".
Hans Poulsen
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:49804e9a$0$56784$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Skal det forstås på den måde, at ingen længere kan blive *mag. art.*?
De, der erhvervede graden i rette tid, har vel lov at benytte den til deres
dages ende(?).
DJØFbladet, nr. 2 af 30.01.2009 - som medlemmerne forud i tid - er kommet i
dag.
På side 49 er omtalt en ung kvinde, der er *cand. scient.san.publ.*. De to
første forkortelser er jeg fortrolig med, men ikke de to sidste.
Heldigvis kommer forklaringen umiddelbart efter i parentes, men den vil jeg
tilbageholde en stund.
Hans Poulsen
1804
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Jens Brix Christiansen skrev bl.a.:
>>> Studentereksamen er udviklet ud fra en optagelsesprøve på
>>> universitetet som kaldtes "artium" eller "examen artium".
>> En titel, jeg mener at have set ofte, er "mag.art."
>> Den skulle ifølge Wikipedia have været i brug til 2007.
> Skal det forstås på den måde, at ingen længere kan blive
> *mag. art*.?
> De, der erhvervede graden i rette tid, har vel lov at benytte
> den til deres dages ende(?).
>
> DJØFbladet, nr. 2 af 30.01.2009 - som medlemmerne forud
> i tid - er kommet i dag.
Hej Hans
Mens vi venter på et mere kvalificeret svar fra Jens
- jeg ved ikke meget om universitetstitler - kan du lige
få dette Wikipedialink (som nævner årstallet 2007):
http://da.wikipedia.org/wiki/Magisterkonferens
--
Herluf :·)
Jens Brix Christiansen
<hans.p...@post.tele.dk> wrote:
>Skal det forstås på den måde, at ingen længere kan blive *mag. art.*?
Ja.
>De, der erhvervede graden i rette tid, har vel lov at benytte den til deres
>dages ende(?).
Utvivlsomt.
--
(indlægget slutter her)
Peter Bjoern
>De må eddermame have problemer med selvhævdelsen i den branche!
Ja, det startede med den medicinstuderende der hed Horn.
Han var nødt til at underskrive sig : Stud. med. Horn :-)
Lisbet Laursen
> DJØFbladet, nr. 2 af 30.01.2009 - som medlemmerne forud i tid - er
> kommet i dag.
>
> På side 49 er omtalt en ung kvinde, der er *cand.
> scient.san.publ.*.
> De to første forkortelser er jeg fortrolig med, men ikke de to
> sidste.
>
--
Med venlig hilsen
Lisbet
Per Rønne
> On Wed, 28 Jan 2009 07:28:41 +0100, "Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote:
> > medens en kun bifag, ikke havde nogen særlig titel.
>
> På et tidspunkt hed det exam.art. Det forsvandt senest i forbindelse
> med indførelse af bachelorbegrebet.
Jeg har den dog stadig, idet den i forbindelse med anden eksamen skifter
'karakter'. Cand.scient. et art. kan jeg kalde mig, jeg ville så sige
cand.art. om bifaget, da en dr.scient. et art. virker noget misvisende.
Men nu forbindes et to-årigt bifag jo med hovedfaget, hvilket tilsammen
giver tre år, til en BA - ja, det kan der spindes mange ender på.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Per Rønne
> Engang (indtil 1930, for at være præcis) kunne man kalde sig
> cand.phil.
Og en exam.art. var en der havde bestået sin examen artium, hvorfor en
gymnasieelev også kaldtes en stud.art.
Per Rønne
> Her er et spørgsmål fra en mail:
>
> > Man ser oftere og oftere titlen stud. cand. et eller andet anvendt;
> > er sådan en studerende eller candidat eller bare en, der mener
> > man kan kalde sig cand. uden at være det, bare man sætter noget foran?
>
> Hvad er svaret?
Ja, i sin tid var jeg jo stud.scient., før jeg blev cand.scient., og jeg
var også i en periode stud.polit., uden dog at blive cand.polit.
Men efter at man har fået bachelorgraden har de studerende vænnet sig
til en anden nomenklatur. På 1. del er de 'bachelorstuderende', og på 2.
del skal de lige markere den beståede 1. del, så derfor bliver
eksempelvis en 2. dels teologistuderende til en 'stud.cand.theol.',
fordi han har sin 'bac.theol.', som jeg har set en debattør i Berlingske
Tidende kalde sig.
Personligt finder jeg det fjollet. Jeg ville bare have kaldt mig
'stud.theol.', fra jeg begyndte studiet til jeg havde bestået
embedseksamen. Men jeg er jo også af en anden generation.
Per Rønne
Karina Jensen
news:1iu9rm3.y5p5v91e9oz0zN%p...@RQNNE.invalid...
[klip]
> Men efter at man har fået bachelorgraden har de studerende vænnet sig
> til en anden nomenklatur. På 1. del er de 'bachelorstuderende', og på 2.
> del skal de lige markere den beståede 1. del, så derfor bliver
> eksempelvis en 2. dels teologistuderende til en 'stud.cand.theol.',
> fordi han har sin 'bac.theol.', som jeg har set en debattør i Berlingske
> Tidende kalde sig.
>
> Personligt finder jeg det fjollet. Jeg ville bare have kaldt mig
> 'stud.theol.', fra jeg begyndte studiet til jeg havde bestået
> embedseksamen. Men jeg er jo også af en anden generation.
Måske er det studieafhængigt. Jeg mindes i hvert fald ikke, at jeg har set
nogen kalde sig stud.cand.jur. Da jeg var studerende, var det normale at
kalde sig enten jurastuderende eller stud.jur. Jeg blev kandidat (cand.jur.)
ved årsskiftet 2005/2006.
Hvad med at bruge betegnelsen bach.jur./bach.theol.? På den måde signalerer
man vel, at man har en bachelorgrad. Men måske er man bange for så at give
udtryk for, at man er ophørt med at studere?
/Karina
Arne H. Wilstrup
news:glqhkb$ud5$1...@news.motzarella.org...
Man har tidligere været inde på at benytte denne betegnelse,
Bach. men er gået væk fra den, da den ikke signalerede det
man ønskede; en akademisk grad der var et hele. I dag hedder
man så B.A. fx B.A. i engelsk eller B.A. med pædagogik eller
B.A. i jura.
Per Rønne
Men jeg har så set netop en bach.theol. på debatsiderne i Berlingske
Tidende. Ikke et læserbrev men en rigtig artikel, og den samme mere end
en gang.
Det er så rigtigt at man bliver i tvivl om hvorvidt han er stået af på
halvvejen, eller om han stadig er hvad jeg ville kalde for - stud.theol.
Bertel Lund Hansen
> Hvad er svaret?
Er der nogen der har et link til en side der redegør for disse
titler?
Lars Skovlund
Candidatus (candidata) scientiarum sanitatis publicae, er det vel.
Lars
Hans Poulsen
"Lars Skovlund" <lsko...@image.dk> skrev i en meddelelse
news:gls2na$t17$1...@newsbin.cybercity.dk...
I artiklen stod der:
"..cand.scient.san.publ. (sundhedsvidenskab på Københavns Universitet)..".
Der er ingen luft mellem cand.scient. etc, hvor jeg måske nok ville have
sørget for mellemrum, men det er en anden snak.
Hans
1804
Per Rønne
Jae, men de gammelkendte, cand.mag., cand.scient., cand.jur.,
cand.polit. og cand.med. er man jo aldrig i tvivl om - hvorfor ikke bare
cand.scient./med. i folkesundhedsvidenskab i lighed med cand.scient. i
datalogi og matematik? Men det er faget måske ikke på et tilstrækkeligt
højt fagligt niveau til?
Arne H. Wilstrup
news:1iu9y0y.cbl6th1massn2N%p...@RQNNE.invalid...
I en overgangsordning blev man kaldt for Bach. theol. o.lign.
når man havde bestået to-års eksaminer i et fag på
universitetet. I hvert fald var man Bahc. pæd. når man havde
taget de to år på det vi i dag kalder for overbygningen og
samtidig havde den 4-årige læreruddannelse.
Da jeg begyndte på cand.pæd.-studiet som uddannet lærer var
kravene følgende:
1. bestået lærereksamen (den 4-årige)
2. to års erhversarbejde som lærer
Så var man accepteret på universitetet der dengang hed
lærerhøjskolen.
Man fik så at vide at man skulle læse to år mere og bestå en
række fag for at blive bach.pæd.
Efter de to år blev jeg så i stedet for exam.pæd. da det var
blevet ændret dengang fra bach.pæd. til exam. pæd.
Da jeg blev kandidat, blev jeg så cand.pæd. og i mellemtiden
blev studiet på universitet ændret fra at være to-årigt til
tre-årigt og erstattet med B.A. i pædagogik., DLH blev ændret
til DPU= Danmarks Pædagogiske Úniversitet, og senere på grund
af sammenlægningen med Aarhus Universitetsskole (en
oversættelse af de tilsvarende engelske institutioner som fx
"London Business School" (eller noget i den retning) og som vi
ser med "Copenhagen Business School" (som vistnok også rummer
et gymnasium) blev det til Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole. Rædselsfuldt, men sådan er det.
Da jeg begyndte at studere Engelsk, endte jeg som B.A. i
engelsk med pædagogik (da jeg kunne meritoverføre nogle af
mine ECTS-points fra DPU) og nu hvor jeg læser på
overbygningen og nærmer mig min afslutning (forhåbentlig til
næste sommer -2010 - men det afhænger af så meget), kan jeg
forhåbentlig komme til at kalde mig cand.mag. i Engelsk med
pædagogik som "sidefag".
I så fald vil jeg have to akademiske grader; cand.pæd. og
cand.mag. (på engelsk Master of Education og Master of Arts) -
så man måske vil have svært ved at tro at jeg er HELT dum :-)
( men det gør man nu nok alligevel :-/ )
Henry Vest
> I dag kan man blive cand. mag. med kun et fag - fx engelsk.
> Til gengæld kræver det at man har et såkaldt sidefag for at
> blive gymnasielærer (altså et "hovedfag" plus et sidefag) -
Det er ikke ligefrem et krav. Man kan godt blive gymnasielærer med kun ét
fag. Men de fleste har to.
--
Henry Vest
Per Rønne
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote:
>
> > I dag kan man blive cand. mag. med kun et fag - fx engelsk.
> > Til gengæld kræver det at man har et såkaldt sidefag for at
> > blive gymnasielærer (altså et "hovedfag" plus et sidefag) -
>
> Det er ikke ligefrem et krav. Man kan godt blive gymnasielærer med kun ét
> fag.
Ikke fastansat, medmindre reglerne har ændret sig for nylig.
> Men de fleste har to.
--
Peter Brandt Nielsen
> > Man kan godt blive gymnasielærer med kun ét fag.
>
> Ikke fastansat, medmindre reglerne har ændret sig for nylig.
Jeg kender eksempler. De er ikke ansat for nylig.
Lisbet Laursen
> Henry Vest <henryves...@vip.cybercity.dk> wrote:
>>Man kan godt blive gymnasielærer med
>> kun ét fag.
>
> Ikke fastansat, medmindre reglerne har ændret sig for nylig.
Jeg var fastansat i ca. 10 år med kun hovedfag (70-80'erne). Derefter
tog jeg bifag.
Arne H. Wilstrup
meddelelsen news:49821b5f$0$90262$1472...@news.sunsite.dk...
Ja, man kan såmænd også bive gymnasielærer med en B.A. i et
fag, men det er stadig sådan at den såkaldte
gymnasielæreruddannelse som nu fås på universiteterne, kræver
et hovedfag og et sidefag. Andre kandidater er ikke
selvskrevne til gymnasier, men naturligvis kan man få sådanne
job som cand. mag. eller B.A. med kun et fag - dog bliver de
ikke fastansat.
Henry Vest
> Ja, man kan såmænd også bive gymnasielærer med en B.A. i et
> fag, men det er stadig sådan at den såkaldte
> gymnasielæreruddannelse som nu fås på universiteterne, kræver
> et hovedfag og et sidefag. Andre kandidater er ikke
> selvskrevne til gymnasier, men naturligvis kan man få sådanne
> job som cand. mag. eller B.A. med kun et fag - dog bliver de
> ikke fastansat.
Det kan de godt blive.
--
Henry Vest
Peter Brandt Nielsen
> Er der nogen der har et link til en side der redegør for disse
> titler?
Det var der vist ikke (heller ikke jeg). Hvis nogen skulle have lyst
til at skrive en oversigt, kunne det jo komme med i OSS'en.
Arne H. Wilstrup
Virkelig? hvor?
Henry Vest
>> Det kan de godt blive.
>
> Virkelig? hvor?
Der er fx (mindst) to på Gentofte HF. Og en på Frederiksberg HF. Og længere
oppe i tråden skriver Lisbeth Laursen at hun var fastansat med ét fag.
--
Henry Vest
Arne H. Wilstrup
Frederiksberg HF og Gentofte HF? hmm! Det er jo ikke
gymnasier - og det siger ikke noget om at man kan fastansættes
som gymnasielærer med en B.A. i et fag, selvom man godt kan få
en ansættelse som sådan.
Hans Poulsen
"Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
news:4985887c$0$15885$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Et uddybende spørgsmål - blot for selv at blive klogere:
Der er fire gymnasiale uddannelser, der præsenteres som ligeværdige.
Er der da noget forkert i at sige, at xx går i gymnasiet, uanset hvilken af
de fire retninger xx modtager undervisning i?
[Selv er jeg *kun* studenterkursus-student - i en hurtig vending, hvor det
ikke har nogen speciel betydning, fristes jeg sommetider til at sige: *Da
jeg gik i gymniasiet..*, og det er ikke for at pynte mig med lånte fjer].
Hans Poulsen
1804
Per Rønne
> Et uddybende spørgsmål - blot for selv at blive klogere:
>
> Der er fire gymnasiale uddannelser, der præsenteres som ligeværdige.
Hvilket de jo ikke er, uden for PC-sammenhæng. Og selv om det almene
gymnasium er forringet, som en naturlig følge af sidste reform [noget
55% af gymnasielærerne siger], så er den hyppigste »rangordning« stadig:
Alment gymnasium.
Teknisk gymnasium
Handelsgymnasium.
HF.
> Er der da noget forkert i at sige, at xx går i gymnasiet, uanset hvilken af
> de fire retninger xx modtager undervisning i?
Det ville af de fleste blive opfattet som at xx går i det /rigtige/, det
/almene/ gymnasium.
> [Selv er jeg *kun* studenterkursus-student - i en hurtig vending, hvor det
> ikke har nogen speciel betydning, fristes jeg sommetider til at sige: *Da
> jeg gik i gymniasiet..*, og det er ikke for at pynte mig med lånte fjer].
Lidt. Men en mat-fys eller klassisk-sproglig fra studenterkursus er
altså bedre end en samfundsmatematiker og især en samfundssproglig fra
en gymnasieskole.
I øvrigt ender det med at studenterkurserne forsvinder, og
gymnasieskolerne forpligtes til at optage alle egnede elever, uden
hensyn til alder [sådan er det allerede på erhvervsgymnasierne], og
muligvis vil de også komme til at optage enkeltfagselever. Det gør de
vist allerede i begrænset omfang, idet forrige års 3g'ere hyppigt får
lov til at fortsætte som sådan, for at få ekstra A-niveau fag.
Det modarbejder bare det tværfaglige ...
Hans Poulsen
""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1iugtvm.lf0n2v1yunez7N%p...@RQNNE.invalid...
Tak, Per Rønne, for din uddybning.
Måske lever jeg i en vildfarelse, men jeg vil gerne kunne forstå det
rigtigt:
"Hvilket de jo ikke er, uden for PC-sammenhæng".
"..uden for PC-sammenhæng" - forstår jeg ikke. Med tilbage til de fire
gymnasiale uddannelser:
Er det i pricippet korrekt, at studenter fra samtlige fire afdelinger kan
melde sig til fx det medicinske studium ved Københavns Universitet, og hvis
kvotienten er tilstrækkelig høl, blive optaget? At studenterne fra nogle af
de fire afdelinger skal tage nogle supplerende fag, før de for alvor kan gå
i gang med medicinen, er jeg klar over, men har det i grunden ikke altid
været tilfældet?
Hvis en fx gammelsproglig student i 1961 ville læse til læge, skulle han vel
også bestå nogle naturvidenskabelige fag, før det egentlige studium
begyndte.
Er jeg helt galt afmarcheret?
Venlig hilsen
Hans
1804
Henry Vest
> Frederiksberg HF og Gentofte HF? hmm! Det er jo ikke
> gymnasier -
Det er i denne sammenhæng ligegyldigt. HF- og gymnasielærere er ansat på
samme vilkår.
> og det siger ikke noget om at man kan fastansættes
> som gymnasielærer med en B.A. i et fag, selvom man godt kan få
> en ansættelse som sådan.
Jo, for de personer jeg omtaler, er netop fastansatte med ét fag.
--
Henry Vest
Henry Vest
> Er jeg helt galt afmarcheret?
Nej, det er sådan set rigtigt nok. Realiteten er dog, at den gennemsnitlige
HF'er ender med en uddannelse af kortere varighed end en gymnasieelev. Jeg
kan dog ikke se hvorfor det skulle betyde, at HF er en uddannelse af lavere
rang. Er der noget galt i at være laborant eller sygeplejerske?
--
Henry Vest
Arne H. Wilstrup
news:1iugtvm.lf0n2v1yunez7N%p...@RQNNE.invalid...
> Hans Poulsen <hans.p...@post.tele.dk> wrote:
>
>> Et uddybende spørgsmål - blot for selv at blive klogere:
>>
>> Der er fire gymnasiale uddannelser, der præsenteres som
>> ligeværdige.
>
> Hvilket de jo ikke er, uden for PC-sammenhæng. Og selv om
> det almene
> gymnasium er forringet, som en naturlig følge af sidste
> reform [noget
> 55% af gymnasielærerne siger], så er den
> hyppigste »rangordning« stadig:
>
> Alment gymnasium.
> Teknisk gymnasium
> Handelsgymnasium.
> HF.
Det er simpelthen forkert - at gymnasielærerne siger det, er
ikke overbevisende. En undersøgelse foretaget af
EVA-instituttet modsiger faktisk den påstand. Bortset fra to
fag, hvoraf det ene er tysk (og det andet husker jeg ikke) så
slås det fast at der ikke er sket en forringelse af gymnasiet
som følge af den nye gymnasiereform. AT nogle gymnasielærere
mener det, er altså ikke noget der dokumenteres ved de
eksaminer der har været afholdt efter den nye reform, så den
holder ikke.
>
>> Er der da noget forkert i at sige, at xx går i gymnasiet,
>> uanset hvilken af
>> de fire retninger xx modtager undervisning i?
>
> Det ville af de fleste blive opfattet som at xx går i det
> /rigtige/, det
> /almene/ gymnasium.
>
>> [Selv er jeg *kun* studenterkursus-student - i en hurtig
>> vending, hvor det
>> ikke har nogen speciel betydning, fristes jeg sommetider
>> til at sige: *Da
>> jeg gik i gymniasiet..*, og det er ikke for at pynte mig
>> med lånte fjer].
>
> Lidt. Men en mat-fys eller klassisk-sproglig fra
> studenterkursus er
> altså bedre end en samfundsmatematiker og især en
> samfundssproglig fra
> en gymnasieskole.
Det kan man ikke sådan uden videre fastslå - igen er det
fornemmelser og løse påstande der kommes med her. Helt uden
dokumentation, helt uden argumenter.
>
> I øvrigt ender det med at studenterkurserne forsvinder, og
> gymnasieskolerne forpligtes til at optage alle egnede
> elever, uden
> hensyn til alder [sådan er det allerede på
> erhvervsgymnasierne], og
> muligvis vil de også komme til at optage enkeltfagselever.
> Det gør de
> vist allerede i begrænset omfang, idet forrige års 3g'ere
> hyppigt får
> lov til at fortsætte som sådan, for at få ekstra A-niveau
> fag.
>
Det er intet der tyder på at studenterkurserne forsvinder.
Igen en udokumenteret holdning.
> Det modarbejder bare det tværfaglige ...
Det tværfaglige er faktisk en god ting som giver de øvrige fag
et gevaldigt løft. Jf. EVA-instituttets undersøgelse og
herunder formanden for gymnasielærerne Kuhlmanns udtalelser
til Politiken i går (svjh)
Arne H. Wilstrup
news:4985b76f$0$56780$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
b>
> Tak, Per Rønne, for din uddybning.
Som er forkert.
>
> Måske lever jeg i en vildfarelse, men jeg vil gerne kunne
> forstå det rigtigt:
>
> "Hvilket de jo ikke er, uden for PC-sammenhæng".
>
> "..uden for PC-sammenhæng" - forstår jeg ikke. Med tilbage
> til de fire gymnasiale uddannelser:
Politisk korrekt (political correctness)
> Er det i pricippet korrekt, at studenter fra samtlige fire
afdelinger kan
> melde sig til fx det medicinske studium ved Københavns
> Universitet, og hvis kvotienten er tilstrækkelig høl, blive
> optaget? At studenterne fra nogle af de fire afdelinger skal
> tage nogle supplerende fag, før de for alvor kan gå i gang
> med medicinen, er jeg klar over, men har det i grunden ikke
> altid været tilfældet?
Jo, du har ret - enhver student kan blive optaget på
medicinstudiet hvis vedkommende har høje karakterer nok. Har
de ikke de fornødne fag, kan de suppleres.
>
> Hvis en fx gammelsproglig student i 1961 ville læse til
> læge, skulle han vel også bestå nogle naturvidenskabelige
> fag, før det egentlige studium begyndte.
Korrekt - han skulle bestå det såkaldte "præmedicin" - en
underlig betegnelse i øvrigt, da det ord ellers er forbeholdt
patienter der skal opereres og som derfor får præmedicin før
de kører ind på operationsstuen.
Præmedicin bestod af fysik og kemi som var obligatorisk for
forprøvestuderende. Derpå skulle de så bestå forprøven, men
det gjaldt alle.
Matematiske studenter skulle bestå et kursus i latin før de
kunne begynde på studiet. Tidligere skulle man også bestå
filosofikum, men det blev afskaffet med den nye studieordning
i 1972.
>
> Er jeg helt galt afmarcheret?
Nej, det er du ikke.
Arne H. Wilstrup
De er altså fastansatte med en B.A. som baggrund? interessant!
Henry Vest
> Det er simpelthen forkert - at gymnasielærerne siger det, er
> ikke overbevisende. En undersøgelse foretaget af
> EVA-instituttet modsiger faktisk den påstand.
At EVA siger det, er mildest talt heller ikke overbevisende.
> Bortset fra to
> fag, hvoraf det ene er tysk (og det andet husker jeg ikke) så
> slås det fast at der ikke er sket en forringelse af gymnasiet
> som følge af den nye gymnasiereform.
Det slås fast at karaktergennemsnittet ikke er faldet. Det fortæller
naturligvis ikke om det faglige niveau er faldet.
> Det tværfaglige er faktisk en god ting som giver de øvrige fag
> et gevaldigt løft.
Det vil de frelste på Syddansk Universitet i hvert fald gerne tro. Om det er
rigtigt, vides ikke.
--
Henry Vest
Henry Vest
> De er altså fastansatte med en B.A. som baggrund? interessant!
Nej, dem jeg kender er fastansatte med en cand.scient. Men altså fastansatte
Arne H. Wilstrup
Det er Per Rønne der har en vis forkærlighed for at rangordne
uddannelserne ud fra hvad han og visse andre af hans kollegaer
"føler" er det rigtige. I hans øjne har HF et lavere niveau
end et gymnasium i et tilsvarende fag. Det er der ingen
dokumentation for, selvom jeg har bedt om det adskillige
gange. Han har INGEN dokumentation, men går alen ud fra hvad
han "føler" og hvad han hævder at hans kollegaer "føler". Per
mener i øvrigt også at den delte folkeskole skal tilbage til
tiden med realeksamen. Helt uden dokumentation hævder han at
niveauet nu er ringere, selvom jeg flere gange har
dokumenteret at det simpelthen er ukorrekt.
Sidst har EVA (evalueringsinstituttet) afvist den påstand om
Per og nogle af hans kammersjukker har hævdet, at den ny
gymnasiereform har frembragt ringere studenter. Heller ikke
det er korrekt, borset fra to fag, hvoraf det ene er tysk.
Peter Kühlmann, der er formand for gymnasielærerne, deler
heller ikke Per Rønnes opfattelse om tværfag. Så Per har en
utrolig gammeldags opfattelse der ikke holder vand i dag, på
trods alle besværgelserne. Pers meget konservative tankegang
er at det skal være som det er og blive hvad det var. Der er
ikke nogen som helst grund til at tro at Per skulle have ret i
det han skriver, da alle dokumenter og forskningsmæssige
undersøgelser peger på det modsatte og det er kun Pers
obstinate stædighed der forhindrer ham i at tænke nyt her.
Arne H. Wilstrup
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote:
>
>> Det er simpelthen forkert - at gymnasielærerne siger det,
>> er
>> ikke overbevisende. En undersøgelse foretaget af
>> EVA-instituttet modsiger faktisk den påstand.
>
> At EVA siger det, er mildest talt heller ikke overbevisende.
Det er mere overbevisende end det Per disker frem med, som
alene baserer sig på følelser. EVA har dog trods alt undersøgt
disse ting og set blandt andet på de givne karakterer landet
over. Der er med andre ord drevet forskning på området.
>
>> Bortset fra to
>> fag, hvoraf det ene er tysk (og det andet husker jeg ikke)
>> så
>> slås det fast at der ikke er sket en forringelse af
>> gymnasiet
>> som følge af den nye gymnasiereform.
>
> Det slås fast at karaktergennemsnittet ikke er faldet. Det
> fortæller
> naturligvis ikke om det faglige niveau er faldet.
Næ, men hvis man som gymnasielærer underviser i det samme som
året før, og følger de læseplaner der er, og så oplever at
eleverne med den nye reform faktisk bliver dygtigere, så er
det da værd at tage med, synes du ikke?
>
>> Det tværfaglige er faktisk en god ting som giver de øvrige
>> fag
>> et gevaldigt løft.
>
> Det vil de frelste på Syddansk Universitet i hvert fald
> gerne tro. Om det er
> rigtigt, vides ikke.
Tja, vi må jo se på resultaterne og hvad eleverne præsterer.
Og præsterer de mere med samme pensum,så må de vel siges at
være blevet dygtigere. Hvordan vil du ellers vurdere et fags
niveau?
Arne H. Wilstrup
Cand.scient. ? JA, det tror jeg - cand.scient.er er
naturligvis forklaringen. De er nemlig en mangelvare på
gymnasieuddannelserne, så jeg tror på at de lettere kan få en
fastansættelse end dem der blot er humanister.
Henry Vest
> Cand.scient. ? JA, det tror jeg - cand.scient.er er
> naturligvis forklaringen. De er nemlig en mangelvare på
> gymnasieuddannelserne, så jeg tror på at de lettere kan få en
> fastansættelse end dem der blot er humanister.
Helt sikkert. Dog er der også mangel på engelsklærere. Jeg er selv ansat med
to naturvidenskabelige fag. Nu har jeg et job jeg er glad for, men ønskede
jeg at skifte skole, tror jeg det ville være ret let at finde en stilling.
--
Henry Vest
kjaer
jeg foreslår at du tager enlille pause med skriverierne og så læser et par
stykker af de indlæg du allerede har svaret på. Bare for at stresse af.
Arne H. Wilstrup
Præcis - men jeg har blot hørt om manglen på engelsklærere -
har aldrig set dem søgt i annoncer. Holder ellers
Magisterbladet og er medlem af DM (dog passiv). Desuden er jeg
nok for gammel (57) så det er næppe noget der bliver aktuelt.
:-( - det kunne ellers være sjovt.
Henry Vest
> Præcis - men jeg har blot hørt om manglen på engelsklærere -
> har aldrig set dem søgt i annoncer. Holder ellers
> Magisterbladet og er medlem af DM (dog passiv). Desuden er jeg
> nok for gammel (57) så det er næppe noget der bliver aktuelt.
> :-( - det kunne ellers være sjovt.
Ellers så prøv http://www.gymnasiejob.dk
--
Henry Vest
Arne H. Wilstrup
Jeg takker for henvisningen og skal følge den nærmere -
desværre: 3 stillinger i engelsk -men med idræt og det har jeg
ikke noget af. Desuden intet om fastansættelse, kun at det er
en fast stilling for i år. Og så i Næstved eller Solrød. Det
sidste kunne gå an, men igen: der skal også leveres idræt
eller andre gymnasierelevante fag. Pædagogik er desværre ikke
et gymnasiefag :-)
Men tak alligevel for henvisningen. Den vil jeg som sagt følge
nøjere med i som tiden går. Det kunne jo være at der var noget
der ville være morsomt at prøve trods min høje alder! :-O
Henry Vest
> Men tak alligevel for henvisningen. Den vil jeg som sagt følge
> nøjere med i som tiden går. Det kunne jo være at der var noget
> der ville være morsomt at prøve trods min høje alder! :-O
Der er i april/maj der for alvor kommer liv i siden. Så kommer opslagene for
det kommende skoleår.
--
Henry Vest
Henry Vest
> Næ, men hvis man som gymnasielærer underviser i det samme som
> året før, og følger de læseplaner der er, og så oplever at
> eleverne med den nye reform faktisk bliver dygtigere, så er
> det da værd at tage med, synes du ikke?
Nu underviser lærerne jo netop ikke i det samme som før reformen. Man skal
derfor være varsom med at sammenligne karaktergennemsnit. Det /kunne/ jo
være, at man har kunnet opretholde gennemsnittet ved at sænke kravene.
Derudover har man indført en ny karakterskala, hvilket også gør det svært
at sammenligne karakterer før og efter reformen.
--
Henry Vest
Arne H. Wilstrup
Og du tror ikke at EVA har taget højde for det?
Henry Vest
> Og du tror ikke at EVA har taget højde for det?
Nej.
--
Henry Vest
Per Rønne
> Hans Poulsen wrote:
>
> > Er jeg helt galt afmarcheret?
>
> Nej, det er sådan set rigtigt nok. Realiteten er dog, at den gennemsnitlige
> HF'er ender med en uddannelse af kortere varighed end en gymnasieelev. Jeg
> kan dog ikke se hvorfor det skulle betyde, at HF er en uddannelse af lavere
> rang.
Lavere sværhedsgrad, og dermed lavere forudsætninger for at gennemføre
et universitetsstudium
> Er der noget galt i at være laborant eller sygeplejerske?
Næh.
Per Rønne
> Er det i pricippet korrekt, at studenter fra samtlige fire afdelinger kan
> melde sig til fx det medicinske studium ved Københavns Universitet,
Ja, bortset fra at jeg nu kun kalder folk med en studentereksamen for
»studenter«; hverken hf'ere, hh'ere eller htx'ere er i min ordbog
»studenter«.
> og hvis kvotienten er tilstrækkelig høl, blive optaget? At studenterne fra
> nogle af de fire afdelinger skal tage nogle supplerende fag, før de for
> alvor kan gå i gang med medicinen, er jeg klar over, men har det i grunden
> ikke altid været tilfældet?
>
> Hvis en fx gammelsproglig student i 1961 ville læse til læge, skulle han vel
> også bestå nogle naturvidenskabelige fag, før det egentlige studium
> begyndte.
>
> Er jeg helt galt afmarcheret?
Næh.
Per Rønne
> "Henry Vest" <henryves...@vip.cybercity.dk> skrev i
> meddelelsen news:4985bb26$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
> > Hans Poulsen wrote:
> >
> >> Er jeg helt galt afmarcheret?
> >
> > Nej, det er sådan set rigtigt nok. Realiteten er dog, at den
> > gennemsnitlige
> > HF'er ender med en uddannelse af kortere varighed end en
> > gymnasieelev. Jeg
> > kan dog ikke se hvorfor det skulle betyde, at HF er en
> > uddannelse af lavere
> > rang. Er der noget galt i at være laborant eller
> > sygeplejerske?
>
> Det er Per Rønne der har en vis forkærlighed for at rangordne
> uddannelserne ud fra hvad han og visse andre af hans kollegaer
> "føler" er det rigtige. I hans øjne har HF et lavere niveau
> end et gymnasium i et tilsvarende fag. Det er der ingen
> dokumentation for, selvom jeg har bedt om det adskillige
> gange. Han har INGEN dokumentation, men går alen ud fra hvad
> han "føler" og hvad han hævder at hans kollegaer "føler".
I modsætning til dig har jeg såvel undervist på såvel hf som i det
almene gymnasium, ført elever op til eksamen begge steder, lige som jeg
har været censor for begge ...
> Per mener i øvrigt også at den delte folkeskole skal tilbage til tiden med
> realeksamen. Helt uden dokumentation hævder han at niveauet nu er ringere,
> selvom jeg flere gange har dokumenteret at det simpelthen er ukorrekt.
Den er altså langt ringere, hvilket ikke mindst ses i matematik. Og da
de liniefagsuddannede lærere ikke skal lære mere af faget, end deres
fremtidige afgangselever, ses også at ældre lærere er bedre til
matematik end yngre; de har nemlig skullet undervise også i matematisk
bevisførelse.
> Sidst har EVA (evalueringsinstituttet) afvist den påstand om
> Per og nogle af hans kammersjukker har hævdet, at den ny
> gymnasiereform har frembragt ringere studenter. Heller ikke
> det er korrekt, borset fra to fag, hvoraf det ene er tysk.
>
> Peter Kühlmann, der er formand for gymnasielærerne, deler
> heller ikke Per Rønnes opfattelse om tværfag. Så Per har en
> utrolig gammeldags opfattelse der ikke holder vand i dag, på
> trods alle besværgelserne. Pers meget konservative tankegang
> er at det skal være som det er og blive hvad det var. Der er
> ikke nogen som helst grund til at tro at Per skulle have ret i
> det han skriver, da alle dokumenter og forskningsmæssige
> undersøgelser peger på det modsatte og det er kun Pers
> obstinate stædighed der forhindrer ham i at tænke nyt her.
55% af gymnasielærerne mener altså at der er tale om en klar
forringelse, men det er da rigtigt at drejer det sig isoleret om
samfundsfag, så er niveauet styrket.
Der er en grund til at man nu på Christiansborg vil lave endnu en reform
af reformen.
Per Rønne
> "Henry Vest" <henryves...@vip.cybercity.dk> skrev i
> meddelelsen news:4985bf1b$0$90264$1472...@news.sunsite.dk...
> > "Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote:
> >
> >> De er altså fastansatte med en B.A. som baggrund?
> >> interessant!
> >
> > Nej, dem jeg kender er fastansatte med en cand.scient. Men
> > altså fastansatte
> > med ét fag.
>
> Cand.scient. ? JA, det tror jeg - cand.scient.er er
> naturligvis forklaringen. De er nemlig en mangelvare på
> gymnasieuddannelserne, så jeg tror på at de lettere kan få en
> fastansættelse end dem der blot er humanister.
For de fleste cand.scient. uddannelser kræves der så blot to fag for at
opnå kandidatgraden. Typisk i kombinationer som matematik / fysik eller
matematik / datalogi. Dem i førstnævnte kombination tager så typisk også
det der tidligere hed bifagseksamen i kemi, så de i gymnasieskolen kunne
undervise i såvel matemati, fysik som kemi.
Den eneste undtagelse jeg kender er biologi. Dem er der vist ingen
mangel på.
Arne H. Wilstrup
news:1iuh7wi.1ym27vq11wbwphN%p...@RQNNE.invalid...
Det gør dig til praktiker, ikke til ekspert!
>
>> Per mener i øvrigt også at den delte folkeskole skal
>> tilbage til tiden med
>> realeksamen. Helt uden dokumentation hævder han at niveauet
>> nu er ringere,
>> selvom jeg flere gange har dokumenteret at det simpelthen
>> er ukorrekt.
>
> Den er altså langt ringere, hvilket ikke mindst ses i
> matematik. Og da
> de liniefagsuddannede lærere ikke skal lære mere af faget,
> end deres
> fremtidige afgangselever, ses også at ældre lærere er bedre
> til
> matematik end yngre; de har nemlig skullet undervise også i
> matematisk
> bevisførelse.
Det sludder har du disket op med tidligere -og det er blevet
tilbagevist 1oo procent som noget sludder. Jeg har endda givet
dig dokumentation for det, uden at det åbenbart er sivet ind.
Linjefaget i matematik er på et højere niveau end gymnasiets
A-niveau og det er dokumenteret gang på gang. Det er sjovt at
du tror at man er så glemsom at man ikke husker hvad du har
måtte sande tidligere, eller også er du så dumstædig at du VIL
have det til at lyde smart når du lukker det vås ud med at
lærerstuderende ikke er bedre gearet i matematik på
linjefagsniveau end på 9.klasse-niveauet. Det kan du da sige
dig selv er noget gedigent sludder, og jeg fatter ikke hvorfor
du hele tiden fremturer med ting der allerede er manet i
jorden forlængst.
>
>> Sidst har EVA (evalueringsinstituttet) afvist den påstand
>> om
>> Per og nogle af hans kammersjukker har hævdet, at den ny
>> gymnasiereform har frembragt ringere studenter. Heller ikke
>> det er korrekt, borset fra to fag, hvoraf det ene er tysk.
>>
>> Peter Kühlmann, der er formand for gymnasielærerne, deler
>> heller ikke Per Rønnes opfattelse om tværfag. Så Per har en
>> utrolig gammeldags opfattelse der ikke holder vand i dag,
>> på
>> trods alle besværgelserne. Pers meget konservative
>> tankegang
>> er at det skal være som det er og blive hvad det var. Der
>> er
>> ikke nogen som helst grund til at tro at Per skulle have
>> ret i
>> det han skriver, da alle dokumenter og forskningsmæssige
>> undersøgelser peger på det modsatte og det er kun Pers
>> obstinate stædighed der forhindrer ham i at tænke nyt her.
>
> 55% af gymnasielærerne mener altså at der er tale om en klar
> forringelse, men det er da rigtigt at drejer det sig
> isoleret om
> samfundsfag, så er niveauet styrket.
Alle fag - bortset fra tysk og så et andet fag - er styrket
ifølge EVA. Det er der altså dokumentation for.
>
> Der er en grund til at man nu på Christiansborg vil lave
> endnu en reform
> af reformen.
Christiansborg reagerer blot på den sædvanlige facon når
pressen skriver noget negativt om det de har gang i. Her kan
Bertel Bims få lov til at boltre sig sammen med
videnskabsministeren i deres legen Gøg og Gokke med det danske
uddannelsessystem.
Arne H. Wilstrup
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote:
>
>> Og du tror ikke at EVA har taget højde for det?
>
> Nej.
Så tager du fejl!
troglodyt
<peterbran...@gmail.com> wrote:
>Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> Er der nogen der har et link til en side der redegør for disse
>> titler?
>
>Det var der vist ikke (heller ikke jeg). Hvis nogen skulle have lyst
>til at skrive en oversigt, kunne det jo komme med i OSS'en.
Må jeg foreslå at en eller anden får oprettet en gruppe til diskussion
- og ikke mindst til fremførelse - af egne akademiske titler
skråstreg fortjenester. Måske kunne vi så her nøjes med at diskutere
emner med sproglig relevans.
Min fornemmelse er, at der er nogen der lider af latent
blærerøvsbetændelse, og det fylder efterhånden - efter min smag - alt
for meget her. Hvis man prøver at anskue fænomenet psykologisk kan man
vel næppe kalde det andet end mindreværdskomplekser i udfoldelse.
Ærligt talt, Wilstrup, stop dine ba'er og bæ'er skråt op og diskuter
et emne - ikke dig selv. Det er sgu' for trivielt!
æbødigst
troglodyt
aka
Jens Olsen
Per Rønne
> Linjefaget i matematik er på et højere niveau end gymnasiets
> A-niveau og det er dokumenteret gang på gang.
Det modsiges af min erfaring - og af hvad seminariernes censorkorps
siger.
> Det er sjovt at du tror at man er så glemsom at man ikke husker hvad du
> har måtte sande tidligere, eller også er du så dumstædig at du VIL have
> det til at lyde smart når du lukker det vås ud med at lærerstuderende ikke
> er bedre gearet i matematik på linjefagsniveau end på 9.klasse-niveauet.
10. klasse, om jeg må bede. Tidligere niveau til realeksamen.
Jeg kan i øvrigt fortælle dig at vi i realen brugte den samme skolebog,
som læreren havde haft i seminariet; dermed kunne han også bruge sin
egen gamle bog, med de vitser han som seminarieelev havde skrevet ind.
Og så husker jeg fra 3. real hvor blanke i øjnene fysiklæreren blev, når
jeg 'legede' med Newtons formler, og heriblandt nåede frem til at:
E[kin] = 0,5mv^2
Noget vi i 1g så havde fjorten dage efter skolestart ...
Og så /er/ det faglige niveau i gymnasieskolen altså faldet, og i øvrigt
faldet siden omkring 1970. Og meget kraftigt som følge af den nuværende
gymnasiereform, hvor stort set alle fag er blevet reduceret med 25%, der
går til ligegyldigheder som Almen Studiestudieforberedelse og
tværfaglighed, før eleverne har en faglighed at stille med.
Undtagelserne for reduktionen udgøres ikke mindst af samfundsfag, som
onde tunger er det hyppigste fag for rektorerne.
Tom Wagner
>> Linjefaget i matematik er på et højere niveau end gymnasiets
>> A-niveau og det er dokumenteret gang på gang.
> Det modsiges af min erfaring - og af hvad seminariernes censorkorps
> siger.
Hvor og hvornår har "seminariernes censorkorps" udtalt sig om dette?
Hilsen Tom
Per Rønne
Inden for dette årti; jeg tror faktisk at det var mens jeg for syv år
siden var lærervikar på en folkeskole.
Tom Wagner
>>>> Linjefaget i matematik er på et højere niveau end gymnasiets
>>>> A-niveau og det er dokumenteret gang på gang.
>>> Det modsiges af min erfaring - og af hvad seminariernes censorkorps
>>> siger.
>> Hvor og hvornår har "seminariernes censorkorps" udtalt sig om dette?
> Inden for dette årti; jeg tror faktisk at det var mens jeg for syv år
> siden var lærervikar på en folkeskole.
Jeg er rystet!
Hilsen Tom
Poul E. Jørgensen
> Undtagelserne for reduktionen udgøres ikke mindst af samfundsfag, som
> onde tunger er det hyppigste fag for rektorerne.
Det er desværre ikke helt forkert. Det er derfor rektorformanden Peter
Kuhlmann (har samfundsfag) er begejstret for forslaget om, at
oldtidskundskab skal udgå og erstattes af erhvervsøkonomi. Og hvilke lærere
er det nu lige der underviser i erhvervsøkonomi?
Forslaget blev i Politiken bakket op af en anden rektor, hvis fag jeg lige
tjekkede. Gæt engang hvilket fag han bl. a. havde?
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Per Rønne
Censorerne mente at liniefagene svarede til studentereksamens B-niveau,
men det var naturligvis før seneste gymnasie »reform«.
Derudover har jeg da været censor for en folkeskolelærer og hans klasse.
Han var mat-fys student, havde liniefag i matematik, og fortalte om hvor
fagligt dårlig undervisningen i matematik på seminariet havde været.
Helt i overensstemmelse med tankegangen i enhedsskolen underviste man
nemlig alle liniefagselever på seminariet sammen, uanset om de havde en
mat-fys studentereksamen, var samfundssproglige eller hf'ere.
Niveauet blev lagt efter de laveste forudsætninger, så for ham havde der
intet matematik været at lære, kun didaktik.
Per Rønne
> ""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1iui6z1.1ygvci6dtoxwwN%p...@RQNNE.invalid...
> > Undtagelserne for reduktionen udgøres ikke mindst af samfundsfag, som
> > onde tunger er det hyppigste fag for rektorerne.
>
> Det er desværre ikke helt forkert. Det er derfor rektorformanden Peter
> Kuhlmann (har samfundsfag) er begejstret for forslaget om, at
> oldtidskundskab skal udgå og erstattes af erhvervsøkonomi. Og hvilke lærere
> er det nu lige der underviser i erhvervsøkonomi?
> Forslaget blev i Politiken bakket op af en anden rektor, hvis fag jeg lige
> tjekkede. Gæt engang hvilket fag han bl. a. havde?
Samfundsfag :-).
I øvrigt mener jeg ikke at erhvervsøkonomi hører hjemme i
gymnasieskolen, hvor det i øvrigt ville blive et C-niveau fag. Det hører
derimod hjemme i handelsgymnasiet, sammen med regnskabslære, og så som
A-niveau fag.
Derudover burde man se at få genoprettet den 1-årige HH for studenter,
en uddannelse jeg i øvrig selv har taget. Der er dog nogle der havde det
dårligt med at studenterne, for at kunne bruge det ene år fornuftigt,
nåede et langt højere niveau end de 3-årige HHere, også i forhold til
det pensum der skulle gennemgås.
Vi skulle i øvrigt også gennemgå det de 3-årige havde på 1. år. Det
skulle vi bruge 14 dage på, og det gjorde vi så, uden problemer. På
tilsvarende måde som vi skulle bruge 14 dage i 1g på at lære det, nogle
af os havde brugt et år på at have i 3. real.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Og så husker jeg fra 3. real hvor blanke i øjnene fysiklæreren blev, når
>jeg 'legede' med Newtons formler, og heriblandt nåede frem til at:
>
>E[kin] = 0,5mv^2
>
>Noget vi i 1g så havde fjorten dage efter skolestart ...
Jeg forstår at du er student fra 1972. I så fald lider du muligvis af
en let erindringsforskydning om hvad man lærte hvornår i gymnasiet.
Mekanik, herunder den omtalte formel, hørte dengang til 2.g.s pensum i
fysik. Det hang meget godt sammen med at man lige skulle have set på
lidt differentialregning før man kastede sig ud i begreber som
acceleration.
--
(indlægget slutter her)
Tom Wagner
> Censorerne mente at liniefagene svarede til studentereksamens
> B-niveau, men det var naturligvis før seneste gymnasie »reform«.
Jeg rystes nok engang over dit debatniveau.
Det er vanskeligt at finde ud af, om din påstand gælder linjefagene bredt
eller kun linjefaget matematik?
Det står mig heller ikke klart, hvad udtrykket "seminariernes censorkorps"
dækker præcist?
Er det en censorformand eller en studielektor i matematik og/eller andre
fag, du har talt med for syv år siden?
Hilsen Tom
Arne H. Wilstrup
news:4986ce2c$0$90272$1472...@news.sunsite.dk...
Det er også noget sludder og er fuldkommen udokumenteret. Per
har -trods alle mulige opfordringer - aldrig frembragt så
meget som en millimeters dokumentation for sin påstand. Det
ender altid med at han har talt med "en" -siger og skriver
"en" seminarielærer der har "følt" at det forholder sig sådan,
uden dog at kunne komme nærmere ind på det. Og indtil den
skønne dag at Per dokumenterer sit vås, så kan enhver da sige
sig selv, fx ved anvendelse af logik, at en seminarieuddannet
lærer med mindst B-niveau på gymnasiet i matematik, ikke skal
til eksamen på D-niveau som det vistnok er i folkeskolens
ældste klasser, hvis man overhovedet kan sammenligne med det.
Som studerende skal man vælge enten dansk, matematik eller
naturfag som det første og obligatoriske linjefag. Disse kan
vælges som enten rettet mod begynder- og mellemtrin (1.-6.
kl.) eller mellem- og sluttrin (4.-10. kl.), og har en vægt på
1,2 årsværk. Det er også muligt at læse dansk, matematik og
naturfag så man kan undervise på alle klassetrin. Da vil faget
have en vægt på 1,8 årsværk. Denne kombination er dog afhængig
af, at der er tilstrækkelig mange studerende, der vælger den.
Man kan forestille sig forskellige kombinationer af valg, og
der tegner sig tre overordnede muligheder:
Obligatorisk linjefag på 1,2 årsvær/72 ECTS (naturfag,
matematik, dansk) og to yderligere linjefag med vægt på 0,6
årsværk/36 ECTS
Obligatorisk linjefag på 1,2 årsvær/72 ECTS (naturfag,
matematik, dansk) og et yderligere linjefag med vægt på 1,2
årsværk/72 ECTS
Obligatorisk linjefag på 1,2 årsvær/72 ECTS (naturfag,
matematik, dansk) og et yderligere linjefag med vægt på 1,2
årsværk/72 ECTS inden for et af de andre obligatoriske
linjefag. Fx at man læser naturfag/natur-teknik de to første
år og dansk/begynder-mellemtrin de to sidste år.
Fagenes vægt i årsværk/ECTS:
Fag på 1,2 årsværk/ECTS:
Dansk rettet mod begynder- og mellemtrin
Dansk rettet mod mellem- og sluttrin
Matematik rettet mod begynder- og mellemtrin
Matematik rettet mod mellem- og sluttrin
Naturfag rettet mod begynder- og mellemtrin = Natur/teknik
Naturfag rettet mod mellem- og sluttrin = Fysik/kemi
Engelsk
Historie
Idræt
Sådan er det bare -og enhver kan sige sig selv at når man i
folkeskolen overhovedet ikke blot kommer i nærheden af så
meget som et halvt årsværk med det indhold der er på matematik
på seminariet, så er det arrogante og provokerende vås som Per
lukker ud her, fuldkommen ude i hampen.
Arne H. Wilstrup
> Tom Wagner <tom.w...@em1.dk> wrote:
>
>> "Per Rønne" wrote:
>> >>>> Linjefaget i matematik er på et højere niveau end
>> >>>> gymnasiets
>> >>>> A-niveau og det er dokumenteret gang på gang.
>>
>> >>> Det modsiges af min erfaring - og af hvad seminariernes
>> >>> censorkorps
>> >>> siger.
>>
>> >> Hvor og hvornår har "seminariernes censorkorps" udtalt
>> >> sig om dette?
>>
>> > Inden for dette årti; jeg tror faktisk at det var mens
>> > jeg for syv år
>> > siden var lærervikar på en folkeskole.
>>
>> Jeg er rystet!
>
> Censorerne mente at liniefagene svarede til
> studentereksamens B-niveau,
> men det var naturligvis før seneste gymnasie »reform«.
Dokumenter det vås - som jeg allerede har skrevet:
Fag på 1,2 årsværk/ECTS:
>
> Derudover har jeg da været censor for en folkeskolelærer og
> hans klasse.
> Han var mat-fys student, havde liniefag i matematik, og
> fortalte om hvor
> fagligt dårlig undervisningen i matematik på seminariet
> havde været.
Du ved ikke en pind om hvorvidt det er sandt, om vedkommende
har genenmgået en gammel læreruddannelse, om vedkommende
overhovedet ikke havde matematik som linje etc. Matematikken
er blevet skærpet siden jeg gik på seminariet i 80'erne, og
dengang var kravene til at begynde på linjefaget i matematik
IKKE noget der krævede B-niveau på gymnasiet.
>
> Helt i overensstemmelse med tankegangen i enhedsskolen
> underviste man
> nemlig alle liniefagselever på seminariet sammen, uanset om
> de havde en
> mat-fys studentereksamen, var samfundssproglige eller
> hf'ere.
Det gjaldt IKKE linjefagene - og sådan har det aldrig været.
På første årgang gik alle sammen - uanset om de havde
matematik som foretrukne fag eller ej, og det betød at man
formelt kunne undervise op til 7.klasse. Men efter 1. år
skiltes man i linjefag, og sådan har det været siden 1972 hvor
man gik fra en degneuddannelse til en videregående uddannelse.
I 1985 blev læreruddannelsen i øvrigt ændret fra en 3½ års
uddannelse til en 4-årig uddannelse.
>
> Niveauet blev lagt efter de laveste forudsætninger, så for
> ham havde der
> intet matematik været at lære, kun didaktik.
Det er igen udokumenteret, Per - jeg fatter ikke hvorfor du
bliver ved med at fyre den slags vås af, når du ved at det er
løgn. Er det for at nedrakke læreruddannelsen? Er det for at
nedrakke gymnasieuddannelsen? Eller hvad er dit formål med
denne nedgøren af seminarieuddannelsen på det latterlige og
udokumenterede grundlag? Du aner INTET om hvordan
læreruddannelsen er skruet sammen siden du kan komme med den
slags vås. Og jeg er flintrende ligeglad med om du har været
censor på et seminarium eller ej - du aner simpelthen ikke
hvad du taler om her, for det er lodret forkert, hvilket du
kan overbevise dig om ved ´blot at klikke ind på et
seminariums hjemmeside og se hvilke krav der stilles til
matematik for en lærerstuderende.
Det er trættende hele tiden at skulle tilbagevise dit vås, som
det vitterligt er.
Arne H. Wilstrup
> Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:
>
>> Linjefaget i matematik er på et højere niveau end
>> gymnasiets
>> A-niveau og det er dokumenteret gang på gang.
>
> Det modsiges af min erfaring - og af hvad seminariernes
> censorkorps
> siger.
Så tager seminariernes censorkorps fejl eller de har ikke læst
bestemmelserne og de ECTS-point faget har.
>
>> Det er sjovt at du tror at man er så glemsom at man ikke
>> husker hvad du
>> har måtte sande tidligere, eller også er du så dumstædig at
>> du VIL have
>> det til at lyde smart når du lukker det vås ud med at
>> lærerstuderende ikke
>> er bedre gearet i matematik på linjefagsniveau end på
>> 9.klasse-niveauet.
>
> 10. klasse, om jeg må bede. Tidligere niveau til
> realeksamen.
10. klasse er ikke den traditionelle "afgangsklasse" og i
øvrigt er det noget vrøvl. Når det kræves af lærerstuderende
med ønsket om at få matematik som linjefag, så kræver det
mindst B-niveau på gymnasiet, og det er langt større end
niveauet i matematik på 10.klasse. Vælger en lærerstuderende
så at gennemføre linjefaget i matematik, så er det langt over
hvad man skal kunne i 10.klasse, så dit vås er udokumenteret.
>
> Jeg kan i øvrigt fortælle dig at vi i realen brugte den
> samme skolebog,
> som læreren havde haft i seminariet; dermed kunne han også
> bruge sin
> egen gamle bog, med de vitser han som seminarieelev havde
> skrevet ind.
Det har intet med sagen at gøre. Dengang var kravene ikke så
store til matematiklærere som de er i dag.
>
> Og så husker jeg fra 3. real hvor blanke i øjnene
> fysiklæreren blev, når
> jeg 'legede' med Newtons formler, og heriblandt nåede frem
> til at:
>
> E[kin] = 0,5mv^2
>
> Noget vi i 1g så havde fjorten dage efter skolestart ...
og...?
>
> Og så /er/ det faglige niveau i gymnasieskolen altså faldet,
> og i øvrigt
> faldet siden omkring 1970.
Udokumenteret vrøvl.
Og meget kraftigt som følge af den nuværende
> gymnasiereform, hvor stort set alle fag er blevet reduceret
> med 25%, der
> går til ligegyldigheder som Almen Studiestudieforberedelse
> og
> tværfaglighed, før eleverne har en faglighed at stille med.
Pladder - udokumenteret som sædvanlig- en "fornemmelse" eller
en "følelse" som ikke holder vand. Kravene til matematik er
mere krævende end den gamle realeksamen. Læs dog for fanden på
hvor mange ECTS linjefaget matematik indbefatter til
lærereksamen i stedet for igen´og igen at fyre det samme
sludder af som du jævnligt skyder ud i luften i håb om at en
eller anden enfoldig sjæl bider til bolle.
Arne H. Wilstrup
news:fqjco4dh847sgk9cb...@4ax.com...
Jeg skriver naturligvis som det passer mig, og finder jeg det
relevant at angive mine titler, så gør jeg det uden blusel.
At du kalder det blærerøvesbetændelse virker mere som om du er
misundelig. Det er naturligvis fint at folk fortæller fra
hvilken position de skriver, akkurat som en person der skriver
om sygdomme naturligvis gør folk en tjeneste ved at fortælle
at han er læge eller sygeplejerske.
I denne diskussion handler det i øvrigt om hvad de forskellige
titler betyder og det er derfor helt naturligt at jeg tager
mine egne som eksempler, for dem kender jeg jo mest til,
ligesom universitetet er lavet noget om siden jeg
frekventerede det på medicinstudiet i 70'erne.
At du ikke bryder dig om at man fortæller hvilken uddannelse
man har, kan jeg ikke kere mig om.
Passer det dig ikke, så hop i havet.
Per Rønne
> "Per Rønne" wrote:
>
> > Censorerne mente at liniefagene svarede til studentereksamens
> > B-niveau, men det var naturligvis før seneste gymnasie »reform«.
>
> Jeg rystes nok engang over dit debatniveau.
>
> Det er vanskeligt at finde ud af, om din påstand gælder linjefagene bredt
> eller kun linjefaget matematik?
Det gjaldt liniefagene generelt.
> Det står mig heller ikke klart, hvad udtrykket "seminariernes censorkorps"
> dækker præcist?
> Er det en censorformand eller en studielektor i matematik og/eller andre
> fag, du har talt med for syv år siden?
Det var de organiserede censorer der udtalte sig til pressen. Jeg har
ikke selv talt med dem.
Per Rønne
Vi havde den altså i begyndelsen af 1g, og da jeg har fysikbøgerne fra
dengang, kan jeg oplyse at formlen står på side 80 i Pihl & Storm,
første bind beregnet for 1. gymnasieklasse.
Det var naturligvis før vi havde haft differentialregning, så derfor
arbejdede vi også med delta'er, eksempelvis delta v for at angive en
fartændring.
Ja, vi havde mekanik i første halvdel af 1g.
Men lad mig liste kapiteloverskrifterne op fra Storm & Pihl I:
Nogle vigtige grundbegreber.
Kinematik.
Newton's love (sic! Genitv-apostrof!)
Tryk.
Ideal gas.
Ligevægt.
Energi.
Den kinetiske molekylteori og ideale gasser.
Molekylmasse og atommasse.
Magnetisk og elektrisk felt.
Stationære elektriske strømme.
Geometrisk optik.
Per Rønne
> Kravene til matematik er mere krævende end den gamle realeksamen.
Nej. Al bevisførelse er jo fjernet, hvor vi havde bunkevis af
bevisførelse fra 1. real.
Det er bevisførelsen der giver matematikken, og det matematiske
abstraktionsniveau. Alt andet er jo ikke andet end aritmetik. Regning.
Peter Brandt Nielsen
> Poul E. Jørgensen skrev:
> > Det er desværre ikke helt forkert. Det er derfor rektorformanden Peter
> > Kuhlmann (har samfundsfag) er begejstret for forslaget om, at
> > oldtidskundskab skal udgå og erstattes af erhvervsøkonomi. Og hvilke lærere
> > er det nu lige der underviser i erhvervsøkonomi?
> I øvrigt mener jeg ikke at erhvervsøkonomi hører hjemme i
> gymnasieskolen, hvor det i øvrigt ville blive et C-niveau fag.
Erhvervsøkonomi eksisterer allerede i gymnasiet, hvor underviserne
ikke overraskende er uddannet i erhvervsøkonomi.
Per Rønne
Alligevel mener jeg ikke at det hører hjemme i gymnasieskolen. Det hører
derimod hjemme i handelsgymnasiet, på A-niveau.
Som tidliger nævnt.