hvorfor skriver nogle PC'ere når det hedder PC'er.? - Hvorfor tilføje ekstra bogstaver.?
Jørgen Rasmussen
Hvad er det der får folk til at skrive PC'ere istedet for det mere
enkle PC'er.? - Som må være det rette. Efter min mening. :-)
Er det den generelt faldende kvalitet af staveundervisning i skolen der
gør at de unge ikke ved hvordan ord staves.? Og hvordan endelser er
defineret.?
F.eks. et indlæg i dk.forbruger.dk med flg. overskrift:
"Priser på PC'ere etc. købt på konkurs aktioner ?"
Hvad er det iøvrigt der gør at det er klart at PC i flertal er PC'er og
ikke PC'ere.? Er der en regel.?
En dårlig vane mange har, er at tilføje ekstra bogstaver som fyld.
Et af mine hadeudtryk er "bekræftigelse".
Hvorfor ikke bare det gode gamle ord bekræftelse.? Bare uvidenhed?
--
Mvh. Jørgen
Jo, enkelte kan sikkert finde kommafejl i dette indlæg.
Og jeg aner ikke om det er lavet med gammel eller ny kommaregel.
Men det er måske lige så galt som ovennævnte.?
Peter Bjerre Rosa
> Hvad er det der får folk til at skrive PC'ere istedet for det mere
> enkle PC'er.?
Hvis de kalder pc i ental for "PC'er", er det naturligt, at
flertalsformen bliver "PC'ere" for at markere en forskel.
> - Som må være det rette. Efter min mening. :-)
Næsten. Forkortelsen skrives med små bogstaver, men ellers er det
rigtigt, at det hedder "en pc - pc'en".
> Er det den generelt faldende kvalitet af staveundervisning i skolen
> der gør at de unge ikke ved hvordan ord staves.?
Hvad får dig til at tro, at unge har flere stavefejl end ældre?
Jeg tror, at grunden til, at der optræder flere stavefejl i det
offentlige rum nu end før i tiden, er, at informationssamfundet har
givet alle folk mulighed for at kommunikere skriftligt.
> Et af mine hadeudtryk er "bekræftigelse".
> Hvorfor ikke bare det gode gamle ord bekræftelse.? Bare uvidenhed?
Ja, og indflydelse fra lignende ord, hvor kun udgaven med -ig- er
tilladt, fx "beskæftigelse".
--
Mvh. Peter - http://filmsvar.dk
"When the fire starts to burn - there's a lesson you must learn.
Something, something, then you see - you'll avoid catastrophe! D'oh!"
Kaare Fiedler Christiansen
> Spørgsmål til I der ved "alt" om sproget:
>
> Hvad er det der får folk til at skrive PC'ere istedet for det mere
> enkle PC'er.? - Som må være det rette. Efter min mening. :-)
Faktisk hedder det "en pc" og "flere pc'er" (bemærk små bogstaver).
Se retskrivningsordbogen på <URL:http://www.dsn.dk>.
Når folk skriver "pc'ere" i flertal er det typisk fordi de kalder det
"en pc'er" i ental. Dette er på samme måde som stavemåden på f.eks. en
"bz'er". I retskrivningsordbogen er følgende ord optaget med den
bøjningsform:
bz'er sb., -en, -e, bf. pl. bz'erne.
dtp'er sb., -en, -e, bf. pl. dtp'erne.
efg'er sb., -en, -e, bf. pl. efg'erne.
hf'er sb., -en, -e, bf. pl. hf'erne.
hh'er sb., -en, -e, bf. pl. hh'erne.
hhx'er sb., -en, -e, bf. pl. hhx'erne.
htx'er sb., -en, -e, bf. pl. htx'erne.
Andre ord end pc hvor folk ved en fejl får sat "'er" i slutningen i
ental er f.eks. "en cd'er" eller "en mf'er".
> Er det den generelt faldende kvalitet af staveundervisning i skolen
> der gør at de unge ikke ved hvordan ord staves.? Og hvordan endelser
> er defineret.?
Tjah, det skyldes vel bare at man ikke rigtig bruger tid pa asit
sprog. Hvorfor sætter du både punktum og spørgsmålstegn?
<snip>
> Hvad er det iøvrigt der gør at det er klart at PC i flertal er PC'er
> og ikke PC'ere.? Er der en regel.?
Jeg tror ikke der er en egentlig regel, men generelt tror jeg at du
ikke sætter "'er" efter en forkortelse hvor du kunne sætte ordet i
stedet. Alle de ovenstående er folk der benytter noget eller hører til
et sted, pånær bz'er som er et ordspil.
<snip>
> Et af mine hadeudtryk er "bekræftigelse".
> Hvorfor ikke bare det gode gamle ord bekræftelse.? Bare uvidenhed?
Det tror jeg. Ordet "bekræftige" i stedet for "bekræfte" høres også
ofte.
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fie...@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
Poul Erik Jørgensen
news:3EB02836...@aa.sa.dk
> Et af mine hadeudtryk er "bekræftigelse".
Kan man ligefrem hade ord?
Det er lidt af en tilfældighed, at vi har lånt dette tyske ord ind i formen
bekræftelse og ikke er endt med formen bekræftigelse (Bekräftigung).
Tilsvarende med bekræfte over for bekræftige (bekräftigen).
Jeg synes det virker meget logisk at masser af mennesker vælger formen
bekræftigelse, og jeg sover i hvert fald ikke uroligt af den grund.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove MAIL from my email-address when replying.
Enlevez MAIL de mon adresse électronique pour me contacter.
Peter Makholm
> Andre ord end pc hvor folk ved en fejl får sat "'er" i slutningen i
> ental er f.eks. "en cd'er" eller "en mf'er".
Øhhh, en MF'er skal da netop staves med -'er.
--
Peter Makholm | According to the hacker ethic, the meaning of life
pe...@makholm.net | is not Friday, but it is not Sunday either
http://hacking.dk | -- Peeka Himanen
Bertel Lund Hansen
>Øhhh, en MF'er skal da netop staves med -'er.
Nej. Det er flertalsformen. Det hedder "en MF".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jørgen Rasmussen
> Jørgen Rasmussen skrev:
>
>>Hvad er det der får folk til at skrive PC'ere istedet for det mere
>>enkle PC'er.?
>
>
> Hvis de kalder pc i ental for "PC'er", er det naturligt, at
> flertalsformen bliver "PC'ere" for at markere en forskel.
>
OK. Det havde jeg ikke fået overvejet tilstrækkeligt.
Altså entalsformen. Der også er forkert i mine øjne.
Du har ret. Udfra det er udtrykket "PC'ere" vel korrekt.
Men hvorfor kalder man det så en PC'er.?
PC er dog forkortelsen for Personal Computer.
Der er dog ikke noget de hedder en Personal Computerer, vel.?
Så det er måske bare den fordanskede (forkerte) endelse "er" der er
tilføjet.?
---------
Det Kaare (kl. 22:04) skriver vedr. retskrivningsordbogen er vel bare at
man forsøger på at fordanske et engelsk udtryk.?
Hvis man holder fast ved bogstaverne "PC" er det jo alligevel ikke dansk.
Så kunne man lige så godt fastholde den engelske skrivemåde.
Mvh. Jørgen
Jørgen Rasmussen
> "Jørgen Rasmussen" <jorgen-r...@aa.sa.dk> skrev i en meddelelse
> news:3EB02836...@aa.sa.dk
>
>>Et af mine hadeudtryk er "bekræftigelse".
>
>
> Kan man ligefrem hade ord?
> Det er lidt af en tilfældighed, at vi har lånt dette tyske ord ind i formen
> bekræftelse og ikke er endt med formen bekræftigelse (Bekräftigung).
> Tilsvarende med bekræfte over for bekræftige (bekräftigen).
> Jeg synes det virker meget logisk at masser af mennesker vælger formen
> bekræftigelse, og jeg sover i hvert fald ikke uroligt af den grund.
>
> Poul Erik Jørgensen
Igen et af de ord der har fået en forkert betydning. "hade" Beklager.!
(Det er måske historien med sten og glashus?)
Hvorfor skal man absolut lave nye variationer af ord.?
Min fornemmelse er at det kommer tildels fra at folk ikke ved hvad det
hedder, og så bruger noget der ligner.
Når tilstrækkeligt mange uvidende har brugt det overfor andre uvidende
nogle gange bliver det udbredt.
(Det lyder ikke særligt pænt at skrive sådan. Jeg ved det. Men jeg tror
at det er faktum. Jeg arbejder ikke i "sprog-branchen" så det er et
ukvalificeret gæt.!)
Og udbredes tildels for at nogle vil forsøge at bruge engelsksprogede
endelser for at det lyder smart.
Mvh. Jørgen
Bertel Lund Hansen
>Du har ret. Udfra det er udtrykket "PC'ere" vel korrekt.
På en måde. "En pc'er" er ikke korrekt.
>Men hvorfor kalder man det så en PC'er.?
Afsmitning fra de forkortelser der bruges om mennesker.
>Så det er måske bare den fordanskede (forkerte) endelse "er" der er
>tilføjet.?
Nej. Det hedder "et wc", "en lp", "en cd" og altså også "en pc".
Det er ikke en fordanskning at tilføje "-er". Det bruges kun ved
personer.
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor skal man absolut lave nye variationer af ord.?
Hvorfor kan man ikke lade være? Fordi det er
sjovt/nødvendigt/sker ved et uheld/osv.
>Når tilstrækkeligt mange uvidende har brugt det overfor andre uvidende
>nogle gange bliver det udbredt.
Når tilstrækkeligt mange X har brugt det overfor Y bliver det
nogen gange udbredt. På X's og Y's plads kan man valgfrit
indsætte "vidende" og "uvidende". Det giver fire kombinationer.
Sådan ændrer et levende sprog sig.
Niels Søndergaard
>Når tilstrækkeligt mange X har brugt det overfor Y bliver det
>nogen gange udbredt.
Jeg har godt bemærket, at der er nogle her i gruppen, som ikke kan/vil
se forskel på nogen og nogle, men hører du virkelig til dem?
--
Niels Søndergaard
Besøg Bøfsiden: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Suveræn samling af sproglige smuttere
Torsten Poulin
> Jeg har godt bemærket, at der er nogle her i gruppen, som ikke
> kan/vil se forskel på nogen og nogle, men hører du virkelig til
> dem?
Bertel ønsker vist bevidst at få aflivet "nogle" og må vel derfor
høre til gruppen der ikke vil se forskel. Processen hvorved
"nogen" fortrænger "nogle" er vidt fremskredet i talesproget.
Måske endda så meget at det er muligt at ['no:lë] faktisk må
betragtes som en læseudtale, men der skal sikkert studier af
talesprogskorpusser til at afgøre om brugen af ['no:lë] svarer
til "a siger jeg"-problematikken.
I norsk bokmål er det en afsluttet proces. Man bruger "noen"
for både "nogen" og "nogle". "Noe" svarer til dansk "noget" og
kan også bruges som adverbium. Nynorsk er lidt mere rodet, men
har former svarende til den skelnen vi har i skrevet dansk. Her
svarer "noka", "nokor" og "noen" til dansk "nogen" og "nokon"
og "nokre" til dansk "nogle". Til dansk "noget" svarer "noko"
og "noe". Selv om den ikke står i Nynorskordboka kan også finde
formen "nån" brugt.
Svensk har "någon" og "nån" svarende til "nogen" og "några" og
"nåra" svarende til "nogle". "Noget" hedder "något" eller "nåt".
For at det ikke skal være løgn hedder "nogenlunde" "någorlunda"
og indeholder altså en form svarende til nynorsk "nokor". Det
virker som om "nå(g)ra" indtil videre er mere levedygtigt end
"nogle" er på dansk, men man kan finde eksempler på at "nå(go)n"
bruges i stedet for "nå(g)ra".
Den måde Bertel bruger "nogen" på er med andre ord ikke bare
et dansk fænomen. Man genfinder det med varierende konsekvens
i hele Skandinavien. Der er ikke tvivl om at "nogle" er et ord
der ikke har fremtiden for sig. Brugen vakler meget. Bertel er
bare foregangsmand hvad angår at tilpasse skriftsproget til
virkeligheden.
--
Torsten
Peter Loumann
<t_usen...@hotmail.com> wrote:
>Processen hvorved
>"nogen" fortrænger "nogle" er vidt fremskredet i talesproget.
>Måske endda så meget at det er muligt at ['no:lë] faktisk må
>betragtes som en læseudtale
Jeg hørte i dag Ritt Bjerregaard på P1. hun sagde meget tydelig
[no:lë].
>Der er ikke tvivl om at "nogle" er et ord
>der ikke har fremtiden for sig.
Tjah - det må (frem)tiden jo vise, men du har sandsynligvis ret.
>Bertel er
>bare foregangsmand hvad angår at tilpasse skriftsproget til
>virkeligheden.
Hvor virkeligheden = manges talesprog? Er skriftsprog ikke virkeligt?
--
hilsen pl
Orv! Her står, at krystalhealing øger livskvaliteten med 25%.
Ja. Det ved da enhver idiot.
Niels Søndergaard
>Der er ikke tvivl om at "nogle" er et ord
>der ikke har fremtiden for sig. Brugen vakler meget. Bertel er
>bare foregangsmand hvad angår at tilpasse skriftsproget til
>virkeligheden.
Sådan har du jo lov til at se på det, men jeg bliver irriteret og
noterer det som fejl, når folk ikke kan (eller vil) finde ud af
forskellen på nogen og nogle. Ordene lyder ens, ja, men betyder noget
forskelligt, og det kan man da ikke bare trække på skuldrene af. Prøv
at overbevise en englænder om, at det er ligegyldigt, om man siger
"some" eller "any".
Torsten Poulin
> Jeg hørte i dag Ritt Bjerregaard på P1. hun sagde meget tydelig
> [no:lë].
Det overrasker mig egentlig ikke.
>> Der er ikke tvivl om at "nogle" er et ord der ikke har
>> fremtiden for sig.
> Tjah - det må (frem)tiden jo vise, men du har sandsynligvis ret.
Ups. Beklager det overflødige "frem-".
> Hvor virkeligheden = manges talesprog? Er skriftsprog ikke virkeligt?
Selvfølgelig er det virkeligt, men det må jo før eller siden
justeres så det ikke ligger for langt fra talesproget. Vi skriver
trods alt ikke "ne wait ek hwariR" mere. Der er sket meget siden
urnordisk og processen er selvfølgelig ikke afsluttet. Jeg tror
nu ikke "nogle" forsvinder lige med det det samme.
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>>Når tilstrækkeligt mange X har brugt det overfor Y bliver det
>>nogen gange udbredt.
>Jeg har godt bemærket, at der er nogle her i gruppen, som ikke kan/vil
>se forskel på nogen og nogle, men hører du virkelig til dem?
Jeg både kan og vil, men jeg skriver kun "nogen".
Bertel Lund Hansen
>Jeg har godt bemærket, at der er nogle her i gruppen, som ikke kan/vil
>se forskel på nogen og nogle, men hører du virkelig til dem?
Jeg kan sagtens se forskel, men jeg er begyndt kun at skrive
"nogen".
Torsten Poulin
>>Der er ikke tvivl om at "nogle" er et ord der ikke har
>>fremtiden for sig. Brugen vakler meget. Bertel er bare
>>foregangsmand hvad angår at tilpasse skriftsproget til
>>virkeligheden.
> Sådan har du jo lov til at se på det, men jeg bliver irriteret
> og noterer det som fejl, når folk ikke kan (eller vil) finde ud
> af forskellen på nogen og nogle.
Det er du da også i din gode ret til al den stund at normen er
som den er. Jeg er ikke så radikal som Bertel er hvad angår
brugen af "nogen" og "nogle", men selv om jeg udmærket kender den
gældende norm for brugen af de to ord må jeg erkende at brugen
kan smutte hvis jeg ikke tænker over det. "Nogle" findes nemlig
ikke i mit (normale) talesprog.
> Ordene lyder ens, ja, men betyder noget forskelligt, og det kan
> man da ikke bare trække på skuldrene af. Prøv at overbevise en
> englænder om, at det er ligegyldigt, om man siger "some" eller
> "any".
Nej, de lyder ikke ens. Der er tale om at et ord
fortrænger et andet. En grammatisk ændring, ikke en
konsekvens af fonologiske processer. Se fx mit indlæg
<news:b7a0fe$c2dj3$1...@ID-89913.news.dfncis.de> fra den 12. april.
"Some" og "any" svarer ganske rigtig til den skelnen det danske
skriftsprog har, men sammenligningen holder ikke. Engelsk er
ikke udsat for det skred i grammatikken som jeg lige har forsøgt
at vise er sket, eller er ved at ske, i de skandinaviske sprog.
Det der er ved at ske i dansk svarer - rent hypotetisk - til
at "any" havde fortrængt "some" i engelsk. At en tilsvarende
fortrængning allerede er gennemført i bokmål beviser at det
faktisk er noget man kan trække på skuldrene af. Norsk fungerer
fint uden at have et ord svarende til "some" i betydningen
"nogle".
--
Torsten
Per Rønne
> Spørgsmål til I der ved "alt" om sproget:
»Spørgsmål til jer ...« :-).
> Hvad er det der får folk til at skrive PC'ere istedet for det mere
> enkle PC'er.? - Som må være det rette. Efter min mening. :-)
Fordi sprogfornemmelsen hos mange giver »PCere« og »PCerne«, sikkert
fordi ordet »PCer« godt kan opfattes som »en PCer«.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Den måde Bertel bruger "nogen" på er med andre ord ikke bare
> et dansk fænomen. Man genfinder det med varierende konsekvens
> i hele Skandinavien. Der er ikke tvivl om at "nogle" er et ord
> der ikke har fremtiden for sig. Brugen vakler meget. Bertel er
> bare foregangsmand hvad angår at tilpasse skriftsproget til
> virkeligheden.
Måske burde Dansk Sprognævn her være normativ, og indføre fællesformen
»noen« for »nogen« og »nogle«?
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
> Svensk har "någon" og "nån" svarende til "nogen" og "några" og
> "nåra" svarende til "nogle".
Ikke helt tilsvarende. Den hårfine danske skelnen mellem "nogen" og
"nogle" findes ikke helt på samme måde på svensk. På svensk bruges
"några" fx også spørgende og benægtende: "Har du några pengar?"
"Nej, jag har inte några pengar." I begge tilfælde udtales "några"
tydeligt forskelligt fra "någon".
For resten bruges "någon" også i betydningen "ca. én" eller "måske en
enkelt". I en vejrudsigt på svensk bliver "(enkelte) spredte
snebyger" til "någon (enstaka) snöby", og "ca. en grads varme" til
"någon plusgrad".
Niels Søndergaard
>>Jeg har godt bemærket, at der er nogle her i gruppen, som ikke kan/vil
>>se forskel på nogen og nogle, men hører du virkelig til dem?
>
>Jeg kan sagtens se forskel, men jeg er begyndt kun at skrive
>"nogen".
Et spørgsmål trænger sig på: Hvorfor???
Bertel Lund Hansen
>>Jeg kan sagtens se forskel, men jeg er begyndt kun at skrive
>>"nogen".
>Et spørgsmål trænger sig på: Hvorfor???
Dels som et eksperiment, dels fordi mange alligevel ikke opererer
med en forskel, og dels fordi jeg bedre kan lide ordet "nogen"
end "nogle". "Det er nogen gange en fordel ..." ser f.eks. bedre
ud/passer bedre til talesproget end det korrekte.
I sandhedens interesse må jeg erkende at jeg somme tider hellere
vil have "nogle", så måske dropper jeg mit enmandsfelttog igen.
Herluf Holdt, 3140
> I sandhedens interesse må jeg erkende at jeg somme
> tider hellere vil have "nogle", så måske dropper jeg mit
> enmandsfelttog igen.
Pyh. Ånder lettet op. Et stort klippefragment faldt fra
mit hjerte, buldrede ned på jorden og gav 6,4 Richter.
(Har lige hørt Erling Olsen på P1 (før kl. 13) udtale flere
gange "nogle" i dejligt, tydeligt talesprog).
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
:-)
Rasmus Villemoes
> Peter Makholm skrev:
>
> >Øhhh, en MF'er skal da netop staves med -'er.
>
> Nej. Det er flertalsformen. Det hedder "en MF".
>
Det har givetvis været oppe at vende før, men hvorfor er 'MF'
fælleskøn når 'medlem' er intetkøn? Jeg synes ikke det er helt logisk
at man skal ændre kønnet når man erstatter en forkortelse med dens
forlængelse.
Mvh Rasmus
--
Torsten Poulin
> (Har lige hørt Erling Olsen på P1 (før kl. 13) udtale flere
> gange "nogle" i dejligt, tydeligt talesprog).
Hvor mange politikkere og lignende mon har gået til
taleundervisning?
Ritt Bjerregaard, som blev nævnt tidligere, er 62. Erling Olsen
er fra 1927. Uanset hvad man i øvrigt måtte mene om deres sprogs
kvaliteter, så er deres sprogbrug af begrænset interesse i en
diskussion af hvor dansk bevæger sig hen. Her tæller kun børn og
unges sprog. Det er her vi finder nyudviklingerne og tendenserne
som vil blive grundlaget for de nye normer. Sådan har det altid
været, og sådan vil det altid være. Endeløst og ubønhørligt.
Egentlig frygtelig banalt. Sproget forandres hele tiden, uanset
om folk vil have det eller ej.
Jo, jeg kan også frydes og fascineres af at høre ældre sprog.
Ikke fordi jeg tror at det på en eller anden måde er mere
perfekt eller korrekt, men fordi det muliggør sammenligning med
nyere sprog. På den måde kan man høre at sproget er en dynamisk
størrelse i evig forandring. Det er næsten som en levende
organisme. Og dét er smukt.
--
Torsten
Lasse Reichstein Nielsen
> Nej. Det er flertalsformen. Det hedder "en MF".
Hvorfor hedder det egentligt ikke *et* MF?
Er det bare sådan det er, eller er der en subtil grund?
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - l...@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
Bertel Lund Hansen
>Det har givetvis været oppe at vende før, men hvorfor er 'MF'
>fælleskøn når 'medlem' er intetkøn?
Jeg er enig i at det er ulogisk. Jeg ville have foretrukket "en
MF'er"; så er skridtet taget fuldt ud: "en" strider mod "medlem",
og "-er" har ikke noget at gøre dér - men det lyder mest rigtigt.
Alternativet er "et MF".
Bertel Lund Hansen
>Jo, jeg kan også frydes og fascineres af at høre ældre sprog.
>Ikke fordi jeg tror at det på en eller anden måde er mere
>perfekt eller korrekt, men fordi det muliggør sammenligning med
>nyere sprog.
Det har nu også en kvalitet i sig selv at høre et helstøbt sprog
selv om det ikke er gængs mere.
Herluf Holdt, 3140
> Hvorfor hedder det egentligt ikke *et* MF?
Det gør det da også.
*Et* MF - medlem af FIDUSO.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
:-) - et medlem af NA
sille
(snip)
> Processen hvorved
> "nogen" fortrænger "nogle" er vidt fremskredet i talesproget.
> Måske endda så meget at det er muligt at ['no:lë] faktisk må
> betragtes som en læseudtale, men der skal sikkert studier af
> talesprogskorpusser til at afgøre om brugen af ['no:lë] svarer
> til "a siger jeg"-problematikken.
Udledt af denne debat, har jeg prøvet at høre efter, hvorvidt jeg bruger
"nogle" i talesprog - og det gør jeg faktisk. Dog ikke i "højtlæsning-i-2.
klasses-dansktimer-udtale" (pyh, for en sætning). Det er mere a'la "nogl",
altså hvor e'et blivet slugt. Det kunne være jeg skulle tænke lidt mere over
at huske det "e", når jeg nu i forvejen prøver at værne om mit sprog
(dialekt/udtale eller hvad man nu kalder det) som jeg har "arvet" fra
mødrende side (Haslev og Frederiksberg).
/se
Bertel Lund Hansen
>altså hvor e'et blivet slugt. Det kunne være jeg skulle tænke lidt mere over
>at huske det "e", når jeg nu i forvejen prøver at værne om mit sprog
Måske, men du skal nok også passe på ikke at lyde som en
skuespiller fra 50'erne.
Torsten Poulin
> Udledt af denne debat, har jeg prøvet at høre efter, hvorvidt
> jeg bruger "nogle" i talesprog - og det gør jeg faktisk.
Det er ikke rigtig pålideligt at lytte til sig selv. Der er
en stor risiko for at man ubevidst ændrer sin udtale og/eller
sprogbrug. Man skal helst lytte til folk der taler uden at vide
hvad man lytter efter.
--
Torsten
sille
(snip)
> Måske, men du skal nok også passe på ikke at lyde som en
> skuespiller fra 50'erne.
>
Det er der heller ikke den store risiko for.....
Det jeg mener er, at min mor altid er gået meget op i korrekt udtale som hun
har lært som barn - og derved har givet videre til min søster og mig (eller
hedder det "jeg" - kan aldrig huske det)
Jeg ønsker ikke at forfalde til nørrebrodialekt eller det der er værre -
indvandrersprog (hvis man må kalde det det?), såsom "F... daai" "eii maan".
Det var blot nogle eksempler.......
Af samme årsag krummer jeg også tæer, når jeg ser nogen skrive i SMS-sprog
steder hvor det ikke hører hjemme, f.eks. i debatfora: "J synz alså oz at d
r for dårligt. Knuz og kramz"
Hvad er der nu galt med det danske skriftsprog??
/se
Johansen
> brugen af "nogen" og "nogle",
Eller også er du ikke stå proppet med selvtillid som Bertel?
>At en tilsvarende
> fortrængning allerede er gennemført i bokmål beviser at det
> faktisk er noget man kan trække på skuldrene af. Norsk fungerer
> fint uden at have et ord svarende til "some" i betydningen
> "nogle".
Du har selvfølgelig en pointe i det med bokmål. Omvendt peger du jo selv på
at svensk opretholder en tydelig forskel på ordene, også i det talte sprog.
Og at man i ét sprog klarer sig fint uden, er til syvende og sidst et svagt
argument for at lave tilsvarende ændringer i et andet sprog. Hvis man gjorde
"underkjole" synonymt med "digitalur", ville dansk sikkert stadig kunne
fungere glimrende som sprog - endda uden nævneværdige misforståelser.
/Johansen
Johansen
> Jeg kan sagtens se forskel, men jeg er begyndt kun at skrive
> "nogen".
Ja, nogen her i gruppen skriver sådan. (Da der tilsyneladende kun er tale om
én, kan jeg nøjes med at skrive nogen.)
/Johansen
Bertel Lund Hansen
>Det jeg mener er, at min mor altid er gået meget op i korrekt udtale som hun
>har lært som barn - og derved har givet videre til min søster og mig
Det er også fint nok. Men hvis du bevidst fokuserer på noget,
risikerer du at tillægge dig en udtale der egentlig ikke falder
dig naturligt.
>(eller hedder det "jeg" - kan aldrig huske det)
Det hedder "mig" fordi det er "til ... mig".
>Af samme årsag krummer jeg også tæer, når jeg ser nogen skrive i SMS-sprog
>steder hvor det ikke hører hjemme
Enig.
Johansen
> skriftsprog har,
Ja, i nogen grad.
Det gælder ganske vist her:
"Nogle er bare altid heldige"=some
"Har du nogen frimærker?"=any
Men ikke her:
"Der er vist nogen der banker på"=somebody, someone
/Johansen
Johansen
> vil have "nogle", så måske dropper jeg mit enmandsfelttog igen.
Øv, nu var jeg lige så godt i gang med at vænne mig til at turde skrive
"osse". Kan vi ikke trække den lidt endnu?
/Johansen
Bertel Lund Hansen
>Øv, nu var jeg lige så godt i gang med at vænne mig til at turde skrive
>"osse". Kan vi ikke trække den lidt endnu?
Jeg vil ikke slås i hartkorn med folk der skriver "osse". Det er
en ændring af en helt anden art (fejlstavning).
Henning Makholm
Der er ihvertfald både mig og Bertel.
Hvorfor holder du det hemmeligt hvem du citerer?
--
Henning Makholm "They want to be natural, the anti-social
little beasts. They just don't realize that
everyone's good depends on everyone's cooperation."
Jens Gyldenkærne Clausen
>> Jeg er ikke så radikal som Bertel er hvad angår
>> brugen af "nogen" og "nogle",
> Eller også er du ikke stå proppet med selvtillid som Bertel?
Kan du lokkes til at skrive hvem det er du citerer? Nogle af os ser
kun nye indlæg (du behøver ikke fortælle mig at det var Torsten
Poulin i dette tilfælde - jeg kan godt selv finde frem til det, det
er blot irriterende at skulle bruge ekstra tid på det)
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma.
sille
> >(eller hedder det "jeg" - kan aldrig huske det)
>
> Det hedder "mig" fordi det er "til ... mig".
Tak for hjælpen. Var næsten sikker, men syntes lige pludselig at begge dele
lød forkert. :-)
/se
Torsten Poulin
> Du har selvfølgelig en pointe i det med bokmål. Omvendt peger
> du jo selv på at svensk opretholder en tydelig forskel på
> ordene, også i det talte sprog.
Svensk opretholder en skelnen, men, som påpeget af Jens Brix
Christiansen, dog ikke helt på den måde jeg skrev.
> Og at man i ét sprog klarer sig fint uden, er til syvende og
> sidst et svagt argument for at lave tilsvarende ændringer i et
> andet sprog.
Enig. Det gælder i øvrigt også den anden vej og det er netop
også derfor jeg ikke er så glad for sammenligningen med engelsk
"some" og "any". Sammenligningen med bokmål er dog interessant
fordi vi befinder os på et stadium hvor den gamle skelnen mellem
"nogen" og "nogle" vakler i dansk. Denne vaklen er et faktum
og vi ville slet ikke have denne diskussion hvis det ikke var
tilfældet. Bokmål befinder sig der hvor dansk lader til at være
på vej hen. Man kan drage en parallel til de diskussioner man
har i engelsk om brugen af "who" og "whom", hvor "who" er ved at
fortrænge "whom" og mange har svært ved at afgøre hvilket ord
de skal bruge. Dansk havde på tilsvarende vis "hvo" og "hvem".
"Hvem" er for længst blevet enerådende, men der må have været en
tid hvor der herskede usikkerhed.
> Hvis man gjorde "underkjole" synonymt med "digitalur", ville
> dansk sikkert stadig kunne fungere glimrende som sprog - endda
> uden nævneværdige misforståelser.
Der er forskel. At forskellen på "nogen" og "nogle" er ved at
blive opløst, med dertil følgende usikkerhed om den korrekte
brug af de to ord, er ikke nogen man har truffet beslutning om.
Det er bare noget der sker. Ganske som objektsformen "hvem"
udkonkurrerede subjektsformen "hvo" og verbernes entalsformer
fortrængte deres flertalsformer. Den betydningsforskel der
markeres med "nogen" og "nogle" er åbenbart ikke væsentlig nok
til at sikre at begge ord består.
--
Torsten
Johansen
news:Xns9370669E...@gyrosmod.cybercity.dk...
> Johansen skrev:
>
> >> Jeg er ikke så radikal som Bertel er hvad angår
> >> brugen af "nogen" og "nogle",
>
> > Eller også er du ikke stå proppet med selvtillid som Bertel?
>
> Kan du lokkes til at skrive hvem det er du citerer? Nogle af os ser
> kun nye indlæg (du behøver ikke fortælle mig at det var Torsten
> Poulin i dette tilfælde - jeg kan godt selv finde frem til det, det
> er blot irriterende at skulle bruge ekstra tid på det)
Jeg skal nok se på det. Jeg gik ud fra at det gav sig selv ud fra
placeringen af indlægget. Og ofte er det noget hurtigere at læse indlæg hvis
man slipper for diverse ord i toppen.
/Johansen
Bertel Lund Hansen
>Jeg skal nok se på det. Jeg gik ud fra at det gav sig selv ud fra
>placeringen af indlægget.
Det gør det godt nok - i teorien. Hvis der ligger 10 svar på det
samme indlæg, kan jeg ikke længere se originalen i mit
oversigtsvindue. Derudover vil alle indlæg ligge i samme grafiske
niveau hvis der er mere end 14 forudgående niveauer - helt
bortset fra at jeg ikke er interesseret i at skifte fokus for at
finde ud af hvor et indlæg hører hjemme i rækkefølgen.
>Og ofte er det noget hurtigere at læse indlæg hvis
>man slipper for diverse ord i toppen.
Absolut. Derfor kan du nøjes med "NN skrev" som jeg gør.
Jens Gyldenkærne Clausen
> Det gør det godt nok - i teorien. Hvis der ligger 10 svar på det
> samme indlæg, kan jeg ikke længere se originalen i mit
> oversigtsvindue.
Min standardvisning skjuler alle læste indlæg. Hvis jeg skal finde
afsenderen af det foregående indlæg skal jeg derfor først bede mit
program om at hente det.
> bortset fra at jeg ikke er interesseret i at skifte fokus for at
> finde ud af hvor et indlæg hører hjemme i rækkefølgen.
Samme her.
> Absolut. Derfor kan du nøjes med "NN skrev" som jeg gør.
Til OE (som Johansen bruger) kan tillægsprogrammet OE-Quotefix
varmt anbefales. Det kan blandt meget andet rette
indledningsteksten, få OE til at bruge en korrekt
signaturadskiller, farvemarkere citater (ved læsning) og - som
navnet antyder - rette OE's fejlombrydning af citater.
Programmet kan hentes gratis her:
<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>
(der er også en dansk sprogpakke til programmet samme steds)
Anja Lysholm
"Jørgen Rasmussen" <jorgen-r...@aa.sa.dk> wrote
> PC er dog forkortelsen for Personal Computer.
> Der er dog ikke noget de hedder en Personal Computerer, vel.?
Der er heller ikke noget der hedder flere Personal Computerer, og alligevel
hedder det pc'er i flertal og ikke pc'e... ;o)
Anja
Johansen
> Jeg vil ikke slås i hartkorn med folk der skriver "osse". Det er
> en ændring af en helt anden art (fejlstavning).
Tsk, tsk.
/Johansen
Ole Andersen
> Jeg vil ikke slås i hartkorn med folk der skriver "osse". Det er
> en ændring af en helt anden art (fejlstavning).
Nej, i visse tilfælde er det en reaktion mod hyperkorrekt udtale.
Jo flere mennesker i min nærhed, der udtaler "også" [ôwsâ] (altså som
"og" og "så" ud i et), jo mere tilskyndes jeg til at stave ordet "osse".
Har jeg fattet lydskriften rigtigt, for resten?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
If you've seen one redwood, you've seen them all.
- Ronald Reagan
Torsten Poulin
> Nej, i visse tilfælde er det en reaktion mod hyperkorrekt udtale.
Jeg vil nu ikke kalde det hyperkorrekt udtale, men distinkt
udtale.
> Jo flere mennesker i min nærhed, der udtaler "også" [ôwsâ]
> (altså som "og" og "så" ud i et), jo mere tilskyndes jeg til at
> stave ordet "osse".
>
> Har jeg fattet lydskriften rigtigt, for resten?
Ja, men det kan være nyttigt at sætte en trykstreg. Som beskrevet
i beskrivelsen af lydskriften kan artikulationsstedet for [â]
variere en del og [â] og [ô] kan falde sammen hos nogle. Her er
en række forskellige udtaleforslag: ['âwsâ 'ôwsâ 'âsë âs]. De
to første er distinkte udtaler. De to sidste passer fint med
stavningen "osse".
--
Torsten