Kva er typisk norsk (språk) for ein danske?
Øyvind Rangøy
Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og som
gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at dei
hermer norsk?
Helsing Øyvind
--
Ég er brjálaður hestur í auga elífðarinnar
Bertel Lund Hansen
>Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og som
>gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at dei
>hermer norsk?
Det tror jeg ikke. Der findes nogen vittigheder hvor man laver
betegnelser efter norsk mønster, men jeg tvivler på at det er
ægte norske ord.
Klisterkanalen (Limfjorden), Trætopsharry (Tarzan) osv.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Johansen
/Johansen
Torsten Poulin
> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner
> til, og som gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når
> danskar skal markere at dei hermer norsk?
Uha, det er jo svært at vide hvad de fleste kender. Ord som
"gutt" og "jente" er jo lånt ind i dansk fra norsk som "gut" og
"jente". "Gut" er mindre godt, for det kan bruges i almindelig
dansk, men "jente" er "kempefint" - det bruges vist kun om norske
piger. Og så er der jo "grei".
--
Torsten
Henny
"Øyvind Rangøy" <ran...@online.no> skrev i en meddelelse
news:bjicg7$jbaet$1...@ID-190584.news.uni-berlin.de...
>
> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og som
> gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at
dei
> hermer norsk?
Nei, ...
At "alle" nordmænd indleder ethvert svar med "nei, ...", uanset om de svarer
bekræftende eller benægtende. Hvis man så fletter et "dykker" eller "dokker"
ind, så skulle der ikke være nogen tvivl mulig.
Mvh.
Henny
Hugo Østergaard-Andersen
> Jeg morede mig engang meget over "polkagrisen".
>
Den er da svensk, eller hva'?
--
Mvh
hřa
Hugo Østergaard-Andersen
> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og
> som gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal
> markere at dei hermer norsk?
>
Morn, morn, hele dagen.
--
Mvh
høa
vadmand
"Bertel Lund Hansen"
>
> Klisterkanalen (Limfjorden), Trætopsharry (Tarzan) osv.
>
Per V.
Poul Erik Jørgensen
> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og
> som gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal
> markere at dei hermer norsk?
Eg kunne till gjengjell tenka meg å høyra kva som nordmennene oppfattar som
typisk danske ord?
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
O-V R:nen
> Ikke Harry - det er jo (gys!) engelsk. Harald!
"Harry" er jo netop norsk, men det er altså et adjektiv.
Johansen
> Johansen wrote:
>> Jeg morede mig engang meget over "polkagrisen".
>>
>
> Den er da svensk, eller hva'?
Fx her er den norsk:
http://www.hint.no/~bjg/Polkagriser.html
/Johansen
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg morede mig engang meget over "polkagrisen".
Hvad er det for en?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Hvor er nu den harniskklædte slægtsfylgie, alle de venlige ansigter,
der plejede at titte os i møde i skovbrynet? Vievandets syre har ætset
dem bort, de er døde, vi er døde. Vi kan kun sætte risengrøden op på
loftet og håbe."
Hugo Østergaard-Andersen
>>> Jeg morede mig engang meget over "polkagrisen".
>>>
>>
>> Den er da svensk, eller hva'?
>
> Fx her er den norsk:
>
> http://www.hint.no/~bjg/Polkagriser.html
>
Det må være uægte kopipolkagrise. Se her:
"Men det blev en kvinna, änkan Amalia Eriksson som skapade vad som kom att
bli symbolen för Gränna. En karamellstång med smak av pepparmint, dekorerad
med röda ränder och av okänd anledning döpt till polkagris har för all
framtid gjort tant Amalias minne levande.
Det började 1859 då Grännas dåvarande borgmästare, Carl Johan Wennberg på
Magistratens vägnar undertecknade det brev som gav Amalia rätt att "här i
staden såsom försörjningsmedel med egna händer idka Bagerihantering af
grövre och finare brödsorter och tillverka s.k. polkagrisar"
Genom åren har Amalias polkagrisar fått många efterföljare.Få lyckas göra
dem lika goda som Amalias. Trots många påstötningar vägrade hon avslöja sitt
recept eller varifrån hon fått det. Först efter hennes död har receptet
blivit känt."
http://www.polkagris.com/index2.htm
(Mere autotitativ kan en kilde vel næppe være).
Jeg hørte i dag med et halvt øre i radioen, at den danske betegnelse,
bismarcksklumper, skulle være en forvanskning af "bismagsklumper".
--
Mvh
høa
Jens Brix Christiansen
> At "alle" nordmænd indleder ethvert svar med "nei, ...", uanset om de svarer
> bekræftende eller benægtende. Hvis man så fletter et "dykker" eller "dokker"
> ind, så skulle der ikke være nogen tvivl mulig.
Jeg tror at "dere" har større chancer for at bliver genkendt som typisk
norsk end "dokker", selv om det betyder det samme. Jeg opfatter
"dokker" som nordnorsk dialekt, og det er faktisk ret sjældent at den
typiske dansker støder på den.
Egentlig tror jeg at den typiske danskers kontakt med Norge og norsk er
i
forbindelse med skiferie, og derfor ville jeg tro at følgende ord og
vendinger er højt oppe listen over dem der bliver genkendt som norske:
Utfor, løype, lunsj, skare, fjellstue, pent vær, liten kuling, snø,
utrygt for snøbyger, rasfare, heis.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Ruth Nielsen
"Hugo Østergaard-Andersen" skrev i en meddelelse
Stabbur, på tunet, en buna (bunar ?) myseost, dovregubban
og en sølje.
Ruth
Bertel Lund Hansen
>> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og som
>> gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at
>> dei hermer norsk?
>Nei, ...
Nå ja, det er rigtigt. Anja Andersen sagde det engang i et
interview nærmest før hver sætning, og det lød underligt. Først
senere fik jeg forklaringen.
Jens Brix Christiansen
news:bjicg7$jbaet$1...@ID-190584.news.uni-berlin.de
>
> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og som
> gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at dei
> hermer norsk?
"Hermer" er i og for sig en god kandidat, men jeg ville tro at den
typiske dansker ikke ville kende ordet godt nok.
Poul Erik Jørgensen
> Stabbur, på tunet, en buna (bunar ?) myseost, dovregubban
> og en sølje.
+ søppel, et ord vi elsker her i familien.
PEJ
Ernie Ramaker
> Stabbur, på tunet, en buna (bunar ?)
Bunad (folkedragt).
Peter Loumann
<je...@alesia.dk> wrote:
>Jeg tror at "dere" har større chancer for at bliver genkendt som typisk
>norsk end "dokker"
Ja da! Jeg forstår "dere" og identificerer nordmand, "dokker" ville
jeg ikke ku' stille noget op med - indtil nu. Men jeg har efterhånden
vænnet mig til at nordmænd arbejder målrettet på at gøre deres sprog
uforståeligt for alle andre end dem selv.
"Kjæmpefint!" (med forbehold for stavning) er også en markør. Tre
andre markører med aftagende sproglig relevans:
- "sånt sku vi ha hat 9. april", ved synet af kampvogne på tv (samme
forbehold)
- "Nordens appelsin", om kålrabi
- raslende cellofanpose med - tørfisk, i biografen.
Men jeg indrømmer at de fleste af mine erfaringer er 30 år gamle.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Peter Loumann
<poul...@NNNweb.de> wrote:
>> Stabbur, på tunet, en buna (bunar ?) myseost, dovregubban
>> og en sølje.
>+ søppel, et ord vi elsker her i familien.
Hvad er "søppel"? I øvrigt har jeg aldrig hørt en ægte normand fra
Norge sige "myseost", kun "gjeitost" (forbehold for stavning) ...
Poul Erik Jørgensen
> On Mon, 8 Sep 2003 22:59:48 +0200, "Poul Erik Jørgensen"
>
> Hvad er "søppel"?
Affald. "Søppel er ressurser på avveie. Vi kaster over 300 kilo søppel per
person i året."
Ordet hænger sammen med norsk sope: feje. "Eg tenker alltid at eg skal rekke
aa kome meg opp og opne kontoret og finne framm sopekosten og sope saman
soeppel og rusk og rask som har samla seg utanfor."
> kun "gjeitost" (forbehold for stavning) ...
Jeg kender også kun gjeitost i Norge, men når jeg har en ladning med hjem,
taler alle vores bekendte om myseost.
Torsten Poulin
> "kempefint"
Kjempefint, selvfølgelig ...
--
Torsten
Øyvind Rangøy
>
> Eg kunne til[] gjengjel[d] tenk(j)a meg å høyra kva (som) nordmenn(ene)
> oppfattar som typisk danske ord?
Godt førsøk! :)
Tja, eg snakkar vel mest for meg sjølv, men , "sjov" er ein god kandidat i
alle fall. Kva er forresten etymologien til dette ordet?
"Bayer" er ein annan. Er dette forresten i talespråket øl generelt eller
berre ein type øl?
"Dreng" i tydinga gutt er ein kandidat. På norsk tyder ordet
vanlegvis berre gardsgutt (eng. farm hand).
Ein del stavemåtar på felles ord òg: "æble" (norsk eple), "cykel" (sykkel)
osb. Framandord stava på meir opprinneleg vis. "-ej-" (norsk ei), og æ-ar
på 'merkelege' stader. Frå ein norsk reklame for danmarksturar som har
versert i ulike variantar:
"Det er dejlig(t) at/å være norsk - i Danmark" (Norsk ville vore "deilig").
Øyvind Rangøy
> Peter Loumann wrote:
>> Hvad er "søppel"?
> Affald. "Søppel er ressurser på avveie. Vi kaster over 300 kilo søppel per
> person i året."
Det er korrekt. Eit anna vanleg ord for det same er "boss".
>> kun "gjeitost" (forbehold for stavning) ...
Geitost. For g og k gjeld denne regelen som eg lærte på skulen "I-en og
y-en/gikk en tur i byen/så møtte de j-en/men ville ikke see'en./
> Jeg kender også kun gjeitost i Norge, men når jeg har en ladning med hjem,
> taler alle vores bekendte om myseost.
Her er det snakk om to ulike omgrep (begrep) som delvis overlappar. Mysost
er synonymt med brunost og tyder "gulbrun ost av inndampa myse av ku-
og/el. geitemjølk". Geitost er derimot "ost av geitemjølk" og kan dermed
vere både mysost og vanleg ost. Brunost som er laga av geitemjølk er dermed
både mysost og geitost, medan til dømes ein svært vanleg brunost som heiter
fløtemysost er laga av kumjølk og fløte. Og det finst geitostar som ikkje
er mysostar...
Men eit vanleg norsk ord for alle mysostar er altså brunost.
Øyvind Rangøy
> Hugo Østergaard-Andersen wrote:
>> Johansen wrote:
>>> Jeg morede mig engang meget over "polkagrisen".
>> Den er da svensk, eller hva'?
> Fx her er den norsk:
Ja, ordet er svært vanleg på norsk, sjølv om opphavet godt kan vere svensk.
Eg har elles forvirra ein del folk i Estland med å bruke ordet "polkasiga"
om det same. :)
Øyvind Rangøy
>>Jeg tror at "dere" har større chancer for at bliver genkendt som typisk
>>norsk end "dokker"
> Ja da! Jeg forstår "dere" og identificerer nordmand, "dokker" ville
> jeg ikke ku' stille noget op med - indtil nu. Men jeg har efterhånden
> vænnet mig til at nordmænd arbejder målrettet på at gøre deres sprog
> uforståeligt for alle andre end dem selv.
Bokmål: dere -- dere -- deres (subjekt- og objektsform identisk).
Nynorsk: de -- dykk -- dykkar
Dialektane har mange variantar: "di--dokkor--dokkor",
"dokker--dokker--dokkers" osb.
Mads Holmsgaard Eriksen
"Øyvind Rangøy" <ran...@online.no> skrev i en meddelelse
news:bjicg7$jbaet$1...@ID-190584.news.uni-berlin.de...
>
> gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at
dei
> hermer norsk?
>
Ork ja - masser. Nu møder jeg også norske kunder hver dag når jeg er på
arbejde.
Når noget kke virker på norsk, så er det "i ustand". Det er lidt sjovt.
Normænd "trenger" meget - vi danskere "har brug for"
En elevator hedder en "heis", så vi gør altid normændene chokerede når vi
spørger dem, om de virkelig vil hejses ombord på færgen!
Når man er pensionist, skal man have "honør-rabat" - altså fordi man er
pensionist. Jeg mener helt klart, at ordet honør vist har en anden betydning
på dansk.
Så er der jo nordmændenes "Ke og Kva'" (sådan lyder det altså - hvordan det
staves overgår vist min forstand), som vist betyder hvilket og hvad for
et....
og så skal normændene jo på PØB i Danmark, hvor de skal kose sig....
Ja, norsk er herligt :)
Mvh
Mads
Tom Wagner
wrote:
>... "sjov" er ein god kandidat i
>alle fall. Kva er forresten etymologien til dette ordet?
Hollandsk sjouw: hårdt arbejde.
En havnesjover lastede/lossede skibe. "Han er en rigtig sjover"
betyder, at ham er der altid ballade med. Betydningen findes stadig,
jf udtrykket: "Nu gider jeg ikke ha' mere sjov (= vrøvl) med dig!"
Tillægsordet sjov har i dag næsten kun positiv betydning (= morsom). I
min skoletid (i oldtiden) blev vi konsekvent rettede, hvis vi skrev
ordet sjov, da det blev anset for at være lidt primitivt, vulgært
talesprog.
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
news:v9rplvkc35piq217a...@4ax.com
> - "sånt sku vi ha hat 9. april", ved synet af kampvogne på tv (samme
> forbehold)
Snarere "slike saker". Ordet "slik" hvor dansk har "sådan", er nok en
af de allerbedste markører når man skal lyde norsk. Der er også
"trenger" for "har brug for".
> - raslende cellofanpose med - tørfisk, i biografen.
Det minder mig om det norske "potetgull".
Jens Brix Christiansen
news:bjicg7$jbaet$1...@ID-190584.news.uni-berlin.de
>
> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og som
> gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at dei
> hermer norsk?
Jeg kom lige i tanker om endnu en kandidat: "koselig".
Øyvind Rangøy
>>... "sjov" er ein god kandidat i
>>alle fall. Kva er forresten etymologien til dette ordet?
> Hollandsk sjouw: hårdt arbejde.
I moderne bruk tyder det då mest "bråk, leven, oppstyr, spetakkel".
Øyvind Rangøy
> Det minder mig om det norske "potetgull".
Som på dansk vanlegvis heiter ...?
Jens Brix Christiansen
> Þá kvað þat Jens Brix Christiansen :
>
> > Det minder mig om det norske "potetgull".
> Som på dansk vanlegvis heiter ...?
Chips. Kartoffelchips. Evt. franske kartofler, men det er nok nærmest
noget det hed for 30-50 år siden.
Nudansk er inspireret af den amerikanske betegnelse "potato chips". Det
britiske ord "chips" hedder "pomfritter" eller "pommes frites" på dansk,
og det amerikanske ord "chips" hedder "crisps" på engelsk.
Jonas Wellendorf
> fiá kva› flat Jens Brix Christiansen :
>
> > Det minder mig om det norske "potetgull".
> Som på dansk vanlegvis heiter ...?
Chips eller franske kartofler
Jonas
Jens Brix Christiansen
news:607612ef076ae3b95c2...@mygate.mailgate.org
> og det amerikanske ord "chips" hedder "crisps" på engelsk.
... altså på britisk engelsk.
Peter Loumann
<je...@alesia.dk> wrote:
>> - "sånt sku vi ha hat 9. april", ved synet af kampvogne på tv (samme
>> forbehold)
>Snarere "slike saker". Ordet "slik" hvor dansk har "sådan", er nok en
>af de allerbedste markører
Ja, det har du ret i.
Peter Loumann
wrote:
>> typisk danske ord?
>"Bayer" er ein annan. Er dette forresten i talespråket øl generelt eller
>berre ein type øl?
Det staves "bajer". Tjah, det kan vist knap nok besvares. I en årrække
drak danskerne næsten kun pilsner, så det blev mere eller mindre
synonymt med øl i al almindelighed.
Peter Loumann
<je...@alesia.dk> wrote:
>Jeg kom lige i tanker om endnu en kandidat: "koselig".
Og i den anden ende af skalaen: sint.
Jens Brix Christiansen
> >"Bayer" er ein annan. Er dette forresten i talespråket øl generelt eller
> >berre ein type øl?
>
> Det staves "bajer". Tjah, det kan vist knap nok besvares. I en årrække
> drak danskerne næsten kun pilsner, så det blev mere eller mindre
> synonymt med øl i al almindelighed.
Jeg er enig med Peter, men lad mig uddybe.
For ca. 70 år siden, da PH skrev "Ølhunden glammer", var ordet "bajer"
en markør for arbejdersprog, og selv om middelklassen nok drak øl, så
ville de ofte undgå ordet "bajer". For ca. 40 år siden var den
markørfunktion i vid udstrækning gået over - måske fordi
samfundsudviklingen havde udvisket dette sproglige skel i nogen grad.
Ordet er især synonymt med "øl der er lyst i farven og (mindst)
almindelig dansk pilsnerstyrke", og den sproglige forbindelse til den
øltype man kalder bajersk øl, som som regel er mørkere, og som kan være
svagere, er nu kun historisk. Det fremgår af udtryk som "guldbajer" (øl
der er stærkere end det sædvanlige danske pilsnerøl, som holder knap 5 %
vol.), "Flagbajer" (betegnelse for guldøl fra Wiibroe; havde dannebrog
på etiketten) og "rillebajer" (øl i en flaske med riller i bunden; hvis
man fik serveret en rillebajer skulle man i visse kredse give en
omgang). Ordet "bajer" kan ikke bruges om alkoholsvagt øl -
"letbajer" siger man slet ikke. Det kan heller ikke bruges om mørkt øl.
Bajer kan nok heller ikke bruges om fadøl: "fadbajer" siger man ikke.
En bajer er i princippet på flaske, men man kan godt sige "dåsebajere"
(no: øl på boks).
Ordet "bajer" som enkeltstående ord er nok stærkt på retur nu, men det
overlever i sammensætninger, især snebajere, kvajebajere,
indkitningsbajere, fredagsbajere, og måske også en stille morgenbajer.
Peter Loumann
<je...@alesia.dk> wrote:
>Ordet "bajer" som enkeltstående ord er nok stærkt på retur nu, men det
>overlever i sammensætninger, især snebajere, kvajebajere,
>indkitningsbajere, fredagsbajere, og måske også en stille morgenbajer.
Og så den lidt kælne variant: en ølbajer.
Bertel Lund Hansen
>Chips. Kartoffelchips. Evt. franske kartofler, men det er nok nærmest
>noget det hed for 30-50 år siden.
Ih ja, det havde jeg helt glemt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>"Bayer" er ein annan. Er dette forresten i talespråket øl generelt eller
>berre ein type øl?
Det er et slangord for øl generelt. Man bestiller næppe en bajer
på en restaurant, men man kan købe en høkerbajer (øl hos
købmanden). "Høker" er et gammelt ord for "købmand". Findes det
forresten på norsk?
Mange ved vel nok hvis de bliver spurgt, at "bajer" har noget med
Bayern at gøre, men det har ingen relevans i daglig brug.
Bertel Lund Hansen
>Takk skal du ha! Då finst ordet på norsk likevel, men i forma "sjau".
>I moderne bruk tyder det då mest "bråk, leven, oppstyr, spetakkel".
Men det er der jo også nogen der synes er morsomt.
Øyvind Rangøy
> købmanden). "Høker" er et gammelt ord for "købmand". Findes det
> forresten på norsk?
Det finst i den forstand at det står i både Nynorskordboka og Bokmålsordboka
og er å finne om ein leitar litt i eit norsk skjønnlitterært korpus. Men eg
trur ikkje det er lett å finne det i levande bruk, i så fall er det
regionalt. Det høyrer definitivt ikkje til mitt aktive ordtilfang.
Øyvind
Jens Brix Christiansen
news:mokrlvk89idglib5i...@news.stofanet.dk
> Øyvind Rangøy skrev:
>
> >"Bayer" er ein annan. Er dette forresten i talespråket øl generelt eller
> >berre ein type øl?
>
> Det er et slangord for øl generelt.
Det er for snævert at kalde det slang. Det er et ord der, for nu at
bruge betegnelsen fra redaktionen af DDO, hører hjemme i det neutrale
almensprog. Det er rimeligt at give det en stillejeanmærkning såsom
"uformelt", men så heller ikke mere. Det er altså et ord som "alle"
forventes at forstå, men som nogle vil afholde sig fra at bruge i visse
sammenhænge, og andre vil afholde sig fra at bruge overhovedet.
Et fingerpeg om at det ikke "bare" er slang, er at det er med i RO.
Peter Ole Kvint
> "Bayer" er ein annan. Er dette forresten i talespråket øl generelt eller
> berre ein type øl?
Det er den klare øl til at helde i glas modsat den gamle mørke øl
som man drak af øl krus med låg.
Johansen
> "Henny" <he...@nospam.dk> wrote in message news:bjiir3$55$1...@sunsite.dk
>
>> At "alle" nordmænd indleder ethvert svar med "nei, ...", uanset om
>> de svarer bekræftende eller benægtende. Hvis man så fletter et
>> "dykker" eller "dokker" ind, så skulle der ikke være nogen tvivl
>> mulig.
>
> Jeg tror at "dere" har større chancer for at bliver genkendt som
> opfatter "dokker" som nordnorsk dialekt, og det er faktisk ret
> sjældent at den typiske dansker støder på den.
>
> Egentlig tror jeg at den typiske danskers kontakt med Norge og norsk
> er i
> forbindelse med skiferie, og derfor ville jeg tro at følgende ord og
> vendinger er højt oppe listen over dem der bliver genkendt som norske:
>
> Utfor, løype, lunsj, skare, fjellstue, pent vær, liten kuling, snø,
> utrygt for snøbyger, rasfare, heis.
Nu har jeg aldrig været på *ski*ferie i Norge, men jeg har nu alligevel haft
stor fornøjelse af norske vejrbegreber, nemlig i de søde vejrudsendelser på
norsk TV2. Mmmm....
/Johansen
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> > kun "gjeitost" (forbehold for stavning) ...
>
> Jeg kender også kun gjeitost i Norge, men når jeg har en ladning med hjem,
> taler alle vores bekendte om myseost.
Det er nemlig det de gør, incl. de herboende nordmænd, så det var måske
derfor jeg fik det sendt afsted inden jeg nåede at komme i tvivl om hvad
man siger i Norge.
Ruth
Niels Søndergaard
>Klisterkanalen (Limfjorden), Trætopsharry (Tarzan) osv.
Rynkepytten (Furesøen)
Kjempetorsken (Jaws)
--
Niels Søndergaard
Besøg Bøfsiden: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Suveræn samling af sproglige smuttere
Mads Holmsgaard Eriksen
Hmm ja, jeg glemte endda den rigtigt sjove....
"Jeg lurte på" siger nordmændene altid - det er når de har overvejet noget
vil jeg tro. Igen en anden betydning en på dansk...
Christian Vinter
>>Klisterkanalen (Limfjorden), Trætopsharry (Tarzan) osv.
> Rynkepytten (Furesøen)
> Kjempetorsken (Jaws)
Hytta på hytta på hytta på hytta... (højhus)
-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter
Pernille Scharff
> Finst det nokre særnorske ord som dei fleste danskar kjenner til, og som
> gjerne blir tekne fram som typiske eksempel når danskar skal markere at
dei
> hermer norsk?
>
Jaeh - jeg har en del kontakt med norsk i forbindelse med mit arbejde. Nogle
af de ord vi ofte snubler over er gøy, kjempefint, trenger og greit. Jeg kan
overhovedet ikke tale norsk, men jeg kan godt tale dansk der lyder som
norsk, hvilket mine kolleger synes er meget underholdende.
I forbindelse med en juleferie i Norge stødte jeg på en morgenbuffet på en
skål med vaffeldej og et vaffeljern - og på skiltet ved siden af stod der
"Kos deg med en vaffel"... så det der med "at kose seg" og "svært koseligt"
synes jeg også er meget norsk.
/Pernille i Odense
Johansen
> Øyvind Rangøy skrev:
>
>> Takk skal du ha! Då finst ordet på norsk likevel, men i forma
>> "sjau". I moderne bruk tyder det då mest "bråk, leven, oppstyr,
>> spetakkel".
>
> Men det er der jo også nogen der synes er morsomt.
Sjovt du siger det.
/Johansen