Jeg savner en forklaring p�, hvorfor navnet skulle kunne betyde dette.
Jan
--
For den, der kun kender en hammer,
kommer alle problemer hurtigt til at ligne s�m.
> I g�r, da jeg var i Simrishamn, kom jeg til at t�nke p�, at
> byen tidligere l� i Galdsax L�n og at landsbyen Gladsax
> stadig eksisterere i omr�det. Det fik mig s� til at unde mig
> over etymologien i ordet Gladsax og Gladsaxe. [...]
Stednavneordbogen n�vner tre navne, ogs� navnet
i Sk�ne, samt et marknavn i Nordsj�lland:
Gladsakse /K�b./ *1321-23 Glathsaxa.
FL /adj/. glad i den oprindelige betydning
'lys, skinnende', EL /sb/. /glda/. sax 'kniv,
sv�rd'. "Det skinnende sv�rd". Tilsvarende
navn kendes i Sk�ne og som marknavn i
Nordsj�lland. Det er sandsynligvis anvendt
sammenlignende om et vandl�b, i dette
tilf�lde Kags�.
Etymologien p� Gladsax i �sterlen/Sk�ne har jeg
f�et forklaret, da jeg var der, men har glemt det igen.
--
Herluf :�)
Tak. Den forklariing kan jeg bedre forst�. Jeg kendte sax = sv�rd. Derimod
kunne jeg ikke f� det til at "rime" med forklaringen om "sten", og jeg havde
nok misopfattet "Glad" som et mandsnavn.
Jan
Forklaringen sax = sten m� skyldes en sproglig misforst�else.
P� latin betyder saxum sten (sml. saxifraga = planten stenbr�k).
Men n�r ODS skriver "maaske opr. sa. ord som lat. saxum, klippestykke", se
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=saks&submit=S%F8g, er meningen at ordene
er etymologisk besl�gtede, ikke at de betyder det samme.
P� gammeldansk findes betydningen "sten" ikke.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
> I g�r, da jeg var i Simrishamn, kom jeg til at t�nke p�, at byen tidligere
> l� i Galdsax L�n og at landsbyen Gladsax stadig eksisterere i omr�det.
Brugen af ordet "l�n" her er en mild overs�ttelsesfejl - eller i det
mindste en kilde til forvirring.
Sverige blev styret efter en opdeling i landskaber (sv: landskap) frem
til 1634. Efter reformen kom der en ny opdeling i enheder som kaldes
"l�n". For eksempel blev det gamle landskab Sm�land stort set til
Kronobergs L�n, J�nk�pings L�n og Kalmar L�n. Dette begreb har f�et
�ndret sit indhold ved forskellige reformer i �rhundrederne derefter,
men Sverige er fortsat opdelt i l�n efter gr�nser der i vid udstr�kning
kan spores tilbage til 1634.
Simrishamn og landsbyen Gladsax ligger i Sk�ne, som var en del af
Danmark frem til 1658. I forbindelse med fredsslutningen i 1658 blev det
bestemt at de hidtidige love (forankret i Sk�nske Lov) forsat skulle
g�lde. I 1665 oph�rte de gamle love at g�lde i Danmark, hvor de blev
afl�st af Danske Lov; det indebar bl.a. at Sk�nske Lov blev afl�st p�
Bornholm, men alts� ikke i Sk�ne m.v. Svensk lovgivning indf�rtes i
etaper, og i 1719 blev den svenske opdeling af Sk�ne, Halland og
Blekinge fuldt officiel. Simrishamn og omegn l� da i Kristianstads L�n,
som i 1997 blev sl�et sammen med Malm�hus L�n til det nuv�rende Sk�ne L�n.
Tilbage til Gladsax. I Danmark i middelalderen - og ogs� efter
reformationen frem til enev�lden - fandtes der feudale len. Det er
naturligvis samme ord som det der indg�r i svenske l�n efter 1634, men
det er slet ikke samme begreb. Et s�dant feudalt dansk len udgjorde
Gladsax Len med hoveds�de p� Gladsaxehus, i perioden 1398-1621. Lenets
opl�sning hang sammen med Christian IV's reorganisering af det �stlige
Sk�ne med grundl�ggelsen af Kristianstad (1614) som skels�ttende begivenhed.
Der er derfor for det f�rste ingen grund til at bruge det svenske ord
"l�n" om f�nomenet, for Gladsax Len har ikke eksisteret mens Sk�ne har
v�ret svensk. Det er vel ogs� diskutabelt at sige at Gladsax l� i
Gladsax Len, selv om det selvf�lgelig er rigtigt nok at landsbyen h�rte
til lenet; det er mere rammende at sige at landsbyen dengang var s�
vigtig at den gav navn til den g�rd der blev lensborg i omr�det i 1398.
For resten kaldes omr�det nu om dage for �sterlen (sv: �sterlen - men
netop ikke �sterl�n).
--
Jens Brix Christiansen
> I 1665 oph�rte de gamle love at g�lde i Danmark, hvor de blev
> afl�st af Danske Lov
1665 er �rstallet for Danmarks f�rste skrevne forfatning: Kongeloven.
Christian Vs Danske Lov kom f�rsst 1683.
<http://bjoerna.dk/DanskeLov/>
--
Per Erik R�nne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe