Hvad betyder Blockbuster?
Ruth Nielsen
Hvad er det egentlig man mener, når man kalder en film en blockbuster?
Eller har jeg misforstået, sådan at det slet ikke er filmen, men noget
vedr. film, man kalder sådan?
Ruth
--
Jens Gyldenkærne Clausen
> Hvad er det egentlig man mener, når man kalder en film en
> blockbuster?
At det er en film som trækker mange, mange folk i biografen (i
mange lande).
> Eller har jeg misforstået, sådan at det slet ikke
> er filmen, men noget vedr. film, man kalder sådan?
Det er en form for kategorisering af filmen. Kategoriseringen har
ikke noget med filmens handling at gøre, det er alene en inddeling
baseret på massepopularitet.
Oprindelsen af ordet er en kraftig bombe (kraftig nok til at smadre
en hel boligblok).
Se evt. <http://dictionary.reference.com/search?q=blockbuster>.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Sider vedr. dk.kultur.sprog: <http://gyros.dk/usenet/dks/>
Peter Makholm
>> Hvad er det egentlig man mener, når man kalder en film en
>> blockbuster?
> Oprindelsen af ordet er en kraftig bombe (kraftig nok til at smadre
> en hel boligblok).
Oprindelsen er lidt uklar. Wikipedia skriver:
http://en.wikipedia.org/wiki/Blockbuster_%28entertainment%29
The etymology of the term is uncertain; some histories cite it as
originally referring to a play that is so successful that competing
theaters on the block are "busted" and driven out of business;
others claim a derivation from the nickname of a type of World War
II-era bomb capable of destroying an entire city block. Still others
note that the term may stem from crowds of people that might flock
to queue up for a hit play, perhaps stretching over several city
blocks.
På http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:Blockbuster_%28entertainment%29
er der en der nævner en kilde der siger at ordet har været brugt før
anden verdenskrig, hvilket svækker ideen om at navnet skulle komme fra
en bombetype.
--
Peter Makholm | Wisdom has two parts:
pe...@makholm.net | 1) having a lot to say, and
http://hacking.dk | 2) not saying it
Herluf Holdt, 3140
> Jens Gyldenkærne Clausen writes:
>>> Hvad er det egentlig man mener, når man kalder en film en
>>> blockbuster?
>> Oprindelsen af ordet er en kraftig bombe (kraftig nok til at
>> smadre en hel boligblok).
> [...] På
http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:Blockbuster_%28entertainment%29
> er der en der nævner en kilde der siger at ordet har været brugt før
> anden verdenskrig, hvilket svækker ideen om at navnet skulle komme
> fra en bombetype.
Så må jeg hellere supplere med, hvad Kjærullf Nielsen skriver:
*blockbuster* 1. (/mil./) karrébombe. 2. boligspekulant,
der smugler farvede beboere ind i et ellers hvidt kvarter
for at fremkalde paniksalg. 3. (/used as adj./) chokerende
(fx /a blockbuster announcement/); b) kæmpestor,
kæmpe- (fx /a blockbuster hamburger/).
P.s. Er "Blockbuster" ikke også et firmanavn? Jeg mener at det
var navnet på sådan nogle film - fx af rutchebaneture, man
kunne stå og blive svimmel til - i en kuppel (i Tivoli i Kbh.) for
en snes år siden.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Bertel Lund Hansen
> P.s. Er "Blockbuster" ikke også et firmanavn?
Er det ikke et videoudlejningsfirma?
J.A.F. Pedersen
> Hvad er det egentlig man mener, når man kalder en film en
> blockbuster? Eller har jeg misforstået, sådan at det slet ikke er filmen,
> > men noget vedr. film, man kalder sådan?
En blockbuster er et udtryk for både en publikumsmagnet og en kassesucces på
en gang i almindelig amerikansk sprogbrug.
Og Blockbuster er også navnet på et filmudlejningsfirma i Texas.
JAF
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> P.s. Er "Blockbuster" ikke også et firmanavn?
> Er det ikke et videoudlejningsfirma?
Jo. Med butikker i hele Danmark:
<
http://www.blockbuster.dk/Default.asp?ID=14
J.A.F. Pedersen
> Oprindelsen af ordet er en kraftig bombe (kraftig nok til at smadre
> en hel boligblok).
Og denne hovedbetydning stammer fra 1942, der med den historiske kontekst
forklarer "bombeeffekten" i ordet blockbuster.
JAF
Ruth Nielsen
"J.A.F. Pedersen" skrev i en meddelelse
Tak for en bred oplysning om ordets betydning. Jeg havde da aldrig
troet, 'block' refererede til en almindelig boligblok.
På en måde minder ordet Blockbuster også om det danske "Kioskbasker".
Ruth
J.A.F. Pedersen
> På en måde minder ordet Blockbuster også om det danske
> "Kioskbasker".
Ja, det gør den. Men der hvor Blockbuster bruges om Hollywood film, er jo i
den mere fredelige og populære ende, lidt i stil med fx Huset På
Christianshavn, da den serie lagde de danske gader øde i begyndelse af
70erne, og hvor nationen talte om den alle steder, og den gik hen og blev en
del af den nationale selvforståelse, ligesom Olsen-bande filmene og senere
Matador gjorde det.
På den anden side er Kioskbasker en journalistisk historie, der giver en
politisk effekt, fx hvis man fik at vide i morgen, at Niels Helveg havde
været medlem af Blekingegade-banden. Eller da Ritt Bjerregård's Dagbog blev
trykt i Politiken og aviserne blev revet væk. Den sidste rigtige kioskbasker
jeg kan komme på, var da Peter Wivel i Berlingske Tidende bragte historien
om, at en af Mærsk's datterselskaber, Dansk Solarkompani, tror jeg det var,
havde et formaliseret samarbejde med besættelsesmagten under krigen. Og hvor
Mærsk blev så vred over historien, at han solgte en 15%'s aktiepost, han
havde i det Berlingske Officin. Længere tilbage havde Ekstra Bladet
kioskbaskere, når de afslørede forskellige uregelmæssigheder, men det var da
sensationshistorier kunne trække opmærksomhed. Nu er de så reducerede i
oplag og i seriøs vægt, at ingen rigtig tager dem alvorlig længere. Så en
"Kioskbasker" er også historisk en springende sag. Men ovenstående er kun
min personlige mening, der kommer ikke noget frem, når man søger efter
"Kioskbasker" på nettet.
JAF
Ruth Nielsen
"J.A.F. Pedersen" skrev i en meddelelse
>
> > På en måde minder ordet Blockbuster også om det danske
> > "Kioskbasker".
>
>der giver en
> politisk effekt,
Jeg kender ordet som en journalistisk historie, der får en avis til at
sælge et meget stort oplag lige i en ruf ... men jeg har aldrig harf
den opfattelse, at det skulle være med politisk effekt.
[...]
> Længere tilbage havde Ekstra Bladet
> kioskbaskere, når de afslørede forskellige uregelmæssigheder, men det
var da > sensationshistorier kunne trække opmærksomhed. Nu er de så
reducerede i
> oplag og i seriøs vægt, at ingen rigtig tager dem alvorlig længere. Så
en
> "Kioskbasker" er også historisk en springende sag.
Det er det måske nok, jeg ved ikke rigtig ...
>Men ovenstående er kun
> min personlige mening, der kommer ikke noget frem, når man søger efter
> "Kioskbasker" på nettet.
Okay, er "Kioskbasker" måske et ord, som der aldrig har været rigtig
mange, der brugte? Jeg synes, det er et meget godt ord. Fedt, skægt ...
men jo mindre kioskerne sælger, jo mere vil det jo nok dø ud.
Ruth
Mark Thomas Gazel
Ja, eller den helt nye. En "Bilka basker" = et RIGTIG godt tilbud.
Det er ikke sikert den slår rod, men man ved jo aldrig.
--
Med venlig hilsen
Mark
Thomas S
>
> Ja, eller den helt nye. En "Bilka basker" = et RIGTIG godt tilbud.
>
> Det er ikke sikert den slår rod, men man ved jo aldrig.
En Bilka-basker? Var det ikke det, man fik ud af at spise nogle af de
frø, Bilka solgte indtil fornylig? De fleste, der købte dem, var vist
ikke ude på at få dem til at slå rod, hvis man skal tro medierne.
(forstod du ikke? Se her:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=2666997)
--
mvh
Thomas S
Bertel Lund Hansen
> Ja, eller den helt nye. En "Bilka basker" = et RIGTIG godt tilbud.
> Det er ikke sikert den slår rod, men man ved jo aldrig.
Jeg håber det ikke. Det ville gøre det endnu sværere at lære folk
at skrive sammen.
J.A.F. Pedersen
>> Ja, eller den helt nye. En "Bilka basker" = et RIGTIG godt tilbud.
>> Det er ikke sikert den slår rod, men man ved jo aldrig.
> Jeg håber det ikke. Det ville gøre det endnu sværere at lære folk
> at skrive sammen.
Jeg håber da ikke, at det kun handler om at lære folk at skrive sammen. Jeg
håber, at det handler om at hver enkelt skriver noget oplysende, som igen
kan få andre til at skrive noget endnu klogere.
Så ambitionen kunne måske trænge til mere en mere individualistisk
skrivestil, så man ikke blot skal bekræfte hinanden i, hvor gode man er til
at skrive sammen - men hver for sig give sit kloge bidrag.
Befri sproget for Staten og rundkredspædagogikken - kan være oplysningens
frigørende valgsprog.
JAF
Tom Wagner
"J.A.F. Pedersen" <fres...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4318537e$0$25947$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>>> Ja, eller den helt nye. En "Bilka basker" = et RIGTIG godt tilbud.
>>> Det er ikke sikert den slår rod, men man ved jo aldrig.
>> Jeg håber det ikke. Det ville gøre det endnu sværere at lære folk
>> at skrive sammen.
> Jeg håber da ikke, at det kun handler om at lære folk at skrive sammen.
> Jeg håber, at det handler om at hver enkelt skriver noget oplysende, som
> igen kan få andre til at skrive noget endnu klogere.
Bertels bemærkning drejer sig vist blot om, at 'Bilka basker' er skrevet i
to ord. Der er således tale om særskrivning i stedet for samskrivning.
> Befri sproget for Staten og rundkredspædagogikken - kan være oplysningens
> frigørende valgsprog.
Det lyder interessant, men hvad betyder det?
Hilsen Tom
J.A.F. Pedersen
>> Jeg håber da ikke, at det kun handler om at lære folk at skrive
>> sammen. Jeg håber, at det handler om at hver enkelt skriver noget
>> oplysende, som igen kan få andre til at skrive noget endnu klogere.
> Bertels bemærkning drejer sig vist blot om, at 'Bilka basker' er
> skrevet i to ord. Der er således tale om særskrivning i stedet for
> samskrivning.
>> Befri sproget for Staten og rundkredspædagogikken - kan være
>> oplysningens frigørende valgsprog.
> Det lyder interessant, men hvad betyder det?
Det betyder bare en appel til, at man tænker mere frit individuelt, når man
skriver, end man tænker på at skrive til nogen andre. Fordi man skriver
altid til nogle andre uanset, ligesom man altid skriver til sig selv.
Alle sproglige udsagn rummer per definition altid både et svar og stiller et
nyt spørgsmål, uanset tekstens karakter.
Og den der begynder med en tekst, stiller altid et spørgsmål og giver
samtidig selv et svar, der igen rejser nye spørgsmål. Deraf bliver det at
skrive sammen - som jeg kalder rundkredspædagogik, en sag der i sig selv
ligger indlejret i sagens egen natur.
At berfri sproget fra staten, er at befri sig selv fra staten og dens forsøg
på at kolonialisere ens individuelle sprog. Prøv blot at tænke over, hvad
ordet skattevæsen eller selvangivelse er for størrelser. Det er ren fiktion
og litteraturvidenskab, som historisk er brugt til at kolonialisere
individets sprog og dermed individets frihed - i kongevældets, énhedsstatens
eller velfærdsstatens tjeneste.
JAF
Bertel Lund Hansen
> Og den der begynder med en tekst, stiller altid et spørgsmål og giver
> samtidig selv et svar, der igen rejser nye spørgsmål. Deraf bliver det at
> skrive sammen - som jeg kalder rundkredspædagogik, en sag der i sig selv
> ligger indlejret i sagens egen natur.
Han havde sgu mere tobak.
Peter Loumann
> Det betyder bare [...]
Det er koldere i november end i en sporvogn.
--
hilsen pl, der snupper en lille en til at klare ho'det
J.A.F. Pedersen
>> Og den der begynder med en tekst, stiller altid et spørgsmål og giver
>> samtidig selv et svar, der igen rejser nye spørgsmål. Deraf bliver
>> det at skrive sammen - som jeg kalder rundkredspædagogik, en sag >> der i
>> sig selv ligger indlejret i sagens egen natur.
> Han havde sgu mere tobak.
Og hvad har du gang i her? Spørg da, hvis du ikke forstår det, i stedet for
blot at tale i dine tobakstunger.
Det er ordinær tekstviden, jeg beskriver.
JAF
J.A.F. Pedersen
>> Det betyder bare [...]
> Det er koldere i november end i en sporvogn.
Er det fordi, du mener, at jeg bruger en klché, eller hvad er
nonsens-analogien udtryk for?
Eller kniber det bare med argumenterne? Og når du så ingen har, så klipper
du blot lystigt, fordi det ikke passer med din ideologi?
JAF
Peter Loumann
> Peter Loumann typed:
>
>>> Det betyder bare [...]
>
>> Det er koldere i november end i en sporvogn.
>
> Er det fordi, du mener, at jeg bruger en klché, eller hvad er
> nonsens-analogien udtryk for?
At dit indlæg ikke giver mening for mig: nonsens.
> Eller kniber det bare med argumenterne?
Njahr - så langt nåerde jeg ikke. Jeg ka'tte argumentere for eller imod
noget der for mig er nonsens.
>Og når du så ingen har, så klipper
> du blot lystigt, fordi det ikke passer med din ideologi?
Nøh, jeg klipper som jeg plejer. Folk kan jo bare bladre et trin tilbage i
tråden. Jeg ved ikke hvilken ideologi du henviser til.
Min fornemmelse siger mig at du ikke værdsætter den slags tilbagemeldinger.
Hvis jeg læser tråden ret, har du nu hørt fra tre at de ikke forstår dig.
Det kan du ikke li'. Jeg afholder mig fremover.
--
hilsen pl, der nyder et glas god beaujolais cru.
Poul B
Jeg forstod det nu heller ikke. Det er muligt, at det er ordinær tekstviden,
men lige præcis det du beskriver, er jeg ikke stødt på.
--
Poul
Thomas S
>
> Det er ordinær tekstviden, jeg beskriver.
Måske, men vil du så ikke gøre dig lidt mere umage med at gøre dig
forståelig for andre, når du beskriver den viden? For jeg må lige
som jeg gjorde for nogle dage siden i litteratur-gruppen påpege, at
jeg ikke fatter en bjælde af det, du skriver. Jeg er ikke engang
sikker på, at jeg ved, hvad "tekstviden" er.
--
mvh
Thomas S