Min gamle fransklærer hævdede at dette svarer til vores ordsprog "ude
af øje ude af sind". Det synes jeg ikke lyder sandsynligt. Jeg
opfatter nærmere det franske ordsprog som en kommentar til smerten ved
at sige farvel til gode venner.
Er der nogen her der ved i hvilken betydning franskmænd bruger
ordsproget? Havde min fransklærer trods alt ret?
--
Claus Tøndering
>Der findes et fransk ordsprog som siger: "Partir, c'est mourir un peu."
>("At tage afsked er at dø en smule.")
>Min gamle fransklærer hævdede at dette svarer til vores ordsprog "ude
>af øje ude af sind".
Det var da noget fælt vrøvl. Hvis man 'dør' ved afskeden, så
glemmer man netop ikke dem man siger farvel til.
>Det synes jeg ikke lyder sandsynligt. Jeg opfatter nærmere det franske
>ordsprog som en kommentar til smerten ved at sige farvel til gode venner.
Netop.
>Er der nogen her der ved i hvilken betydning franskmænd bruger
>ordsproget?
Nwej, men jeg er 'sikker' på at de opfatter det som vi to gør.
>Havde min fransklærer trods alt ret?
Umuligt.
--
Bertel
Min usenetstatistik er blevet opdateret. Se min
Hjemmeside: http://lundhansen.dk/bertel/
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
> >Min gamle fransklærer hævdede at dette svarer til vores ordsprog "ude
> >af øje ude af sind".
>
> Det var da noget fælt vrøvl. Hvis man 'dør' ved afskeden, så
> glemmer man netop ikke dem man siger farvel til.
Nej, men de glemmer måske én.
--
Claus Tøndering
>Claus Tondering skrev:
> "Partir, c'est mourir un peu."
>>("At tage afsked er at dø en smule.")
>
>>Min gamle fransklærer hævdede at dette svarer til vores ordsprog "ude
>>af øje ude af sind".
>
>Det var da noget fælt vrøvl. Hvis man 'dør' ved afskeden, så
>glemmer man netop ikke dem man siger farvel til.
Jeg ved ikke, om det er Haraucourt, der har udmøntet udtrykket, men
han bruger det i hvert fald.
Edmond Haraucourt est né en 1857. Poète lyrique et dramatique,
contemporain d'Edmond Rostand, il fut à la fin de sa carrière
conservateur du musée de Cluny et il demeure notamment célèbre dans
les lettres françaises pour son Rondel de l'adieu
Rondel de l'adieu
Partir, c'est mourir un peu
C'est mourir à ce qu'on aime
On laisse un peu de soi même
En toute heure et dans tout lieu
C'est toujours le deuil d'un voeu,
Le dernier vers d'un poème ;
Partir, c'est mourir un peu,
C'est mourir à ce qu'on aime.
Et l'on part, et c'est un jeu,
Et jusqu'à l'adieu suprême
C'est son âme que l'on sème
Que l'on sème en chaque adieu.
Partir, c'est mourir un peu...
Den, der rejser dør vel en lille smule. Man efterlader til enhver tid
lidt af sig selv allevegne; men hvis man ser sagen fra de
tilbageblevnes side kan man jo hævde, at den der er rejst i en vis
forstand er død, når han ikke længere lever i folks erindring.
Jeg har kun hørt udtrykket brugt i den første betydning, men - i
modsætning til Bertel - finder jeg ikke den anden tolkning umulig
eller uforståelig.
Tom
Nøh, til dét svarer det franske ordsprog: Loin des yeux, loin du coeur
(fjernt fra øjnene, fjernt fra hjertet).
Fransklærerens udmelding virker meget håndfast og uden fornemmelse for
poesien i Partir, c'est mourir un peu - som slet ikke kan være et ordsprog,
men lyder meget mere som formuleret af en digter.
Poul Erik Jørgensen