Vort / Vores
Gert Philipsen
bruger henholdsvis "vort" og "vores".
Jeg mener, at det er køns bestemt - altså vort hus / vores bil.
Men er det den rigtige og eneste regel ?
--
Danmark, 2850 Nærum
Nærumvænge 45, Gert Philipsen
gert.m...@private.dk
Thor Asmund
> Vi så søndagsmagasinet og blev nu lidt i tvivl om reglen for hvornår man
> bruger henholdsvis "vort" og "vores".
>
> Jeg mener, at det er køns bestemt - altså vort hus / vores bil.
>
> Men er det den rigtige og eneste regel ?
"vort" er idag mere eller mindre udgået af sproget. Det er en gammel
betegnelse som lægger
sig til intetkønsord ("vort hus") hvor den tilsvarende udgave der hører til
fælleskønsord er "vor"
("vor bil").
"Vores" var oprindelig en flertalsform, men idag erstatter den alle de gamle
("vores hus", "vores bil", "vores børn").
Du er dog velkommen til stadig at bruge den gamle. Jeg synes den kan give
sætninger lidt mere højtideligt præg. ;-)
Thor
--
--------------------
Thor Asmund
E-mail: nafai$blackbird.poocher.com ($->@ spam avoidance, no da!)
News: dk.kultur.sprog sci.lang.japan
Henning Makholm
> Vi så søndagsmagasinet og blev nu lidt i tvivl om reglen for hvornår man
> bruger henholdsvis "vort" og "vores".
Der er to muligheder
a) at bøje ordet det i køn og tal: "vor" - "vort" - "vore"
b) at sige "vores" uafhængig af køn og tal.
(a) har en tendens til at virke temmelig højstemt og lidt gammeldags.
Skriftligt kan man signalere alvor og seriøsitet ved at bruge
hybridformen "vor", "vort", "vores". I talt sprog er (b) temmelig
enerådende.
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
Thomas Martin Widmann
> Gert Philipsen wrote:
>
> > Vi så søndagsmagasinet og blev nu lidt i tvivl om reglen for hvornår man
> > bruger henholdsvis "vort" og "vores".
> >
> > Jeg mener, at det er køns bestemt - altså vort hus / vores bil.
> >
> > Men er det den rigtige og eneste regel ?
>
> "vort" er idag mere eller mindre udgået af sproget. Det er en gammel
> betegnelse som lægger
> sig til intetkønsord ("vort hus") hvor den tilsvarende udgave der hører til
> fælleskønsord er "vor"
> ("vor bil").
>
> "Vores" var oprindelig en flertalsform, men idag erstatter den alle de gamle
> ("vores hus", "vores bil", "vores børn").
Flertalsformen var "vore". Vores var den prædikative form, altså
"vor bil", "vort hus", "vore børn", "bilen er vores", "huset er
vores", "børnene er vores".
Situationen var den samme for "jeres", der også havde formerne "jer",
"jert" og "jere", men her faldt de bøjede former endnu tidligere væk.
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@ling.aau.dk|Ling. & Comp. Sci.| CCI Europe | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 59 37 / T²ONF/TÅGEKAMMERET
Ole Michael Selberg
<vira...@rubidium.daimi.au.dk> wrote:
> Thor Asmund <na...@blackbird.poocher.com> writes:
>
> Flertalsformen var "vore". Vores var den prædikative form, altså
> "vor bil", "vort hus", "vore børn", "bilen er vores", "huset er
> vores", "børnene er vores".
Det er interessant hvis det stemmer at der i noe eldre dansk forelå en
slik forskjell mellom attributivt "vor, -t, -e" og predikativt "vores".
Har du belegg for dette?
Hvordan er situasjonen i dag? Er "huset er vort", "børnene er vore"
umulige konstruksjoner på moderne dansk?
I norsk er "våres" folkelig/vulgært, og fremmed for skriftspråket. Normalt
heter det ikke bare "vår bil", "vårt hus", "våre barn", men også "bilen
er vår", "huset er vårt" og "barna er våre".
Henning Makholm
> Hvordan er situasjonen i dag? Er "huset er vort", "børnene er vore"
> umulige konstruksjoner på moderne dansk?
Jeg vil ikke mene de er umulige - men de tilhører en så højtidelig
stil at jeg har svært ved at komme på situationer hvor de ville
passe. Bortset fra satire.
Bertel Lund Hansen
>Det er interessant hvis det stemmer at der i noe eldre dansk forelå en
>slik forskjell mellom attributivt "vor, -t, -e" og predikativt "vores".
>Har du belegg for dette?
Jeg har ikke, men den er god nok.
>Hvordan er situasjonen i dag? Er "huset er vort", "børnene er vore"
>umulige konstruksjoner på moderne dansk?
Ikke umulige, men de bruges aldrig, og folk vil studse hvis du
bruger dem, specielt hvis det er i tale.
Venlig hilsen, Bertel
--
http://image.dk/~blh/
Foreningen for Ansvarlig Brug af EmaiL - http://www.fabel.dk/
Peter Frands Frandsen
>Ole Michael Selberg skrev:
>>Det er interessant hvis det stemmer at der i noe eldre dansk forelå en
>>slik forskjell mellom attributivt "vor, -t, -e" og predikativt "vores".
>>Har du belegg for dette?
>Jeg har ikke, men den er god nok.
>>Hvordan er situasjonen i dag? Er "huset er vort", "børnene er vore"
>>umulige konstruksjoner på moderne dansk?
>Ikke umulige, men de bruges aldrig, og folk vil studse hvis du
>bruger dem, specielt hvis det er i tale.
Jeg insisterer på anvendelse af slige, og endnu er der ingen døde...
Man er faktisk nået til det punkt hvor min omgangskreds aldeles ikke
studser - deslige ubekendte mennesker.
Just do it!
Peter
--
Have you ever heard of
GDansk Kosteslik!
Peter Frandsen can be located!
Bertel Lund Hansen
>Jeg insisterer på anvendelse af slige, og endnu er der ingen døde...
>Man er faktisk nået til det punkt hvor min omgangskreds aldeles ikke
>studser - deslige ubekendte mennesker.
Jeg takker allerhøfligst for de af den ædle Herre så gavmildt
meddelte Oplysninger udi Talekunstens Forskjelligheder. Visselig
kan man ved idel Gjentagelse døve den Tilhørendes møjsommeligt
opøvede fornemmelse for Sprogets Pudsigheder, omend det efter min
ringe Meening est en Kunst, der bør bruges med Forsigtighed.
Med Højagtelse,
Bertel Lund Hansen
Nis Jorgensen
Lund Hansen) wrote:
>Ole Michael Selberg skrev:
>
>>Hvordan er situasjonen i dag? Er "huset er vort", "børnene er vore"
>>umulige konstruksjoner på moderne dansk?
>
>Ikke umulige, men de bruges aldrig, og folk vil studse hvis du
>bruger dem, specielt hvis det er i tale.
Ret lige "aldrig" til "sjældent"! Min morbror, der er præst,
bruger såvel disse som "thi" i daglig tale, hvilket jeg beundrer
ham meget for. Og jeg er holdt op med at studse - nu glædes jeg i
stedet.
--
Nis Jørgensen
A. lund
Stefan K. Soendergaard
[vort, vore]
> Jeg insisterer på anvendelse af slige, og endnu er der ingen døde...
> Man er faktisk nået til det punkt hvor min omgangskreds aldeles ikke
> studser - deslige ubekendte mennesker.
Jeg har for at se, hvordan jeg _faktisk_ bruger disse ord, grebet tilbage
til et par prædikener, jeg har skrevet og holdt - altså en form mellem
skriftsprog og talesprog, hvor talesproget dog er idealet. Der er vist ikke
en konsekvent sprogbrug, havde jeg tænkt nærmere over det var nogle 'vores'
nok røget ud:
"Bekymringerne burde ikke ha' den plads i vore liv, som de har"
"Vi skal passe vort arbejde og tage vare om vore medmennesker: vores
familie, venner og bekendte, kolleger og hvem vi nu møder på vores vej."
"Vore forfædre ryddede marken for stene engang."
"Nu står vi her med alle vores dårlige og gode bekymringer, og så får vi
besøg."
"Vi gravede vore talenter ned."
"Når Gud vejer vore liv og finder os for lette, alt for lette, lægger han
en finger på vægten - til vores fordel. .... heldigvis har Gud en finger på
vægten, så den tipper over og kommer til at stå i vores favør."
"... alle vore synder?"
"de røde tal i vores regnskab med Gud."
--
(Denne tekst (fra en kirkebøn) er ældre. Her er der mere konsekvens:
"Vi beder for dem, der har fået et ansvar betroet i vort samfund. ... For
vore døde beder vi, .... Lær os at huske, hvor kort vor vandring er, og giv
os .... at se vor død i møde som indgang i dit evige rige. ... Velsign os i
vor hverdagsgerning og ..."
Stefan Klit Søndergaard
Thomas Martin Widmann
> Peter Frands Frandsen skrev:
>
> >Jeg insisterer på anvendelse af slige, og endnu er der ingen døde...
> >Man er faktisk nået til det punkt hvor min omgangskreds aldeles ikke
> >studser - deslige ubekendte mennesker.
>
> Jeg takker allerhøfligst for de af den ædle Herre så gavmildt
> meddelte Oplysninger udi Talekunstens Forskjelligheder. Visselig
> kan man ved idel Gjentagelse døve den Tilhørendes møjsommeligt
> opøvede fornemmelse for Sprogets Pudsigheder, omend det efter min
> ringe Meening est en Kunst, der bør bruges med Forsigtighed.
^^^
Det skulle vist være "er" - "est" er 2.sing...
Meth retstaffning scal land byggæs!
Kristian Aa Rasmussen
> Jeg takker allerhøfligst for de af den ædle Herre så gavmildt
> meddelte Oplysninger udi Talekunstens Forskjelligheder. Visselig
> kan man ved idel Gjentagelse døve den Tilhørendes møjsommeligt
> opøvede fornemmelse for Sprogets Pudsigheder, omend det efter min
> ringe Meening est en Kunst, der bør bruges med Forsigtighed.
>
> Med Højagtelse,
> Bertel Lund Hansen
> --
> http://image.dk/~blh/
> Foreningen for Ansvarlig Brug af EmaiL - http://www.fabel.dk/
Man døver vel ikke andres fornemmelse for "sprogets pudsigheder" ved at
benytte sig af dem? Og hvis du dermed mener, at man helst skal benytte
sig af sproglig konsensus for at undgå at ødelægge andres sprogøre, så
fatter jeg ærlig talt ikke en brik. Man kan ikke styre et sprog!
Mvh Kristian Aa Rasmussen
Jens Brix Christiansen
>
> Ole Michael Selberg skrev:
>
> >Hvordan er situasjonen i dag? Er "huset er vort", "børnene er vore"
> >umulige konstruksjoner på moderne dansk?
Begge konstruktioner er klinger temmelig norsk, hvad enten man bruger
vor eller vores. Mere typisk dansk ville være "det er vores hus" eller
"det er vores børn". Og de der bruger den anden variant ville kunne
sige "det er vort hus" eller "det er vore børn". Trykket i sætningen
vil i alle tilfældene være på "vor.."
> Ikke umulige, men de bruges aldrig, og folk vil studse hvis du
> bruger dem, specielt hvis det er i tale.
Jeg er overrasket over at der er så stor enighed om at betragte
vor-vort-vore som ligefrem gammeldags. Jeg er enig med Bertel om at
"vores" er dominerende i almindelig tale, men kolleger og den slags ser
da en anelse skævt til mig når jeg bruger "vores" i halv- eller
helformelle breve, og nu og da skal jeg ligefrem høre for at det er
"forkert".
Så jeg ville, i Erik Hansen-stil, snarere sige følgende om skriftligt
dansk:
Der findes dem der bliver stødt over at "vores" bruges skriftligt. Der
findes også dem der synes at "vor-vort-vore" er lidt støvet. Hvis man
vil være sikker på ikke at støde læseren, er der nok mindst risiko ved
at bruge "vor-vort-vore".
Dette råd skal dog ikke forhindre mig selv i altid at bruge "vores".
/Jens
Martin Larsen
Jens Brix Christiansen skrev i meddelelsen <364024...@dksin.dk>...
> Mere typisk dansk ville være "det er vores hus" eller
>"det er vores børn". Og de der bruger den anden variant ville kunne
>sige "det er vort hus" eller "det er vore børn". Trykket i sætningen
>vil i alle tilfældene være på "vor.."
Ja, når man føler stærk trang til at fremhæve sin possessive natur.
Mvh
Martin
Martin Larsen
Martin Larsen
Jens Brix Christiansen skrev i meddelelsen <364024...@dksin.dk>...
> Trykket i sætningen
>vil i alle tilfældene være på "vor.."
Jeg forstår at jeg misforstod din påstand, som kunne opfattes
som om vor.. altid skulle have tryk.
Trykket i en sætning er iøvrigt et interessant fænomen. Ofte vil
man bruge det til at tydeliggøre meningen, men oftere (nemlig
i ping- og pampersprog) anbringes det helt absurde steder, som
et røgslør over at her hældes vand ud ad ørene. Og selv om jeg
her har klædt dem af, vil de fortsætte med forkerte tryk - for
ellers ville de blive for flove over deres tomme ord.
Mvh
Martin
Bertel Lund Hansen
>man bruge det til at tydeliggøre meningen, men oftere (nemlig
>i ping- og pampersprog) anbringes det helt absurde steder, som
>et røgslør over at her hældes vand ud ad ørene.
Jeg er ikke så uenig, men hvis vi skal være lidt venlige overfor
piingerne bør det anføres at betydningstomme fænomener/udtryk
(ikke kun sproglige) er helt almindelige indenfor enhver
gruppering. De tjener kun til at vise at man er insider.
Venlig hilsen, Bertel
Martin Larsen
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen <3646e029...@news.image.dk>...
>Martin Larsen skrev:
>
>>man bruge det til at tydeliggøre meningen, men oftere (nemlig
>>i ping- og pampersprog) anbringes det helt absurde steder, som
>>et røgslør over at her hældes vand ud ad ørene.
>
>Jeg er ikke så uenig, men hvis vi skal være lidt venlige overfor
>piingerne bør det anføres at betydningstomme fænomener/udtryk
>(ikke kun sproglige) er helt almindelige indenfor enhver
>gruppering. De tjener kun til at vise at man er insider.
Nu springer du vist meget. Tomme ord og lyde er jo et helt andet
og meget interessant fænomen. Jeg talte jo om trykkets funktion
i en sætning. Sædvanligvis lægger man det på et nøgleord i
sætningen uanset om man har brug for det eller ej, for at gøre
talestrømmen mere "levende".
Mvh
Martin