Sømandsudtryk
Bertel Lund Hansen
Ruth skrev i en anden tråd:
>Det er altid interessant at få forklaringen på sømandsudtryk. Selvom det er
>klart at de må stamme fra søfartsnationernes sprog, kunne jeg godt få lyst
>at spørge: Jamen hvilke søfartsnationer er det især, der har lagt sprog til det
>store antal sømandsudtryk der bruges her og nu.
Danmark? Danmark er en af verdens store søfartsnationer. I lang
tid gennem historien konkurrerede vi med englænderne om at have
den stærkeste flåde. I dag har 'vi' (host) bl.a. verdens største
containerflåde.
>Er der en bestemt periode hvor man kan sige at de fleste er dannet?
Det ved jeg ikke.
>Styrbord, bagbord, rorgænger og flere andre må være tillempet dansk
>men hvor stammer et ord som f.eks. kahyt fra?
NDO angiver at det i ældre nydansk hed "kahytte" og "kajytte" og
kommer fra fransk "cajute" (kahyt), sammenblandet med "cahute"
(rønne).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Peter Ole Kvint
> Hej alle
>
> Ruth skrev i en anden tråd:
>
> >Det er altid interessant at få forklaringen på sømandsudtryk. Selvom det er
> >klart at de må stamme fra søfartsnationernes sprog, kunne jeg godt få lyst
> >at spørge: Jamen hvilke søfartsnationer er det især, der har lagt sprog til det
> >store antal sømandsudtryk der bruges her og nu.
>
> Danmark? Danmark er en af verdens store søfartsnationer. I lang
> tid gennem historien konkurrerede vi med englænderne om at have
> den stærkeste flåde. I dag har 'vi' (host) bl.a. verdens største
> containerflåde.
Hollandsk er nok det sprog, som har give dansk flest sømandsudtryk.
Men mange af dem er i dag forældet.
>
> >Er der en bestemt periode hvor man kan sige at de fleste er dannet?
Nej, de er dannet som følge af den teknologiske udvikling.
Særligt fra omkring 1500 til år 1900.
Torsten Poulin
>>Styrbord, bagbord, rorgænger og flere andre må være tillempet dansk
>>men hvor stammer et ord som f.eks. kahyt fra?
> NDO angiver at det i ældre nydansk hed "kahytte" og "kajytte" og
> kommer fra fransk "cajute" (kahyt), sammenblandet med "cahute"
> (rønne).
"Styrbord" og "bagbord" er meget gamle ord. Oldnordisk
"stjórnborði" og "bakborð". Styrbord er det bord styreåren
sidder på og bagbord er (muligvis) bordet bag styrmandens ryg.
På oldengelsk hed det "stêorbord" og "baecbord". "Stêorbord"
er blevet til moderne engelsk "starboard". Nederlandsk
har tilsvarende "stuurboord" og "bakboord". Det nordiske
bagbord/bakborð kommer muligvis fra nederlandsk. Bagbord fandt
også vej til oldfransk og fik formen "babord". Der er også et
andet germansk ord for bagbord, nemlig engelsk "larboard" som
nok er lidt nemmere at gennemskue i sin middelengelske form
"lad(d)ebord(e)", den side man lader, dvs. laster, skibet fra.
At det endte med at have en form som lydmæssigt minder meget om
"starboard", har sikkert haft betydning for at det blev erstattet
af "port".
Matros er sjovt, for det har vi fået fra nederlandsk "matroos"
som kommer af fransk "matelot" der oprindelig hed "matenot" og
var lånt fra germansk. Oldnordisk har det tilsvarende "mötunautr"
(én man deler mad med, en madfælle). SAOB skriver at det
oldfranske "matenot" muligvis kommer af et middelnederlandsk
"matenoot", svarende til nederlandsk "maatgenot" og middelhøjtysk
"mazgenoze".
--
Torsten
Klaus Alexander Seistrup
kalder "rælingen" i virkeligheden hedder "lønningen". Er der nogen her
der ved mere om de to ord, og som har lyst til at dele ud af sin viden?
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
Ruth Nielsen
"Torsten Poulin" skrev i en meddelelse
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
> >>Styrbord, bagbord, rorgænger og flere andre må være tillempet dansk
> >>men hvor stammer et ord som f.eks. kahyt fra?
>
> > NDO angiver at det i ældre nydansk hed "kahytte" og "kajytte" og
> > kommer fra fransk "cajute" (kahyt), sammenblandet med "cahute"
> > (rønne).
>
> "Styrbord" og "bagbord" er meget gamle ord. Oldnordisk
> "stjórnborði" og "bakborð". Styrbord er det bord styreåren
> sidder på og bagbord er (muligvis) bordet bag styrmandens ryg.
> På oldengelsk hed det "stêorbord" og "baecbord". "Stêorbord"
> er blevet til moderne engelsk "starboard". Nederlandsk
> har tilsvarende "stuurboord" og "bakboord". Det nordiske
> bagbord/bakborð kommer muligvis fra nederlandsk. Bagbord fandt
> også vej til oldfransk og fik formen "babord". Der er også et
> andet germansk ord for bagbord, nemlig engelsk "larboard" som
> nok er lidt nemmere at gennemskue i sin middelengelske form
> "lad(d)ebord(e)", den side man lader, dvs. laster, skibet fra.
> At det endte med at have en form som lydmæssigt minder meget om
> "starboard", har sikkert haft betydning for at det blev erstattet
> af "port".
Det var mange interessante ting at få at vide. Jeg var ellers på vej til at
spørge
om kahyt og kabys havde en fælles rod. Men nu fik vi jo i hvert fald en fin
forklaring på kahyt.
Men har dørk og dæk en fælles oprindelse? Der er lighed mellem ordene og de
betyder det samme.
Ruth
Ruth Nielsen
"Torsten Poulin" skrev i en meddelelse
> Matros er sjovt, for det har vi fået fra nederlandsk "matroos"
> som kommer af fransk "matelot" der oprindelig hed "matenot" og
> var lånt fra germansk. Oldnordisk har det tilsvarende "mötunautr"
> (én man deler mad med, en madfælle). SAOB skriver at det
> oldfranske "matenot" muligvis kommer af et middelnederlandsk
> "matenoot", svarende til nederlandsk "maatgenot" og middelhøjtysk
> "mazgenoze".
Ih dog det var da en uventet forklaring. Jeg var på nippet til at spørge
hvor matros kom fra, men droppede det fordi jeg så tænkte at det måske
var et ord fra militæret. Men en madfælle, det var dog noget ganske andet.
Det er pudsigt hvad der kan gemme sig ordene.
Ruth
Torsten Poulin
> Det var mange interessante ting at få at vide. Jeg var ellers
> på vej til at spørge om kahyt og kabys havde en fælles rod. Men
> nu fik vi jo i hvert fald en fin forklaring på kahyt.
Kabys er lånt fra nedertysk "kabuse". NDO86 skriver det betød
bræddeskur. SAOB skriver tilsvarende "avplankning".
> Men har dørk og dæk en fælles oprindelse? Der er lighed mellem
> ordene og de betyder det samme.
Dørk er lånt fra nederlandsk "dork", spygat (tænk på det tyske
ord "durch"), eller nedertysk "dork", (køle)rum over kølen.
Dæk er enten nederlandsk "dek" eller nedertysk "deck". Det er
beslægtet med "dække", "tække" og "tag".
Dørk og dæk betyder for resten ikke helt det samme.
--
Torsten
Torsten Poulin
> Apropos sømandsudtryk, så har jeg ladet mig fortælle at
> det landkrabber kalder "rælingen" i virkeligheden hedder
> "lønningen". Er der nogen her der ved mere om de to ord, og som
> har lyst til at dele ud af sin viden?
Rælingen er den øverste kant af lønningen. Det kommer fra
nedertysk "reling" og kommer af nedertysk regel som er samme
ord som rigel, tværstang. Jf. tysk Riegel. Lønning kommer af
nederlandsk leuning, rækværk eller gelænder. Af leunen, læne.
--
Torsten
Torsten Poulin
> Ih dog det var da en uventet forklaring. Jeg var på nippet til
> at spørge hvor matros kom fra, men droppede det fordi jeg så
> tænkte at det måske var et ord fra militæret. Men en madfælle,
> det var dog noget ganske andet. Det er pudsigt hvad der kan
> gemme sig ordene.
Jeg glemte at skrive at "-nautr" i det oldnordiske ord og
"-noot", "-genoot" og "-genoze" i de andre eksempler er samme
ord som i tysk "Genosse". Så "madfælle" er faktisk en ret fin
dansk oversættelse.
--
Torsten
Peter Ole Kvint
Torsten Poulin wrote:
> Matros er sjovt, for det har vi fået fra nederlandsk "matroos"
> som kommer af fransk "matelot" der oprindelig hed "matenot" og
> var lånt fra germansk. Oldnordisk har det tilsvarende "mötunautr"
> (én man deler mad med, en madfælle). SAOB skriver at det
> oldfranske "matenot" muligvis kommer af et middelnederlandsk
> "matenoot", svarende til nederlandsk "maatgenot" og middelhøjtysk
> "mazgenoze".
Nu var det sådan at det var danskere som var sømændene i
vikingetidens frankrig og holland, så ordet Matros kan være et dansk ord,
som er vendt tilbage.
Klaus Alexander Seistrup
> Rælingen er den øverste kant af lønningen. Det kommer fra
> nedertysk "reling" og kommer af nedertysk regel som er samme
> ord som rigel, tværstang. Jf. tysk Riegel. Lønning kommer af
> nederlandsk leuning, rækværk eller gelænder. Af leunen, læne.
Tak.
Torsten Poulin
> Nu var det sådan at det var danskere som var sømændene i
> vikingetidens frankrig og holland, så ordet Matros kan være et
> dansk ord
Sagkundskaben (dvs. diverse ordbøger) lader til at være ret
enig om at det er et (tilsyneladende ubelagt) middelnederlandsk
"matenoot" der er ophav til "matenot", og dermed det moderne
franske "matelot", og ikke det ellers ganske tilsvarende
oldnordiske "mötunautr". Formentlig er ordet kommet ind i fransk
efter vikingetid. Som jeg fandtes ordet også i middelhøjtysk
som ""mazgenoze". S'et i det nederlandske "matroos", som _er_
grundlaget for dansk "matros" og tysk "Matrose", skyldes vel
flertalsformen af det gamle franske "matenot": matenots.
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
news:be98s0$29rv4$3...@ID-89913.news.dfncis.de
> Jeg glemte at skrive at "-nautr" i det oldnordiske ord og
> "-noot", "-genoot" og "-genoze" i de andre eksempler er samme
> ord som i tysk "Genosse". Så "madfælle" er faktisk en ret fin
> dansk oversættelse.
Lissom i romanske sprog en kammerat er en man deler kammer med. Og et
kompagni er et fortagnende, hvor man deles om brødet (cum + panis).
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Torsten Poulin
> Lissom i romanske sprog en kammerat er en man deler kammer med.
> Og et kompagni er et fortagnende, hvor man deles om brødet (cum
> + panis).
Germanere foretrak åbenbart at dele kød frem for brød.
--
Torsten
Torsten Poulin
> [Det] tilsvarende oldnordiske "mötunautr".
Jeg vil ikke blive spor forbavset hvis det viser sig at
"mötunautr" er indlånt i islandsk i middelalderen fra nederlandsk
"matenoot". SAOB skriver at matros "[syftar] på de matlag vari
skeppsbesättningen var indelad". Man skulle vel først have skibe
der var store nok, før det gav mening at inddele besætningen.
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
> Bagbord fandt også vej til oldfransk
Ordsæt der virkelig slog igennem i romanske sprog er betegnelserne for
verdenshjørnerne nord, syd, øst, vest. I kan selv tjekke hvad de hedder på
de forskellige sprog. De har været kortere end de latinske septemtriones,
meridies, oriens, occidens, selv om disse sidste også anvendes i diverse
udformninger i romansk. Men det er nok mere som maritime fagudtryk de
germanske ord oprindeligt har slået igennem.
Så må vi i øvrigt ikke glemme at "syd" ikke er oprindeligt dansk, men
hollandsk/plattysk. Den danske form hedder noget med "sønd-". Tilsvarende er
tysk "Süd" også den plattyske form. På højtysk hed "syd" noget med Sond-
eller Sund-, altså som i dansk uden det nasalsvind, som er så karakteristisk
for plattysk og nederlandsk. sond-/sund- ses endnu i stednavne som Sundgau
(Elsass), Sundheim (Baden), Sundhausen (Thüringen), Sonthofen (Bayern), som
alle ligger i det mellem- og sydtyske sprogområde.
Bertel Lund Hansen
>Lissom i romanske sprog en kammerat er en man deler kammer med. Og et
>kompagni er et fortagnende, hvor man deles om brødet (cum + panis).
Aha! Det forklarer "kumpan". Jeg har aldrig før tænkt over at det
ligner "kompagni".
Poul Erik Jørgensen
news:06fggvcsbaucvg5u2...@news.stofanet.dk
> Aha! Det forklarer "kumpan". Jeg har aldrig før tænkt over at det
> ligner "kompagni".
Og vel også svensk kompis.
PEJ
Peter Loumann
<poul...@NNNweb.de> wrote:
>På højtysk hed "syd" noget med Sond-
>eller Sund-, altså som i dansk uden det nasalsvind, som er så karakteristisk
>for plattysk og nederlandsk. sond-/sund- ses endnu i stednavne som Sundgau
>(Elsass), Sundheim (Baden), Sundhausen (Thüringen), Sonthofen (Bayern), som
>alle ligger i det mellem- og sydtyske sprogområde.
Aha! Det vidste jeg ikke. Jeg hsar aldrig før forstået de afledninger
eller sammensætninger.
--
hilsen pl
Org.asm not found. (A)bort, (R)etry, (F)ake?
Peter Ole Kvint
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Torsten Poulin skrev:
>
> > er den øverste kant af lønningen. Det kommer fra
> > nedertysk "reling" og kommer af nedertysk regel som er samme
> > ord som rigel, tværstang. Jf. tysk Riegel. Lønning kommer af
> > nederlandsk leuning, rækværk eller gelænder. Af leunen, læne.
>
Det danske navn for Ræling er Essing.
Torsten Poulin
> Det danske navn for Ræling er Essing.
For det første er det lånt fra norsk (esing) og for det
andet bruges det da vist kun om åbne bådes overkant, ikke om
skibslønningers.
--
Torsten
Peter Ole Kvint
Hvornår er det indlånt fra norsk?
Bådene har haft Essing. tilbage i oldtiden, så har man vel haft ord for
det.
Torsten Poulin
>> For det første er det lånt fra norsk (esing) og for det
>> andet bruges det da vist kun om åbne bådes overkant, ikke om
>> skibslønningers.
> Hvornår er det indlånt fra norsk?
Hvor skulle jeg dog vide det fra?
> Bådene har haft Essing. tilbage i oldtiden, så har man vel haft
> ord for det.
Det må man antage, men det behøver jo altså ikke have været det
samme ord som nu, vel? Norsk "esing" (ældre form: "æsing") er i
øvrigt afledt af "ås" < oldnordisk "áss", bjælke.
--
Torsten
kautaq
> > Det danske navn for Ræling er Essing.
> For det første er det lånt fra norsk (esing) og for det
> andet bruges det da vist kun om åbne bådes overkant, ikke om
> skibslønningers.
Jeg har talt med en der har forstand på den slags. Han er
medejer af en af de træskibs-sejlbåde der ligger her nede
i Århus Havn.
Lønning = Den brede kant der er omkring skibet. Men kun
den øverste.
Essing = Noget der (kun) findes på joller. Altså småbåde
uden dæk.
Ræling = Det er det landkrabber holder fast i når de
sejler med færgen til Kalundborg. En ræling findes ikke
på et (hans) sejlskib.
Skanseklædning = Det stykke der er mellem lønningen og
dækket. Det er _ikke_ en ræling.
Således talte han, dette var hans ord.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Torsten Poulin
> Skanseklædning = Det stykke der er mellem lønningen og
> dækket. Det er _ikke_ en ræling.
Jeg står korrigeret!
--
Torsten