Koncepten
Peter Noes
En del mennesker på min arbejdsplads er begyndt at sige: "koncepten" i
stedet for konceptet. Jeg har efter en konsultation med RO blevet enig med
mig selv om at begge udtaler er fuldt ud legitime. Er der nogen forskel? Jeg
har selv altid brugt konceptet, men bevares hvis begge er gyldige er det vel
hip som hap?
Venlig hilsen
Peter
Anders Søe Plougsgaard
Nu ved jeg ikke hvad du arbejder med, og dermed ikke hvordan dine kolleger
bruger ordet 'koncept'. Men det kan betyde en del ting, og det lader til at
man i tidligere tider har hældt til fælleskøn. se:
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=koncept&submit=S%F8g
En Koncept kan være både en tanke, en opfattelse, en plan. I en lidt anden
betydning kan det være et udkast eller en kladde.
ODS nævner slet ikke betydningen 'forretningskoncept', måske fordi man endnu
ikke brugte ordet sådan da ordbogen blev til. NDO fra 2001 kender den heller
ikke(!). Jeg er enig i at det skal hedde 'et koncept', men der er masser af
sproghistorisk belæg for at sige 'en koncept', så hvorfor ikke.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
http://blog.anders.plougsgaard.eu
Poul E. Jørgensen
news:fqs962$mpk$1...@news.dansketelecom.com
> ODS nævner slet ikke betydningen 'forretningskoncept', måske fordi
> man endnu ikke brugte ordet sådan da ordbogen blev til. NDO fra 2001
> kender den heller ikke(!). Jeg er enig i at det skal hedde 'et
> koncept', men der er masser af sproghistorisk belæg for at sige 'en
> koncept', så hvorfor ikke.
Net RO http://www.dsn.dk/?/cgi-bin/ordbog/ronet har både en og et koncept.
Jeg ville nu også sige "et koncept".
Jeg tror ikke at "en koncept" er noget der har overlevet siden Holbergs
dage. Kønnet er snarere påvirket af ord som recept eller accept.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Thomas S
>
> Net ROhttp://www.dsn.dk/?/cgi-bin/ordbog/ronethar både en og et koncept.
> Jeg ville nu også sige "et koncept".
Google har næsten 1.000 gange så mange "konceptet" som "koncepten".
("En koncept" er ikke til at søge på for det giver bl.a. også "en
koncept bil".)
Poul E. Jørgensen
news:ee9e90ac-3aa2-44b7...@m34g2000hsc.googlegroups.com
> Google har næsten 1.000 gange så mange "konceptet" som "koncepten".
Ja, så virker det jo lidt fjollet i RO også at ville angive "en koncept" -
så kan jo næsten alle intetkønsord komme på tale.
Jeg googlede således hurtigt følgende frem:
en føl
en krondyr
en håndtag
en vræl
en skridt
en praj
en problem etc. etc.
Nogle uforbederlige jyder vil selvfølgelig spørge: Jahhh? Hva' ska' det
ellers hedde?
Kurt Hansen
> En del mennesker på min arbejdsplads er begyndt at sige: "koncepten" i
> stedet for konceptet. Jeg har efter en konsultation med RO blevet enig med
> mig selv om at begge udtaler er fuldt ud legitime.
Tsk, tsk, det ender vel med, at der bliver frit valg mellem 'majonæsen' og
'majonæset'. Atter et søm (eller er 'en søm' lige så godt?) til den
sproglige ligkiste. Ved Gud, hvor jeg hader det sprognævn.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Ib Baagře
> Ved Gud, hvor jeg hader det sprognævn.
Så er vi to!
Men de stakkels mennesker i Sprognævnet kan ikke
gøre for det, for det er folketinget, der en gang i
1970'erne har bestemt, at det danske sprog ligesom
folkeskolen skal tilpasses de 25% sløveste knive.
V.h. -- Ib
Nis Jørgensen
> Men de stakkels mennesker i Sprognævnet kan ikke
> gøre for det, for det er folketinget, der en gang i
> 1970'erne har bestemt, at det danske sprog ligesom
> folkeskolen skal tilpasses de 25% sløveste knive.
Sikke dog noget vås.
Exceptionelle påstande kræver exceptionel dokumentation. Har du nogen?
Nis
Anders Søe Plougsgaard
> Tsk, tsk, det ender vel med, at der bliver frit valg mellem 'majonæsen' og
> 'majonæset'. Atter et søm (eller er 'en søm' lige så godt?) til den
> sproglige ligkiste. Ved Gud, hvor jeg hader det sprognævn.
Det forstår jeg ikke! Hvis vi ikke havde det af dig gudsforhadte Sprognævn,
så havde alle former jo været korrekte. Så havde der ikke været nogen
instans til at sige at noget som helst var forkert.
En søm... haha, hvad med: "Atter en søm til den sproglige ligpose"
mvh
Anders Søm Plougsgaard
http://blog.anders.plougsgaard.eu
Jens Brix Christiansen
<ku...@fjerndettetowle.dk> wrote:
>Atter et søm (eller er 'en søm' lige så godt?) til den
>sproglige ligkiste.
På hollandsk har man løst den slags problemer ved at slå "en" og "et"
sammen.
--
(indlægget slutter her)
Kurt Hansen
> On Sat, 8 Mar 2008 00:49:19 +0100, Kurt Hansen
> <ku...@fjerndettetowle.dk> wrote:
>
>>Atter et søm (eller er 'en søm' lige så godt?) til den
>>sproglige ligkiste.
>
> På hollandsk har man løst den slags problemer ved at slå "en" og "et"
> sammen.
Nu er hollandaise jo heller ikke et sprog, men en halssygdom, men ideen har
de sikkert fra Jylland, hvor vi også siger 'jen' om det hele ;-)
Bertel Lund Hansen
> En del mennesker på min arbejdsplads er begyndt at sige: "koncepten" i
> stedet for konceptet. Jeg har efter en konsultation med RO blevet enig med
> mig selv om at begge udtaler er fuldt ud legitime. Er der nogen forskel?
Ja, det hedder "et koncept". Jeg forstår ikke at RO har medtaget
"en" for der er ikke mange sikre sprogbrugere der siger sådan.
Og jeg taler naturligvis om rigsdansk. Det er fint nok at visse
dialekter har "en" hvor rigsdansk har "et", men dialekter og
rigsdansk er to forskellige ting.
> Jeg har selv altid brugt konceptet, men bevares hvis begge er gyldige
> er det vel hip som hap?
Det synes jeg bestemt ikke.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
> Tsk, tsk, det ender vel med, at der bliver frit valg mellem 'majonæsen' og
> 'majonæset'.
Spøjst nok bruger vi slet ikke intetkønsformen af "majonæse" selv
om vi gør det ved masser af andre ord:
Den her øl smager godt - men hovsa, nu er øllet løbet ud på gulvet.
Man kan ikke sige "majonæset er løbet ud på gulvet" selv om det
teoretisk burde være okay.
> Atter et søm (eller er 'en søm' lige så godt?) til den
> sproglige ligkiste. Ved Gud, hvor jeg hader det sprognævn.
Det er danskere du skal hade hvis du er utilfreds med hvordan vi
taler og skriver.
Bertel Lund Hansen
> Men de stakkels mennesker i Sprognævnet kan ikke
> gøre for det, for det er folketinget, der en gang i
> 1970'erne har bestemt, at det danske sprog ligesom
> folkeskolen skal tilpasses de 25% sløveste knive.
Så kan du komme med en lovhenvisning, ikke?
Jens Brix Christiansen
<ku...@fjerndettetowle.dk> wrote:
>ideen har
>de sikkert fra Jylland, hvor vi også siger 'jen' om det hele ;-)
Mest når I taler vestjysk.
--
(indlægget slutter her)
Kurt Hansen
> Kurt Hansen skrev:
>
>> Atter et søm (eller er 'en søm' lige så godt?) til den
>> sproglige ligkiste. Ved Gud, hvor jeg hader det sprognævn.
>
> Det er danskere du skal hade hvis du er utilfreds med hvordan vi
> taler og skriver.
Ja og nej. Langt hen ad vejen har du naturligvis ret, men jeg efterlyser
lidt røgt og pleje af sproget. Her har spropgnævnet og folkeskolen en stor
og vigtig opgave.
Bertel Lund Hansen
> Ja og nej. Langt hen ad vejen har du naturligvis ret, men jeg efterlyser
> lidt røgt og pleje af sproget. Her har spropgnævnet og folkeskolen en stor
> og vigtig opgave.
Sprognævnet har ikke.
På denne her side er der links til de love der regulerer Dansk
Sprognævn. Groft sagt kan man korte det ned til at de skal følge
udviklingen og give råd samt fastlægge retstavningen.
Folkeskolen kan i en vis forstand siges at have det, men da den
kører på pumperne, er det begrænset hvor meget den kan stille op.
Og ingen lov kan forhindre sproget i at udvikle sig på den måde
det nu gør.
Kurt Hansen
> Kurt Hansen skrev:
>
>> Ja og nej. Langt hen ad vejen har du naturligvis ret, men jeg efterlyser
>> lidt røgt og pleje af sproget. Her har spropgnævnet og folkeskolen en stor
>> og vigtig opgave.
>
> Sprognævnet har ikke.
>
> På denne her side er der links til de love der regulerer Dansk
> Sprognævn. Groft sagt kan man korte det ned til at de skal følge
> udviklingen og give råd samt fastlægge retstavningen.
Okay, siger siger vi det. Så er det lovgivningen det er galt med.
> Folkeskolen kan i en vis forstand siges at have det, men da den
> kører på pumperne, er det begrænset hvor meget den kan stille op.
Alle vil have flere penge. Dette er ikke et spørgsmål om ressourcer, men om
principper og målsætninger. Det er gratis at omdefinere grundlaget for
danskundervisningen.
> Og ingen lov kan forhindre sproget i at udvikle sig på den måde
> det nu gør.
Vi skal ikke lovgive os ud af problemet. Vi skal rådgive, vejlede og
påvirke.
Bertel Lund Hansen
> Alle vil have flere penge. Dette er ikke et spørgsmål om ressourcer, men om
> principper og målsætninger. Det er gratis at omdefinere grundlaget for
> danskundervisningen.
Det er bl.a. et spørgsmål om undervisningsmaterialer. Da jeg
arbejdede som lærer, hang mange bøger i laser og var dybt
forældede. Jeg tvivler på at det har ændret sig.
Den anden dag kunne man på tekst-tv læse om at lærernes kopiering
sætter nye rekorder. Løse papirlapper i laser kan ikke erstatte
nye skolebøger, men ofte er der ikke andre muligheder.
Og i parentes kan jeg lige bemærke at kopierne ikke er ulovlige.
Der betales en afgift til Copydan for skolens ret til at tage
kopier i et vist omfang.
kjaer
Helt forkert. Sprognævnet skal registrere hvordan sædvanen er og give gode
råd om stavemåder. Helst ikke mere. Vi skal ikke have nogen statsansatte til
at belære os om godt sprog!
Anders Søe Plougsgaard
> Helt forkert. Sprognævnet skal registrere hvordan sædvanen er og give gode
> råd om stavemåder. Helst ikke mere. Vi skal ikke have nogen statsansatte
> til at belære os om godt sprog!
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84745
Helt eksakt som det står i lovbekendtgørelsen §1: "Dansk Sprognævn har til
opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om
det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning."
Sprognævnet skal altså ikke bare rådgive om stavemåder, men fastlægge den
korrekte norm for dem. Det er heller ikke det samme som at belære om godt
sprog. Jeg vil ikke engang mene det har noget med /god stavning/ at gøre,
bare hvilken der er formelt korrekt.
Hvis man ikke ønsker at følge sprognævnets norm kan man jo bare lade være,
forudsat man er i en stilling hvor det tillades. Hvis man ikke er det, er
det vel ikke sprognævnets skyld.
Bertel Lund Hansen
> Sprognævnet skal altså ikke bare rådgive om stavemåder,
Nej, de skal også rådgive om sprog.
Peter Loumann
> Folkeskolen kan i en vis forstand siges at have det, men da den
> kører på pumperne, er det begrænset hvor meget den kan stille op.
Den sang hør jeg tit. Men hvorfor forholder det sig sådan? Søren Mørch
skriver:
"Danmark er et af de OECD-lande hvor der er ansat flest lærere pr. elev, og
det er et af de lande, der blruger flest penge på sin folkeskole."
Citatet er godnok 11-12 år gammelt, men det er ikke mit indtryk at det har
ændret sig meget siden.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Kurt Hansen
Hvis de fotokopier man tager er fra bøger der lærer børne at være ligeglade
med retskrivningen, er det jo kun et spørgsmål om at tage kopier fra nogle
andre. Keine Hexerei, nur Filurendreierei :-)
Bertel Lund Hansen
> Den sang hør jeg tit. Men hvorfor forholder det sig sådan?
Jeg aner det ikke.
> "Danmark er et af de OECD-lande hvor der er ansat flest lærere pr. elev, og
> det er et af de lande, der blruger flest penge på sin folkeskole."
Det benægter jeg ikke - SM ved formodentlig hvad han taler om.
Men bøger (i år 1998) og bygninger er i en sørgelig forfatning.
Finder de andre sig i noget der er endnu værre? Koster det
ressourcer at lovene ændres så tit? Er danske bøger rasende dyre
sammenlignet med andre landes?
Bertel Lund Hansen
> Hvis de fotokopier man tager er fra bøger der lærer børne at være ligeglade
> med retskrivningen
Kender du sådan en bog?
Per Vadmand
> Peter Loumann skrev:
>
>> Den sang hør jeg tit. Men hvorfor forholder det sig sådan?
>
> Jeg aner det ikke.
>
>> "Danmark er et af de OECD-lande hvor der er ansat flest lærere pr.
>> elev, og det er et af de lande, der blruger flest penge på sin
>> folkeskole."
>
> Det benægter jeg ikke - SM ved formodentlig hvad han taler om.
> Men bøger (i år 1998) og bygninger er i en sørgelig forfatning.
> Finder de andre sig i noget der er endnu værre? Koster det
> ressourcer at lovene ændres så tit? Er danske bøger rasende dyre
> sammenlignet med andre landes?
Min erfaring gennem 25 år som aftenskolelærer i samme kommuneskoles lokaler
(indtil 2004) var i hvert fald, at der blev mere og mere beskidt og
forfaldent for hvert år.
Per V
--
Nyt palindrom: "Allah lavede Valhalla"
Bertel Lund Hansen
> Min erfaring gennem 25 år som aftenskolelærer i samme kommuneskoles lokaler
> (indtil 2004) var i hvert fald, at der blev mere og mere beskidt og
> forfaldent for hvert år.
Du glemte "mere rodet".
Kurt Hansen
> Kurt Hansen skrev:
>
>> Hvis de fotokopier man tager er fra bøger der lærer børne at være ligeglade
>> med retskrivningen
>
> Kender du sådan en bog?
I og med at vi lærte at stave og skrive et ordentlig sprog da jeg gik i
skole og at dette ikke længere er tilfældet, må jeg antage at det er
resultatet af et skred i undervisningsmaterialerne. Min Rindalske
konklusion må derfor være, at man tager fotokopier af bøger der er mere end
f.eks. 30 år gamle.
Anders Søe Plougsgaard
>> Sprognævnet skal altså ikke bare rådgive om stavemåder,
>
> Nej, de skal også rådgive om sprog.
Hæh? Ja det skal de; det fremgår af lovteksten. Hvis det jeg skrev var
flertydigt, så læs det med tryk på råd-, altså "sprognævnet skal ikke bare
RÅDgive om stavemåder" - underforstået "de skal LOVgive om dem".
måske ville du bare fange mig i en ambiguitet :-)
/Anders
Bertel Lund Hansen
> I og med at vi lærte at stave og skrive et ordentlig sprog da jeg gik i
> skole og at dette ikke længere er tilfældet, må jeg antage at det er
> resultatet af et skred i undervisningsmaterialerne. Min Rindalske
> konklusion må derfor være, at man tager fotokopier af bøger der er mere end
> f.eks. 30 år gamle.
Først roser du de gamle bøger, og derefter siger du at de er
årsag til kalamiteterne.
Jens Brix Christiansen
<ku...@fjerndettetowle.dk> wrote:
>On Sat, 08 Mar 2008 15:20:47 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> På denne her side er der links til de love der regulerer Dansk
>> Sprognævn. Groft sagt kan man korte det ned til at de skal følge
>> udviklingen og give råd samt fastlægge retstavningen.
>
>Okay, siger siger vi det. Så er det lovgivningen det er galt med.
Er det nu også det? Et sprog som engelsk klarer sig da fint uden en
sådan lovgivning. Hvorfor skulle dansk ikke også kunne det?
--
(indlægget slutter her)
Bertel Lund Hansen
> resultatet af et skred i undervisningsmaterialerne. Min Rindalske
> konklusion må derfor være, at man tager fotokopier af bøger der er mere end
> f.eks. 30 år gamle.
Jeg citerer lige en tekst der blev citeret her i gruppen for
nylig. Og så kan Søren O(lsen) godt lige hoste op med hvem der
har skrevet det for jeg kunne ikke finde det på Google.
> Ser du, da jeg gik i skole var der flere dansktimer på skemaet om
> ugen end i dag (var det 8?). De var på 50 minutter hver.
> I dag er der 6 timer om ugen, og de er kun på 45 minutter.
> Desuden er det normalt at 75% af børnene tager en uge på ferie
> med deres forældre uden for skoleferierne. Enkelte er af sted i
> 14 dage.
> Derudover skulle vi kun lære "almindelig" dansk, og vi stillede
> ikke spørgsmål af typen "Hvorfor det?" når vi fik at vide at vi
> skulle lære grammatik. Vi gjorde det bare (de af os der kunne).
> I mellemtiden er dansk som skolefag blevet pålagt en mængde nye
> discipliner, ting der alle har med sprog og udtryk at gøre, men
> som bestemt ikke gør det nemmere at få de 45 minutter til at slå
> til. Det drejer sig om mange litteraturgenrer (tegneserier,
> triviallitteratur o.s.v.), interviewteknik med lyd og billede,
> brug af computer, fotokopi og meget mere.
> Børn og unge mennesker tilbringer ikke så lang tid sammen med
> deres forældre som vi gjorde. Den voksne sprogpåvirkning har
> derfor ikke så stor gennemslagskraft, så meget mere som unge har
> en (sommetider alt for) høj selvtillid.
> Når du derudover husker på at folk i dag skriver og udtaler sig,
> folk som aldrig nogensinde for tredive år siden havde vovet at
> åbne munden ...
> ... så er det faneme et imponerende stykke lærerarbejde der gør
> at vi ikke er endt i en ren katastrofe - endnu!
PS. Jeg håber det er mig.
Bertel Lund Hansen
> Hæh? Ja det skal de; det fremgår af lovteksten. Hvis det jeg skrev var
> flertydigt, så læs det med tryk på råd-, altså "sprognævnet skal ikke bare
> RÅDgive om stavemåder" - underforstået "de skal LOVgive om dem".
Jeg er i tvivl om om du ved hvad jeg mener. Sprognævnet skal også
rådgive om udtryk og formuleringer.
> måske ville du bare fange mig i en ambiguitet :-)
Nej.
Anders Søe Plougsgaard
>> Hæh? Ja det skal de; det fremgår af lovteksten. Hvis det jeg skrev var
>> flertydigt, så læs det med tryk på råd-, altså "sprognævnet skal ikke
>> bare
>> RÅDgive om stavemåder" - underforstået "de skal LOVgive om dem".
>
> Jeg er i tvivl om om du ved hvad jeg mener. Sprognævnet skal også
> rådgive om udtryk og formuleringer.
Ja, det fremgår af lovteksten som skrevet. Men grunden til at jeg citerede
den var at jeg ville klargøre sprognævnets præcise forhold til
retstavningen, altså at der er tale om fastlæggelse af en norm og ikke blot
rådgivning.
/Anders
Kurt Hansen
> Kurt Hansen skrev:
>
>> resultatet af et skred i undervisningsmaterialerne. Min Rindalske
>> konklusion må derfor være, at man tager fotokopier af bøger der er mere end
>> f.eks. 30 år gamle.
>
> Jeg citerer lige en tekst der blev citeret her i gruppen for
> nylig. Og så kan Søren O(lsen) godt lige hoste op med hvem der
> har skrevet det for jeg kunne ikke finde det på Google.
>
Det var vel Søren Olsen? (http://preview.tinyurl.com/32xo6k)
Kurt Hansen
> Kurt Hansen skrev:
>
>> I og med at vi lærte at stave og skrive et ordentlig sprog da jeg gik i
>> skole og at dette ikke længere er tilfældet, må jeg antage at det er
>> resultatet af et skred i undervisningsmaterialerne. Min Rindalske
>> konklusion må derfor være, at man tager fotokopier af bøger der er mere end
>> f.eks. 30 år gamle.
>
> Først roser du de gamle bøger, og derefter siger du at de er
> årsag til kalamiteterne.
Jeg har udtrykt mig uklart. Jeg mener, at så _må_ man tage kopier af gamle
bøger.
Kurt Hansen
Engelsk er jo et hovedsprog og trues ikke af forurening med f.eks. danske
ord og vendinger.
Bertel Lund Hansen
> Det var vel Søren Olsen? (http://preview.tinyurl.com/32xo6k)
Det er et citat der står i det indlæg.
Bertel Lund Hansen
> Engelsk er jo et hovedsprog og trues ikke af forurening med f.eks. danske
> ord og vendinger.
Engelsk trues af forurening af stort set alle sprog på jorden.
Sproget suger fremmede gloser til sig i et omfang som ikke mange
andre kan matche.
Læs evt. her:
<news:iqctr31o4oqv0c50p...@4ax.com>
Herluf Holdt, 3140
> Jeg citerer lige en tekst der blev citeret her i gruppen for
> nylig. Og så kan Søren O(lsen) godt lige hoste op med hvem der
> har skrevet det for jeg kunne ikke finde det på Google.
> [...]
> PS. Jeg håber det er mig.
Det *var* dig. Du skrev det 1998-12-13 i tråden "Fordi at....."
--
Herluf
»deportér Akkari og alle andre illoyale imamer«
Mette Vuns
Kurt Hansen
> Kurt Hansen skrev:
>
>> Engelsk er jo et hovedsprog og trues ikke af forurening med f.eks. danske
>> ord og vendinger.
>
> Engelsk trues af forurening af stort set alle sprog på jorden.
> Sproget suger fremmede gloser til sig i et omfang som ikke mange
> andre kan matche.
>
> Læs evt. her:
>
> <news:iqctr31o4oqv0c50p...@4ax.com>
Det lyder jo voldsomt, men selv med et tyskklingende forfatternavn anført,
forekommer citatet mig at være lidt anonymt og udokumenteret. Jeg vil dog
ikke fremture yderligere, men erkende, at min viden på området nok
alligevel er for begrænset og at (mit) debatindlæg på kantineniveau, ikke
hører hjemme i dette forum.
Bertel Lund Hansen
> Det lyder jo voldsomt, men selv med et tyskklingende forfatternavn anført,
> forekommer citatet mig at være lidt anonymt og udokumenteret.
Stilen i teksten er ikke lige en der får mig til at efterspørge
dokumentation. Hvor tit har du f.eks. set dokumenteret at et
sprog banker et andet i en gyde?
Jeg har læst at 60 % af de engelske gloser stammer fra andre
sprog. I den tyske sproggruppe var der en der mente at det 'kun'
er 40 %.
I den citerede, engelske tekst er følgende fremmedord brugt:
problem, defend, purity, language, pure, just, occasion, pursue,
alley, unconscious, rifle, pocket, vocabulary.
Det er vel en slags dokumentation.
Anders Søe Plougsgaard
> Jeg har læst at 60 % af de engelske gloser stammer fra andre
> sprog. I den tyske sproggruppe var der en der mente at det 'kun'
> er 40 %.
>
> I den citerede, engelske tekst er følgende fremmedord brugt:
>
> problem, defend, purity, language, pure, just, occasion, pursue,
> alley, unconscious, rifle, pocket, vocabulary.
>
> Det er vel en slags dokumentation.
Det er i hvert fald godt 30% af ordene. Fortrinsvis af latinsk oprindelse så
vidt jeg kan skønne. Men engelsk har jo også modtaget indflydelse fra
nordisk. Hvornår var det så helt rent? Dér ligger dilemmaet. Jeg tror
sproghistoriske indvendinger er nytteløse over for sprogpurister.
Poul E. Jørgensen
news:fr09la$902$1...@news.dansketelecom.com
> Det er i hvert fald godt 30% af ordene. Fortrinsvis af latinsk
> oprindelse så vidt jeg kan skønne. Men engelsk har jo også modtaget
> indflydelse fra nordisk. Hvornår var det så helt rent?
Så skal vi meget langt tilbage.
Fri for franske ord: før 1066.
Fri for norrøne ord: før de første nordboer tog land i England (vel før
800).
Fri for latinske ord: disse ord har været indlånt før angelsakserne forlod
kontinentet og er fælles for de fleste germanske sprog - men så taler vi om
noget med år 0.
Så det er nogen dage siden at engelsk var purt og rent.
Jeg så for øvrigt engang en tekst hvor en person havde prøvet at skrive en
*moderne* engelsk tekst udelukkende med ord, der var angelsaksiske af
oprindelse. Kravet var at ordene forekom i moderne ordbøger.
Jeg ved ikke om nogen af jer kender den.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Svante
Er I ikke ved at komme ret langt væk fra KONCEPTET ? Jeg kan ikke se
hvad Folkeskolens lærerstab, klassekvocienter, bogindkøb osv. har med
det herskende sprogsyn at gøre. Langt de fleste moderne metoder til
sprogbeskrivelse er deskriptive og ikke normative. Sproget som sådan
forstås som en social vedtægt til sikring af gensidig forståelse. Vi
skal kunne kommunikere mundtligt og skriftligt uden for mange kurrer
på tråden. For at sikre nogle elastiske rammer for denne
sprogudveksling har vi meget praktisk et sprognævn til at registrere
ændringer i den sproglige kode og tilordne disse den eksisterende
kode. Selvfølgelig mest til gavn for den skriftlige kommunikation idet
man således sikrer en nogenlunde ensartet og akcepteret form, men uden
at skriftsproget stivner i ren elitær formalisme.
Syd for grænsen er dette problem f.eks. meget udpræget. ---- Nå, jeg
må hellere stoppe her inden det bliver et helt foredrag.
Svante
Bertel Lund Hansen
> Er I ikke ved at komme ret langt væk fra KONCEPTET ?
Hvilket koncept?
Skoleforhold er naturligvis ikke centrale i en sproggruppe, men
de æver dog immervæk en væsentlig indflydelse på hvordan sproget
ud- eller indvikler sig. Derfor er det okay at diskutere dem af
og til.
> Selvfølgelig mest til gavn for den skriftlige kommunikation idet
> man således sikrer en nogenlunde ensartet og akcepteret form, men uden
> at skriftsproget stivner i ren elitær formalisme.
Stavning er ikke den vigtigste faktior ved sproglig
kommunikation.
Bertel Lund Hansen
> æver
> faktior
> Stavning er ikke den vigtigste faktior ved sproglig
> kommunikation.
Q.e.d.
Ib Baagře
> Sikke dog noget vås.
Et godt argument!
> Exceptionelle påstande kræver exceptionel dokumentation.
> Har du nogen?
1) Jeg tog fejl mht. tidspunktet. Det var i 1981.
2) Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=47335
Mandatet er her i §2.1 "At følge det danske sprogs udvikling,
navnlig ved at indsamle og registrere nye ord, ordforbindelser
og ordanvendelser, herunder forkortelser."
Resten af nævnets opgaver drejer sig om at videreformidle
de således *indsamlede* ord mv., uanset disses korrekthed.
3) Formentlig udløst af "majonæse-krigen" skete der så i 1997
en opstramning, hvorefter iflg. §2.3 "Ændringer af principiel
karakter" skal godkendes af ministeren. Endvidere skal nævnet
"tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og
kulturel kontinuitet".
Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=112105
4) I bemærkningerne til loven står: "Efter udtalelse fra Sprognævnet
bygger dansk retskrivning på to hovedprincipper, et traditions-
princip og et sprogbrugsprincip.
Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i
overensstemmelse med den praksis, der har været gældende
siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som er
kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk
Sprognævn har udgivet.
Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk
i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og
sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug."
Jeg medgiver således, at situationen efter denne lovændring er
mindre slem, end den var før 1997, idet der nu tillige skal tages
hensyn til "traditionsprincippet". Jeg ville så ønske, at man også
fulgte et "sproglogik-princip" og et "sprognuance-princip". (Eller
måske "nyangse" ;-).
Mistelténen er begrebet "gode og sikre sprogbrugere". For det
tolkes (og det er Sprognævnets eget påfund) hovedsageligt som
avisernes journalister og kronikskrivere. Nyhedsgruppen her
bugner med eksempler på avisernes ubehjælpsomme sprog.
5) Min opfattelse af Sprognævnets vægtning af de to lovfæstede
principper stammer fra de ugentlige udsendelser "Ud med
sproget" i radioens P1.
6) Min vurdering, at 25% tåber er i stand til at ændre sproget,
stammer især fra nyhedsgruppen her, hvor Googles procent
af hits jævnligt anvendes som målestok for, hvornår en eller
anden fejl bør anerkendes som "dansk standard".
Ovenstående var tillige svar til mine øvrige opponenter.
V.h. -- Ib
Bertel Lund Hansen
> 6) Min vurdering, at 25% tåber er i stand til at ændre sproget,
> stammer især fra nyhedsgruppen her, hvor Googles procent
> af hits jævnligt anvendes som målestok for, hvornår en eller
> anden fejl bør anerkendes som "dansk standard".
Jeg håber ikke at du har fejlfortolket mine googleopslag på den
måde, og jeg mener ikke at mine skrierier giver grundlag for den
opfattelse. Jrg bruger googleopslag til at se hvad folk rent
faktisk skriver, og standarden overlader jeg trygt til
Sprognævnet at forvalte.
Nis Jørgensen
> "Nis Jørgensen" skrev i en meddelelse:
>
>> Sikke dog noget vås.
>
> Et godt argument!
Takker
>> Exceptionelle påstande kræver exceptionel dokumentation.
>> Har du nogen?
>
> 1) Jeg tog fejl mht. tidspunktet. Det var i 1981.
>
> 2) Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=47335
> Mandatet er her i §2.1 "At følge det danske sprogs udvikling,
> navnlig ved at indsamle og registrere nye ord, ordforbindelser
> og ordanvendelser, herunder forkortelser."
> Resten af nævnets opgaver drejer sig om at videreformidle
> de således *indsamlede* ord mv., uanset disses korrekthed.
Der står intet som helst i bekendtgørelsen som underbygger din påstand -
som jeg lige citerer igen:
"... det er folketinget, der en gang 1970'erne har bestemt, at det
danske sprog ligesom folkeskolen skal tilpasses de 25% sløveste knive."
Derudover: "§ 7. Denne bekendtgørelse træder i stedet for Ministeriet
for Kulturelle Anliggenders bekendtgørelse nr. 25 af 8. februar 1967."
Denne bekendtgørelse ligger tilsyneladende ikke på retsinfo. Det er
svært at vide, hvad der egentlig ændrede sig i 1981 uden at kende
indholdet af den.
> 4) I bemærkningerne til loven står: "Efter udtalelse fra Sprognævnet
> bygger dansk retskrivning på to hovedprincipper, et traditions-
> princip og et sprogbrugsprincip.
> Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i
> overensstemmelse med den praksis, der har været gældende
> siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som er
> kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk
> Sprognævn har udgivet.
> Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk
> i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og
> sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug."
Her modsiger Sprognævnet jo direkte din påstand, idet
- Principperne er uændrede siden 1892
- Principperne IKKE er fastlagt af Folketinget.
> Jeg medgiver således, at situationen efter denne lovændring er
> mindre slem, end den var før 1997, idet der nu tillige skal tages
> hensyn til "traditionsprincippet".
Du savner evne til at læse indenad. Disse principper var også i brug før
1997, og loven pålægger ikke (direkte) nævnet at bruge dem.
> 6) Min vurdering, at 25% tåber er i stand til at ændre sproget,
> stammer især fra nyhedsgruppen her, hvor Googles procent
> af hits jævnligt anvendes som målestok for, hvornår en eller
> anden fejl bør anerkendes som "dansk standard".
Din påstand var, som citeret ovenfor, en ganske anden.
Nis