Strisser, strømer og andre nedladende synonymer for politifolk?
Peter Knutsen
aldrig har været diskuteret herinde.
Er der nogen der kender noget til etymologien bag dem? Eller som e.v.t.
har andre synonymer, gerne nedladende eller i hvert fald typisk anvendt
af folk med liden respekt for lov & orden, for politimænd og -kvinder?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Niels P Sønderskov
En (lidt ældre) synonymordbog angiver for politibetjent: betjent,
knippelsvinger, lyner, ordenshåndhæver, panser (som jeg også selv
umiddelbart kunne komme på), snushane, stridser og tyvetrækker.
Flere af disse giver jo sig selv, men strisser og strømer...
--
Niels
Niels P Sønderskov
Men strisser kan slås op:
vistnok lån fra schweizerty. /strizi/ 'forkomment menneske, døgenigt,
vagabond, dum karl', dannet af /strizen/ 'løbe ørkesløst rundt, stjæle',
der er bels. med ty. strotzen, da. strutte. Ordet menes hjemført af
naverne, rejsende svende, der havde lært det nidkære schweiziske politi
at kende. (Dansk Etymologisk Ordbog)
--
Niels
Niels P Sønderskov
Strømer ser ud til at være beslægtet men lån fra nty. /strömer/ 'bordel,
vagabond' etc.
--
Niels
Jørgen Grandt
> Er der nogen der kender noget til etymologien bag dem? Eller som
> e.v.t. har andre synonymer, gerne nedladende eller i hvert fald typisk
> anvendt af folk med liden respekt for lov & orden, for politimænd
> og -kvinder?
Jeg har aldrig tænkt over at/om titler som strisser og strømer skulle
være særlig nedladende. Jeg opfatter dem som venlige øge-/kælenavne -
lidt på linje med bliktud for blikkenslager, bollebygger for bager osv.
Slet ikke som flipproletar for kontornusser, øh kontorist. Der kunne
ganske givet gives andre langt værre (ofte velfortjente) beskrivelser af
lovens lange arme, som ikke altid har lige meget rent mel i posen selv.
Mon ikke også mange politifolk selv internt kalder sig strømere?
--
Mvh.: Jørgen Grandt
- som altid kun udtaler sig på egne vegne
Niels P Sønderskov
Sjovt nok har ODS en helt anden forklaring:
Strisser, en. ['sdris∂r] (ofte skrevet Stridser. – sj. Striser. En
særlig kristianshavnsk Betegnelse for en Betjent er en Striser. Pol. 2/1
1907.3.sp.4. – l. br. Strikser. ['sdregs∂r] smst. 4/3 1928.4.sp.3). flt.
-e. (maaske til striks, ell. til udtr. som staa til strids (se I. Strid
1), reciprokt stri(d)s, strides (se stride), no. strissig, trodsig, ell.
til Stridsmand; jf. Strissemann som opdigtet navn paa en politimester (i
Pærekjøbing Tidende, se fx. Pol. 22/12 1935.Sønd.31.sp.4); sml. Lyner,
Panser; jarg.) politibetjent. Væbneren. 1921.nr.4.7. *En Strisser tog
ham (dvs.: en rudeknuser). SigfrPed.SS.72. En væmmelig, bredskuldret
“Stridser” – med Hvalrosse-Skæg og otte blanke Knapper. GJørg.
Kluk&Co.[1930].42. HHLund.GF.86.
Men det udelukker jo ikke den tidligere besked.
--
Niels
Anders Søe Plougsgaard
> Jeg har aldrig tænkt over at/om titler som strisser og strømer skulle
> være særlig nedladende. Jeg opfatter dem som venlige øge-/kælenavne -
> lidt på linje med bliktud for blikkenslager, bollebygger for bager osv.
> Slet ikke som flipproletar for kontornusser, øh kontorist.
Mon ikke det skyldes at du ikke plejer omgang med dem i det daglige.
Tilhængerne af Ungdomshuset (fvmd) ville nok ikke bruge 'strisser' som
venligt kælenavn.
Men der var da engang hvor man hyldede den joviale og faderlige gadebetjent
i skikkelse af Ib Schønberg. Han blev kaldt 'Panserbasse', og det var i
1936. Navnet er interessant nok, det er jo en slags hybrid mellem det hårde
panser og den basse han også var. Som jeg huser filmen (da den blev sendt på
dr engang i starten af 90'erne) var han en slags John Wayne der gik rundt på
gaden og håndhævede loven uden at skele alt for meget til dens bogstav. Han
ville helst give forbryderne nogle klaps og så lade dem gå. En 'frontier
ranger' i en venlig, dansk udgave. Ordet Panserbasse passer faktisk
fremragende til den figur.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Jørgen Grandt
> Mon ikke det skyldes at du ikke plejer omgang med dem i det daglige.
> Tilhængerne af Ungdomshuset (fvmd) ville nok ikke bruge 'strisser' som
> venligt kælenavn.
Nok næppe, men det rokker da ikke ved min opfattelse af ordet. I øvrigt
var jeg selv tilhænger.
Betyder "(fvmd)" 'fred være med det/dem'?
Jens Brix Christiansen
<Unsta...@Cable.dk> wrote:
>Betyder "(fvmd)" 'fred være med det/dem'?
Tydeligvis. En parodi på "profeten (fvmh)".
--
(indlægget slutter her)
Per Vadmand
> Men strisser kan slås op:
>
I ældre litteratur staves det stridser.
Per V
--
"Om man kan regere Italien? Ja, selvfølgelig. Det nytter bare ikke
noget." B.Mussolini
Jesper Haaber Gylling
Jeg plejer at kalde en kontornusser for en tastesmølf.
--
med venlig hilsen Jesper Haaber Gylling
http://www.gylling.net/
AIM/iChat: macnerd1965 & MSN: jes...@gylling.net
Skype: jesperhaabergylling
Jørgen Grandt
> Jeg plejer at kalde en kontornusser for en tastesmølf.
Er 'smølf' positivt eller negativt?
--
Mvh.: Jørgen Grandt - www.stornotime.dk
Jesper Haaber Gylling
> Jesper Haaber Gylling skrev:
>
> > Jeg plejer at kalde en kontornusser for en tastesmølf.
>
> Er 'smølf' positivt eller negativt?
Det er sådan lidt nedladende...... en person, der fx. arbejder hos TDC i
support og ikke har det store overblik, men alligevel får fucket
grundigt op i tingene.
En tastesmølf.
Anders Søe Plougsgaard
>>Betyder "(fvmd)" 'fred være med det/dem'?
>
> Tydeligvis. En parodi på "profeten (fvmh)".
Akkurat!
/Anders
Philip Nunnegaard
> Mon ikke det skyldes at du ikke plejer omgang med dem i det daglige.
> Tilhængerne af Ungdomshuset (fvmd) ville nok ikke bruge 'strisser' som
> venligt kælenavn.
Dog tror jeg snarere at aktivisterne dér bruger "pansere".
Philip Nunnegaard
>> Jeg plejer at kalde en kontornusser for en tastesmølf.
>
> Er 'smølf' positivt eller negativt?
Jeg ville nok opfatte "smølf" som neutralt eller som et afvæbnende øgenavn.
Måske lige med undtagelse af "brokkesmølf" om folk der konstant brokker sig
for brokkeriets egen skyld. Men stadig mindre negativt end "brokkehoved".
Jørgen Grandt
> "Jørgen Grandt" skrev:
>
>>> Jeg plejer at kalde en kontornusser for en tastesmølf.
Det var nu ikke mig der gjorde det. Jeg citerede blot Jesper Haaber
Gylling. Men det var mig der spurgte:
>> Er 'smølf' positivt eller negativt?
>
> Jeg ville nok opfatte "smølf" som neutralt eller som et afvæbnende
> øgenavn.
Sådan cirka opfatter jeg det også, men JHG - som bragte ordet til torvs
her i tråden - lægger altså selv en anden betydning i det.
--
Mvh.: Jørgen Grandt - alias www.hamigen.dk
Philip Nunnegaard
news:4831bf91$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
> Det var nu ikke mig der gjorde det. Jeg citerede blot Jesper Haaber
> Gylling. Men det var mig der spurgte:
Det ved jeg. Jeg overvejede også, hvilket af de tre indlæg jeg egentlig
skulle lægge svaret i, men valgte altså dit, da det var et svar på hvordan
jeg opfattede det.
Så kunne Jesper Gyllings svar stå for sig selv.
Anders Søe Plougsgaard
>> Mon ikke det skyldes at du ikke plejer omgang med dem i det daglige.
>> Tilhængerne af Ungdomshuset (fvmd) ville nok ikke bruge 'strisser' som
>> venligt kælenavn.
>
> Dog tror jeg snarere at aktivisterne dér bruger "pansere".
Til en demonstration for Christiania i 2004 kørte der sortklædte folk rundt
på rulleskøjter og sørgede for at folk gik på gaden og ikke på fortovene.
holdt orden på folk, og udførte sådan en slags politimæssig opgave. Derfor
lignede deres uniform også en politiuniform, og hen over ryggen stod IDIOTI.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Claus E Beyer
news:4830a3f8$0$15876$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
"En sortpoleret gadedreng" har jeg også hørt.
-cb
Poul E. Jørgensen
news:4830aa74$0$90262$1472...@news.sunsite.dk
> vistnok lån fra schweizerty. /strizi/ 'forkomment menneske, døgenigt,
> vagabond, dum karl', dannet af /strizen/ 'løbe ørkesløst rundt,
> stjæle', der er bels. med ty. strotzen, da. strutte. Ordet menes
> hjemført af naverne, rejsende svende, der havde lært det nidkære
> schweiziske politi at kende. (Dansk Etymologisk Ordbog)
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Poul E. Jørgensen
news:4830aa74$0$90262$1472...@news.sunsite.dk
> vagabond, dum karl', dannet af /strizen/ 'løbe ørkesløst rundt,
> stjæle', der er bels. med ty. strotzen, da. strutte. Ordet menes
> hjemført af naverne, rejsende svende, der havde lært det nidkære
> schweiziske politi at kende. (Dansk Etymologisk Ordbog)
Forklaring stammer tilsyneladende fra Kaj Bom.
Jeg forstår simpelthen ikke logikken.
Ordet strizi eksisterer godt nok på schweizertysk, men næppe med nogen
forbindelse til politi.
Hvorfor lige præcis danske navere skulle have lavet denne kobling, står hen
i det uvisse.
Poul E. Jørgensen
news:8a0b5$4831e1e4$5b96e0a8$10...@news.jay.net
> Ordet strizi eksisterer godt nok på schweizertysk, men næppe med nogen
> forbindelse til politi.
> Hvorfor lige præcis danske navere skulle have lavet denne kobling,
> står hen i det uvisse.
Jeg har spurgt i de.etc.sprache.deutsch - Emne: en schweizerdeutsches Wort?
Det gav mange spændende bidrag.
Resultatet kan sammenfattes sådan:
> In einem etymologischen Wörterbuch fand ich ein angeblich
schweizerdeutsches
> Substantiv erwähnt: "strîzi". Es sollte heißen Strolch, Vagabund, Dieb
oder
> ähnl.
Wir haben vor nicht allzulanger Zeit über den Strizzi/Strietzi
diskutiert, Namen des Threads weiß ich nicht mehr. Das Wort ist
eher "südostdeutsch" (österreichisch-bayrisch) als
"südwestdeutsch" (schweizerisch-allemannisch).
> Gibt es so ein Wort im Schweizerdeutschen?
Ja, es wird als "Lehnwort" aus dem Bayrisch-Österreichischen
empfunden.
> Wenn ja, tritt der Stamm des
> Wortes auch in anderen Wörtern auf, z. B. in einem Verb oder in einem
> Adjektiv?
Nicht daß ich wüßte.
_____________________________
Alt taler for at ordet er sydøsttysk. Det forekommer i Schweiz, men som
"fremmedord".
Så hvor Bom har sin oplysning fra, står hen i det uvisse.
Et verbum synes ukendt. Dog kender én sich striezen = irritere, chikanere
("Reflexives striezen kenne ich aus Sachsen").
Betydningen af substantivet strizi går fra "en lidt smart fyr" til kæleord
for et barn (sml. dansk "nå, din lille røver").
Men der er endnu ikke noget der rigtig taler for Kaj Boms strisser-teori.
Hans Joergensen
panser kommer vel fra at de til tider bruger panser.
// Hans
--
...
Niels P Sønderskov
> panser kommer vel fra at de til tider bruger panser.
Næppe, var min første tanke. Fordi ordet er fra langt før nogen
panserbasse havde drømt om at iføre sig panser.
Men endnu et opslag i den Etymologiske påstår faktisk at der er en
sammenhæng. De gik jo i hine tider med en hjelm, og såvel 'panser' som
'hjelmer' og 'lyner' skulle referere til denne, som fx kunne røbe
lyneren ved genskin.
--
Niels
Bertel Lund Hansen
> Tilhængerne af Ungdomshuset (fvmd) ville nok ikke bruge 'strisser' som
> venligt kælenavn.
De vil heller ikke bruge "betjent" som kælenavn. Det gør ikke
ordet "betjent" belastet. Jeg bruger også "strisser" og "strømer"
som neutrale ord. "Strisser på Samsø" var aldeles ikke ondt ment.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul E. Jørgensen
> "Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> skrev i en meddelelse
> news:8a0b5$4831e1e4$5b96e0a8$10...@news.jay.net
>> Ordet strizi eksisterer godt nok på schweizertysk, men næppe med
>> nogen forbindelse til politi.
>> Hvorfor lige præcis danske navere skulle have lavet denne kobling,
>> står hen i det uvisse.
>
> Jeg har spurgt i de.etc.sprache.deutsch - Emne: en schweizerdeutsches
> Wort? Det gav mange spændende bidrag.
Nu nærmer vi os muligvis løsningen.
Vi har fundet at Strietzi som er sydøsttysk. Dertil er der et verbum
striezen: ærgre, chikanere.
Jeg spurgte om der så findes et "Striezer".
> Gibt es dazu "ein Striezer"?
Uwe Schickedanz svarede:
Ja. Vorgesetzte wurden so genannt, wenn sie diesen Tatbestand erfüllten.
= Ja, overordnede (ledere, chefer o.l.) blev kaldt sådan, hvis de levede op
til ordets indhold.
Ein Striezer opfattes altså som en overordnet, som stresser de ansatte.
Så jeg har lige spurgt om ordet Striezer også kunne bruges om
politibetjente, der stressede de kriminelle ved hele tiden at holde et
vågent øje med dem.
Svaret bliver ganske spændende.
Anders Søe Plougsgaard
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:0m16341s1q6puafk2...@news.stofanet.dk...
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>
>> Tilhængerne af Ungdomshuset (fvmd) ville nok ikke bruge 'strisser' som
>> venligt kælenavn.
>
> De vil heller ikke bruge "betjent" som kælenavn. Det gør ikke
> ordet "betjent" belastet. Jeg bruger også "strisser" og "strømer"
> som neutrale ord. "Strisser på Samsø" var aldeles ikke ondt ment.
Men bruger du ordet helt neutralt? Jeg mener, helt uden glimt i øjet eller
erindring om den betydning ordet også kan have... Forskellen ligger for mig
i om det er et ord man låner, og som i den sammenhæng man bruger det i har
fået en ny betydning, eller om det er et ord man har taget til sig og givet
en helt frisk betydning.
Det sidste finder jeg egentlig lidt kedeligt. Jeg vil gerne have at ordet
bevarer en vis spændkraft ved stadig at referere til noget negativt. Det gør
jo netop brugen af ordet interessant og skaber en slags fælles bevidsthed om
at man ikke mener det sådan som det siges. Det er lidt som forskellen mellem
levende og døde metaforer.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Bertel Lund Hansen
> > ordet "betjent" belastet. Jeg bruger også "strisser" og "strømer"
> > som neutrale ord. "Strisser på Samsø" var aldeles ikke ondt ment.
> Men bruger du ordet helt neutralt?
Jeg tror at ordene er lidt slangprægede for mig, og derfor bruger
jeg dem ikke helt neutralt, men jeg mener ikke noget negativt med
dem.
> Jeg mener, helt uden glimt i øjet eller erindring om den betydning
> ordet også kan have...
Ja, den har jeg glemt.
> Forskellen ligger for mig i om det er et ord man låner, og som i den
> sammenhæng man bruger det i har fået en ny betydning, eller om det
> er et ord man har taget til sig og givet en helt frisk betydning.
Det er slangord der er så gamle at slangpræget er ved at gå af
dem.