Og m�ske skal vi s� en dag heller ikke l�ngere h�re om, at en prast er
blevet drabt i trafikken, eller om at folk f�r kraft af for mange cigaratter
etc. ;-)
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Jeg har meget svært ved at udtale kræft, bremse, præst og dræbt med
andet end en a-lyd. Jeg kan godt, men det lyder totalt besynderligt og
"sjællandsk".
~Trekkie/Lisbeth
Jeg har meget sv�rt ved at udtale kr�ft, bremse, pr�st og dr�bt med
andet end en a-lyd. Jeg kan godt, men det lyder totalt besynderligt og
"sj�llandsk".
Det m� give dig problemer med engelsk. S� kan du m�ske heller ikke sige
press, stress, breast etc.? Siger du da prass, strass, brast?
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Mener du at engelsk "breast" rimer på dansk "præst"?
--
Andreas
Mener du at engelsk "breast" rimer p� dansk "pr�st"?
N�h, jeg mener, hvis man ikke kan udtale dansk pr�st, men er n�dt til at
sige prast, m� man have svare problemer med at udtale ovenn�vnte engelske
ord.
Kan man til geng�ld udtale dem ubesv�ret, kan man ogs� ubesv�ret udtale
pr�st, tr�t, br�t etc. med �.
--
Andreas
Jeg kan udmærket sige breast, men jeg udtaler altså præst "prast".
Udtalen med æ ville jeg forvente fra mennesker, der udtaler cykel med
i.
--
Andreas
> Udtalen med � ville jeg forvente fra mennesker, der udtaler cykel med
> i.
De er snart d�de allesammen, men der er en del af os andre der
udtaler �-lyde som en naturlig ting.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Jeg kan udm�rket sige breast, men jeg udtaler alts�
> pr�st "prast".
> Udtalen med � ville jeg forvente fra mennesker, der
> udtaler cykel med
> i.
Der er flere nuancer af vokalerne a, � og e. Jeg bruger
ikke det samme � i pr�st som i hest ['h�sd], fest
['f�sd] og bl�st ['bl�sd]. Men heller ikke a som i rat
['r�d] eller rast ['r�sd]. Vokalen i pr�st m� ligge et
sted mellem de ovenn�vnte.
I gruppens lydskrift er der et [a/] og et [a\] (h�vet
og s�nket a). Jeg er ikke sikker, men m�ske er det
s�dan jeg udtaler pr�st: ['pra/sd].
Se evt. de forskellige vokaler p� side 2 her:
http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift_oversigt.pdf
--
Herluf :�)
Det giver mig ingen problemer med engelsk for der taler jeg engelsk og
ikke "sjællandsk". Som nævnt kan jeg godt udtale lyden men den lyder
krukket/skabagtig når jeg taler dansk. På engelsk er det en helt anden
sag.
De eneste jeg kender der siger f. eks. bremse med en e-lyd er
tilflyttede sjællændere. Og det lyder ret spøjst i mine ører. Som når
nogen siger porrer med et fint rundt o hvor jeg næmere siger pårre.
Det jeg egentlig vil frem til er at det i mine ører er mere et
spørgsmål om dialektale forskelle end "dårligt sprog" hvorvidt man
siger prast eller præst. Jeg kan sagtens stave det og hård presset kan
jeg bringes til at udtale det, men .. det lyder "forkert".
~Trekkie/Lisbeth
>Jeg har meget sv�rt ved at udtale kr�ft, bremse, pr�st og dr�bt med
>andet end en a-lyd. Jeg kan godt, men det lyder totalt besynderligt og
>"sj�llandsk".
>
>~Trekkie/Lisbeth
Dvs. at du opfatter sj�llandsk som besynderligt? Jeg har altid
opfattet prast, bramse og drabt som det sprogfolk kalder
lavk�benhavnsk.
Er du ogs� �n af dem, der 'lige ligger noget hen p� skrivebordet'?
troglodyt
>> I gruppens lydskrift er der et [a/] og et [a\] (h�vet
>> og s�nket a). Jeg er ikke sikker, men m�ske er det
>> s�dan jeg udtaler pr�st: ['pra/sd].
>>
>> Se evt. de forskellige vokaler p� side 2 her:
>> http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift_oversigt.pdf
> Af en eller anden grund er vokalen - som er den samme
> som i tr�ffe og dreng - ikke med i usenet-versionen.
> I almindelig Dania skrives den [�]. Vokalen er under
> angreb af den moderne udvikling, som det s� tit er n�vnt
> her i gruppen. Deraf diskussionerne om ret/rat og tr�f/traf
> osv. Der er nok lidt j-diftong. Pr�v at sammenligne "aj"
> i regn og dreng. De er ikke identiske, men det er t�t p�
> hinanden.
Den linje med "dreng-vokalen" er ganske rigtigt *ikke* med
i den version af Torsten Poulins skema, som jeg linkede til.
Jeg har et print af skemaet, hvor "dreng-vokalen" er med.
Der st�r:
�+ (d.k.s.) �+ (Dania) dreng ['dr�+N] (eller ['dr�jN])
P.s. Danias specielle 'a' kan jeg ikke skrive her. Det er
heller ikke [�].
--
Herluf :�)
Jeg opfatter ikke sjællandsk som besynderligt når folk taler det hele
tiden. Men det ville lyde besynderligt med et sjællandsk-udtalt ord
mit i mit ellers udprægede århusianske. Og bremse med en e-lyd er ikke
århusiansk overhovedet. Derfor.
Og selvfølgelig siger jeg da ikke ligge i stedet for lægge, det var
dog et besynderligt ræsonnement at fordi man udtaler en vokal på en
bestemt måde skulle man også have problemer med almindelig grammatik
og udtale.
~Trekkie/Lisbeth
Det er nok ogs� derfra det har bredt sig til rigsdansk.
> Er du ogs� �n af dem, der 'lige ligger noget hen p� skrivebordet'?
De k�benhavnere under ca. 35 jeg kender, udtaler "ligger" og "l�gger"
ens, men de b�jer det "l�" hhv. "lagde" i datid. Jeg har tjekket med min
nev� p� 30, som er l�rer, om han skelner mellem "ligger" og "l�gger" n�r
han skriver, og det g�r han - selv om han alts� ikke skelner i udtalen.
--
Jens Brix Christiansen
> Af en eller anden grund er vokalen - som er den samme som i tr�ffe og
> dreng - ikke med i usenet-versionen.
Jeg har flere gange sagt (dog for lang tid siden) at jeg savnede
nogle vokaler i e�a-familien, men det vakte ikke genklang, og jeg
blev henvist til at modificere de givne tegn hvilket jeg ikke har
benyttet mig af.
Men systemet er et kompromis mellem pr�cision og enkelhed. Alt i
alt synes jeg at det er smaddergodt.
> De eneste jeg kender der siger f. eks. bremse med en e-lyd er
> tilflyttede sj�ll�ndere.
Jeg tror ikke at man kan f�stne den skelnende udtale ("ret" !=
"rat") til en bestemt region og nok heller ikke aldersgruppe.
> Og det lyder ret sp�jst i mine �rer. Som n�r
> nogen siger porrer med et fint rundt o hvor jeg n�mere siger p�rre.
Det er lidt uheldigt at du n�vner den udtale i den sammenh�ng. De
to ting g�r p� tv�rs af hinanden. Den rigsdanske udtale skelner
"ret" og "rat" og har [p�:] som udtale af "porrer".
> Og selvf�lgelig siger jeg da ikke ligge i stedet for l�gge, det var
> dog et besynderligt r�sonnement at fordi man udtaler en vokal p� en
> bestemt m�de skulle man ogs� have problemer med almindelig grammatik
> og udtale.
Du siger jo "rat" i stedet for "ret". Det er lige s� stor en
grammatisk afvigelse som "ligge" for "l�gge", s� jeg forst�r ikke
dit "selvf�lgelig".
Nej for de fleste af de personer der siger ligge i stedet for lægge
VED ikke at der er en forskel, og vil typisk skrive det ligesådan.
Hvorimod jeg aldrig ville skrive rat i stedet for ret. Det er to
forskellige ting. Der er forskel på grammatiske afvigelser og
talemæssige/dialektale forskelle. Og forskellen vil typisk være
hvordan du skriver et ord. Jeg tvivler på at der findes nogen der
udtaler alle ord som de skrives.
~Trekkie/Lisbeth
Jeg vil så sige at jeg har en bestemt person i tankerne når talen
falder på ord som bremse og porre, og da personen er syd-øst
sjællænder er det naturligvis en ret udpræget dialekt i sig selv. Men
lige netop de to ord var nogle af dem der faldt meget i øjnene
(eller ... ørerne) da hun flyttede hertil. Jeg var ikke den eneste der
morede mig over den (i århusiansk sammenhæng) fremmedartede udtale.
Jeg har en fornemmelse af at vi taler forbi hinanden på dette punkt.
Jeg ved ikke helt hvor det er gået galt, for du mener sandsynligvis
ikke at "rat" udtalen er ukendt i Østjylland?
Jeg udtaler det heller ikke med helt så dybt et a som i
lavkøbenhavnsk, det er faktisk en helt anden a-lyd, men stadig mere et
a end et e.
~Trekkie/Lisbeth
> Nej for de fleste af de personer der siger ligge i stedet for l�gge
> VED ikke at der er en forskel, og vil typisk skrive det liges�dan.
Jens Brix har givet et eksempel p� en ligge-person der skelner p�
skrift og ved b�jning. Min �ldste datter er et andet. Jeg tror
der er mange flere af dem der skelner end man lige regner med.
Jeg vil tro at en del tænker mere over det når de skal skrive et ord
end når de bare lige siger noget, og hvis man er bare en lille smule
usikker på om det hedder ligge eller lægge kan man formodentlig
sagtens ende med at sige det forkerte, hvor man vil overveje det et
øjeblik længere, og der sikkert nemmere komme frem til det korrekte,
når man skriver. Men det er mit *gæt*, jeg har ikke andet end en
fornemmelse at gå ud fra her.
~Trekkie/Lisbeth
> (eller ... �rerne) da hun flyttede hertil. Jeg var ikke den eneste der
> morede mig over den (i �rhusiansk sammenh�ng) fremmedartede udtale.
Pore-udtalen er ganske udbredt her i Horsens.
> Jeg har en fornemmelse af at vi taler forbi hinanden p� dette punkt.
Vi er m�ske uenige om hvad der er rigsdansk. Jeg h�vder at
rigsdansk skelnen mellem "ret" og "rat" samt har f�r-vokalen i
"porrer". Du afviger fra rigsdansk ved ikke at skelne mellem
"ret" og "rat", men har den rigsdanske udtale af "porrer".
Jeg har ikke udtalt mig om hvor man kan finde disse udtaler.
> Jeg udtaler det heller ikke med helt s� dybt et a som i
> lavk�benhavnsk, det er faktisk en helt anden a-lyd, men stadig mere et
> a end et e.
Men du kan ikke op�st� at din afvigelse blot er en udtale�ndring,
mens andres er en grammatisk afvigelse. Der er ingen forskel.
N�r A siger "ligge" i en l�ggesituation, har A ingen grammatiske
problemer. Det har derimod den modtager der tror at der er tale
om en liggesituation.
N�r du siger "rat" i stedet for "ret" s� opfatter modtageren at
du taler om et bilrat eller lignende selv om du ikke selv har
noget problem med at skelne.
I begge tilf�lde vil modtageren ud fra sammenh�ngen kunne blive
klar over hvad der menes.
> Jeg vil tro at en del t�nker mere over det n�r de skal skrive et ord
> end n�r de bare lige siger noget, og hvis man er bare en lille smule
> usikker p� om det hedder ligge eller l�gge kan man formodentlig
> sagtens ende med at sige det forkerte, hvor man vil overveje det et
> �jeblik l�ngere, og der sikkert nemmere komme frem til det korrekte,
> n�r man skriver.
L�g m�rke til hvordan ligge-personerne b�jer verbet i datid. Det
vil afsl�re om de skelner mellem to forskellige ligge-verber.
Jamen se, her har vi humlen. Nældens rod eller hvad andre poetiske
metaforer jeg kan komme på. For jeg udtaler IKKE ret og rat ens. De
har begge en a-lyd men det er absolut ikke den samme. Og det er vel
sjældent at man ikke ud fra konteksten kan regne ud om der er tale om
et bilrat eller det at have ret til noget...
Så jeg er ikke enig med dig i at "folk" ikke kan høre forskel. Jeg ved
ikke hvordan jeg skal transskribere den lyd jeg har i ret, bremse,
træsko osv men hvis jeg taler om en der trasker i træsko kan man
sagtens høre forskel på de to.
~Trekkie/Lisbeth
> Jamen se, her har vi humlen. N�ldens rod eller hvad andre poetiske
> metaforer jeg kan komme p�. For jeg udtaler IKKE ret og rat ens.
Okay. Men mine udtalelser g�lder s� dem der vitterligt g�r det,
og dem er der nogen stykker af.
Og pointen er at man ikke i princippet kan udn�vne �n lyd�ndring
til at v�re ubetydelig, mens andre er grammatiske og meget
slemme.
I princippet - for hvis der er tale om sm� �ndringer, er sagen en
anden. Der er jo ikke to af os der taler ens. Vi m� huske at
unders�ge det til obesen.
> Og det er vel sj�ldent at man ikke ud fra konteksten kan regne ud
> om der er tale om et bilrat eller det at have ret til noget...
Ganske enig - men det g�lder ogs� den udtale du omtalte som en
grammatisk �ndring. Det er ikke et praktisk problem.
Ja helt afgjort.
Nu har jeg fokuseret p� speakere i tv, hvor udtaler som kraft (=
skriftsprogets kraft, kr�ft), brat (= skriftsprogets brat, br�t), rat (=
skriftsprogets rat, ret) bestemt ikke afviger efter betydningen. De er ens i
udtalen.
Jeg er muligvis lidt overf�lsom p� det felt, men jeg f�lte mig st�dt
forleden, hvor en kvindelig speaker frejdigt betroede os, at tre soldater
var blevet drabt i Afghanistan. Det virkede simpelthen upassende, at hun
ikke i lige den situation kunne anstrenge sig for blot at tale lidt korrekt
dansk. Men mange af disse personer betragter sikkert deres fra barndommen
till�rte sprog som det "rigtige" og er totalt uvidende om at sproget - ogs�
udtalem�ssigt - rummer stilistiske varianter.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
> Jeg er muligvis lidt overfølsom på det felt, men jeg følte mig stødt
> forleden, hvor en kvindelig speaker frejdigt betroede os, at tre soldater
> var blevet drabt i Afghanistan. Det virkede simpelthen upassende, at hun
> ikke i lige den situation kunne anstrenge sig for blot at tale lidt korrekt
> dansk. Men mange af disse personer betragter sikkert deres fra barndommen
> tillærte sprog som det "rigtige" og er totalt uvidende om at sproget - også
> udtalemæssigt - rummer stilistiske varianter.
Fra tidligere diskussioner har jeg fået det indtryk, at i hvert fald
nogle af de udtaler, der er blevet nævnt, for længst er overgået fra
at være lokale fænomener til at være rigsmål for yngre danskere.
Muligvis er det en beskrivelse, der kan diskuteres, men den afspejler
vel, hvor almindelige udtalerne er. På et eller andet tidspunkt må man
vel holde op med at betragte dem som forkert dansk - og for nogle af
os er det tidspunkt nok passeret for længst.
Det ligner dig ikke at komme med s�dan en slap sammenligning.
/Johansen
Ja, vi er jo nogle stykker.
/Johansen
Anstrengte sig? Jeg ville også have sagt "drabt" med det sprog, som
jeg nu har lært, og er ærlig talt en smule fornærmet over, at det
åbenbart ikke er godt nok. Skal man tale københavnerdansk for at være
en tv-karriere værdig?
--
Andreas
Anstrengte sig? Jeg ville ogs� have sagt "drabt" med det sprog, som
jeg nu har l�rt, og er �rlig talt en smule forn�rmet over, at det
�benbart ikke er godt nok. Skal man tale k�benhavnerdansk for at v�re
en tv-karriere v�rdig?
Ja, for det er det sprog der ligger n�rmest "rigsdansk" - som et
prestigesprog, s� hvis alle talte "k�benhavnsk" s� ville vor lykke v�re
gjort: det kan forst�s alle steder. :-)
>On 19 Jun., 17:45, Poul E. J�rgensen <3...@AAGVDNET.DK> wrote:
>> Jeg er muligvis lidt overf�lsom p� det felt, men jeg f�lte mig st�dt
>> forleden, hvor en kvindelig speaker frejdigt betroede os, at tre soldater
>> var blevet drabt i Afghanistan. Det virkede simpelthen upassende, at hun
>> ikke i lige den situation kunne anstrenge sig for blot at tale lidt korrekt
>> dansk.
>
>Anstrengte sig? Jeg ville ogs� have sagt "drabt" med det sprog, som
>jeg nu har l�rt, og er �rlig talt en smule forn�rmet over, at det
>�benbart ikke er godt nok. Skal man tale k�benhavnerdansk for at v�re
>en tv-karriere v�rdig?
Rigsdansk ville v�re tilskr�kkeligt, og at sige drabt n�r n�r man
mener dr�bt er ikke 'k�benhavnerdansk' - det er lavk�benhavnsk
troglodyt
> Anstrengte sig? Jeg ville ogs� have sagt "drabt" med det sprog, som
> jeg nu har l�rt, og er �rlig talt en smule forn�rmet over, at det
> �benbart ikke er godt nok. Skal man tale k�benhavnerdansk for at v�re
> en tv-karriere v�rdig?
"Det er helt normalt k�benhavnerdansk at sige "drabt". Jeg g�r det ikke,
selv om jeg taler k�benhavnsk rigsdansk, men det er fordi jeg er 58 �r
gammel, ikke 28.
--
Jens Brix Christiansen
> Rigsdansk ville v�re tilskr�kkeligt, og at sige drabt n�r n�r man
> mener dr�bt er ikke 'k�benhavnerdansk' - det er lavk�benhavnsk
Ikke mere. Det er normalk�benhavnsk hvis man er f�dt efter ca. 1970, men
det er lavk�benhavnsk hvis man er f�dt f�r ca. 1950.
--
Jens Brix Christiansen
"..jeg er 58 �r..".
Da jeg for kort tid siden traf dig, t�nkte jeg: "ikke �n dag over 57 �r",
men vi tager allesammen fejl nu og da.
Hans
72 �r
> Da jeg for kort tid siden traf dig, t�nkte jeg: "ikke �n dag over 57 �r",
> men vi tager allesammen fejl nu og da.
Uha, et slemt kiks fra din side. Den dag var jeg 58 �r og 6 dage gammel.
Din f�dselsdag havde jeg til geng�ld st�ende sort p� hvidt foran mig p�
en liste over 2010 udvalgte personers navne, adresser og f�dselsdage.
--
Jens Brix Christiansen
Det er så åbenbart generelt "rigsdansk" nu, for hvis der er noget man
ikke kan beskylde mig for, så er det at tale københavnsk. Jeg taler,
når jeg ikke passer på, en ualmindelig udpræget nord-århusiansk
dialekt. Og der hedder det altså osse "drabt" - men igen ikke helt så
dybt et a som i f. eks. tragt.
~Trekkie/Lisbeth
Ciklen er en generation f�r pr�st, ligesom pr�st er en generation f�r prast.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
> Ciklen er en generation f�r pr�st,
Det forst�r jeg ikke. Sikelfolket sagde da ogs� "pr�st".
Jeg pr�vede at anskueligg�re at et tidsforl�b. Dem der siger pr�st, siger
ikke n�dvendigvis sikel.
Siklen forsvandt en generation f�r pr�sten, hvis det giver bedre mening.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
> Siklen forsvandt en generation f�r pr�sten, hvis det giver bedre mening.
�h ja, det er klart udtrykt. Pr�sten er i �vrigt ikke forsvundet
endnu skulle jeg hilse og sige - fra mig selv.
Problemet er vel at mange danskere er overbeviste om at det sprog de har
talt fra barnsben er det korrekte, og at det ikke kan t�nkes at de skulle
anstrenge sig lidt for at tale "anderledes".
Jeg ved såmænd godt at mit sprog ikke er specielt smukt udtalt. Det
jeg personligt opponerer imod er holdningen at nogle dialekter/
sociolekter skulle være bedre end andre.
Der er nogen af dem der lyder rædsomt i mine ører, men det gør de
formentlig ikke i ørerne på de personer der taler dem. Visse dialekter
lyder komiske for mig, mens mit eget sprog tilsvarende lyder komisk
for andre. Men at noget skulle være mere respektfuldt end andet, er i
mine øjne noget fisefornemt sludder.
~Trekkie/Lisbeth
> Problemet er vel at mange danskere er overbeviste om at det sprog de har
> talt fra barnsben er det korrekte, og at det ikke kan t�nkes at de
> skulle anstrenge sig lidt for at tale "anderledes".
Jeg ville tro at det i vid udstr�kning er s�dan - men jeg kan ikke se
hvorfor det skulle v�re et problem.
--
Jens Brix Christiansen