gukki eller gutji
Lars C. Jensen
Er der en italienskkyndig til stede?
Hvordan udtales det italienske modemaerke Gucci - ifoelge
korrekturlaeserne paa den avis, hvor jeg arbejder, skal det udtales
_gukki_ , mens andre mener, at det skal udtales _gutji_ . Hvad er det
rigtige?
mvh
Lars
Otto-Ville Ronkainen
In article <199711202...@msx-09-1-19.1033.cybercity.dk> lar...@vip.cybercity.dk (Lars C. Jensen) writes:
>Hvordan udtales det italienske modemaerke Gucci - ifoelge
>korrekturlaeserne paa den avis, hvor jeg arbejder, skal det udtales
>_gukki_ , mens andre mener, at det skal udtales _gutji_ . Hvad er det
>rigtige?
Omtrent /gut:sji/ (det er altså ikke bare et normalt dansk tj-lyd).
/guk:i/ skulle skrives "Gucchi".
Peter Rossen Skadhauge
Lars C. Jensen wrote in message
<199711202...@msx-09-1-19.1033.cybercity.dk>...
>Er der en italienskkyndig til stede?
>
>Hvordan udtales det italienske modemaerke Gucci - ifoelge
>korrekturlaeserne paa den avis, hvor jeg arbejder, skal det udtales
>_gukki_ , mens andre mener, at det skal udtales _gutji_ . Hvad er det
>rigtige?
>
_gutji_, eller mere korrekt
['gut:Si], hvor [S] er en ustemt alveopalatal hæmmelyd. Det betyder, at
lyden
dannes ved at tungespidsen er tættest på ganen i et punkt et
stykke bag ved fortænderne, i den forreste del af ganen.
Forskellen til dansk "chillum" ['tji...] er, at den danske [t]-lyd dannes
lige
på kanten bagved fortænderne, mens indsnævringen ved [j] sidder helt
oppe i den hårde del af ganen. Tungen flytter sig altså lidt bagud undervejs
på dansk. Det sker ikke i samme grad på italiensk, hvor tungespidsen under
udtalen af t-lyden og sj-lyden sidder samme sted.
Kolon ([:]) betyder, at lukketiden er lang, omtrent som i dansk "nattog".
Ingen bliver dog fornærmet, hvis man på sit bedste valbyitaliensk siger
"gutji".
Reglen for italiensk er, at "c" og "cc" udtales blødt (foran "i" og "e",
men hårdt foran "a", "o" og "u". Blød udtale er [tS], hård udtale er [k].
Skulle der komme et "h" imellem, bliver udtalen altid hård. Det betyder
også, at "Michelangelo" udtales [mikel'and3elo] og IKKE, for guds skyld,
[miSel'an...]. ([d3] er den stemte lyd som findes i engelsk "Joe").
Et hypotetisk konkurrerende modemærke "Gucchi" udtales [guk:i].
Den italienske regel vækker ofte forvirring, fordi den er anderledes end
spansk. "Ch" udtales på spansk konsekvent [tS], ligesom i "Che Guevara"
og "macho".
Venlig hilsen
Peter
>
>mvh
>
>Lars
Otto-Ville Ronkainen
In article <654ag8$hvn$1...@mail-in1.inet.tele.dk> "Peter Rossen Skadhauge" <skad...@remoovemindless.com> writes:
>Skulle der komme et "h" imellem, bliver udtalen altid hård. Det betyder
>også, at "Michelangelo" udtales [mikel'and3elo] og IKKE, for guds skyld,
>[miSel'an...].
Men hellere /miSel/- end /majk*l/- (begge forkerte på hhv ikke-fransk/tysk
og ikke-engelsk, naturligvis), ikke? ;)
Peter Rossen Skadhauge
Otto-Ville Ronkainen wrote in message ...
Jada, selvom fortsættelsen kommer til at lyde /aNgelo/ (N=velær nasal,
"eng"-lyd)
og ikke /eind3*lou/ for nu at blive i din notation.
Otto-Ville Ronkainen
In article <65530k$ahc$1...@mail-in2.inet.tele.dk> "Peter Rossen Skadhauge" <skad...@remoovemindless.com> writes:
>Jada, selvom fortsættelsen kommer til at lyde /aNgelo/ (N=velær nasal,
>"eng"-lyd)
>og ikke /eind3*lou/ for nu at blive i din notation.
Det bør selvfølgelig være /maik*l'eind3*lou/ på korrekt Bad English
(og formentlig også valbydito).
(Er der noget betydningsforskel i at markere udtale med // eller []?)
Jens Stengaard Larsen
Peter Rossen Skadhauge wrote:
>
> Otto-Ville Ronkainen wrote in message ...
> <skad...@remoovemindless.com> writes:
> >
> >>Skulle der komme et "h" imellem, bliver udtalen altid hård. Det betyder
> >>også, at "Michelangelo" udtales [mikel'and3elo] og IKKE, for guds skyld,
> >>[miSel'an...].
> >
> >Men hellere /miSel/- end /majk*l/- (begge forkerte på hhv ikke-fransk/tysk
> >og ikke-engelsk, naturligvis), ikke? ;)
>
> "eng"-lyd)
> og ikke /eind3*lou/ for nu at blive i din notation.
/mikel'and3elo/, om jeg må be'. Både G og C har "blød" udtale foran
E og I på italiensk (og de øvrige romanske sprog).
--
Jens S. Larsen * <"http://dorit.ihi.ku.dk/~steng/index">
Peter Rossen Skadhauge
Jens Stengaard Larsen wrote in message <34771314...@cphling.dk>...
Hej Jens!
Derom tror jeg efterhånden få tvivler. Spørgsmålet er snarere at formulere
grader af acceptabilitet for semi-korrekte udtaler. Jeg har hørt
[miSel'aNgelo]
(hårdt g) udtalt af en tysker, og det var sandelig ikke kønt.
Mvh. Peter
Peter Rossen Skadhauge
Otto-Ville Ronkainen wrote in message ...
>In article <65530k$ahc$1...@mail-in2.inet.tele.dk> "Peter Rossen Skadhauge"
<skad...@remoovemindless.com> writes:
>
>>Jada, selvom fortsættelsen kommer til at lyde /aNgelo/ (N=velær nasal,
>>"eng"-lyd)
>>og ikke /eind3*lou/ for nu at blive i din notation.
>
>Det bør selvfølgelig være /maik*l'eind3*lou/ på korrekt Bad English
>(og formentlig også valbydito).
Jada. Jeg kommer til at tænke på en lignende fejl ved fordanskningen
af bilmærket "Lamborghini", som intet har at gøre med enebærsnaps.
>
>(Er der noget betydningsforskel i at markere udtale med // eller []?)
Ja, og det er desværre lidt indviklet. Men jeg prøver:
I fonetikken bruges [] til at markere lyde -- "foner" -- som man kan skelne
med måleinstrumenter, og // til at adskille lyde -- "fonemer" -- som
man kan skelne ved betydningsforskelle på de ord de optræder i.
Du bruger altså [] til "det du kan høre på et sprog du ikke kender", og
// til "den minimale udtalevejledning du skal have for at udtale et ord
på et sprog du kender".
På moderne københavnsk kan man notere ordene "lampe" og "lanse" således i
hhv.
retstavning, fonemnotation og fonetisk notation (lydskrift):
"lampe" /lamp*/ [lAmb*] ([A] = bagtunge-a)
"lanse" /lans*/ [lans*] ([a] = fortunge-a).
Den afgørende forskel på fonem (//) og fon([]) er, at man påstår
at fonemet er udtryk for samme sproghistoriske og mentale lyd, men
som i forskelle omgivelser bliver realiseret (udtrykt) som forskellige
hørbare lyde (foner). Når man opstiller fonemer, opstiller man
også regler til at omsætte fonemer til foner. Reglen for københavnsk kort
/a/ er, at den før dental (/n,s,d,t/) og /l/ bliver til fortungevokal,
ellers
bagtungevokal.
Der er meget stor forskel på danske dialekter på dette punkt, og den
lydlige udvikling er gået meget hurtigt. Mange ældre mennesker
opvokset i Københavns nordlige forstæder har f.eks. ikke den store
forskel mellem a-lydene i "lampe" og "lanse", som de fleste københavnere
har i dag. Mange yngre mennesker opvokset
i Københavns vestlige forstæder har ikke den store forskel mellem første
vokal i
"lanse" og "lænse".
Per Erik Rønne
Jens Stengaard Larsen <je...@cphling.dk> skrev (wrote):
> /mikel'and3elo/, om jeg må be'. Både G og C har "blød" udtale foran
> E og I på italiensk (og de øvrige romanske sprog).
/mi ke 'lan,d3e lo/. L'et trækkes over. I øvrigt bliver jeg lidt i tvivl
om ikke hovedtrykket ligger ved d3?
Samt spørgsmålet. Hvorfor kalder alle hr. Buonarotti ved fornovn, når
han nu havde et efternavn. Mens Leonardo, der ikke havde et efternavn
[han kom fra et sted i nærheden af Vinci, derfor kaldes han også Leonado
_fra_ Vinci {da Vinci på italiensk} for at skelne ham fra andre
Leonardo'er] hyppigt kaldes ved hans ikke-eksisterende efternavn? Det
synes isæt at være tilfældet hos videnskabeligt tænkende, mens
kunsthistorikere og -interesserede stort set altid kalder man Leonardo.
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Steen Kastoft Hansen
>Forskellen til dansk "chillum" ['tji...] er, at den danske [t]-lyd dannes
>lige på kanten bagved fortænderne, mens indsnævringen ved [j] sidder
>helt oppe i den hårde del af ganen. Tungen flytter sig altså lidt bagud
>undervejs på dansk. Det sker ikke i samme grad på italiensk, hvor
>tungespidsen under udtalen af t-lyden og sj-lyden sidder samme sted.
Du vil da vel ikke i fuldt alvor påstå, at den danske tj-lyd består af
et t og et j? Min danske dialekt (der blev kaldt ASC (Advanced
Standard Copenhagen) dengang jeg studerede fonetik) har helt klart kun
een lyd ved tj. Og jeg opfatter forskellen på den italienske og danske
variant således, at den danske har mere friktionsstøj (mere sj) til
sidst end den italienske, men lydene dannes nogenlunde samme sted bag
alveolarranden.
mvh. Steen
Peter Rossen Skadhauge
Steen Kastoft Hansen wrote in message <3477d981...@news.image.dk>...
Jeg taler MKR (Moderne københavnsk rigsmål), som det kaldes i Grønnum &
Thorsen 4.udg., 1990, men det er ikke utænkeligt at det er det samme som
ASC.
Nej, et dansk tj er ikke det samme som et t og et j. t'ets affrikationsstøj
(s'et
som i "dsivoli") er assimileret helt over i j'et. Hvis det var to helt
adskilte lyde, måtte
jeg lydskrive "tjene" som [dsj..]. Men jeg har ikke desto mindre to
forskellige
artikulationssteder indbygget i min udtale af tj:
Først et alveolært t-lukke, og derefter en palatal indsnævring.
Den palatale indsnævring er naturligvis på vej under t-lukket, men
når først klimaks efter t-eksplosionen.
Jeg mener helt klart, som du skriver, at den italiensk affrikationsstøj på
italiensk ci
er svagere end på dansk tj (opfattet som affrikat).
Grønnum og Thorsen er lidt uklare hvad angår deres holdning til [tj]:
P. 79: "Hvis opløsningen af lukket i en lukkelyd foregår så langsomt, at
der dannes frikativstøj på artikulationsstedet, taler man om en affrikeret
lukkelyd;
det gælder f.eks. /t/ i de fleste former for dansk, særlig tydeligt hos
yngre
københavnere. Affrikater kan defineres som: En tæt forbindelse af en
lukkelyd
og hæmmelyd med samme artikulationssted."
Og senere (p. 80):" /tj/ er en lukkelyd efterfulgt af en klar og støjsvag
[j]-fase."
Det tyder for mig på, at de mener, at /tj/ ikke er et affrikat.
Tænker du ikke på /sj/ ? Jeg har nemlig klart /sj/ som een lyd i f.eks.
"Sjælland".
Og Grønnum og Thorsen fortsætter skriver s. 76: "dansk /sj/ udtales som
een lyd, nemlig som et dansk /s/ med samtidig [j]-artikuation, altså
med en hævning af fortungen bag [s]-hæmmet[...]".
Men jeg skal høre en fonetiker ad en af dagene.
Venlig hilsen
Peter
Otto-Ville Ronkainen
In article <656os6$esv$1...@mail-in2.inet.tele.dk> "Peter Rossen Skadhauge" <skad...@remoovemindless.com> writes:
>I fonetikken bruges [] til at markere lyde -- "foner" -- som man kan skelne
>med måleinstrumenter, og // til at adskille lyde -- "fonemer" -- som
>man kan skelne ved betydningsforskelle på de ord de optræder i.
>Du bruger altså [] til "det du kan høre på et sprog du ikke kender", og
>// til "den minimale udtalevejledning du skal have for at udtale et ord
>på et sprog du kender".
Nåh, det var dét forskel. Det tænkte jeg nok. Jeg har bare efterhånden
(også i faglitteraturen) set både IPA og Dania med // så mange
gange at jeg ikke længere vidste hvad der var hvad. (Og på finsk
er indholdet af // og [] alligevel stort set ens når man bruger
ASCII-tegn ;)
Peter Rossen Skadhauge
Per Erik Rønne wrote in message
<1997112220...@ppp151.alb.tele.dk>...
>Jens Stengaard Larsen <je...@cphling.dk> skrev (wrote):
>
>> /mikel'and3elo/, om jeg må be'. Både G og C har "blød" udtale foran
>> E og I på italiensk (og de øvrige romanske sprog).
>
>/mi ke 'lan,d3e lo/. L'et trækkes over. I øvrigt bliver jeg lidt i tvivl
>om ikke hovedtrykket ligger ved d3?
>
Nåja, l'et trækkes over. Men /,mikelan'd3elo/ ? Den har jeg ikke hørt,
selvom udtalen skulle være mulig for polsktalende.
>Samt spørgsmålet. Hvorfor kalder alle hr. Buonarotti ved fornovn, når
>han nu havde et efternavn. Mens Leonardo, der ikke havde et efternavn
>[han kom fra et sted i nærheden af Vinci, derfor kaldes han også Leonado
>_fra_ Vinci {da Vinci på italiensk} for at skelne ham fra andre
>Leonardo'er] hyppigt kaldes ved hans ikke-eksisterende efternavn? Det
>synes isæt at være tilfældet hos videnskabeligt tænkende, mens
>kunsthistorikere og -interesserede stort set altid kalder man Leonardo.
>--
Er kunsthistorikere ikke videnskabeligt tænkende? :)
Det er vel et spørgsmål om relevans. Der er næppe den store mulighed
for at forveksle da Vinci med andre kunsthistorisk relevante Leonardoer.
Senmiddelalder- og renæssancekunstnere i det italienske område
har det i det hele taget med at tiltrække sig øgenavne eller droppe deres
efternavne,
som f.eks. el Greco, Giotto, Dante m.fl. Om det skyldes egen eller
kunsthistorikernes
krukkethed ved jeg ikke.
Vh.
Peter
Per Erik Rønne
Peter Rossen Skadhauge <skad...@remoovemindless.com> wrote:
> Senmiddelalder- og renæssancekunstnere i det italienske område har det i
> det hele taget med at tiltrække sig øgenavne eller droppe deres
> efternavne,
> som f.eks. el Greco, Giotto, Dante m.fl. Om det skyldes egen eller
> kunsthistorikernes krukkethed ved jeg ikke.
Som Sandro Botticelli, som mine forældre har et stort maleri hængende af
over sofaen. 'Il Primavera hedder det'. For at undgå indbrudstyverier:
det er naturligvis en kopi. I stor størrelse, importeret fra New York,
og i guldramme - en gave fra mig til deres sølvbryllup.
Botticelli bliver aldrig kaldt for Sandro. Michelangelo Buonarotti
bliver aldrig kandt Buonarotti.
Du har i øvrigt ret i at trykket skal ligge på 'lan.
Og hvad har El Greco med Italien at gøre? Han var, som tilnavnet siger,
græker - som virkede i Spanien under den århundredlange tyrkiske
besættelse. Jeg har selv hans 'Toledo' hængende på væggen.
Steen Kastoft Hansen
>Jeg taler MKR (Moderne københavnsk rigsmål), som det kaldes i Grønnum &
>Thorsen 4.udg., 1990, men det er ikke utænkeligt at det er det samme som
>ASC.
Det lyder i mine ører også bedre end ASC, men det kaldte man det altså
dengang, sikkert fordi den årlige rapport fra Fonetisk Institut blev
skrevet på engelsk.
> Men jeg har ikke desto mindre to forskellige
>artikulationssteder indbygget i min udtale af tj:
>Først et alveolært t-lukke, og derefter en palatal indsnævring.
>Den palatale indsnævring er naturligvis på vej under t-lukket, men
>når først klimaks efter t-eksplosionen.
Så har vi nok nogenlunde samme udtale. Jeg opfatter bare den palatale
indsnævring som værende tilstede lige fra starten. Men jeg kan godt
tilslutte mig din forklaring.
>Jeg mener helt klart, som du skriver, at den italiensk affrikationsstøj på
>italiensk ci er svagere end på dansk tj (opfattet som affrikat).
Iøvrigt er jeg også enig i din beskrivelse sidst om, at lukket foregår
en anelse længere tilbage i munden. Det, jeg mente med mit indlæg var,
at forskellen ikke er så stor, at den gør noget (dvs. at det kun er et
spørgsmål om dansk "accent" eller ej).
>Grønnum og Thorsen er lidt uklare hvad angår deres holdning til [tj]:
(klip)
>Og senere (p. 80):" /tj/ er en lukkelyd efterfulgt af en klar og støjsvag
>[j]-fase."
>Det tyder for mig på, at de mener, at /tj/ ikke er et affrikat.
Ja, det kan du have ret i. Men det er vist bare et forsøg på at
beskrive lyden uden at bruge ordet affrikat. Det danske j er jo heller
ikke et egentligt [j] (der er ingen friktionsstøj).
>Tænker du ikke på /sj/ ? Jeg har nemlig klart /sj/ som een lyd i f.eks.
>"Sjælland".
Jo, og ligesom i "social" [SoSal] :-)
>Men jeg skal høre en fonetiker ad en af dagene.
Du lader nu til at være meget godt inde tingene. Du kan vist roligt
stole på din egen fornemmelse.
mvh. Steen
Peter Rossen Skadhauge
Per Erik Rønne wrote in message
<1d06rgz.16g...@ppp102.alb.tele.dk>...
>Som Sandro Botticelli, som mine forældre har et stort maleri hængende af
>over sofaen. 'Il Primavera hedder det'. For at undgå indbrudstyverier:
>det er naturligvis en kopi. I stor størrelse, importeret fra New York,
>og i guldramme - en gave fra mig til deres sølvbryllup.
I New York Times stod, at originalen skulle være blevet tisset på
af en horde vandaliserende dataloger på bytur efter en julefrokost...
>Botticelli bliver aldrig kaldt for Sandro. Michelangelo Buonarotti
>bliver aldrig kandt Buonarotti.
>
>Du har i øvrigt ret i at trykket skal ligge på 'lan.
>
>Og hvad har El Greco med Italien at gøre? Han var, som tilnavnet siger,
>græker - som virkede i Spanien under den århundredlange tyrkiske
>besættelse. Jeg har selv hans 'Toledo' hængende på væggen.
>--
Rafael hedder også Rafael til fornavn, eller Raffaele efter nutidig
italiensk
konvention. Det samme gør formodentlig
Giorgione og Tizian (altså ikke Raffaele:)).
Men din pointe med Michelangelo Buonarroti er meget god. Caravaggio hed
gudhjælpemig også Michelangelo til fornavn. De var dog ikke
samtidige, så der var ikke mulighed for forveksling.
Men måske er det mediciernes indflydelse i Firenze på det tidspunkt, der
gør sig gældende. De har det jo også med at kalde sig ved fornavne (+
tilnavne): Lorenzo il Magnifico.
El Greco opholdt sig et stykke tid i Venedig inden han tog til Spanien. Jeg
tror
i øvrigt du har ret i, at hovedparten af hans virke henregnes til Spanien.
Den
bestemte artikel antyder også at betegnelsen er klistret på ham der. Og
Venedig hører vel i 1500-tallet stadig til Konstantinopel.
Venlig hilsen
Peter
Henning Makholm
"Peter Rossen Skadhauge" <skad...@remoovemindless.com> writes:
> Mange yngre mennesker opvokset i Københavns vestlige forstæder har
> ikke den store forskel mellem første vokal i "lanse" og "lænse".
Jeg, 24 år og opvokset i Rødovre, kan overhovedet ikke forestille mig
hvordan man får de to ord til at lyde ens...
--
Henning Makholm
mak...@diku.dk
http://www.diku.dk/students/makholm
Peter Rossen Skadhauge
Henning Makholm wrote in message ...
>"Peter Rossen Skadhauge" <skad...@remoovemindless.com> writes:
>
>> Mange yngre mennesker opvokset i Københavns vestlige forstæder har
>> ikke den store forskel mellem første vokal i "lanse" og "lænse".
>
>Jeg, 24 år og opvokset i Rødovre, kan overhovedet ikke forestille mig
>hvordan man får de to ord til at lyde ens...
>
Så er du nok for gammel ;)
Hos nogle københavnske børn sker det, at det korte a i ord som "lanse",
"Danmark", "vand", "alle" får næsten samme åbningsgrad (højde) som det
lange a i "lage" hos de samme børn. Det er selvfølgelig ikke helt så lukket
som æ'et i "læge", men det er tæt på. Udlændinge har meget svært ved at høre
forskel mellem "lage" og "læge", som ligger usædvanlig tæt klumpet sammen på
en graf over de akustiske lydbestanddele (formanterne). Vi kan godt høre
forskellen mellem langvokalerne, fordi vi gennem vores opvækst er trænet til
at fokusere på den. Men det kan måske blive sværere for nogle af os at høre
forskel på kortvokalerne i "lanse" og "lænse" hvis a'et rykker halvvejs op
til æ, og angsten for denne udvikling får ofte sprogrøgtere til at krybe i
harnisken.
Peter
Jesper Nielsen
> (klipperi) Han var, som tilnavnet siger,
> græker - som virkede i Spanien under den århundredlange tyrkiske
>
Jeg vidste ikke, at spanien havde været besat af tyrkerne...
Jesper Nielsen
Lisbeth Vium Mikkelsen
skad...@remoovemindless.com,usenet writes:
>Hos nogle københavnske børn sker det, at det korte a i ord som "lanse",
>"Danmark", "vand", "alle" får næsten samme åbningsgrad (højde) som det
>lange a i "lage" hos de samme børn. Det er selvfølgelig ikke helt så
>lukket
>som æ'et i "læge", men det er tæt på. etc etc etc
************************************************************************
***************
Jeg har lagt mærke til en speciel københavnsk udtale af ordet 'lærer' -
hvor æ-lyden er blevet til et a - og man kan næsten ikke høre forskel
på, om ordet siges i ental eller flertal.
Lisbeth
Peter Rossen Skadhauge
Lisbeth Vium Mikkelsen wrote in message ...
>Jeg har lagt mærke til en speciel københavnsk udtale af ordet 'lærer' -
>hvor æ-lyden er blevet til et a - og man kan næsten ikke høre forskel
>på, om ordet siges i ental eller flertal.
>
Og ikke nok med det: I den udtale, som jeg tror du sigter til, kan
man ofte høre noget j-agtigt.
Man kan ikke høre forskel på "lagerne var sure" (altså eddikelagerne)
og "lærerne var sure".
Venlig hilsen
Peter
>Lisbeth
>
Henning Makholm
"Peter Rossen Skadhauge" <skad...@remoovemindless.com> writes:
> Hos nogle københavnske børn sker det, at det korte a i ord som "lanse",
> "Danmark", "vand", "alle" får næsten samme åbningsgrad (højde) som det
> lange a i "lage" hos de samme børn. Det er selvfølgelig ikke helt så lukket
> som æ'et i "læge", men det er tæt på.
Jeg kender ingen der udtaler "lage" med Æ.
Henning Makholm
Lisbeth_Viu...@online.pol.dk (Lisbeth Vium Mikkelsen) writes:
> Jeg har lagt mærke til en speciel københavnsk udtale af ordet 'lærer' -
> hvor æ-lyden er blevet til et a
Det er helt almindeligt i mit sprog at bogstavet æ udtales som a når det
efterfølges af r. Lære, gær, bær, være, kær, sær.
> og man kan næsten ikke høre forskel på, om ordet siges i ental eller
> flertal.
Sidste vokal er lang i flertal, faktisk længere end en "normal" lang vokal.
Der er tale om to stavelser med samme vokal, som udtales uden at lukke mellem
dem.
Bertel Lund Hansen
Henning Makholm wrote:
>Det er helt almindeligt i mit sprog at bogstavet æ udtales som a når det
>efterfølges af r. Lære, gær, bær, være, kær, sær.
Vil det sige, at du stort set udtaler "være" og "værre" ens?
Jeg har tydelig æ-lyd i de nævnte ord, undtagen "bær", der
lyder præcis som første stavelse i mit navn (og ca. som
"værre"). Den ville jeg nu nok også kalde for en æ-lyd, men
den er anderledes end de andre.
>Sidste vokal er lang i flertal, faktisk længere end en "normal" lang vokal.
>Der er tale om to stavelser med samme vokal, som udtales uden at lukke mellem
>dem.
Den er jeg med på.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh/
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Henning Makholm wrote:
>
> >Det er helt almindeligt i mit sprog at bogstavet æ udtales som a når det
> >efterfølges af r. Lære, gær, bær, være, kær, sær.
>
> Vil det sige, at du stort set udtaler "være" og "værre" ens?
Det gør man vist på sjællandsk rigssprog, fx i Slagelse.
> Jeg har tydelig æ-lyd i de nævnte ord, undtagen "bær", der
> lyder præcis som første stavelse i mit navn (og ca. som
> "værre"). Den ville jeg nu nok også kalde for en æ-lyd, men
> den er anderledes end de andre.
>
> >Sidste vokal er lang i flertal, faktisk længere end en "normal" lang vokal.
> >Der er tale om to stavelser med samme vokal, som udtales uden at lukke mellem
> >dem.
>
> Den er jeg med på.
Ja, det er vi mange der er med på. Men tråden bygger jo på en
iagttagelse af at den københavnske ungdom nutildags i stigende omfang
ikke bruger denne længere eller dobbelte vokal her, så der faktisk ikke
bliver nogen skelnen mellem "lærere" og "lærer", altså så begge dele
udtales "læå".
Henning Makholm
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
> Henning Makholm wrote:
>
> >Det er helt almindeligt i mit sprog at bogstavet æ udtales som a når det
> >efterfølges af r. Lære, gær, bær, være, kær, sær.
>
> Vil det sige, at du stort set udtaler "være" og "værre" ens?
Ja.
Og bager/bæger/bægre/bærer/bære.
Og lærer/lære/lager (lager = flertal af lage. Et lager lyder anderledes)
> Jeg har tydelig æ-lyd i de nævnte ord, undtagen "bær",
Min lyd i bær er godt nok en lidt anden a-lyd end de andre, man a-lyde er
de nu ligegodt allesammen. (I alle tilfældene føres a-lyden videre i en
å/og/at-lyd, den fonetikere af og til skriver med et v på hovedet? I
gær, kær og sær er å-lyden meget kort og der er stød i overgangen mellem
a og å).
> lyder præcis som første stavelse i mit navn (og ca. som
> "værre"). Den ville jeg nu nok også kalde for en æ-lyd, men
> den er anderledes end de andre.
Bæhrtel?? *Nu* skal vi vist snart til at udveksle vaw-filer (nej, jeg ved
godt at sådan noget må man ikke pr usenet).
Hvad vil du kalde vokalen i bogstavnavnet R?
Henning Makholm
Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> writes:
> Ja, det er vi mange der er med på. Men tråden bygger jo på en
> iagttagelse af at den københavnske ungdom nutildags i stigende omfang
> ikke bruger denne længere eller dobbelte vokal her, så der faktisk ikke
> bliver nogen skelnen mellem "lærere" og "lærer", altså så begge dele
> udtales "læå".
Du mener at den lyd børnene siger burde staves "en lære, flere lærer" efter
rigsdansk ortografi?
Et eller andet sted har jeg set stavefejlen "en lære" og "læren er dum".
Jeg har troet at den første bare var almindelige problemer med om /-å/ staves
-e eller -er, og at den anden var en overdrevet parodi. Men du siger at
sådan siger man faktisk idag?
Jamen er det ikke forskrækkeligt for det danske sprog? Nu kan vi ikke
længere skelne mellem en skydelære og en instruktør i brug af håndvåben!
Bertel Lund Hansen
Henning Makholm wrote:
>Bæhrtel?? *Nu* skal vi vist snart til at udveksle vaw-filer
Ja, det har jeg selv tænkt på, for det er svært at være
sikker på lydene ellers.
>Hvad vil du kalde vokalen i bogstavnavnet R?
Den er vanskelig, men bogstavets navn har samme lyd som "er"
og "ærter". Jeg vil nok kalde det æ-lyd eller en "mod æ
glidende e-lyd med svag a-klang" ;-)
Henning Makholm
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
> >Hvad vil du kalde vokalen i bogstavnavnet R?
>
> Den er vanskelig, men bogstavets navn har samme lyd som "er"
> og "ærter".
Jeg har en helt klar /a/-fornemmelse i den lyd. Hvorvidt det er lyden
eller fornemmelsen der skiller os er svært at sige...
Rasmus Underbjerg Pinnerup
It came to pass that Henning Makholm <mak...@alvis.diku.dk> spake thusly:
>b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>
>> >Hvad vil du kalde vokalen i bogstavnavnet R?
>>
>> Den er vanskelig, men bogstavets navn har samme lyd som "er"
>> og "ærter".
>
>Jeg har en helt klar /a/-fornemmelse i den lyd. Hvorvidt det er lyden
>eller fornemmelsen der skiller os er svært at sige...
Hehehe, måske skulle vi have en dk.kultur.sprog.binær :-)
Paul Juhl
Henning Makholm wrote:
>
> b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>
> > >Hvad vil du kalde vokalen i bogstavnavnet R?
> >
> > Den er vanskelig, men bogstavets navn har samme lyd som "er"
> > og "ærter".
>
> Jeg har en helt klar /a/-fornemmelse i den lyd. Hvorvidt det er lyden
> eller fornemmelsen der skiller os er svært at sige...
Sidste gang jeg var på besøg i Danmark for næsten 30 aar siden, da kunne
jeg til at begynde med ikke få folk til at stave mit efternavn rigtigt.
"J-U-H-L" sagde jeg, og så blev det skrevet som J-U-H-R. "Nej, nej,"
ville jeg sige. "L!" "Ja, det hørte jeg godt," kom svaret. "R." Det tog
et stykke tid før jeg selv kunne høre forskellen: Mit L var kommet lidt
bagud i munden og lød som "erl." Jeg lærte efterhånden at sige "L som i
lord -- en _engelsk_ lord."
--
mvh Paul Juhl, Montreal
ju...@jbsyndicate.com
Steen Kastoft Hansen
On Fri, 28 Nov 1997 17:46:10 -0400, Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com>
wrote:
>Jeg lærte efterhånden at sige "L som i
>lord -- en _engelsk_ lord."
Udtalt på dansk eller engelsk? Også britisk engelsk har
bagtungehævning, dog ikke så meget som de nordamerikanske dialekter,
jeg har hørt. Men det kan også være utroligt svært for briter at lære
det danske 'l'.
mvh. Steen
Paul Juhl
Steen Kastoft Hansen <ste...@image.dk> wrote in article
<34805460...@news.image.dk>...
> On Fri, 28 Nov 1997 17:46:10 -0400, Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com>
> wrote:
>
> >Jeg lærte efterhånden at sige "L som i
> >lord -- en _engelsk_ lord."
>
Jeg talte dansk, og da jeg ikke havde meget accent (min ordbrug var nok
lidt underligt), så kunne folk sikkert ikke forstå hvorfor jeg kunne sige
L.
Actually, it worked the other way when I came to Canada and started to
learn English. When I asked for "milk" in a restaurant, it always took
several tries before the waitress understood it. I remember it well,
because I thought at the time people were giving me a hard time because of
my accent. As soon as I learned to roll the L back in my throat when I
ordered "mæerlk," så var det okay. Jeg skulle have talt jysk til at begynde
med.
Paul Juhl
Oops. Der skulle jo have stået:
Jeg talte dansk, og da jeg ikke havde meget accent (min ordbrug var nok
lidt underligt), så kunne folk sikkert ikke forstå hvorfor jeg IKKE kunne
sige L.
^^^^^
Osv.
Per K. Nielsen
On 29 Nov 1997 15:56:53 GMT, "Paul Juhl" <ju...@jbsyndicate.com>
wrote:
>Jeg skulle have talt jysk til at begynde med.
Det er nok ikke helt forkert...
--
Per K. Nielsen
ICQ: 4677350
http://www.post1.com/~p.k.nielsen
Peter Skadhauge
Steen Kastoft Hansen wrote in message <34805460...@news.image.dk>...
>On Fri, 28 Nov 1997 17:46:10 -0400, Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com>
>wrote:
>
>>Jeg lærte efterhånden at sige "L som i
>>lord -- en _engelsk_ lord."
>
>Udtalt på dansk eller engelsk? Også britisk engelsk har
>bagtungehævning, dog ikke så meget som de nordamerikanske dialekter,
>jeg har hørt. Men det kan også være utroligt svært for briter at lære
>det danske 'l'.
Man plejer at sige om Received Pronunciation ("rigs-britisk-engelsk"),
at l i begyndelsen af stavelsen --- som i "lord" udtales uden
bagtungehævning, hvilket er omtrent som på dansk. Derimod
har l i slutningen af stavelsen bagtungehævning som i de fleste
nordamerikanske dialekter. (eksempel: "Well"). I et ord som "little"
er der således to forskellige l'er.
Mvh.
Peter
Bruno Christensen
On Sat, 29 Nov 1997 17:12:51 GMT, pnie...@image.dk (Per K. Nielsen)
wrote:
>On 29 Nov 1997 15:56:53 GMT, "Paul Juhl" <ju...@jbsyndicate.com>
>wrote:
>
>>Jeg skulle have talt jysk til at begynde med.
>
>Det er nok ikke helt forkert...
Nah, det er det nok ikke, alle dem over havet taler jo en eller anden
afart af "westjysk", og sønden for a grææns er det sønderjydsk:-)
Atl det andet er jo blot dialekter, vi var de første på Vinland og vi
fordrev en del (der tog til Rom), mens kompasset stod i syd.
Åhja, vi var også omkring GB med deres ombudsman(d)
--
ya...@rocketmail.com
You may spam this adress
I'll never touch it!
Steen Kastoft Hansen
>Man plejer at sige om Received Pronunciation ("rigs-britisk-engelsk"),
>at l i begyndelsen af stavelsen --- som i "lord" udtales uden
>bagtungehævning, hvilket er omtrent som på dansk.
Jamen det har du da helt ret i. Jeg har ganske rystet min teori af
mig. Jeg tænkte konkret på en brite, jeg har haft fornøjelsen af at
undervise i dansk. Det er mange år siden, så jeg kan ikke huske det så
præcist, men hendes dialekt må altid have haft bagtungehævning på 'l',
for selv om hun kunne høre, at vi sagde 'l', så kunne hun ikke selv
frembringe det, heller ikke i begyndelsen af stavelsen.
Til gengæld opfattede hun det bløde d som den nærmeste ækvivalent på
engelsk: 'l' med bagtungehævning!
mvh. Steen
Paul Juhl
Steen Kastoft Hansen skrev blandt andet om en englænder der:
> ... opfattede ... det bløde d som den nærmeste ækvivalent
> på engelsk: 'l' med bagtungehævning!
Jeg lærte en gang en ung dansker at udtale den engelske "th" lyd.
Jeg fik ham først til at sige
"badepige" -- så
"bade girl" og "ba de girl" -- og til sidst med det samme bløde d --
"de girl = the girl."
By jove, he got it! It worked. He was always thinking of girls, anyway.
--
mvh Paul Juhl, Montreal
... where we are in the middle of an old-fashioned snow storm.
ju...@jbsyndicate.com
Peter Skadhauge
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote in message
<34859b1b...@news.inet.tele.dk>...
>
>Interressant, men danskere plejer da ikke at have problemer med "th" lyden
>i "the", gør de? Jeg synes altid det er th-lyden repræsenteret ved "thorn"
>(som mange udtaler næsten som "forn") - eller "wif" i stedet for "with".
Eller "sorn" og "wiss"
Jens Brix Christiansen
Henning Makholm wrote:
>
> Du mener at den lyd børnene siger burde staves "en lære, flere lærer" efter
> rigsdansk ortografi?
Ja, eller "en lærer, flere lærer"; men det er jo ikke gængs ortografi.
For resten (1) troede jeg ikke at der fandtes andre danske ortografier
end den rigsdanske.
For resten (2) er det ikke bare børn der taler sådan. Ens udtale af
"lærer" og "lærere" har jeg bemærket hos en nyhedsoplæser i Københavns
Radio (96,5 MHz).
> Jamen er det ikke forskrækkeligt for det danske sprog? Nu kan vi ikke
> længere skelne mellem en skydelære og en instruktør i brug af håndvåben!
Det har vi længe ikke kunnet i mundtlig rigsdansk. Jeg fylder 46½ år i
dag, og jeg udtaler da de to ord ens. Men mit mundtlige sprog skelner
stadig mellem *to* instruktører og *to* måleinstrumenter.
/Jens
Bertel Lund Hansen
Paul Juhl wrote:
>Jeg lærte en gang en ung dansker at udtale den engelske "th" lyd.
Hvordan udtalte han det, før du tog ham under behandling?
Rasmus Underbjerg Pinnerup
It came to pass that Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com> spake thusly:
>Steen Kastoft Hansen skrev blandt andet om en englænder der:
>
>> ... opfattede ... det bløde d som den nærmeste ækvivalent
>> på engelsk: 'l' med bagtungehævning!
>
>Jeg lærte en gang en ung dansker at udtale den engelske "th" lyd.
<eksempel snip>
Interressant, men danskere plejer da ikke at have problemer med "th" lyden
i "the", gør de? Jeg synes altid det er th-lyden repræsenteret ved "thorn"
(som mange udtaler næsten som "forn") - eller "wif" i stedet for "with".
Rasmus Underbjerg Pinnerup aka }{obbes
hob...@post1.tele.dk - http://home1.inet.tele.dk/hobbes
=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=
Dette er en reserve-sig - den er vikar for min tidligere
sig, der måtte gå af p.g.a. medmenneskelige hensyn. Klager
over denne sig bør sendes til cali...@post1.tele.dk :-)
Paul Juhl
Bertel Lund Hansen <b...@post3.tele.dk> wrote in article
<34a1c982...@news.inet.tele.dk>...
> Paul Juhl wrote:
>
> >Jeg lærte en gang en ung dansker at udtale den engelske "th" lyd.
>
Så vidt jeg husker, noget imellem et hårdt d og et t.
--
mvh, Paul Juhl
Montreal
Henning Makholm
Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> writes:
> For resten (1) troede jeg ikke at der fandtes andre danske ortografier
> end den rigsdanske.
Der er da folk der forsøger at nedskrive dialekt - det synes jeg ikke
ligner normal ortografi. Fx ved sangtekster som jeg har hørt indspillet
med dialekt, har jeg ofte svært ved at gennemskue sammenhængen mellem
lydene og det skrevne.
> > Jamen er det ikke forskrækkeligt for det danske sprog? Nu kan vi ikke
> > længere skelne mellem en skydelære og en instruktør i brug af håndvåben!
>
> Det har vi længe ikke kunnet i mundtlig rigsdansk. Jeg fylder 46½ år i
> dag, og jeg udtaler da de to ord ens. Men mit mundtlige sprog skelner
> stadig mellem *to* instruktører og *to* måleinstrumenter.
Selvfølgelig var det det jeg mente.
Paul Juhl
Rasmus Underbjerg Pinnerup <hob...@post1.tele.dk> wrote in article
<34859b1b...@news.inet.tele.dk>...
> Interressant, men danskere plejer da ikke at have problemer med "th"
lyden
Det er sjovt nok, for jeg kunne ikke rigtigt forstå hvorfor Bertel spurgte
om hvordan den unge fyr udtalte "th" lyden. Det troede jeg alle vidste.
Da jeg læste kommetaret fra Rasmus, så gik de pludselig op for mig at den
slags udtalelsesfejl laver danskerne ikke mere. Der er mange "gamle"
danskere herovre - som dem er kom i halvtredserne - der stadig udtaler
"the" som "det" og "thorn" som "torn" eller "dorn."
I suppose the explanation may go something like this: Many Danes who went
to school before and during the war learned little English, and what they
did learn, they got from books and Danish-speaking English teachers ... who
also got in from books. Even in the first few years after the war, only a
relatively small number of Danes travelled to English-speaking countries,
there were few tourists, no TV and even if we could receive an
English-language radio station, I don't know of any who would bother. Not
being exposed very much to English as spoken by the English, Americans and
so on, their pronounciation wasn't all that good and their bad habits
didn't get corrected.
Nowadays, it seems you are exposed to spoken English in its various native
forms all the time. Consequently, the teachers are better to start with ...
and so on.
> Jeg synes altid det er th-lyden repræsenteret ved "thorn"
> (som mange udtaler næsten som "forn") - eller "wif" i stedet for "with"
.. (der er problemet)
Der kan du bare se. Nu er de fleste danskere så gode til engelsk, og så
vant til at høre det, at nogen af dem får fat på dialekter. The slightly
lisping way of pronouncing "th" -- especially at the end of a word such as
with -- is probably more prevalent in some dialects in England than
elsewhere. Over here, we'll say "wif" when we try to "talk hillbilly," but
there may be some American dialects where they do it in daily speech. I'm
far from an expert on dialects, so perhaps someone in the group can explain
further. Or contradict. What do you think, Per K? This could be the subject
of somebody's thesis.
One publisher I worked for many years ago pronounced nearly every "th" as
"f" and I sometimes had trouble understanding him. "Fis funny fing heppen
to me ... I fink I forgot fe fread ov me fought." I decided it was just a
lisp and learned to re-tune my ear when I listened to him. He had spent
World War 2 as an editor on the Canadian Army's newspaper, The Maple Leaf,
and I suspect he shared a few gin and tonics with British officers, so that
could be where he picked up the accent.
--
Wif best regards,
Paul Juhl, Montreal
ju...@jbsyndicate.com
Jens Brix Christiansen
Henning Makholm wrote:
>
> Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> writes:
>
> > For resten (1) troede jeg ikke at der fandtes andre danske ortografier
> > end den rigsdanske.
>
> Der er da folk der forsøger at nedskrive dialekt - det synes jeg ikke
> ligner normal ortografi.
Her er "ortografi" næppe dækkende, medmindre de har en norm.
Det ser ud til at denne diskussion er lige så værdifuld som den om
antallet af snefnug der kan ligge på spidsen af Nikolaj Kirkes spir.
Jeg tror at du med "ortografi" mener "stavemåde", mens jeg med
"ortografi" lidt mere snævert mener "autoriseret stavemåde" eller mere
direkte: "retskrivning".
Peter Skadhauge
>Det ser ud til at denne diskussion er lige så værdifuld som den om
>antallet af snefnug der kan ligge på spidsen af Nikolaj Kirkes spir.
Ja og nej.
>Jeg tror at du med "ortografi" mener "stavemåde", mens jeg med
>"ortografi" lidt mere snævert mener "autoriseret stavemåde" eller mere
>direkte: "retskrivning".
I sprogvidenskab er det normalt at "ortografi" bruges i betydningen
"stavemåde", altså uden at der nødvendigvis er tale om en autoriseret
norm. Dette kan virke en lille smule misvisende, ikke mindst fordi "orto-"
betyder "ret-".
Venlig hilsen
Peter.
Otto-Ville Ronkainen
In article <661kdk$ond$1...@mail-in1.inet.tele.dk> "Peter Skadhauge" <skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> writes:
>I sprogvidenskab er det normalt at "ortografi" bruges i betydningen
>"stavemåde", altså uden at der nødvendigvis er tale om en autoriseret
>norm.
Men vel bare om systemagikken (både i set på lyd-skrift-forholdene
og sproghistorien) i stavemåderne, ikke om de enkelte stavemåder.
Det der om "autoriseret norm" er selvfølgelig afhængigt af éns
deskriptonormativiske trosbekendelse...
Da ea vel (udou de hea nätuuliviis) os noun rät etäbleeöö
ååtågafivaiändö da thyypisg buus få å gengii thäälöspou (få
ägsämbl i noulö dänsgö thainöseeia (vädndeai"Politiken"nuheda)).
Bertel Lund Hansen
Otto-Ville Ronkainen wrote:
>Da ea vel (udou de hea nätuuliviis) os noun rät etäbleeöö
>ååtågafivaiändö da thyypisg buus få å gengii thäälöspou (få
>ägsämbl i noulö dänsgö thainöseeia (vädndeai"Politiken"nuheda)).
Hov! Det er snyd at skrive på finsk.
Har finlændere forresten problemer med at sige "r"?
Ronkainen prrrrrrkele
>Har finlændere forresten problemer med at sige "r"?
Nej, slet ikke. Det ha danskene til gengæld (idet dansk bae ha dålige
efteligninge af den ægte vae, man kan jo lige så godt helt lade væe
at udtale (og udskrive) dem).
Peter Skadhauge
Ronkainen prrrrrrkele
loo'åt høøå äl'så ek jæmm i tænn nyhedskrup.
wilstrup
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
<349491a4...@news.inet.tele.dk>...
>Otto-Ville Ronkainen wrote:
>>>Da ea vel (udou de hea nätuuliviis) os noun rät etäbleeöö
>>ååtågafivaiändö da thyypisg buus få å gengii thäälöspou (få
>>ägsämbl i noulö dänsgö thainöseeia (vädndeai"Politiken"nuheda)).
>
>Hov! Det er snyd at skrive på finsk.
>
>Har finlændere forresten problemer med at sige "r"?
´To ting: ovenstående er ikke finsk - men det vidste du vel godt? :-)'
det hedder ikke "finlændere", men "finnerne"og det har ikke noget at gøre
med finner på en fisk. :-)
Finsk ser f.eks. sådan ud:
Minä olen danskalainen ja minä puhun danskaa.
Med venlig hilsen - Best Wishes
Arne H. Wilstrup
lærer, cand.pæd./M.Ed.
Bertel Lund Hansen
wilstrup wrote:
>´To ting: ovenstående er ikke finsk - men det vidste du vel godt? :-)'
Ja.
>det hedder ikke "finlændere", men "finnerne"og det har ikke noget at gøre
>med finner på en fisk. :-)
Otto-Ville synes, at ordet "finlænder" bedst beskriver hans
"stilling". Ordet står skam også i RO.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://www.image.dk/~blh/
Per Erik Rønne
Bertel Lund Hansen <ber...@iname.com> wrote:
> Otto-Ville synes, at ordet "finlænder" bedst beskriver hans
> "stilling". Ordet står skam også i RO.
En finlænder er en statsborger i Finland. En finne er grundlæggende en
finsk-talende finlænder [selv om der også findes "oprindelige" finske
befolkninger andetsteds.
En svensktalende finsk statsborger vil ikke omtale sig selv som finne
men som finlænder. - Og husk på at svensk er et officielt finsk sprog,
der sidestilles med finsk. Svenskerne har trods alt været i landet siden
hedenold.
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
wilstrup
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen <34ac7ea1...@news.image.dk>...
>wilstrup wrote:
>>det hedder ikke "finlændere", men "finnerne"og det har ikke noget at gøre
>>med finner på en fisk. :-)
>
>Otto-Ville synes, at ordet "finlænder" bedst beskriver hans
>"stilling". Ordet står skam også i RO.
aha! der var jeg vist for hurtig ude - det anede jeg faktisk ikke - men jeg
har jo også i mange år kaldt jyder for "jyllændere" til deres store
fortrydelse -men det må man måske ikke? :-)
Med venlig hilsen - Best Wishes
Arne H. Wilstrup
lærer, cand.pæd./M.Ed.
>
Bertel Lund Hansen
wilstrup wrote:
>har jo også i mange år kaldt jyder for "jyllændere" til deres store
>fortrydelse -men det må man måske ikke? :-)
Jo, hvis du har dit pas fremme ved Lillebæltsbroen og viser
det til det lokale postbud i den tro at han er toldbetjent -
så må du godt.
Per Erik Rønne
wilstrup <w...@cheerful.com> wrote:
> aha! der var jeg vist for hurtig ude - det anede jeg faktisk ikke - men jeg
> har jo også i mange år kaldt jyder for "jyllændere" til deres store
> fortrydelse -men det må man måske ikke? :-)
Sagtens - især når jyllænderne kan finde på at kalde Sjælland for
"Djævleøen"!
Ole Nielsby
Per Erik Rønne skrev:
>wilstrup <w...@cheerful.com> wrote:
>
>> aha! der var jeg vist for hurtig ude - det anede jeg faktisk ikke - men
jeg
>> har jo også i mange år kaldt jyder for "jyllændere" til deres store
>> fortrydelse -men det må man måske ikke? :-)
>
>Sagtens - især når jyllænderne kan finde på at kalde Sjælland for
>"Djævleøen"!
Eller ulken for "københavnertorsk". Jeg er vokset op med den
betegnelse, og fattede ikke hvorfor der stod "ulk" under den
stikkende rædsel i fiskebøgerne.
Mvh/Ole N.
Per Erik Rønne
Ole Nielsby <onie...@post4.tele.dk> wrote:
> Eller ulken for "københavnertorsk". Jeg er vokset op med den
> betegnelse, og fattede ikke hvorfor der stod "ulk" under den
> stikkende rædsel i fiskebøgerne.
Hvad er en ulk?
Rasmus Underbjerg Pinnerup
It came to pass that xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) spake thusly:
>Ole Nielsby <onie...@post4.tele.dk> wrote:
>
>> Eller ulken for "københavnertorsk". Jeg er vokset op med den
>> betegnelse, og fattede ikke hvorfor der stod "ulk" under den
>> stikkende rædsel i fiskebøgerne.
>
>Hvad er en ulk?
En møj grim fisk :-)
Ole Nielsby
Per Erik Rønne skrev:
>Ole Nielsby <onie...@post4.tele.dk> wrote:
>
>> Eller ulken for "københavnertorsk". Jeg er vokset op med den
>> betegnelse, og fattede ikke hvorfor der stod "ulk" under den
>> stikkende rædsel i fiskebøgerne.
>
>Hvad er en ulk?
Da jeg var barn i 60'erne, fiskede min bror og jeg sommetider efter
skrubber og småtorsk fra havnemoler. Det skete ofte at vi fik en
lortebrun, bredmundet, ca. 20 cm. lang fisk på krogen, med skarpe
og vistnok giftige pigge på alle finnerne, nærmest en proletarudgave
af en japansk dragefisk. Vi måtte have de voksnes hjælp til at få
den af krogen med tykke arbejdshandsker. Fisken blev altid kaldt
københavnertorsk; det var med undren at jeg senere lærte at dens
politisk korrekte navn (for nu at bruge endnu en term vi ikke kendte
dengang) var "ulk".
Mvh/Ole N.
Thomas Nielsen
Det må være fordi ulken har ligeså stor en flab som københavnerne??!! ;-D
Forresten synes jeg, at ulken er ganske smuk at se på (det mener jeg!) - men
noget forbistret lort at få af krogen!
--
Venlig hilsen - en ikke-indfødt københavner ;-)
Thomas Nielsen
(ved emailsvar - fjern "REMOVE" fra min emailadr - jeg prøver at undgå
"spam".)
Ole Nielsby skrev i meddelelsen <689nc9$see$3...@news1.inet.tele.dk>...