Betydningsbærende toner i svensk og norsk?
Claus Tondering
væsentlig for ordets betydning. Et ord kan således radikalt skifte
betydning, afhængigt af om det udtales med stigende, faldende eller
konstant toneleje.
Svensk og norsk har også toner, men de er normalt ikke
betydningsbærende.
Findes der ord på svensk eller norsk der totalt skifter betydning
afhængigt af hvilken tone de udtales med?
--
Claus Tøndering
Klaus Alexander Seistrup
> Svensk og norsk har også toner, men [...]
Har dansk ikke også det? Og er det ikke blot fordi vi "går i det hele
tiden" at vi ikke hører det? En englænder, jeg engang mødte i Israel,
refererede hele tiden til dansk som "that sing-song language of yours".
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/ ]··········································
Claus Tondering
> Claus T skrev:
>
> > Svensk og norsk har også toner, men [...]
>
> Har dansk ikke også det? Og er det ikke blot fordi vi "går i det hele
> tiden" at vi ikke hører det?
Nej, der er en markant forskel. Hvis man fx studerer svensk, bliver
man decideret undervist i om et givet ord skal udtales med accent 1
eller accent 2 (faldende eller stigende tone).
--
Claus Tøndering
Thomas Martin Widmann
Og hvis man studerer dansk, bliver man (forhåbentlig!) decideret
undervist i, om et givet ord skal udtales med stød eller ej. Og stød
er en en tone (kombineret med glottal spænding).
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| Stibo DS | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T³ONF/TÅGEKAMMERET
Otto-Ville Ronkainen
> Findes der ord på svensk eller norsk der totalt skifter betydning
> afhængigt af hvilken tone de udtales med?
"Anden" (fuglen) og "anden" ("ånden") er vel det kanoniske
eksempel for svensk (i Sverige, int har vi såna i Finland
(bortset fra Ålandsøerne m fl)).
Claus Tondering
> Ja. Fx mener jeg, at bønner<>bønder virker lige så godt på norsk som
> på dansk.
Og med hvilken tone udtales så henholdsvis bønner og bønder på norsk?
--
Claus Tøndering
Claus Tondering
> "Anden" (fuglen) og "anden" ("ånden") er vel det kanoniske
> eksempel for svensk
Og fuglen udtales med faldende tone, mens ånden udtales med stigende
tone. Korrekt?
--
Claus Tøndering
Thomas Martin Widmann
> I visse sprog (fx kinesisk) er den tone hvormed et ord udtales,
> væsentlig for ordets betydning. Et ord kan således radikalt skifte
> betydning, afhængigt af om det udtales med stigende, faldende eller
> konstant toneleje.
>
> Svensk og norsk har også toner, men de er normalt ikke
> betydningsbærende.
>
> Findes der ord på svensk eller norsk der totalt skifter betydning
> afhængigt af hvilken tone de udtales med?
Ja. Fx mener jeg, at bønner<>bønder virker lige så godt på norsk som
på dansk.
/Thomas
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> writes:
>
> > Ja. Fx mener jeg, at bønner<>bønder virker lige så godt på norsk som
> > på dansk.
>
> Og med hvilken tone udtales så henholdsvis bønner og bønder på norsk?
Har vi ikke en nordmand i gruppen, der kan beskrive tonerne? Men i
hvert fald har "bønder" såkaldt _einstavingstonelag_, da det kommer af
oldnordisk /bø:ndr/ (og derfor har ordet også stød på dansk), og
"bønner" _tostavingstonelag_ (jeg er ikke sikker på den oldnordiske
form, men den var muligvis "baunur", altså et tostavelsesord).
Chris Nyborg
"Thomas Martin Widmann" <vira...@humulus.daimi.au.dk> skrev i melding
news:yrs9004...@humulus.daimi.au.dk...
> Claus Tondering <c...@filanet.dk> writes:
>
> > Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> writes:
> >
> > > Ja. Fx mener jeg, at bønner<>bønder virker lige så godt på norsk som
> > > på dansk.
> >
> > Og med hvilken tone udtales så henholdsvis bønner og bønder på norsk?
>
> Har vi ikke en nordmand i gruppen, der kan beskrive tonerne? Men i
> hvert fald har "bønder" såkaldt _einstavingstonelag_, da det kommer af
> oldnordisk /bø:ndr/ (og derfor har ordet også stød på dansk), og
> "bønner" _tostavingstonelag_ (jeg er ikke sikker på den oldnordiske
> form, men den var muligvis "baunur", altså et tostavelsesord).
Enstavings- og tostavingstonelag omtales også som tonem 1 og tonem 2 - jeg
bruker det her ettersom det er det jeg hadde i mine lærebøker. Forskjellene
er klarest i sørøstnorsk, så det er gjerne disse dialekter som brukes som
eksempel.
Tonem 1 har en jevn, lav tone (jeg har en tendens til å gå litt opp på
slutten, men det er ikke etter standarden).
Tonem 2 har fallende (høy-lav) tone.
Det finnes nokså mange av disse ordparene - noe eksempler er (med tonem 1
først):
bønder - bønner
tømmer (trevirke) - tømmer (heller ut)
risen (kornsorten) - risen (kjempen)
gassen (på en bil) - gassen (hanngås)
Chris Nyborg
cny...@online.no
Bertel Lund Hansen
[Om toner i talesproget:]
>Har dansk ikke også det?
Nej, det har dansk ikke.
>Og er det ikke blot fordi vi "går i det hele tiden" at vi ikke hører det?
Jeg skal ikke kunne tale for andre, men jeg kan godt indstille
min bevidsthed til at registrere musikken i talesprog. Dansk er
fladt. Man kan komme ud for folk der har lidt mere musik på end
andre, men det er vand ved siden af svensk og norsk. Til den
modsatte side kan du høre danskere der taler helt uden melodi, og
det har jeg aldrig hørt ved f.eks. svenskere eller nordmænd.
>En englænder, jeg engang mødte i Israel,
>refererede hele tiden til dansk som "that sing-song language of yours".
Det skal du ikke tage dig af. Han var umusikalsk, eller udtrykte
sig forkert. Eller også har du tillagt dig en højst usædvanlig
udtale.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Bertel Lund Hansen
>undervist i, om et givet ord skal udtales med stød eller ej. Og stød
>er en en tone
Vel er det ej.
Jens Brix Christiansen
> Findes der ord på svensk eller norsk der totalt skifter betydning
> afhængigt af hvilken tone de udtales med?
Regel: Med akut tonegang (faldende) betyder det "regel" som på dansk.
Med grav(e) tonegang (nærmest hoppende inden for hver stavelse, stigende
til anden stavelse) betyder det "rigel" (som i en lås). Bortset fra
tonegangen er udtalen ens.
Jens Brix Christiansen
>
> Klaus Alexander Seistrup skrev:
>
> [Om toner i talesproget:]
>
> >Har dansk ikke også det?
>
> Nej, det har dansk ikke.
I visse stødløse områder, vist især på Falster, er der vist alligevel
noget om snakken. Der skulle vel ikke være en person fra Stubbekøbing
til stede?
Henrik Astman Jensen
--
Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> skrev .
> Og stød er en en tone (kombineret med glottal spænding).
Jeg mener ikke stødet i sig selv er en tone. Det er en "uregelmæssighed" i stemmelæbernes
svingninger (en slags laryngalisering), og kan derfor selvfølgelig ikke optræde i ustemte lyde (der
må nødvendigvis være "tone" på). Et "stød" kan dække lige fra et totalt lukke i glottis til en svag
ændring i stemmelæbernes svingningsform. Der et sammenfald mellem forekomsterne af de norske og
svenske ordtoner, akcent I og akcent II, og det danske stød i beslægtede ord i de pågældende sprog.
Men fonetisk set mener jeg ikke, man kan sige, at stød er en tone.
Henrik Astman Jensen
Henrik Astman Jensen
Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> skrev
> I visse stødløse områder, vist især på Falster, er der vist alligevel
> noget om snakken. Der skulle vel ikke være en person fra Stubbekøbing
> til stede?
Jeg er oprindeligt fra Nykøbing (Falster), men har masser af stød i min udtale. Informanten skal nok
være en ældre person (end mig (1976'er)) og bosat uden for byområderne.
Henrik Astman Jensen
Klaus Alexander Seistrup
> Dansk er fladt. Man kan komme ud for folk der har lidt mere
> musik på end andre, men det er vand ved siden af svensk og
> norsk.
Det sidste vil jeg give dig ret i - sådan har jeg også altid opfattet de
tre sprog når de høres på baggrund af hinanden. Men jeg må indrømme at
jeg troede (og sikkert stadig tror) at dansk lyder fladt fordi jeg er
vant til melodien og derfor er holdt op med at høre den.
Jeg vil prøve at se om jeg kan huske at lytte efter når jeg hører folk
tale fremover.
(Synes du også at jyder, fx fra Horsens eller Århus taler fladt?)
>> En englænder, jeg engang mødte i Israel, refererede hele
>> tiden til dansk som "that sing-song language of yours".
>
> Det skal du ikke tage dig af. Han var umusikalsk, eller udtrykte
> sig forkert. Eller også har du tillagt dig en højst usædvanlig
> udtale.
Nej, "yours" hentydede til en gruppe af danskere fra både Sjælland og
Jylland...
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
echo '[q]sa[ln0=aln256%Pln256/snlbx]sb3135071790101768542287578439snlbxq'|dc
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann skrev:
>
> >undervist i, om et givet ord skal udtales med stød eller ej. Og stød
> >er en en tone
>
> Vel er det ej.
Prøv at undersøge det tonale forløb - det er en tone. Eli
Fischer-Jørgensen har engang skrevet en artikel om det, men jeg kan
ikke huske referencen. Men tonen ledsages af glottal spænding,
hvilket du klippede væk fra ovenstående! Dansk stød minder utroligt
meget om den vietnamesiske tone, der skrives som en prik under
vokalen.
Claus Tondering
Jeg kan selv med min bedste vilje ikke høre nogen tonal forskel på
mor/mord, guld/gul, hun/hund osv.
--
Claus Tøndering
Thomas Martin Widmann
Claus Tondering
> Claus Tondering <c...@filanet.dk> writes:
>
> > Jeg kan selv med min bedste vilje ikke høre nogen tonal forskel på
> > mor/mord, guld/gul, hun/hund osv.
>
> Hvad hører du så?
En brat afbrydelse af lyden.
--
Claus Tøndering
Thomas Martin Widmann
Enten er du fra Midtsjælland, eller også overdriver du kraftigt. Prøv
at optage dig selv, og lyt til, hvad du faktisk siger.
Opgave for folk med en eller anden form for lydprocesseringssoftware på
deres computer: Optag en ord med stød, fx "mand". Afspil lyden
baglæns. Hvis din udtale minder om min, skulle du nu gerne høre et
ord _med stød_! Hvis det danske stød var et glottalt lukke, ville
dette naturligvis ikke være tilfældet.
Bertel Lund Hansen
>(Synes du også at jyder, fx fra Horsens eller Århus taler fladt?)
Jeg har ikke overvejet at lytte efter en melodiforskel på dee
forskellige dialekter, men de er alle flade. Er der en forskel,
er den indenfor et lille tonespand.
Men der er individuelle variationer. Da jeg for ikke så længe
siden diskuterede i en svendk sproggruppe og mødte postulatet at
dansk havde lige så meget melodi som svensk og norsk, lyttede jeg
til nogle speakere i tv. Ved den første var der noget mere melodi
på end jeg havde forventet, men det var et enkeltstående
eksempel. Ophidsede sportsjournalister er naturligvis en
undtagelse, men deres sprog skal vi vist helst ikke tage som
model.
Bertel
--
Jeg har haft kuk i min e-mail-ekspedition i en lille uges tid.
Hvis du har sendt noget (halv)vigtigt, så skriv venligst igen.
Bertel Lund Hansen
>Prøv at undersøge det tonale forløb - det er en tone.
Det kan jeg ikke med min bedste vilje høre. Jeg kan ikke afvise
at der på en computerudskrift af frekvensforløbet er en kortvarig
værdi med forhøjet frekvens, men det er i så fald uhørligt kort.
Jeg er vant til at opfatte meget kortvarige toner.
Helge S
Thomas Martin Widmann skrev i meddelelsen ...
>Prøv at undersøge det tonale forløb - det er en tone. Eli
>Fischer-Jørgensen har engang skrevet en artikel om det, men jeg kan
>ikke huske referencen. Men tonen ledsages af glottal spænding,
Det er fristende at betragte det danske stød som en slags tone, både på
grund af den tonale korrespondance til svensk og norsk og fordi vi
traditionelt regner stød for en del af prosodien. Det kan retfærdiggøre ved
at stødet forudsætter tryk. Tryktab medfører stødtab.I nogle kinesiske
dialekter er det der kaldes for toner faktisk ikke stort andet end glotalt
lukke. Der er også helt rigtig når Thomas skriver:
>hvilket du klippede væk fra ovenstående! Dansk stød minder utroligt
>meget om den vietnamesiske tone, der skrives som en prik under
>vokalen.
- forudsat at der er tale om nordvietnamesisk/Hanoidialekt. Men denne tone
optræder sammen med et lavt toneleje før lukket og et højt toneleje efter
lukket. Det ligner til forveksling sydsjællandsk/midtsjællandsk stød med
tilbageslag. Prøv at få en af de indfødte til at sige Ha-aslev eller bar-arn
(barn) - første stavelse udtalt med lav tone og sidste stavelse med et
højere toneleje. (I de andre danske dialekter er det glotale lukke mindre
drastisk, tit kun en kortvarig ubalance i stemtheden.)
Dansk stød kan også følge et bestemt tonemønster. Det er fordi stød
forekommer med hovedtryk eller bitryk og det tonale mønster der er knytter
tryk. På dansk bruger vi nemlig ikke toner til at betydningsadskille ord
men derimod til at vise tryk, idet trykstærke stavelser har en bestemt
placering i et tonalt mønster (en trykgruppe). Bemærk at det ikke er det
samme som intonation.
Derfor synes jeg det er mest praktisk at sige at stød ikke er tonalt i sig
selv.
Helge S
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann skrev:
>
> >Prøv at undersøge det tonale forløb - det er en tone.
>
> Det kan jeg ikke med min bedste vilje høre. Jeg kan ikke afvise
> at der på en computerudskrift af frekvensforløbet er en kortvarig
> værdi med forhøjet frekvens, men det er i så fald uhørligt kort.
> Jeg er vant til at opfatte meget kortvarige toner.
Det er meget svært at høre toner i sprog præcist (især i modersmålet),
selv man er specielt trænet (altså er fonetiker). Så man er nødt til
at bruge maskiner for at undersøge den slags spørgsmål.
Og i øvrigt har alle ord i alle sprog tonale forløb; det, der
adskiller tonalsprog, er, at de tonale forløb er betydningsbærende.
Der er vist tre holdninger til det danske stød:
1) Det er et glottalt lukke, altså en form for konsonant.
Jeg mener, det gælder for nogle sjællandske dialekter.
2) Det er især glottal spænding/"creaky voice" eller noget i den
stil. Det er der bestemt noget om.
3) Det er en tone. Her har undersøgelser altså vist, at der er en
betydelig forskel på ord med og uden stød.
Bertel Lund Hansen
>Det er meget svært at høre toner i sprog præcist (især i modersmålet),
Nej, ikke den slags toner der skal på bordet når vi snakker om
hvorvidt dansk er et fladt sprog.
Hvis der findes en ultrkort hævning af frekvensen ved et stød, så
er det ikke noget der får dansk til at skifte status fra fladt
til syngende.
Den undersøgelse du omtaler, tog den hensyn til forskellen mellem
jysk og sjællandsk? Jeg kan stadig høre min kusine sige "Kom'mer
du nu'u" med tydeligt toneskift på det sidste u (omend selv den
hævning på måske en heltone ikke er nok til at jeg vil kalde det
syngende).
>selv man er specielt trænet (altså er fonetiker).
Jeg vil tro at musikere hører det bedre, men det er et gæt.
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann skrev:
>
> >Det er meget svært at høre toner i sprog præcist (især i modersmålet),
>
> Nej, ikke den slags toner der skal på bordet når vi snakker om
> hvorvidt dansk er et fladt sprog.
Det er heller ikke det, vi diskuterer. Vi diskuterer
(jvf. overskriften), om dansk har betydningsbærende toner.
> Hvis der findes en ultrkort hævning af frekvensen ved et stød, så
> er det ikke noget der får dansk til at skifte status fra fladt
> til syngende.
Naturligvis ikke. Faktisk er det mit indtryk, at tonalsprog har
mindre intonation end ikke-tonalsprog (da de skal bruge tonerne til
noget fornuftigt).
> Den undersøgelse du omtaler, tog den hensyn til forskellen mellem
> jysk og sjællandsk? Jeg kan stadig høre min kusine sige "Kom'mer
> du nu'u" med tydeligt toneskift på det sidste u (omend selv den
> hævning på måske en heltone ikke er nok til at jeg vil kalde det
> syngende).
Jeg kan ikke huske detaljerne. Men det vil jeg tro.
> >selv man er specielt trænet (altså er fonetiker).
>
> Jeg vil tro at musikere hører det bedre, men det er et gæt.
Jeg aner det ikke.
Klaus Ole Kristiansen
>Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> writes:
>> Claus Tondering <c...@filanet.dk> writes:
>>
>> > Jeg kan selv med min bedste vilje ikke høre nogen tonal forskel på
>> > mor/mord, guld/gul, hun/hund osv.
>>
>> Hvad hører du så?
>En brat afbrydelse af lyden.
For mig lyder stød som et ekstra kraftigt tryk.
Klaus O K
Per Hagwall
Claus Tondering wrote in message <5yr9dwu...@ct.local.filanet.dk>...
Anden [fuglen] uttalas rakt, med samma betoning (obetonat, stigande eller
fallande beroende på sammanhang) på båda stavelserna.
Hvis betoningen skiljer sig mellan stavelserna blir det anden [ånden].
På samma måte;
samma betoning: vaken (hulet i isen) olika betoning: vaken (sover
ikke)
/mvh Per
Jens Stengaard Larsen
> Claus Tondering <c...@filanet.dk> writes:
>
> > I visse sprog (fx kinesisk) er den tone hvormed et ord udtales,
> > væsentlig for ordets betydning. Et ord kan således radikalt skifte
> > betydning, afhængigt af om det udtales med stigende, faldende eller
> > konstant toneleje.
> >
> > Svensk og norsk har også toner, men de er normalt ikke
> > betydningsbærende.
> >
> > Findes der ord på svensk eller norsk der totalt skifter betydning
> > afhængigt af hvilken tone de udtales med?
>
> Ja. Fx mener jeg, at bønner<>bønder virker lige så godt på norsk som
> på dansk.
Er du sikker på, d'et ikke udtales på norsk? Jeg sad engang med en
svensker og prøvede at finde korresponderende ordpar der skelnes
udelukkende med stød på dansk og tone på svensk, men det lykkedes
vist ikke ("buren" på svensk betyder både "buret" og "båret" - dem
fandt vi et par stykker af).
--
Jens S. Larsen
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann:
>
> > Claus Tondering <c...@filanet.dk> writes:
> >
> > > I visse sprog (fx kinesisk) er den tone hvormed et ord udtales,
> > > væsentlig for ordets betydning. Et ord kan således radikalt skifte
> > > betydning, afhængigt af om det udtales med stigende, faldende eller
> > > konstant toneleje.
> > >
> > > Svensk og norsk har også toner, men de er normalt ikke
> > > betydningsbærende.
> > >
> > > Findes der ord på svensk eller norsk der totalt skifter betydning
> > > afhængigt af hvilken tone de udtales med?
> >
> > Ja. Fx mener jeg, at bønner<>bønder virker lige så godt på norsk som
> > på dansk.
>
> Er du sikker på, d'et ikke udtales på norsk?
Fra no.fag.spraak.diverse (Message-ID:
<WKQv4.5503$6b1....@news1.online.no>):
> De uttala altso "bønder" og "bønner" ulikt? Kvat er detta "stød" som
> eg høyrer so mykje um? :)
Tyder det ikke på, at det også virker på norsk? ;-)
> Jeg sad engang med en svensker og prøvede at finde korresponderende
> ordpar der skelnes udelukkende med stød på dansk og tone på svensk,
> men det lykkedes vist ikke ("buren" på svensk betyder både "buret"
> og "båret" - dem fandt vi et par stykker af).
Bokmål er nu også noget tættere på dansk end svensk.
Chris Nyborg
"Jens Stengaard Larsen" <je...@cphling.dk> skrev i melding
news:38C17C20...@cphling.dk...
> Thomas Martin Widmann:
>
> > Claus Tondering <c...@filanet.dk> writes:
> >
> > > I visse sprog (fx kinesisk) er den tone hvormed et ord udtales,
> > > væsentlig for ordets betydning. Et ord kan således radikalt skifte
> > > betydning, afhængigt af om det udtales med stigende, faldende eller
> > > konstant toneleje.
> > >
> > > Svensk og norsk har også toner, men de er normalt ikke
> > > betydningsbærende.
> > >
> > > Findes der ord på svensk eller norsk der totalt skifter betydning
> > > afhængigt af hvilken tone de udtales med?
> >
> > Ja. Fx mener jeg, at bønner<>bønder virker lige så godt på norsk som
> > på dansk.
>
> Er du sikker på, d'et ikke udtales på norsk?
Det uttales ikke på sørøstnorsk, som omfatter dialektene der
toneforskjellene er mest framtredende. Når jeg sier 'bønder' er det ikke
antydning til d-lyd. Jeg tror man skal kunne finne andre dialekter der de
gjør det, men jeg tviler på at det da er noen særlig toneforskjell.
Chris Nyborg
cny...@online.no
Jens Stengaard Larsen
> Jens Stengaard Larsen <je...@cphling.dk> writes:
> > Er du sikker på, d'et ikke udtales på norsk?
>
> Fra no.fag.spraak.diverse (Message-ID:
> <WKQv4.5503$6b1....@news1.online.no>):
>
> > De uttala altso "bønder" og "bønner" ulikt? Kvat er detta "stød" som
> > eg høyrer so mykje um? :)
>
> Tyder det ikke på, at det også virker på norsk? ;-)
Næh, det kan da lige så godt være fordi den du citerer godt ved at
d'et er forsvundet i den danske udtale af "bønder", og nu spekulerer
på hvordan der stadig kan være udtaleforskel til "bønner".
--
Jens S. Larsen
Otto-Ville Ronkainen
> <WKQv4.5503$6b1....@news1.online.no>):
> > De uttala altso "bønder" og "bønner" ulikt? Kvat er detta "stød" som
> > eg høyrer so mykje um? :)
> Tyder det ikke på, at det også virker på norsk? ;-)
Beito: Nynorsk grammatikk: "§ 55. ld > ll, mb > mm, nd > nn: Desse
assimilasjonane høyrer vel helst til sein gno. og mno. tid, og dei
er ikkje gjennomførte i målføra; mest av desse assimilasjonane har
vi aust og nord i landet. I samsvar med uassimilerte målføreformer
og normal gno. gjennomførte Aasen skrivemåten utan assimilasjon.
Seinare rettskrivingsendringar har ført inn somme assimilerte
former. [døme]"
Og "bønner" kan òg heita "bauner"...
Rune Zedeler
> > Svensk og norsk har også toner, men [...]
>
> Har dansk ikke også det? Og er det ikke blot fordi vi "går i det hele
Tjoh. Vi har jo i hvert fald den danske ironi.
Hvis man udbryder "Lækkert" så er det vel tonen, der angiver om man er
ironisk ("Føj for pokker") eller ej ("Uhm").
Så er der låneordet OK (udtalt på engelsk), der har et utal af betydninger
udfra udtalemåden. Ex. "Jeg har forstået hvad du siger", "Det vil jeg gerne
gøre", "Jeg har ikke lyst, men jeg skal nok gøre det alligevel", "Jeg tror
ikke jeg forstår, uddyb venligst", "Lad mig opsummere", "Det vidste jeg
faktisk ikke, der kan man bare se", osv.)
--
-Rune
Bertel Lund Hansen
>Tjoh. Vi har jo i hvert fald den danske ironi.
Dansk udtales ikke med computerstemme, men generelt er dansk et
fladt sprog. Selv om vi selv synes at vi sætter toner på, så er
vi ikke en gang tæt på de norske bjerge og dale i deres udtale.
Det kan kun lige blive til lidt Ejer Bavnehøj.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Henry Vest
> Dansk udtales ikke med computerstemme, men generelt er dansk et
> fladt sprog. Selv om vi selv synes at vi sætter toner på, så er
> vi ikke en gang tæt på de norske bjerge og dale i deres udtale.
> Det kan kun lige blive til lidt Ejer Bavnehøj.
Ja, det er sjovt at de skandinaviske sprog er som landskabet i de
pågældende lande. Dansk er fladt, norsk er meget "op og ned" og
svensk er vel nærmest sådan lidt midt imellem.
Henry
Paul Juhl
>Dansk udtales ikke med computerstemme, men generelt er dansk et
>fladt sprog. Selv om vi selv synes at vi sætter toner på, så er
>vi ikke en gang tæt på de norske bjerge og dale i deres udtale.
Mærkeligt nok er det det der stadig skurrer (det er måske ikke det rigtige
ord) i mine ører når jeg fx hører DR nyheder på nettet. Da jeg først
begyndte og lytte en gang imellem for at par år siden, troede jeg at det
bare var en dum flad affecteret "DR-speaker talemåde." Men det varede ikke
længe før jeg blev klar over at sådan taler man dansk i Danmark. Jeg tror
også det er mig der har forandret mig mere i det sidste halve århundrede end
det danske sprog.
Min bror har fortalt mig at da han besøgte Danmark sidste år - og troede at
han talte almindeligt, hvis ikke perfekt, dansk - var der en der sagde til
ham, "Du taler sandelig helt godt dansk ... hvor kommer du fra?" Jeg tror
problemet var at udtalen ikke var flad nok.
>Det kan kun lige blive til lidt Ejer Bavnehøj.
Det navn ringer en klokke i mit hovede, men jeg kan ikke huske hvem det er.
Eller *hvad* det er?
--
Paul i Nova Scotia
Bo Hansen
Paul Juhl skrev
> >Ejer Bavnehøj.
>
> Det navn ringer en klokke i mit hovede, men jeg kan ikke huske hvem det er.
> Eller *hvad* det er?
Ejer Bavnehøj er Danmarks højeste punkt - hvilket vil sige en bette bakke.
Den ligger 9 km sydvest for Skanderborg og er 170,95 m "høj" ifølge mit
leksikon.
Bo H.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Ejer Bavnehøj er Danmarks højeste punkt - hvilket vil sige en bette bakke.
>Den ligger 9 km sydvest for Skanderborg og er 170,95 m "høj" ifølge mit
>leksikon.
Yding Skovhøj er nu højere - nemlig hele 173 m. over havets overflade.
--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Selv om vi selv synes at vi sætter toner på, så er vi ikke en gang tæt
^^^^^^^
Er den gyldig? Jeg spørger fordi, jeg bare i dag har set den optræde to
gange hos folk, jeg ellers regner for meget sikre sprogbrugere.
Robert Piil
<hob...@post1.tele.dk> wrote:
>Yding Skovhøj er nu højere - nemlig hele 173 m. over havets overflade.
Kort og matrikelstyrelsen skriver:
___________
Højeste steder i Danmark
Spørgsmålet om, hvilket punkt der anses for at være Danmarks højeste
er, hvor mærkeligt det end lyder, ret kompliceret og virkelig et
definitionsmæssigt problem.
En bronzealderhøj på Yding Skovhøj gør denne lidt højere end Ejer
Bavnehøj; men accepteres kunstige punkter, er der mange menneskeskabte
genstande, der rangerer højere end disse to bakker.
For den faste jordoverflade:
Ejer Bavnehøj Jylland 170,95 m
Yding Skovhøj Jylland 170,89 m
Rytterknægten Bornholm 162 m
Himmelbjerget Jylland 147 m
Aborrebjerg Møn 143 m
Frøbjerg Bavnehøj Fyn 131 m
Gyldenløveshøj Sjælland 126 m
Bavnehøj Falster 44 m
Bavnehøj (ved Birket) Lolland 30 m
Andre høje steder i Danmark:
TV-tårnet ved Århus 320 m
Hove-senderen 300 m
Gladsaxe-senderen 220 m
Domus Vista på Roskildevej ved København 92 m
De to pyloner ved Østbroen over Storebælt er 254 m høje. Til
sammenligning måler Lillebæltsbroens pyloner 120 m, og Farøbroens 95
m.
_________
mvh Robert Piil
--
Http://www.image.dk/~rpiil/
Havfiskeside opdateret 13/3
Skak på usenet -> news:dk.fritid
Bo Hansen
Rasmus Underbjerg Pinnerup <hob...@post1.tele.dk> skrev
>
> Yding Skovhøj er nu højere - nemlig hele 173 m. over havets overflade.
Er det målt ved lavvande? Mit leksikon siger 172,66 m. (bemærk
præcisionen). Men o.k. det er så også højere end Bavnehøjs 170,95 m.
Striden om hvilken af de to nabobakker, der er højest, har raset i mange
år.
Stormfulde højder!
Bo H.
Finn Guldmann
> Ejer Bavnehøj er Danmarks højeste punkt - hvilket vil sige en bette bakke.
> Den ligger 9 km sydvest for Skanderborg og er 170,95 m "høj" ifølge mit
> leksikon.
>
Og ligger, ikke så langt, fra Yding Skovhøj, der er 173 meter høj.
--
MVH Finn Selvfølgelig siger vi nej til at skifte vores krone ud
med euro'en. Enhver fornuft byder os at blive udenfor det system.
Så står vi også med Europa's stærkeste valuta, når systemet bryder
sammen fordi så mange lande ikke kan enes om en fælles mønt.
Bertel Lund Hansen
>Kort og matrikelstyrelsen skriver:
Interessant. Almindingen på Bornholm har det højeste udsigtspunkt
der er tilgængeligt for offentligheden, nemlig det tårn der
ligger derinde. Er det ikke Kongetårnet det hedder?
Bertel Lund Hansen
>Er den gyldig?
Der er ikke noget der staves "engang" eller "ingengang" i RO. Var
det det du mente?
Et sæt ^ efterlader mig altid i tvivl om hvad der menes. Hvem ved
hvilken font de er skrevet i?
(og jeg kan endda let skifte mellem fast font og min normale
skrifttype)
Klaus Alexander Seistrup
> Der er ikke noget der staves "engang" eller "ingengang" i RO. Var
> det det du mente?
$ ro engang
engang adv., konj.; der var engang; engang i fremtiden; tænk engang; \
sådan er det nu engang; det har jeg ikke engang tænkt på; engang han \
var på vej til Forum, hændte der noget mærkeligt; (jf. en gang).
$
//Klaus
--
ls: .signature: No such file or directory
Byrial Jensen
>Bertel Lund Hansen <ber...@nospam.dk> mælte sligt:
>
>>Selv om vi selv synes at vi sætter toner på, så er vi ikke en gang tæt
> ^^^^^^^
>
>Er den gyldig?
Nej, det burde være skrevet i ét ord i citatet ovenfor.
>Jeg spørger fordi, jeg bare i dag har set den optræde to
>gange hos folk, jeg ellers regner for meget sikre sprogbrugere.
Tænker du mon på mig som brugte "en gang" to gange i går:
"Nej, og endnu en gang nej."
(fra <URL: news:slrn8ed5e5...@ask.ask>)
"Endnu en gang [...]: Slå op i ordbogen"
(fra <URL: news:slrn8effgb....@ask.ask>
"Engang" er et ubøjeligt bi- eller bindeord, mens "(en) gang" er et
navneord.
En måde som kan bruges til at kende forskel, er at prøve at sætte
"gang" flertal og se om det giver mening:
- og så er vi ikke to gange tæt på (dur ikke: brug "engang")
- nej, og endnu to gange nej (o.k.: brug "en gang")
- endnu to gange: ... (o.k.: brug "en gang")
(Note påsat ved korrekturlæsningen: Hvis jeg kun havde brugt
"en gang" en gang i går, kunne jeg have skrevet:
"Tænker du mon på mig som brugte "en gang" en gang i går"
Men hvis jeg ikke var interesseret i at tælle antal gange, men
ville sige at jeg havde skrevet sådan på et eller andet tidspunkt
i går, kunne jeg også have skrevet:
"Tænker du mon på mig som brugte "en gang" engang i går"
Stavemåden kan således afgøre betydningen).
--
Byrial
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Der er ikke noget der staves "engang" eller "ingengang" i RO.
Jo, i hvert fald i min RO.
>Var det det du mente?
Nej, jeg mente, at "en gang" i den skrevne sætning burde have været
"engang".
>Et sæt ^ efterlader mig altid i tvivl om hvad der menes. Hvem ved
>hvilken font de er skrevet i?
De er altid (eller bør i hvert fald være) skrevet i en fixed-width font,
ganske som når man forsøger sig udi ASCII-tegninger. Ellers er det jo
rent tilfældigt, om modtageren kan se dem.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <hob...@post1.tele.dk> skrev:
>>Jeg spørger fordi, jeg bare i dag har set den optræde to
>>gange hos folk, jeg ellers regner for meget sikre sprogbrugere.
>
>Tænker du mon på mig som brugte "en gang" to gange i går:
Nej, jeg tænker egtl. på Bertel og "Gads Bibel Leksikon" (sic!), der på
trods af navnet på omslaget præsterer en ganske god retskrivning i
artiklerne.
>Stavemåden kan således afgøre betydningen).
Takker for udredningen. Det er sådan noget, som man nærmest kan
fornemme, men ikke helt kan sætte på regler.
Nis Jørgensen
>Interessant. Almindingen på Bornholm har det højeste udsigtspunkt
>der er tilgængeligt for offentligheden, nemlig det tårn der
>ligger derinde. Er det ikke Kongetårnet det hedder?
Jo. Jeg kan ikke huske, hvilken konges besøg det blev bygget til.
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.
kautaq
> Kort og matrikelstyrelsen skriver:
> Spørgsmålet om, hvilket punkt der anses for at være Danmarks højeste
> er, hvor mærkeligt det end lyder, ret kompliceret og virkelig et
> definitionsmæssigt problem.
> En bronzealderhøj på Yding Skovhøj gør denne lidt højere end Ejer
> Bavnehøj; men accepteres kunstige punkter, er der mange menneskeskabte
> genstande, der rangerer højere end disse to bakker.
Nemlig, en gravhøj er menneskeskabt og derfor kan Yding Skovhøj
ikke accepteres som danmarks højeste punkt.
> For den faste jordoverflade:
> Ejer Bavnehøj Jylland 170,95 m
> Yding Skovhøj Jylland 170,89 m
Hverken eller; det er underligt at KMS ikke har denne her med:
Møllehøj: Danmarks højeste naturlige punkt, 171 m o.h;
ligger nær Ejer Bavnehøj og yding Skovhøj. Den
sidstnævntes officielle højde er ganske vist 172,66 m,
men heri er medregnet en gravhøj på toppen.
©Lademanns leksikon 1995
> TV-tårnet ved Århus 320 m
Jaah, Søsterhøj.
Hvis man alligevel drøner op og nad ad motorvejen i Østjylland,
så skulle man prøve at dreje fra ved Ejer Bavnehøj, det er kun
5 min. hver vej - fantastisk udsigt oppe fra tårnet.
Ved Silkeborg afkørslen: kør mod Silkeborg, ca 15 min. drej til
højre mod Sorring, fortsæt ad en lille vej ved missionshuset -
fantastisk udsigt over næsten hele Østjylland.
En gravhøj findes længere oppe, der er offentlig adgang og
udsigten er noget bedre. Oldtidshøjen har været anvendt som en
slags bunker under 2. verdenskrig.
--
Mike
They said it could'nt happen here... and it did'nt.
Tom Wagner
wrote:
>Ved Silkeborg afkørslen: kør mod Silkeborg, ca 15 min. drej til
>højre mod Sorring, fortsæt ad en lille vej ved missionshuset -
>fantastisk udsigt over næsten hele Østjylland.
>En gravhøj findes længere oppe, der er offentlig adgang og
>udsigten er noget bedre. Oldtidshøjen har været anvendt som en
>slags bunker under 2. verdenskrig.
Jeg fulgte dit råd og har i eftermiddag nydt den flotte udsigt fra
Sorring Loddenhøj (staves også Låddenhøj på et af skiltene).
Missionshuset er en af de tristeste bygninger jeg har set, men det er
jo heller ikke, det ydre, det kommer an på.
Gravhøjen er fra den ældre bronzealder (1800 - 1000 f.Kr.) og har
aldrig været udgravet. Men jeg forstår ikke det med bunkeren. Tror du
ikke, at den har ligget ca. 100 m. derfra, der hvor nu TeleDanmarks
fjernsynstårn står og skæmmer? Man lægger vel ikke en bunker midt i en
gravhøj?
Forårs hilsener fra Tom - og hans hund ("gålden ret river"!), der også
nød turen!
Tom Wagner
wrote:
>Så vidt min erindring rækker, er der en lille firkantet murstensbygning
>på toppen af højen med et lille hul igennem, på den er der et skilt
>hvor der står noget om tyskernes anvendelse af stedet under krigen.
Ja, der er et lille rødt murstensfundament. På skiltet står noget med
at det er et af Geodætisk Instituts målepunkter eller noget lignende.
Jeg så ikke noget om nogen bunker. Men det betyder ikke, at jeg
påstår, at du ikke kunne have ret,,,
Jeg slog 'lodden' op - tænkte ikke på, at det i denne forbindelse
simpelthen betød bevokset.
Tom
kautaq
> Gravhøjen er fra den ældre bronzealder (1800 - 1000 f.Kr.) og har
> aldrig været udgravet. Men jeg forstår ikke det med bunkeren. Tror du
> ikke, at den har ligget ca. 100 m. derfra, der hvor nu TeleDanmarks
> fjernsynstårn står og skæmmer? Man lægger vel ikke en bunker midt i en
> gravhøj?
Så vidt min erindring rækker, er der en lille firkantet murstensbygning
på toppen af højen med et lille hul igennem, på den er der et skilt
hvor der står noget om tyskernes anvendelse af stedet under krigen.
Nu er jeg blevet i tvivl om hvad der står, men når lejlighed byder
sig, vil jeg undersøge sagen.
> Forårs hilsener fra Tom - og hans hund ("gålden ret river"!), der også
> nød turen!
Høj sol over tårnet på Ejer Bavnehøj i dag - skulle jeg hilse og sige.
--
Mike
Møllehøj er højest :-)
kautaq
> > hvor der står noget om tyskernes anvendelse af stedet under krigen.
> Jeg så ikke noget om nogen bunker. Men det betyder ikke, at jeg
> påstår, at du ikke kunne have ret,,,
Jeg skal nok komme med en forklaring, så snart min rute krydser
Sorring næste gang.
> Jeg slog 'lodden' op - tænkte ikke på, at det i denne forbindelse
> simpelthen betød bevokset.
Ja, vi må hellere holde os til sproget.
Mike
kautaq
> Ja, der er et lille rødt murstensfundament. På skiltet står noget med
> at det er et af Geodætisk Instituts målepunkter eller noget lignende.
> Jeg så ikke noget om nogen bunker. Men det betyder ikke, at jeg
> påstår, at du ikke kunne have ret,,,
Kl 9:30 i morges, i tåge og dis på Sorring Loddenhøj.
På turistinformationsskiltet ved foden af højen:
"Højen har aldrig været udgravet, bla bla bla bla....
Til sidst i teksten står der følgn:
"Fredningsloven, der beskytter gravhøjene mod indgreb, blev
vedtaget 1937. Men selv efter den tid er der sket bevidtse
beskadigelser af højene, bl.a. byggede tyskerne under 2.
verdenskrig en forsvarsstilling ind i Sorring Loddenhøj."
Hvad en forsvarsstilling i dette tilfælde er for en ting, ved
jeg ikke, men det var det jeg kaldte "en slags bunker".
--
Mike