Hvor stammer det fra?
Nielsen
Når nu vi siger ''Lars tyndskids marker'' - hvor stammer dette ordsprog fra
og hvorfor lige Lars og hans dårlige mave?
Hvorfor en mark og ikke en sø?
Hvor gammel er dette ordsprog og hvad er historien bag det?
På forhånd tak for gode svar :-)
Vh Nielsen
X-postet i dk.kultur.litteratur, dk.kultur.sprog
Bertel Lund Hansen
>Når nu vi siger ''Lars tyndskids marker'' - hvor stammer dette ordsprog fra
>og hvorfor lige Lars og hans dårlige mave?
Det er "Lars Tyndskid".
>Hvorfor en mark og ikke en sø?
Det er nok fordi man traditionelt har brugt bønder som
dummepetere (og hvorfor lige Peter? og hvorfor slår man til
Søren?).
>Hvor gammel er dette ordsprog og hvad er historien bag det?
Jeg har ikke hørt det før i nyere tid, hvilket vil sige fra midt
i firserne. Jeg aner ikke hvor det kommer fra. Jeg forestiller
mig at det er i slægt med "klokken lort om natten" som sådan set
heller ikke giver nogen mening, men alligevel er et fedt udtryk.
Eder trækker primært på tre emneområder: sex, religion og
lokumsgloser. De to eksempler er vel ikke eder, men alligevel i
slægt dermed.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Herluf Holdt, 3140
> [''Lars tyndskids marker'']
> Hvor gammel er dette ordsprog [...]
Jeg hørte det allerede midt i 1950'erne i Vestsjælland.
Efterhånden er jeg godt træt af dette udslidte udtryk.
Det minder mig lidt om det andet gammelt udtryk. Et
sted kan være langt ude på landet at kragerne vender,
eller at de må have madpakke med derud.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Per Vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> wrote in message
news:427093eb$0$176$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Per V
David T. Metz
>>sted kan være langt ude på landet at kragerne vender,
>>eller at de må have madpakke med derud.
>>
>
> Endnu et af slagsen: "Der hvor husene står ude om natten."
Eller "hvor verden er forlænget med brædder", blev senere til " ...
atomaffald".
David
Bo Braendstrup
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jeg har ikke hørt det før i nyere tid, hvilket vil sige fra midt
> i firserne. Jeg aner ikke hvor det kommer fra. Jeg forestiller
> mig at det er i slægt med "klokken lort om natten" som sådan set
> heller ikke giver nogen mening, men alligevel er et fedt udtryk.
Nu om dage siger unge mennesker "klokken kvart i kvalme".
/Bo.
Alex Linaa
news:427097d5$0$73768$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Endnu et af slagsen: "Der hvor husene står ude om natten."
Den har jeg hørt som: "Derude hvor man tager husene ind om natten"
En endnu værre: "Der hvor verden er forlænget med gulvbrædder" ;o)
/Alex
Tom Wagner
"Nielsen" <thefutu...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:82e64$42708d2f$3e3d903a$22...@news.arrownet.dk...
> Hvor gammel er dette ordsprog og hvad er historien bag det?
Sådanne udtryk eller talemåder kan være malende, men fortjener ikke
betegnelsen ordsprog.
Hilsen Tom
Mads
<herlufho...@privat.dk> wrote:
> Et sted kan være langt ude på landet at kragerne vender,
>eller at de må have madpakke med derud.
Er det ikke mågerne der skal have madpakke med?
Sådan har jeg ihvertfald hørt den.
mvh Mads
Eliasen
"Bo Braendstrup" <b...@oersted.dtu.dk> wrote in message
news:4270A229...@oersted.dtu.dk...
>
>
>
> Nu om dage siger unge mennesker "klokken kvart i kvalme".
>
Eller "klokken lidt over Pi".
--
Eliasen
Kasper Simonsen
>
> Sådan har jeg ihvertfald hørt den.
Eller herude hvor grisene flyver med nummerplader :)
Nielsen
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:8l31711ar295vadik...@news.stofanet.dk...
>>Når nu vi siger ''Lars tyndskids marker'' - hvor stammer dette ordsprog
>>fra
>>og hvorfor lige Lars og hans dårlige mave?
> Det er "Lars Tyndskid".
Og hvem var så "Lars tyndskid"? *s*
Vh Nielsen
Johansen
> Jeg hørte det allerede midt i 1950'erne i Vestsjælland.
Laver du sjov?
Jeg ville som Bertel sige at det kom frem midt i 1980'erne. Jeg kan slet
ikke forestille mig at 50'ernes pæne ungdom ville bruge så direkte latrinære
udtryk, og at de oven i købet skulle gøre det på Vestsjælland - hvor alt var
Lars Tyndskids marker på det tidspunkt - virker også utroligt. (Men du må jo
vide det bedst.)
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
[Lars Tyndskids marker]
>> Jeg hørte det allerede midt i 1950'erne i Vestsjælland.
> Laver du sjov?
Nej.
> Jeg ville som Bertel sige at det kom frem midt i 1980'erne. Jeg
> kan slet ikke forestille mig at 50'ernes pæne ungdom ville bruge så
> direkte latrinære udtryk, og at de oven i købet skulle gøre det på
> Vestsjælland - hvor alt var Lars Tyndskids marker på det tidspunkt -
> virker også utroligt. (Men du må jo vide det bedst.)
Godt nok gik min årgang i "flinkeskolen" i 1950'erne, og godt nok var
det i Dianalund (en by med mange kristne diakoner, m.m.), men vi
kunne mange frække ord og udtryk alligevel. Vi lærte også at moderere
vore bandeord og udtryk, når visse voksne lyttede.
Jeg må have hørt Lars Tyndsk.. fra en voksen, og det har *ikke*
været en af vore skolelærere. Jeg skal ved lejlighed spørge min
kammerat, som også er 'diakonsøn' fra Dianalund.
Peter Weis
> Jeg ville som Bertel sige at det kom frem midt i 1980'erne. Jeg kan slet
Jeg erindrer udtrykket fra min spejdertid (DDS, 3. Vesterbro trop), som
sluttede i vinteren '74-'75.
mvh
Peter
Bertel Lund Hansen
>Jeg ville som Bertel sige at det kom frem midt i 1980'erne. Jeg kan slet
>ikke forestille mig at 50'ernes pæne ungdom ville bruge så direkte latrinære
>udtryk
Prøv. Det gjorde de/vi faktisk, men som Herluf skriver, skånede
vi naturligvis eventuelle sarte ører.
--
Poul Erik Jørgensen
news:4272bdd0$0$636$ba62...@nntp02.dk.telia.net
> Jeg ville som Bertel sige at det kom frem midt i 1980'erne. Jeg kan
> slet ikke forestille mig at 50'ernes pæne ungdom ville bruge så
> direkte latrinære udtryk, og at de oven i købet skulle gøre det på
> Vestsjælland - hvor alt var Lars Tyndskids marker på det tidspunkt -
> virker også utroligt. (Men du må jo vide det bedst.)
Jeg mener også jeg først hørte det i 1980'erne. Med garanti ikke før. Jeg
kan med lethed huske da jeg hørte det første gang, og jeg kan huske at jeg
ikke helt var klar over hvad det refererede til (var det et skjult Scherfig-
eller Rifbjerg-citat? Man skulle jo nødig gøre sig til grin).
Men visse udtryk kan jo godt have været regionale, for så siden at brede sig
fx hvis en fjernsynsjournalist får fat i udtrykket.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Tom Wagner
"Nielsen" <thefutu...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:82e64$42708d2f$3e3d903a$22...@news.arrownet.dk...
> Når nu vi siger ''Lars tyndskids marker'' - hvor stammer dette ordsprog
> fra og hvorfor lige Lars og hans dårlige mave?
> Hvorfor en mark og ikke en sø?
Lars er jo sikkert en bonderøv, og sådanne findes oftest i nærheden af
marker.
Før i tiden spredte man møg fra både dyr og mennesker på markerne. Rasmus
Rask nævner udtrykket stubbenskider i sin fynske ordsamling fra o. 1800
(kilde Kai Bom).
Mon i øvrigt Ane i kæret ikke var nabo til Lars?
Hilsen Tom
Johansen
> Jeg mener også jeg først hørte det i 1980'erne. Med garanti ikke før.
Jeg hæfter mig ved at "Lars Tyndskids mark" udtrykker en sarkastisk
afstandtagen til det provinsielle som jeg umiddelbart ikke ville forbinde
med 1950'ernes landbrugssamfund.
Dermed ikke sagt at der ikke kunne blive gjort grin med "det landlige". Jeg
har fået genfortalt en samtale mellem en bybo og en der stammede fra landet.
Da de sammen passerede en mark hvorfra der kom en slem lugt af gylle, sagde
byboen til vennen at "nu får du nok hjemve".
/Johansen
Poul Erik Jørgensen
> Jeg hæfter mig ved at "Lars Tyndskids mark" udtrykker en sarkastisk
> afstandtagen til det provinsielle som jeg umiddelbart ikke ville
> forbinde med 1950'ernes landbrugssamfund.
Det er i så fald en afstandtagen fra noget der ligger tilbage i det
førindustrielle landbrug.
Nogen særlig logik er der ikke i udtrykket. Det fascinererer vist blot ved
det vulgære "tyndskid".
Det kunne ligne en københavner-efterligning af "spildte Guds ord på
Balle-Lars".
Bertel Lund Hansen
>Jeg hæfter mig ved at "Lars Tyndskids mark" udtrykker en sarkastisk
>afstandtagen til det provinsielle som jeg umiddelbart ikke ville forbinde
>med 1950'ernes landbrugssamfund.
Næ, der er ingen grund til at knytte det sammen med en bestemt
tidsalder. Det fænomen har altid fandtes.
Johansen
> Det er i så fald en afstandtagen fra noget der ligger tilbage i det
> førindustrielle landbrug.
Ja, sandsynligvis. Jeg har ladet mig fortælle at man i 1950'erne også havde
den nedsættende betegnelse "plovskubbere" om folk der kom fra landet. I
50'erne var den form for pløjning trods alt forældet.
/Johansen
Poul Erik Jørgensen
news:UrRce.618$Fe7....@news000.worldonline.dk
> Det fascinererer vist
Der skal selvfølgelig stå fascinere ... æh fascinerererer ... æh - OK, glem
det!
PEJ
Johansen
> Det fænomen har altid fandtes.
Måske. Jeg savner dog stadig bevis på at udtryk som "Lars Tyndskids mark"
var så udbredte i 1950'erne.
--
/Johansen
Tom Wagner
> Måske. Jeg savner dog stadig bevis på at udtryk som "Lars Tyndskids mark"
> var så udbredte i 1950'erne.
Netop den slags udtryk er jo typisk talesprog, så det er ikke nemt at løfte
bevisbyrden.
I øvrigt vil det ikke være let at få pålidelige resultater ved at spørge os,
der kan huske den tid, da det naturligvis er afgørende, hvilken sociolekt,
den udspurgte har benyttet.
Jeg kan ikke huske det positivt (sic!), men mener bestemt, at det er mest
sandsynligt, at det har været benyttet.
At tilsvarende udtryk har været brugt er jeg helt sikker på - hvorfor
tvivler du på det?
Hilsen Tom
Karin Trabolt
> Jeg må have hørt Lars Tyndsk.. fra en voksen, og det har *ikke*
> været en af vore skolelærere.
Jeg mener at kunne huske at min far har brugt udtrykket omkring 1960, måske
endda tidligere.
Jeg har konsulteret min mor som har klæbehjerne. Hun husker det samme.
--
Karin Trabolt
Johansen
> At tilsvarende udtryk har været brugt er jeg helt sikker på - hvorfor
> tvivler du på det?
Primært pga. tyndskids-delen af udtrykket. Men også fordi flere her - inkl.
mig selv - har vurderet udtrykket til at stamme fra midt-80'erne.
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
Udtrykkene "Lars Tyndskid" og "ude på Lars Tyndskids ydermark"
er med i Politikens slangordbog fra 1982. Denne bog skulle være
baseret på en tidligere udgave fra 1957 af Kaj Bom. Jeg husker
ikke, hvem det er her i gruppen som har denne bog, men det ville
være rart at få tjekket om den har udtrykket.
Tom Wagner
>> At tilsvarende udtryk har været brugt er jeg helt sikker på - hvorfor
>> tvivler du på det?
> Primært pga. tyndskids-delen af udtrykket. Men også fordi flere her -
> inkl.
> mig selv - har vurderet udtrykket til at stamme fra midt-80'erne.
Jeg svarede på "udtryk som..." og skrev omhyggeligt "tilsvarende udtryk" og
har ingen anelse om, dateringen af det konkrete udtryk.
Hilsen Tom
O.H.
<thefutu...@hotmail.com> wrote:
>Hej NG
>
>Når nu vi siger ''Lars tyndskids marker'' - hvor stammer dette ordsprog fra
>og hvorfor lige Lars og hans dårlige mave?
>Hvorfor en mark og ikke en sø?
>Hvor gammel er dette ordsprog og hvad er historien bag det?
>
>På forhånd tak for gode svar :-)
>Vh Nielsen
>
>X-postet i dk.kultur.litteratur, dk.kultur.sprog
>
>
Glem det !
Jeg klapper ører og famler desperat efter remote control når jeg ser
denne total amatør-agtige reklame.
Lad den ikke bide sig fast !
Vht.
Hagen
Peter Brandt Nielsen
> Glem det !
> Jeg klapper ører og famler desperat efter remote control når jeg ser
> denne total amatør-agtige reklame.
> Lad den ikke bide sig fast !
Det er sjovt - telereklamen, som indeholder henvisning til Lars
Tyndskid og hans mark, har ikke været nævnt i tråden før nu, men jeg
har også selv tænkt på den som den seneste brug af udtrykket, jeg har
hørt.
Jeg synes, det er en forholdsvist god reklamefilm, og det er i hvert
fald første gang, jeg har set Lars Tyndskid forsøgt afbildet.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Karin Trabolt
> Det er sjovt - telereklamen, som indeholder henvisning til Lars
> Tyndskid og hans mark, har ikke været nævnt i tråden før nu, men jeg
> har også selv tænkt på den som den seneste brug af udtrykket, jeg har
> hørt.
> Jeg synes, det er en forholdsvist god reklamefilm, og det er i hvert
> fald første gang, jeg har set Lars Tyndskid forsøgt afbildet.
Vil du for en som ikke slider ret meget på sit tv-apparat, røbe hvilken
kanal man kan se reklamen på?
--
Karin Trabolt
Johansen
> Vil du for en som ikke slider ret meget på sit tv-apparat, røbe
> hvilken kanal man kan se reklamen på?
TDC reklamerer vist på alle reklamefinansierende danske tv-kanaler. Nok mest
TV 2.
/Johansen
Peter Brandt Nielsen
> Vil du for en som ikke slider ret meget på sit tv-apparat, røbe
> hvilken kanal man kan se reklamen på?
Senest har jeg set den i biografen. Jeg har ikke styr på, hvilke
tv-kanaler den kan ses på, men det har været en eller flere af de
danske.
Ruth Nielsen
"Peter Brandt Nielsen" skrev i en meddelelse
> Karin Trabolt skrev:
> > Vil du for en som ikke slider ret meget på sit tv-apparat, røbe
> > hvilken kanal man kan se reklamen på?
>
> Senest har jeg set den i biografen. Jeg har ikke styr på, hvilke
> tv-kanaler den kan ses på, men det har været en eller flere af de
> danske.
Jeg har bestemt heller aldrig set den. Nå, men så har du kun godt af at
jeg fik sendt et altfor langt svar oppe i din nystartede tråd. Der er
vist heller ikke nogen andre der tager den op.
Men never mind - den omtalte mark ligger måske midt mellem Sønder
Hakkelse og Esbønderup.
Ruth
Peter Loumann
> Tom Wagner wrote:
>> At tilsvarende udtryk har været brugt er jeg helt sikker på - hvorfor
>> tvivler du på det?
> Primært pga. tyndskids-delen af udtrykket.
Tillægger du ældre tid en større finfølelse? Det er der vist ingen grund
til. Se bare på ældre gadenavne! Øgenavnet Pisserenden om et par gader i
det indre københavn er helt sikkert også ældre.
> Men også fordi flere her - inkl. mig selv - har vurderet udtrykket til at
> stamme fra midt-80'erne.
Den vurdering ligner gætteri.
--
hilsen pl
BJ
"Peter Loumann" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:95fmi9gy3feg$.3hdybpsj9fuo.dlg@40tude.net...
KLIP
> Den vurdering ligner gætteri.
Enig.
Jeg hørte udtrykket af min salig far.
Han var født i 1911.
--
Bjørn J.
BJ
"Nielsen" <thefutu...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:82e64$42708d2f$3e3d903a$22...@news.arrownet.dk...
KLIP
> Hvor gammel er dette ordsprog og hvad er historien bag det?
Den nøjagtige datering kan jeg ikke give dig, men jeg hørte det som barn fra
min salig far (født 1911).
Måske er det hele begyndt som et fynsk øgenavn.
Vi er helt gode til sådan noget.
Lars var gårdmand og spredte gylle (tyndskid) på sine marker.
To øgenavne fra Kerteminde:
Poul Havregrød (han kom i økonomisk uføre og hed herefter aldrig andet).
Arne "avises" datter (pigens far var redaktør på Kerteminde Tidende og pigen
var kun kendt under dette navn i byen).
Tre generationer af mænd: Cigaren (faren), Cerutten (sønnen) ... og Skoddet
(barnebarn).
--
Bjørn J.
Peter Weis
> Den vurdering ligner gætteri.
... og den modsiges af andre observationer.
Jeg kan "positivt" huske det fra en spejderkammerat som jeg ikke har set
siden ca 1974.
mvh
Peter
Johansen
> Den vurdering ligner gætteri.
Jeg vil med interesse følge dine kommende indlæg som forventeligt vil bygge
på et solidt videnskabeligt grundlag.
/Johansen
Per Vadmand
"Ruth Nielsen" <cfs2...@post.cybercity.dk> wrote in message
news:4277d817$0$67256$157c...@dreader2.cybercity.dk...
>
> Men never mind - den omtalte mark ligger måske midt mellem Sønder
> Hakkelse og Esbønderup.
>
>
Og lidt sydøst for Væmmelev-Ubbehage og Smuds-Kedby.
--
Per V.
P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm
Ruth Nielsen
"Per Vadmand" skrev i en meddelelse
>
> "Ruth Nielsen" wrote in message
> > Men never mind - den omtalte mark ligger måske midt mellem Sønder
> > Hakkelse og Esbønderup.
> >
> >
> Og lidt sydøst for Væmmelev-Ubbehage og Smuds-Kedby.
Ha ha ha - I Væmmelev ligger der jo et nonnekloster. Hvad mon der i
tidens løb er foregået dér? Og Smuds-Kedby var måske dér hvor trolden
stod bag et stengærde og sagde: Små små smudskende regn ... ?
Ruth
Ruth Nielsen
"BJ" skrev i en meddelelse
> "Nielsen" skrev i en meddelelse
>
>
> > Hvor gammel er dette ordsprog og hvad er historien bag det?
>
> Den nøjagtige datering kan jeg ikke give dig, men jeg hørte det som
barn fra
> min salig far (født 1911).
>
> Måske er det hele begyndt som et fynsk øgenavn.
>
> Vi er helt gode til sådan noget.
>
> Lars var gårdmand og spredte gylle (tyndskid) på sine marker.
>
> To øgenavne fra Kerteminde:
>
> Poul Havregrød (han kom i økonomisk uføre og hed herefter aldrig
andet).
>
> Arne "avises" datter (pigens far var redaktør på Kerteminde Tidende og
pigen
> var kun kendt under dette navn i byen).
>
> Tre generationer af mænd: Cigaren (faren), Cerutten (sønnen) ... og
Skoddet
> (barnebarn).
Ja den kan jeg ikke slå, med tre generationer, der kører videre på
øgenavne af emner, som om jeg så må sige, er i familie. Den er virkelig
sjov.
De sjoveste jeg selv har på lager er "Peter Komfur" og hans søn
"Hatten". Een af hans venner blev kaldt "Krat-Charles". Og så var der
Mahogni-Carl og Møg-Jens, han boede i "Strygejernet".
Men jeg er kommet i tanker om, at der også var to som gik rundt med et
par rigtig grimme navne, såe ...... du har jo også hørt din far bruge
det.
Vil det virkelig sige, at vi er ved at nå frem til selve personen, som
har lagt navn til talemåden?
Ruth
Ruth Nielsen
"BJ" <dkfrit...@ETsurfpost.dk> skrev i en meddelelse
news:4277df2b$0$173$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
BJ
"Ruth Nielsen" <cfs2...@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:427b3629$0$67256$157c...@dreader2.cybercity.dk...
KLIP ... nogle andre morsomme øgenavne.
> Vil det virkelig sige, at vi er ved at nå frem til selve personen, som
> har lagt navn til talemåden?
Jeg tør ikke sige det med sikkerhed, men øgenavne kan vel også blive til
talemåder.
--
Bjørn J.
Ruth Nielsen
"BJ" skrev i en meddelelse
>
> KLIP ... nogle andre morsomme øgenavne.
>
> > Vil det virkelig sige, at vi er ved at nå frem til selve personen,
som
> > har lagt navn til talemåden?
>
> Jeg tør ikke sige det med sikkerhed, men øgenavne kan vel også blive
til
> talemåder.
Det tror jeg godt de kan, selvom "Maren i kæret" nok mere er blevet det
man kalder 'et fast udtryk', end det er en talemåde.
Men der må vel være flere eksempler, hvor det mere nærmer sig en
talemåde.
Ruth
Ruth
ML-78
> > Primært pga. tyndskids-delen af udtrykket.
>
> Tillægger du ældre tid en større finfølelse? Det er der vist ingen
grund
> til. Se bare på ældre gadenavne! Øgenavnet Pisserenden om et par gader
i
> det indre københavn er helt sikkert også ældre.
I både Århus og Aalborg har der været en Skidengyde, og det var ikke
øgenavne. Jeg mener også at have hørt om et tilsvarende gadenavn i
København.
ML-78
BJ
"ML-78" <dsl7...@vipDELETETHIS.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:42871acc$0$67257$157c...@dreader2.cybercity.dk...
KLIP
> I både Århus og Aalborg har der været en Skidengyde, og det var ikke
> øgenavne. Jeg mener også at have hørt om et tilsvarende gadenavn i
> København.
Gad vide om dette er udsprunget af 'skidne æg' eller for den sags skyld
omvendt..?
--
Bjørn J.
Per Rønne
> "ML-78" <dsl7...@vipDELETETHIS.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:42871acc$0$67257$157c...@dreader2.cybercity.dk...
> > I både Århus og Aalborg har der været en Skidengyde, og det var ikke
> > øgenavne. Jeg mener også at have hørt om et tilsvarende gadenavn i
> > København.
Skidengade. Da jøderne gerne ville bygge en synagoge i København fik de
anvist en grund i netop - Skidengade. Hvor den så stadig ligger.
> Gad vide om dette er udsprunget af 'skidne æg' eller for den sags skyld
> omvendt..?
Næh, gaden var oprindelig en åben kloak, som man så senere overdækkede.
Man kan se en model af København fra reformationstiden, hvor Skidengade
stadig er en sådan kloak.
Skal man finde gaden i dagens Krak skal man dog anvende gadens moderne
navn: Krystalgade:-).
--
Per Erik Rønne
Anders Søe Plougsgaard
Per Rønne skrev
> > > I både Århus og Aalborg har der været en Skidengyde, og det var ikke
> > > øgenavne. Jeg mener også at have hørt om et tilsvarende gadenavn i
> > > København.
>
> Skidengade. Da jøderne gerne ville bygge en synagoge i København fik de
> anvist en grund i netop - Skidengade. Hvor den så stadig ligger.
<klip>
> Skal man finde gaden i dagens Krak skal man dog anvende gadens moderne
> navn: Krystalgade:-).
Ikke langt fra den gamle Skidengade lå i øvrigt Skidentorv (vistnok der hvor
Nørreport Station ligger i dag). København havde i øvrigt også et fattighus
der hed Pjaltenborg. De var vist ikke så forsigtige dengang...
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Per Vadmand
""Per Rønne"" <sp...@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1gwlx1h.1xolect1u764e9N%sp...@husumtoften.invalid...
> Skidengade. Da jøderne gerne ville bygge en synagoge i København fik de
> anvist en grund i netop - Skidengade. Hvor den så stadig ligger.
Hed den ikke "skidenstræde"?
Per Rønne
> ""Per Rønne"" <sp...@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1gwlx1h.1xolect1u764e9N%sp...@husumtoften.invalid...
>
> > Skidengade. Da jøderne gerne ville bygge en synagoge i København fik de
> > anvist en grund i netop - Skidengade. Hvor den så stadig ligger.
>
> Hed den ikke "skidenstræde"?
Du har ret:
http://www.guldalder.dk/sted3
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Gad vide om dette er udsprunget af 'skidne æg' eller for
> den sags skyld omvendt..?
Nej. 'Skidne æg' er kogte eller pocherede æg med opbagt
sauce smagt til med fiskesennep. Navnet refererer til
'skidenlørdag' (påskelørdag) efter to helligdage uden
rengøring. [fra SDE]
BJ
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:42877c0b$0$218$edfa...@dread11.news.tele.dk...
KLIP
> Nej. 'Skidne æg' er kogte eller pocherede æg med opbagt
> sauce smagt til med fiskesennep. Navnet refererer til
> 'skidenlørdag' (påskelørdag) efter to helligdage uden
> rengøring. [fra SDE]
Tak for alle oplysningerne, det er da vist det rene lor...øhh..skidt.
--
Bjørn J.
Herluf Holdt, 3140
> Skidengade. [Skidenstræde]
> [...] gaden var oprindelig en åben kloak, som man så senere
> overdækkede. Man kan se en model af København fra
> reformationstiden, hvor Skiden[stræde] stadig er en sådan kloak.
> Skal man finde gaden i dagens Krak skal man dog anvende
> gadens moderne navn: Krystalgade:-).
Lignende historier om "forskønnelse af gadenavne" kan man
finde i Helsingør. Skidenstræde blev til Fiolgade, en anden
gade med et ildelugtende garveri fik navnet ændret til
Gyldenstræde. Bøddelgade blev til Lundegade. . . .
--
'rluf
- vi må huske at vi *stadig* har en 'løs ende', nemlig opklaring
af udtrykket 'Lars Tyndsk... marker'. Jeg tror det kan stamme
helt tilbage fra latrintransporternes tid, først i 1900-tallet.
Per Vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> wrote in message
news:4288645c$0$226$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
> Lignende historier om "forskønnelse af gadenavne" kan man
> finde i Helsingør. Skidenstræde blev til Fiolgade, en anden
> gade med et ildelugtende garveri fik navnet ændret til
> Gyldenstræde. Bøddelgade blev til Lundegade. . . .
>
Somme tider er disse navneændringer altså ret kryptiske. Jeg er i besiddelse
af et fotografi af et dobbelt gadeskilt med påskriften: "Dalvej tidl.
Bakkevej"
Herluf Holdt, 3140
> Somme tider er disse navneændringer altså ret kryptiske.
> Jeg er i besiddelse af et fotografi af et dobbelt gadeskilt
> med påskriften: "Dalvej tidl. Bakkevej"
Den vej bugter sig måske i 'bakke-dal'?
Det minder mig om et af Helsingørs højest beliggende
udsigtspunkter (tæt ved Krogshøj). Det hedder "Løvdal".
--
'rluf :·)
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> > Skidengade. [Skidenstræde]
>
> > [...] gaden var oprindelig en åben kloak, som man så senere
> > overdækkede. Man kan se en model af København fra
> > reformationstiden, hvor Skiden[stræde] stadig er en sådan kloak.
>
> > Skal man finde gaden i dagens Krak skal man dog anvende
> > gadens moderne navn: Krystalgade:-).
>
> Lignende historier om "forskønnelse af gadenavne" kan man
> finde i Helsingør. Skidenstræde blev til Fiolgade, en anden
> gade med et ildelugtende garveri fik navnet ændret til
> Gyldenstræde. Bøddelgade blev til Lundegade. . . .
Bremerholm med det berygtede børnehus hedder nu stadig Bremerholm, og da
man skiftede navn på en berygtet plads/gade i København, som passede med
anvendelsen i dagtimerne, fulgte rygtet med: Halmtorvet:-).
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Bremerholm med det berygtede børnehus hedder nu stadig Bremerholm,
> og da man skiftede navn på en berygtet plads/gade i København, som
> passede med anvendelsen i dagtimerne, fulgte rygtet med:
> Halmtorvet:-).
(Det forrige 'halmtorv' lå faktisk der hvor Martin Nyrops nye rådhus
blev bygget.)
Navnet 'Bremerholm' er jo (for de fleste nulevende) fri for disse
negative associationer.
Jeg har et andet eksempel på forsøg på at 'forskønne' negativt
klingende navne: Lige øst for 'Bakkehuset' på Rahbeks Allé lå der,
ifølge Hother Waagensens kort fra 1886, en 'Idiotanstalt'.
Ifølge C. Meldals kort fra 1906 hed den samme institution nu
'Aandssvage Anstalt' (Fiduso!). (I dag huser den samme bygning
en virksomhed fra bryggeriverdenen med et engelsk navn.)
Per Rønne
> Jeg har et andet eksempel på forsøg på at 'forskønne' negativt
> klingende navne: Lige øst for 'Bakkehuset' på Rahbeks Allé lå der,
> ifølge Hother Waagensens kort fra 1886, en 'Idiotanstalt'.
> Ifølge C. Meldals kort fra 1906 hed den samme institution nu
> 'Aandssvage Anstalt' (Fiduso!). (I dag huser den samme bygning
> en virksomhed fra bryggeriverdenen med et engelsk navn.)
Hvilken dog? Jeg kender i København da kun Carlsberg/Tuborg.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Jeg har et andet eksempel på forsøg på at 'forskønne' negativt
>> klingende navne: Lige øst for 'Bakkehuset' på Rahbeks Allé lå der,
>> ifølge Hother Waagensens kort fra 1886, en 'Idiotanstalt'.
>> Ifølge C. Meldals kort fra 1906 hed den samme institution nu
>> 'Aandssvage Anstalt' (Fiduso!). (I dag huser den samme bygning
>> en virksomhed fra bryggeriverdenen med et engelsk navn.)
> Hvilken dog? Jeg kender i København da kun Carlsberg/Tuborg.
'Idiotanstalten' på Rahbeks Allé 21 er blevet til "Danbrew Ltd."
Rahbeks Allé 21
Den som åndssvageanstalt opførte bygning (1859-60 af
Ferdinand Meldahl). (1827-1908) Matr. 66a, Frederiksberg
BBR 147 096348 007 Anstaltsbygning
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Peter Weis
> ifølge Hother Waagensens kort fra 1886, en 'Idiotanstalt'.
> Ifølge C. Meldals kort fra 1906 hed den samme institution nu
> 'Aandssvage Anstalt'
I min barndom hed den vist "hjem for evnesvage".
mvh
Peter
Herluf Holdt, 3140
Ja, i min ungdom (i 1960'erne) skiftede 'Åndssvageanstalten' i
Ribe navn til "Forsorgscentret Ribelund". Før dette havde den,
i min tid som "ripenser", en filial nordvest for byen, som hed
"Nørrelund".
Per Rønne
> 'Idiotanstalten' på Rahbeks Allé 21 er blevet til "Danbrew Ltd."
Ja, den må jeg indrømme at jeg aldrig har hørt om;-(.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> 'Idiotanstalten' på Rahbeks Allé 21 er blevet til "Danbrew Ltd."
> Ja, den må jeg indrømme at jeg aldrig har hørt om;-(.
Det havde jeg heller ikke; men i marts måned, gik jeg hen forbi
og kiggede, da jeg i et andet ærinde i nærheden, ville studere
diverse symboler på de fire elefanter i Carlsbergs 'Elefantport'.
(Omtalt i en anden tråd i en anden gruppe).
Jens Brix Christiansen
Danbrew, som der er tale om, ligger på Frederiksberg, ikke i
København. Det er et datterselskab af Carlsberg.
Tuborg lå i Hellerup (Gentofte Kommune), men det lukkede i 1996.
Carlsberg viderefører nogle af varemærkerne.
Nørrebro Bryghus, der, som navnet antyder, bl.a. er en virksomhed fra
bryggeriverdenen, ligger derimod i Københavns Kommune.
Hvis vi ikke ser på København i snæver, kommunal forstand, så er der
også Bryggeriet Skands, som begyndte på Frederiksberg i 2003, knap 200
m fra min bopæl, men som nu ligger i Brøndby.
Per Rønne
Det er tilsyneladende en del af Carlsberg:
http://www.carlsberg.com/Info/frameset.asp?pUrl=%2FInfo%2FCompany%2Fold%
2FCarlsberg%2BBreweries%2BAS%2B%2D%2BCore%2BBusiness%2FManagement%2Easp
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Danbrew, som der er tale om, ligger på Frederiksberg, ikke i
> København. Det er et datterselskab af Carlsberg.
>
> Tuborg lå i Hellerup (Gentofte Kommune), men det lukkede i 1996.
> Carlsberg viderefører nogle af varemærkerne.
>
> Nørrebro Bryghus, der, som navnet antyder, bl.a. er en virksomhed fra
> bryggeriverdenen, ligger derimod i Københavns Kommune.
>
> Hvis vi ikke ser på København i snæver, kommunal forstand, så er der
> også Bryggeriet Skands, som begyndte på Frederiksberg i 2003, knap 200
> m fra min bopæl, men som nu ligger i Brøndby.
»København« har jo mere end en betydning: kommunen med en halv million
indbyggere, og storbyen med knap to millioner.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Jens Brix Christiansen wrote:
>> Danbrew, som der er tale om, ligger på Frederiksberg, ikke i
>> København. Det er et datterselskab af Carlsberg.
> »København« har jo mere end en betydning: kommunen med
> en halv million indbyggere, og storbyen med knap to millioner.
Nu fremgik det vist eller ret tydeligt af mit indlæg at "Danbrew"-
bygningen ligger på en frederiksbergsk matrikel:
'Idiotanstalten' på Rahbeks Allé 21 er blevet til "Danbrew Ltd."
Rahbeks Allé 21. Den som åndssvageanstalt opførte bygning
(1859-60 af Ferdinand Meldahl). (1827-1908) Matr. 66a,
Frederiksberg BBR 147 096348 007 Anstaltsbygning.
Bygningen er vistnok desuden på en eller anden 'Kulturarvsliste'.
--
'rluf :·)
Tom Wagner
"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:iijh81tl0qfm9tadt...@4ax.com...
> On Mon, 16 May 2005 17:19:54 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
>>Hvilken dog? Jeg kender i København da kun Carlsberg/Tuborg.
> Danbrew, som der er tale om, ligger på Frederiksberg, ikke i
> København. Det er et datterselskab af Carlsberg.
> Tuborg lå i Hellerup (Gentofte Kommune), men det lukkede i 1996.
> Carlsberg viderefører nogle af varemærkerne.
> Nørrebro Bryghus, der, som navnet antyder, bl.a. er en virksomhed fra
> bryggeriverdenen, ligger derimod i Københavns Kommune.
> Hvis vi ikke ser på København i snæver, kommunal forstand, så er der
> også Bryggeriet Skands, som begyndte på Frederiksberg i 2003, knap 200
> m fra min bopæl, men som nu ligger i Brøndby.
Ak ja, og Kongens Bryghus og Stjernen. Man bliver helt nostalgisk.
Skål
Tom
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> > Jens Brix Christiansen wrote:
>
> >> Danbrew, som der er tale om, ligger på Frederiksberg, ikke i
> >> København. Det er et datterselskab af Carlsberg.
>
> > »København« har jo mere end en betydning: kommunen med
> > en halv million indbyggere, og storbyen med knap to millioner.
>
> Nu fremgik det vist eller ret tydeligt af mit indlæg at "Danbrew"-
> bygningen ligger på en frederiksbergsk matrikel
Jep, jeg reagerede blot på vendingen »på Frederiksberg, ikke i
København«; jeg ville have skrevet »ikke i Københavns kommune«.
--
Per Erik Rønne
Bertel Lund Hansen
>> ifølge Hother Waagensens kort fra 1886, en 'Idiotanstalt'.
>> Ifølge C. Meldals kort fra 1906 hed den samme institution nu
>> 'Aandssvage Anstalt'
>I min barndom hed den vist "hjem for evnesvage".
Idioter, åndssvage og evnesvage er faktisk tre forskellige
grupper opstillet efter stigende intelligenkvotient. Teoretisk
kunne navneændringen derfor skyldes at klientellet blev
udskiftet. I praksis er det måske kun politisk korrekthed der har
spillet ind.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Per Rønne
> Peter Weis skrev:
>
> >> ifølge Hother Waagensens kort fra 1886, en 'Idiotanstalt'.
> >> Ifølge C. Meldals kort fra 1906 hed den samme institution nu
> >> 'Aandssvage Anstalt'
>
> >I min barndom hed den vist "hjem for evnesvage".
>
> Idioter, åndssvage og evnesvage er faktisk tre forskellige
> grupper opstillet efter stigende intelligenkvotient. Teoretisk
> kunne navneændringen derfor skyldes at klientellet blev
> udskiftet. I praksis er det måske kun politisk korrekthed der har
> spillet ind.
Forskellen mellem åndssvage, evnesvage og »psykisk handicappede« er
ikke-eksisterende; der er ganske simpelt tale om eufemismer.
Det græske ord »idiot«, »lægmand«, har derimod traditionelt haft en klar
definition: en person med en IQ på under 20.
Og lad mig så lige citere fra SDEs lange artikel om åndssvaghed:
åndssvaghed, oligofreni, evnesvaghed, mental retardering,
udviklingshæmning, mangelfuld eller forsinket udvikling af evner og
funktionsniveau, som viser sig tidligt i barndommen, og som påvirker det
samlede intelligensniveau (se intelligens), dvs. kognitive, sproglige,
motoriske og sociale evner og færdigheder. Den fysiske og psykiske
udvikling er dog i høj grad afhængig af undervisning og træning.
Til vurdering af en persons intelligens er der udviklet et stort antal
psykologiske test til belysning af forskellige intellektuelle
funktioner. Intellektuel udvikling under 70% af det normale betegnes
herefter som mental retardering, hvilket er den internationalt brugte
benævnelse. Personer med intelligenskvotient 70-85 betegnes sinker og
regnes ikke længere for åndssvage. Personer med intelligenskvotient
50-69 betegnes debile, lettere mentalt retarderede, og kan lære at læse
og regne og bestride simplere erhvervsopgaver. Imbecile, middelsvært
mentalt retarderede, er personer med intelligenskvotient 20-49. De kan
klare egen påklædning og toiletbesøg, men kan sjældent bestride
erhvervsopgaver. De sværest mentalt retarderede med intelligenskvotient
under 20 benævnes idioter. Som regel har de intet sprog eller kender kun
få ord. De har oftest et stort plejebehov, bl.a. pga. manglende kontrol
af vandladning og afføring.
==
I dag foretrækker de benævnelsen »psykisk handicappet«.
--
Per Erik Rønne
Peter Weis
> Hvis vi ikke ser på København i snæver, kommunal forstand, så er der
> også Bryggeriet Skands, som begyndte på Frederiksberg i 2003, knap 200
> m fra min bopæl, men som nu ligger i Brøndby.
I ganske snæver københavnsk forstand ligger der fx Apollo og det
kommende bryggeri i Tivolis Færgekro.
mvh
Peter
David T. Metz
> Idioter, åndssvage og evnesvage er faktisk tre forskellige
> grupper opstillet efter stigende intelligenkvotient.
Hvor har du det fra?
David
Bertel Lund Hansen
>> Idioter, åndssvage og evnesvage er faktisk tre forskellige
>> grupper opstillet efter stigende intelligenkvotient.
>Hvor har du det fra?
Det fik jeg at vide på Sølund da jeg i sin tid var i praktik. Der
havde de alle tre grupper, og jeg så eksemplarer af dem alle. Jeg
tror ikke jeg husker IK-grænserne rigtigt.
lis...@gmail.com
Ceruttens søn hedder altså Stabben og ikke Skodden.