Hare eller kanin?
Jørgen Grandt
begyndt, omtalt som Harens År. Men en del steder står der Kaninens År.
Er disse to hyggelige dyr ét fedt i Kina?
--
Jørgen Grandt / www.hamigen.dk
Peter Bjerre Rosa
> De fleste steder ser og h�rer jeg det kinesiske �r,
> som netop er begyndt, omtalt som Harens �r.
> Men en del steder st�r der Kaninens �r.
>
> Er disse to hyggelige dyr �t fedt i Kina?
Ja, og s�dan er det med en del kinesiske dyr. Kineserne har
�benbart ikke haft noget synderligt behov for at skelne.
3 af de 12 kinesiske kalenderdyr er s�ledes 'skizoologiske':
T� er b�de hare og kanin. Y�ng er b�de f�r og ged.
Og Shu er b�de rotte og mus.
Det er en myte, at gr�nl�nderne har 100 ord for sne (de har 2),
men der er nok nogen sandhed i, at eksotiske kulturer
'l�gger snittet' anderledes end os, n�r de inddeler omverdenen i ord.
S�ledes oplever jeg tit, at A, B og C p� dansk kun kan overs�ttes
til X p� kinesisk, hvorimod X, Y og Z p� kinesisk kun kan overs�ttes
til A p� dansk (med passende v�rdier for A, B, C, X, Y og X).
--
Mvh. Peter
Bruno Christensen
> De fleste steder ser og hører jeg det kinesiske år, som netop er
> begyndt, omtalt som Harens År. Men en del steder står der Kaninens År.
>
> Er disse to hyggelige dyr ét fedt i Kina?
De smager vel ens.
--
MVH
Bruno
Per Vadmand
> Jørgen Grandt skrev:
>
>> De fleste steder ser og hører jeg det kinesiske år,
>> som netop er begyndt, omtalt som Harens År.
>> Men en del steder står der Kaninens År.
>>
>
> Ja, og sådan er det med en del kinesiske dyr. Kineserne har
> åbenbart ikke haft noget synderligt behov for at skelne.
> 3 af de 12 kinesiske kalenderdyr er således 'skizoologiske':
> Tù er både hare og kanin. Yáng er både får og ged.
> Og Shu er både rotte og mus.
>
> Det er en myte, at grønlænderne har 100 ord for sne (de har 2),
> men der er nok nogen sandhed i, at eksotiske kulturer
> Således oplever jeg tit, at A, B og C på dansk kun kan oversættes
> til X på kinesisk, hvorimod X, Y og Z på kinesisk kun kan oversættes
> til A på dansk (med passende værdier for A, B, C, X, Y og X).
Det gælder nu ikke kun kinesisk, tag fx ordene "tree" og "wood".
Per V
--
HUTLIHUT - vi er måske ikke de bedste - men vi er LANGT de pæneste!
kjaer
>
> Det er en myte, at gr�nl�nderne har 100 ord for sne (de har 2),
> men der er nok nogen sandhed i, at eksotiske kulturer
> 'l�gger snittet' anderledes end os, n�r de inddeler omverdenen i ord.
>
>
qanit - sne der daler
tiluttuut - snebanker (redskab)
illunneq - sneblindhed
nittaalaq - snefnug
persoq - snefygning
illuigaq - snehytte
Tom Wagner
> Det g�lder nu ikke kun kinesisk, tag fx ordene "tree" og "wood".
Ja, det er en hel semantisk linedans at overs�tte og afgr�nse ord og
begreber for materialet, en enkelt plante, en samling planter, en stor
samling planter p� dansk, engelsk, tysk og fransk, og det g�lder sikkert
for en lang r�kke sprog.
Hilsen Tom
Ivar
> Er disse to hyggelige dyr ét fedt i Kina?
Dyreracer kan grupperes på forskellig måde. Når vi siger kanin,
dækker det over forskellige racer. Kineserne har åbenbart et ord
der dækker over flere, og derfor tager haren med.
På engelsk har man fx whales og dolphins. En kaskelot og et marsvin
er på dansk begge hvaler, men på engelsk er det en hval og en delfin.
Det er det cirka det samme med apes og monkeys.
Jeg synes ikke, at der er noget mærkeligt i, at kineserne har
en fælles betegnelse for kaniner og harer.
Ivar Magnusson
Jørgen Grandt
> Jeg synes ikke, at der er noget mærkeligt i, at kineserne har
> en fælles betegnelse for kaniner og harer.
Det er det vel ikke. Men det forekommer mig alligevel lidt løjerligt at
man (medierne) cirka hver tredje gang siger kaninens år og ikke harens.
"Fællesbetegnelsen" har vi et foto af her:
http://1.bp.blogspot.com/_p6BzHCGEiRw/TUnFWayoY5I/AAAAAAAABNE/22IQK8rqBO0/s1600/IMG_1245-2.jpg
--
Jørgen Grandt
Per Vadmand
surt for en oversætter - hvis det fx ikke fremgår af sammenhængen, om det er
en hare eller en kanin.
Ivar
> Det er det vel ikke. Men det forekommer mig alligevel lidt l�jerligt at man
> (medierne) cirka hver tredje gang siger kaninens �r og ikke harens.
Hvis det er en betegnelse, der d�kker b�de over hare og kanin,
hvad mener du s�, er den rigtige overs�ttelse til dansk?
Ivar Magnusson
Leif Neland
Hedder en k�nguru s� det samme p� kinesisk? :-)
--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.
Herluf Holdt, 3140
> Ivar skrev bl.a.:
>
>> Jeg synes ikke, at der er noget m�rkeligt i, at kineserne har
>> en f�lles betegnelse for kaniner og harer.
>
> Det er det vel ikke. Men det forekommer mig alligevel lidt
> kaninens �r og ikke harens.
Jeg har kigget i Lieberkinds "Dyrenes Verden".
F�llesbetegnelsen skulle v�re "Leporidae".
- Orden: Harer, kaniner og pibeharer (Lagomorpha)
- Familie: Harer og kaniner (Leporidae)
--
Herluf :�)
Bertel Lund Hansen
>> Hvis det er en betegnelse, der dækker både over hare og kanin,
>> hvad mener du så, er den rigtige oversættelse til dansk?
> Langøret hoppedyr?
"Hanin"?
Peter Bjerre Rosa
>> Langøret hoppedyr?
>
> Hedder en kænguru så det samme på kinesisk? :-)
For at det ikke skal være løgn, er en kænguru faktisk en mus på
kinesisk. Nærmere bestemt en "lommemus" (daishu). Kinesiske dyrenavn er
ofte ustyrligt morsomme.
--
Mvh. Peter
Lars Kongshøj
Hvad med "lommelærke". Danske drikkevarerelaterede betegnelser er ofte
ustyrligt morsomme. ;-)
/Lars
Per Vadmand
>
> Hvad med "lommelærke". Danske drikkevarerelaterede betegnelser er ofte
> ustyrligt morsomme. ;-)
>
sendte ofte små hilsener til sine danske venner i sine bøger. Fx hedder et
par små rumskibe i en af dem "Lemur" og "Chicken".
Somme tider er han mere direkte med planetnavne som "Udrydde" og
"Storhestelortby" (prøv at udtale det sidste på engelsk - noget af en
tungebrækker), eller en videnskabsmand af nordisk afstamning ved navn dr.
Jens Lyn.
Per Henneberg Kristensen
news:4d49c141$0$23761$1472...@news.sunsite.dk...
> Peter Bjerre Rosa wrote:
>>
>> Det er en myte, at grønlænderne har 100 ord for sne (de har 2),
>> men der er nok nogen sandhed i, at eksotiske kulturer
>>
>>
> aput - sne
> qanit - sne der daler
> tiluttuut - snebanker (redskab)
> illunneq - sneblindhed
> nittaalaq - snefnug
> persoq - snefygning
> illuigaq - snehytte
Jamen ... det er jo kun et ord for sne ..!
--
Per
www.campingogbil.dk
(lidt om biler, bilclub og camping)
kjaer
> "kjaer" <sikk...@gmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4d49c141$0$23761$1472...@news.sunsite.dk...
>> Peter Bjerre Rosa wrote:
>>>
>>> men der er nok nogen sandhed i, at eksotiske kulturer
>>> ord.
>> aput - sne
>> qanit - sne der daler
>> tiluttuut - snebanker (redskab)
>> illunneq - sneblindhed
>> nittaalaq - snefnug
>> persoq - snefygning
>> illuigaq - snehytte
>
>
> Jamen ... det er jo kun et ord for sne ..!
Ja,men hvis du vil snakke med om sne s� m� du l�re en masse ord.
Johansen
> Per Henneberg Kristensen wrote:
>> "kjaer" <sikk...@gmail.com> skrev i meddelelsen
>> news:4d49c141$0$23761$1472...@news.sunsite.dk...
>>> Peter Bjerre Rosa wrote:
>>>>
>>>> men der er nok nogen sandhed i, at eksotiske kulturer
>>>> ord.
>>> aput - sne
>>> qanit - sne der daler
>>> tiluttuut - snebanker (redskab)
>>> illunneq - sneblindhed
>>> nittaalaq - snefnug
>>> persoq - snefygning
>>> illuigaq - snehytte
>>
>>
>> Jamen ... det er jo kun et ord for sne ..!
>
Hmm, lidt svær at forklare på en enkel måde hvad der så gør sig gældende på
grønlandsk. Noget med: 'at grønlænderne har mange forskellige ord om sne,
hvori det ord, hvis grundbetydning er "sne", ikke indgår'.
Men er det overhovedet almindeligt på grønlandsk at lave sammensætninger af
den art?
/Johansen
Johansen
>>
>> Er disse to hyggelige dyr ét fedt i Kina?
>
> De smager vel ens.
Ja - af kylling.
/Johansen
kjaer
> kjaer wrote:
>> Per Henneberg Kristensen wrote:
>>> "kjaer" <sikk...@gmail.com> skrev i meddelelsen
>>> news:4d49c141$0$23761$1472...@news.sunsite.dk...
>>>> Peter Bjerre Rosa wrote:
>>>>>
>>>>> men der er nok nogen sandhed i, at eksotiske kulturer
>>>>> ord.
>>>> aput - sne
>>>> qanit - sne der daler
>>>> tiluttuut - snebanker (redskab)
>>>> illunneq - sneblindhed
>>>> nittaalaq - snefnug
>>>> persoq - snefygning
>>>> illuigaq - snehytte
>>>
>>>
>>> Jamen ... det er jo kun et ord for sne ..!
>>
>
> Hmm, lidt sv�r at forklare p� en enkel m�de hvad der s� g�r sig
> g�ldende p� gr�nlandsk. Noget med: 'at gr�nl�nderne har mange
> forskellige ord om sne, hvori det ord, hvis grundbetydning er "sne",
>
> Men er det overhovedet almindeligt p� gr�nlandsk at lave
> sammens�tninger af den art?
>
> /Johansen
Det er meget sv�rt.
Du kan l�re lidt her http://www.oqaasileriffik.gl/content/dk
Nikitta
af :-D
--
Kind Regards,
Nikitta
"I'd rather see a buttock or two than a gunshot wound at any time."
bobharvey URS.
Johansen
> Gad vide hvad den f�rste person som smagte kylling sagde at det smagte
> af :-D
Fisk?
/Johansen
perf
Nej, hare og kanin smager ikke ens.
http://www.ezz.dk/516405-hare-hvordan
Poul E. Jørgensen
news:eabd1115-f660-489e...@c10g2000vbv.googlegroups.com...
K�det ser ogs� helt forskellig ud. Harer har m�rkt k�d, mens kanink�d er
lyst.
Da jeg var barn, lejede min far jagten p� et stykke jord ud. Vi fik et par
harer som bel�nning.
De skulle h�nge udenfor en uges tid vist, for at m�rne. Der blev naturligvis
ogs� lagt spyflue�g (s�kaldt spy) p� dem, men det var min mor ret ligeglad
med.
S� blev kr�et fl�et (b�lgen blev trukket af) og haren lagt i m�lk. Senere
sp�kkedes k�det med fl�skestrimler og dyret blev stegt.
Herligt!
PS: Det var dengang der var harer nok. Nu ser man dem stor set aldrig.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
Per Vadmand
> "perf" <per....@privat.dk> wrote in message
> news:eabd1115-f660-489e...@c10g2000vbv.googlegroups.com...
>> Nej, hare og kanin smager ikke ens.
>> http://www.ezz.dk/516405-hare-hvordan
>
> er lyst.
> Da jeg var barn, lejede min far jagten på et stykke jord ud. Vi fik
> et par harer som belønning.
> De skulle hænge udenfor en uges tid vist, for at mørne. Der blev
> naturligvis også lagt spyflueæg (såkaldt spy) på dem, men det var min
> mor ret ligeglad med.
> Så blev kræet flået (bælgen blev trukket af) og haren lagt i mælk.
> Senere spækkedes kødet med flæskestrimler og dyret blev stegt.
> Herligt!
>
> PS: Det var dengang der var harer nok. Nu ser man dem stor set aldrig.
Jeg så en i går. Her på Midtsjælland er der masser. Egern er derimod sjældne
her.
Jørgen Grandt
> Poul E. Jørgensen wrote:
>> PS: Det var dengang der var harer nok. Nu ser man dem stor set
>> aldrig.
> Jeg så en i går. Her på Midtsjælland er der masser.
Ligeså i havekolonierne i Viby J med reder og killinger.
http://mosevang.grandts.dk/#104.62
Det sker også af og til at jeg ser en fise hen ad gaden her på vej til boldbanerne henne om hjørnet.
--
Jørgen Grandt
Jesper
Kineserne er ligeglade, bare de kan spises. Kineserne spiser alt med 4
ben, undtagen borde og stole ;-)
--
Jesper
*********************************************
Få det ud af verden:
http://www.dr.dk/OmDR/Licens/Privat/Afmelding.htm
Jens Brix Christiansen
> Poul E. Jørgensen wrote:
>
>> PS: Det var dengang der var harer nok. Nu ser man dem stor set aldrig.
>
> Jeg så en i går. Her på Midtsjælland er der masser. Egern er derimod sjældne
> her.
Egern ser man ret tit her på Frederiksberg. På Ivø i Skåne ser man tit
både egern og harer - og en enkelt gang endda en vild kanin.
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
> Nej, hare og kanin smager ikke ens.
Jeg kom lige i tanker om den overraskelse det var for
engelsktalende da jeg fortalte dem at vi kun har ét ord for
snegle. For dem er snails (med hus) og slugs (uden) to ret
forskellige dyr.
Peter Loumann
>> De fleste steder ser og hører jeg det kinesiske år,
>> som netop er begyndt, omtalt som Harens År.
>> Men en del steder står der Kaninens År.
>> Er disse to hyggelige dyr ét fedt i Kina?
> Ja, og sådan er det med en del kinesiske dyr [...] Shu er både rotte og mus
På thai skelnes heller ikke mellem rotte og mus. Begge er [no:]. Ordet
bruges også for "jeg" og "du" og markerer så stærk underordning men er vist
ikke ukærligt.
--
pl