Flere kraftudtryk med -me endelse, men hvad betyder de?
Nikitta Riber
"fandeme" og lignende, samt hvad disse egentligt betød.
Senere er tre andre sådanne udtryk dukket op i min hukommelse, og jeg
kan ikke umiddelbart gennemskue hvad de egentligt betyder, om noget.
Det er:
- Saftsuseme
- Dælendølme
- Sakomeleme
Jeg er ikke sikker på hvordan de staves, men er der nogen som kender
mere til betydelsen af disse tre udtryk?
--
Mvh,
Nikitta.
Bertel Lund Hansen
>For et stykke tid siden var der en diskussion om udtryk så som
>"fandeme" og lignende, samt hvad disse egentligt betød.
"Me" betyder "mig".
>Det er:
>- Saftsuseme
Det er meningsløst, men blot bygget over samme læst som de
meningsfulde.
>- Dælendølme
"Dælen" er "djævelen". "Dølme" eller "dulme" (som jeg kender)
siger mig ingenting, men måske ligger det et dialektalt verbum
bag?
>- Sakomeleme
Ikke "sako-", men "sago". Sagomel laves af sagogryn og bruges
bla. til sagovælling der smager udmærket. "Sagomelme" er en
afholdsed.
>Jeg er ikke sikker på hvordan de staves, men er der nogen som kender
>mere til betydelsen af disse tre udtryk?
Jeg tror ikke at "saftsuseme" er en afholdsed, selv om den i
grunden er uskyldig.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul Erik Jørgensen
news:lshfa0lmkvv3773r3...@4ax.com
> - Saftsuseme
Som jeg opfatter som en afholdsed - eller bedre "en eufemisme". Den er
formentlig dannet over en ed som kraftknuseme [kræften knuse mig].
> - Dælendølme
Har jeg aldrig hørt. Hvis eden eksisterer, kunne den lyde som en
sammenkobling af noget med dælen- : dæleneme, dælendundreme o.l., og noget
med dolme. dolme er en eufemisme for dælme, en forkortelse vel af dæleneme.
> - Sakomeleme
Har Bertel forklaret.
Trods herkomsten er det raffinerede selvfølgelig den lydlige efterligning af
sateneme.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> Det er meningsløst, men blot bygget over samme læst som de
> meningsfulde.
Du har edderdundyneme ret.
Hilsen Tom
Carsten Holck
> Nikitta Riber skrev:
>
...
>> - Sakomeleme
>
> Ikke "sako-", men "sago". Sagomel laves af sagogryn og bruges
> bla. til sagovælling der smager udmærket. "Sagomelme" er en
> afholdsed.
>
Jeg har altid opfattet "sagomelme" som en afart af "satan gale mig" - ikke
specielt afholdende ;-)
/carsten
Bertel Lund Hansen
>> Ikke "sako-", men "sago". Sagomel laves af sagogryn og bruges
>> bla. til sagovælling der smager udmærket. "Sagomelme" er en
>> afholdsed.
>Jeg har altid opfattet "sagomelme" som en afart af "satan gale mig" -
Det er i hvert fald klart at det er en ændring af "satan...", og
dit forslag er da nærliggende.
>ikke specielt afholdende ;-)
Jamen, så har du ikke forstået hvad en afholdsed er. Det er en ed
som folk bruger hvis de har en bestemt selvopfattelse og de ikke
når de helt store højder af ophidselse. I de sidste tilfælde
forglemmer de sig nemlig og bruger de rigtige eder. Men når de
husker det, laver de dem lige lidt om så de er uskyldige. "Sdu" i
stedet for "sgu", "Så for ssssøren da også", "Så for sssaaagde
den ene til den anden", "sagomelme" osv.
Poul B
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> Jamen, så har du ikke forstået hvad en afholdsed er. Det er en ed
> som folk bruger hvis de har en bestemt selvopfattelse og de ikke
> når de helt store højder af ophidselse. I de sidste tilfælde
> forglemmer de sig nemlig og bruger de rigtige eder. Men når de
> husker det, laver de dem lige lidt om så de er uskyldige. "Sdu" i
> stedet for "sgu", "Så for ssssøren da også", "Så for sssaaagde
> den ene til den anden", "sagomelme" osv.
>
Ligesom når man på engelsk siger "shoot" i stedet for "shit"?
--
Poul
Bertel Lund Hansen
>Ligesom når man på engelsk siger "shoot" i stedet for "shit"?
Præcis. Der er også nogen der på dansk siger "ris til egen
bagdel" - Jamen, altså!
vadmand
>
> Præcis. Der er også nogen der på dansk siger "ris til egen
> bagdel" - Jamen, altså!
Var det så endda ris til egen grød...
Per V.
Nikitta Riber
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Jamen, så har du ikke forstået hvad en afholdsed er. Det er en ed
>som folk bruger hvis de har en bestemt selvopfattelse og de ikke
>når de helt store højder af ophidselse. I de sidste tilfælde
>forglemmer de sig nemlig og bruger de rigtige eder. Men når de
>husker det, laver de dem lige lidt om så de er uskyldige. "Sdu" i
>stedet for "sgu", "Så for ssssøren da også", "Så for sssaaagde
>den ene til den anden", "sagomelme" osv.
Så blev jeg det klogere. Jeg vidste nemlig heller ikke hvad en
afholdsed var (forestillede mig at det måske var en ed, som man
højtideligt sagde når man lovede at gå permanent på vandvognen, men
det giver ikke så meget mening) og skulle lige til at spørge. Tak for
oplysningen.
Som barn var jeg på en spejderlejr, hvor man fik 5 kr om lørdagen til
at købe slik for, men hver gang man bandede blev der trukke 25 øre
fra. Jeg kom derfor på at sige "sgi" i når jeg var lige ved at sige
"s'gu", og det trak ikke ned på lørdagsslikket. Det kan man vel også
kalde en afholdsed.
--
Mvh,
Nikitta.
Bertel Lund Hansen
>Som barn var jeg på en spejderlejr, hvor man fik 5 kr om lørdagen til
>at købe slik for, men hver gang man bandede blev der trukke 25 øre
>fra. Jeg kom derfor på at sige "sgi" i når jeg var lige ved at sige
>"s'gu", og det trak ikke ned på lørdagsslikket. Det kan man vel også
>kalde en afholdsed.
Ja, den havde jeg glemt, men den er næsten gledet over til at
være en normal, mild ed med variationen "skisme". Det er
forresten længe siden jeg har hørt de to ord.
Mikkel Z. Herold
Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> typed:
> Men når de husker det, laver de dem lige lidt om så de er uskyldige.
> "Sdu" i stedet for "sgu", "Så for ssssøren da også", "Så for
> sssaaagde den ene til den anden", "sagomelme" osv.
Min afdøde farmor, der boede i Esbjerg, sagde altid "Så for Fanø!"
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea
Mikkel Eide Eriksen
said:
> >- Dælendølme
>
> "Dælen" er "djævelen". "Dølme" eller "dulme" (som jeg kender)
> siger mig ingenting, men måske ligger det et dialektalt verbum
> bag?
Jeg tænker at ordet nok nærmere er "døle" da -me-endelsen jo er "mig."
Ifgl. Kalkar har ordet "dol"/"døll"/"dwll"/"dull" som betyder "overmodig."
Kan djævelen måske gøre folk overmodige? Friste dem eller lignende?
"Dol, to. 1) overmodig; tha wor i Skothland en drotning sa doll, hwn giorde
synæ bedlæ saa megz vtoll. Rimkr. c5v, e4v, Jamwnd ær so døll, ath han will
icke sende bwdh æfter syn fadher. Romant Digtn. III. 61. 10 == daal. Chr.
Pedersen. V. 42.5; o! hwad sorg och we skwlle offuerdadige och dolle
menniske da fonge naar de se de fattige menniske were clarerre en solen.
sst. I. 26; thette dwle geckerij wore sag nock, huar fore hans gantsche
anslag schulde omkastis. P. Eliesen. 173; saa ware der oc nogle bønder saa
dulle (1533). D. Mag. II. 9. Smlgn. Sch. u. L.: dol; isl. dulinn. -- 2)
smuk. Moth. Smlgn. Molb. Diall. Jvfr. S. Bugge i Arb. f. nord. Oldkh. 1870.
not. 2 til overgangen i bet. smlgn. stolt."
(Otto Kalkar - Ordbog til det ældre danske sprog, bd. I s. 368-369)
mvh
Mikkel Eide Eriksen
Herluf Holdt, 3140
> Nikitta Riber skrev:
>> [...] Jeg kom derfor på at sige "sgi" i når jeg var lige ved at
>> sige "s'gu", [...]
> Ja, den havde jeg glemt, men den er næsten gledet over til at
> være en normal, mild ed med variationen "skisme". Det er
> forresten længe siden jeg har hørt de to ord.
Er "sgi" og "skisme" (og måske flere af de milde eder) ikke mest
brugt i jysk?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Poul Erik Jørgensen
news:40a8dc1e$0$134$edfa...@dread11.news.tele.dk
> Er "sgi" og "skisme" (og måske flere af de milde eder) ikke mest
> brugt i jysk?
Jo - og da vist kun i jysk. Med de andre milde eder ved jeg ikke rigtigt.
Måske skulle man lave en OSS med bandeord. Dansk har jo en umådelig rigdom
af den type udtryk - lige fra de helt slemme, hvor man kan mærke
svovldunsterne fra Helvedes dyb, til den type, der kan bruges på
præstegården [av, for ...].
Sgi andre steder i landet: Men med den tiltagende mobilitet høres det
sikkert mange steder i landet.
Bertel Lund Hansen
>Er "sgi" og "skisme" (og måske flere af de milde eder) ikke mest
>brugt i jysk?
Jeg husker dem vist fra Odense.
Nikitta Riber
<carth...@softhome.net> wrote:
>> >- Dælendølme
>>
>> "Dælen" er "djævelen". "Dølme" eller "dulme" (som jeg kender)
>> siger mig ingenting, men måske ligger det et dialektalt verbum
>> bag?
>
>Jeg tænker at ordet nok nærmere er "døle" da -me-endelsen jo er "mig."
>
Ja. Det kunne godt være Dælendøleme. Som sagt er jeg usikker på
stavemåden. Det gælder især det ord, og det er svært at høre om det e
er der eller ej, så det kan godt være.
>Ifgl. Kalkar har ordet "dol"/"døll"/"dwll"/"dull" som betyder "overmodig."
>Kan djævelen måske gøre folk overmodige? Friste dem eller lignende?
>
Altså friste dem til at begå dumheder? Det kan da godt være. Der er da
masvis af historie hvor han har fristet folk til at gøre noget dumt.
--
Mvh,
Nikitta.
Jens Brix Christiansen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>>Er "sgi" og "skisme" (og måske flere af de milde eder) ikke mest
>>brugt i jysk?
>
>Jeg husker dem vist fra Odense.
Det gør jeg også.
MP Jakobsen
En af mine venner sagde altid 'kraft-edder-perk'me'. Den kan jeg ikke
rigtig forklare, men jeg har grint meget af det.
Jens Brix Christiansen
<nikitt...@yahoo.se> wrote:
>Så blev jeg det klogere. Jeg vidste nemlig heller ikke hvad en
>afholdsed var (forestillede mig at det måske var en ed, som man
>højtideligt sagde når man lovede at gå permanent på vandvognen, men
>det giver ikke så meget mening) og skulle lige til at spørge. Tak for
>oplysningen.
De finns även på svenska, t.ex. "för sjutton". Men jeg gad vidst om
der findes en mindre teknisk term for det end "lindrig svordom".
Nikitta Riber
<"mpej[slet_dette]"@adr.dk> wrote:
>En af mine venner sagde altid 'kraft-edder-perk'me'. Den kan jeg ikke
>rigtig forklare, men jeg har grint meget af det.
Det udtryk bruger jeg, selvom jeg udtaler den sidste del som
"perkeme".
--
Mvh,
Nikitta.
Jens Brix Christiansen
<"mpej[slet_dette]"@adr.dk> wrote:
>En af mine venner sagde altid 'kraft-edder-perk'me'.
Min husstand bruger nu og da varianten "kraft-edder-peter-vælteme".
Bertel Lund Hansen
>De finns även på svenska, t.ex. "för sjutton".
For syv sytten, det gør de da også.
Bertel Lund Hansen
>En af mine venner sagde altid 'kraft-edder-perk'me'.
Ja, eller bare "edderperkme". Den har jeg brugt en del.
Peter K. Nielsen
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> wrote in message
news:c88pn9$dt5$1...@news.net.uni-c.dk...
> >
>
> Ligesom når man på engelsk siger "shoot" i stedet for "shit"?
Der hvor jeg boede sagde man "sugar" når man var lige ved at komme til at
sige "shit"
Peter
Irene Lundgaard
"Frigg" og "fruit cake" høres ofte istedet for "f**k" her i landet.
Begge udtryk bruges mest af ældre, religiøse damer og herrer.
Venlig hilsen,
Irene
Bertel Lund Hansen
>> Ligesom når man på engelsk siger "shoot" i stedet for "shit"?
>"Frigg" og "fruit cake" høres ofte istedet for "f**k" her i landet.
>Begge udtryk bruges mest af ældre, religiøse damer og herrer.
Ja, men er "frig" ikke et helt normalt ord for sex, men blot ikke
så skrapt?
M-W:
Main Entry: frig
Pronunciation: 'frig
Function: intransitive verb
Inflected Form(s): frigged; frig·ging
Etymology: Middle English fryggen to wriggle
usually vulgar : COPULATE -- sometimes used in the present
participle as a meaningless intensive
Det tror jeg.
Poul B
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> Irene Lundgaard skrev:
>
> >> Ligesom når man på engelsk siger "shoot" i stedet for "shit"?
>
> >"Frigg" og "fruit cake" høres ofte istedet for "f**k" her i landet.
> >Begge udtryk bruges mest af ældre, religiøse damer og herrer.
>
> Ja, men er "frig" ikke et helt normalt ord for sex, men blot ikke
> så skrapt?
>
> M-W:
> Main Entry: frig
> Pronunciation: 'frig
> Function: intransitive verb
> Inflected Form(s): frigged; frig·ging
> Etymology: Middle English fryggen to wriggle
> usually vulgar : COPULATE -- sometimes used in the present
> participle as a meaningless intensive
>
> Det tror jeg.
Eller måske er der tale om et navn: Frick?
--
Poul
Bertel Lund Hansen
>Eller måske er der tale om et navn: Frick?
Nej nej. "Frig" og "frigging" bruges af folk der ikke vil tage
"fuck" og "fucking" i deres mund. Det er ikke et navn.
Froggy
> "Nikitta Riber" <nikitt...@yahoo.se> skrev i en meddelelse
> news:lshfa0lmkvv3773r3...@4ax.com
>> - Saftsuseme
>
> Som jeg opfatter som en afholdsed - eller bedre "en eufemisme". Den er
> formentlig dannet over en ed som kraftknuseme [kræften knuse mig].
Jeg opfatter det nærmere som: Jeg er så gal, at "safterne suser i mig".
>> - Dælendølme
Det hedder "dælendyt'me" her i huset.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Mikkel Møldrup-Lakjer
news:40a9fa4a$1$179$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> Jeg opfatter det nærmere som: Jeg er så gal, at "safterne suser i
mig".
Nej, så ville det jo ikke være en ed.
"Suse" er konjunktiv.
Mikkel
Brian Elmegaard
> Min husstand bruger nu og da varianten "kraft-edder-peter-vælteme".
Det var voldsomt. Jeg kendte kun "kraftpetervælteme".
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev
> >En af mine venner sagde altid 'kraft-edder-perk'me'.
> Ja, eller bare "edderperkme". Den har jeg brugt en del.
Hvor mon det 'perk' kommer fra?
Kan det være finsk: satan perkele?
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
>Hvor mon det 'perk' kommer fra?
>Kan det være finsk: satan perkele?
Næppe. Båndene mellem Finland og Odense var lidt spinkle dengang.
Ordet "perke" kan godt ligge bag. Flere af andre eder beskriver
hvad en eller noget skal gøre ved en.
Poul Erik Jørgensen
news:f89ka01b8bt7ho2oh...@news.stofanet.dk
> Ordet "perke" kan godt ligge bag. Flere af andre eder beskriver
> hvad en eller noget skal gøre ved en.
Hvordan forstår du ordet?
I min hjemstavn er perke ordet for "pirke" - altså pirke til en en. Men det
lyder jo lidt forsigtigt, hvis det er ondskaben [edderen] selv der skal det.
Poul B
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> Nej nej. "Frig" og "frigging" bruges af folk der ikke vil tage
> "fuck" og "fucking" i deres mund. Det er ikke et navn.
Så lærte jeg også noget nyt i dag. Jeg kendte faktisk ikke "frig" og
"frigging", men til gengæld kendte jeg ordet "freaking". Og ifølge
Merriam-Webster er det en eufemisme for "frigging", så der altså også nogle,
for hvem det ord er for stærkt.
--
Poul
Herluf Holdt, 3140
> Eller måske er der tale om et navn: Frick?
Eller hvad med Odins elskede hustru: Frigg?
Jeg kom også til at tænke på det gamle ord for
elskerinde: "frille", men det er vist en helt anden
historie.
Poul Erik Jørgensen
news:40aa5bbf$0$173$edfa...@dread11.news.tele.dk
>> Jeg kom også til at tænke på det gamle ord for
> elskerinde: "frille", men det er vist en helt anden
> historie.
Og med frillen fik man slegfredbørn.
Sådan nogle unger hed på gammeltysk Kegel. Derfor har vi på tysk stadig
udtrykket "mit Kind und Kegel" = med hele familien. Moderne tyskere tror, at
man flytter med barn og kegle(r).
Froggy
> Og med frillen fik man slegfredbørn.
> Sådan nogle unger hed på gammeltysk Kegel. Derfor har vi på tysk
> stadig udtrykket "mit Kind und Kegel" = med hele familien. Moderne
> tyskere tror, at man flytter med barn og kegle(r).
Vi siger da også "kegler" om børn og unge.
I de fleste tilfælde i lidt negativ betydning "Sådan nogle forbandede
kegler, de har ødelagt byskiltet..."
- det kan også forekomme humoristisk - "Det var da nogle sjove kegler,
de havde med".
Nikitta Riber
>Vi siger da også "kegler" om børn og unge.
>I de fleste tilfælde i lidt negativ betydning "Sådan nogle forbandede
>kegler, de har ødelagt byskiltet..."
>- det kan også forekomme humoristisk - "Det var da nogle sjove kegler,
>de havde med".
Jeg har hørt ordet "kegle" brugt som generisk fornærmelse, men det var
ikke specifikt rette mod børn og unge.
--
Mvh,
Nikitta.
Poul Erik Jørgensen
news:40acb457$0$3056$1472...@news.sunsite.dk
> Vi siger da også "kegler" om børn og unge.
> I de fleste tilfælde i lidt negativ betydning "Sådan nogle forbandede
> kegler, de har ødelagt byskiltet..."
> - det kan også forekomme humoristisk - "Det var da nogle sjove kegler,
> de havde med".
Dansk Ordbog for Folket I (1907) kender også "Kegle" i betydningen: En sær
eller naragtig Fyr, Patron, Stabejs". DOF kender det ikke specielt om børn -
men formentlig er der i dine eksempler tale om denne sekundære betydning,
men med en forskydning af brugen hen mod uopdragne børn.
Både ordet kegle (= kegleformet genstand) samt DOFs sekundære betydning er
fra tysk. På tysk synes Kegel ikke at blive brugt om uvorne unger, så det må
næsten være en dansk særudvikling.
Mikkel Eide Eriksen
> Vi siger da også "kegler" om børn og unge.
> I de fleste tilfælde i lidt negativ betydning "Sådan nogle forbandede
> kegler, de har ødelagt byskiltet..."
> - det kan også forekomme humoristisk - "Det var da nogle sjove kegler,
> de havde med".
I undertegnedes omgangskreds og sprogbrug bliver kegle brugt om alle aldre.
mvh
Mikkel Eide Eriksen
Nikitta Riber
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Ja, eller bare "edderperkme". Den har jeg brugt en del.
Der er også "eddermaneme". Den havde jeg glemt.
--
Mvh,
Nikitta.
thomas t
> On 2004-05-20 15:36:12 +0200, "Froggy" <fro...@ofir.dk> said:
>> Vi siger da også "kegler" om børn og unge.
> I undertegnedes omgangskreds og sprogbrug bliver kegle brugt om alle aldre.
Ditto. Har aldrig før hørt, at det skulle have alderstilknytning.
Ruth Nielsen
"thomas t" skrev i en meddelelse
> Mikkel Eide Eriksen at
"Froggy" said:
> >> Vi siger da også "kegler" om børn og unge.
> > I undertegnedes omgangskreds og sprogbrug bliver kegle brugt om alle
aldre.
>
> Ditto. Har aldrig før hørt, at det skulle have alderstilknytning.
Jeg synes nu også at min far brugte det om små børn. Hvis et par
små børn, som så søde og sjove ud, gik forbi, kunne han sige:
Sikke et par kegler der gik der.
Ruth
>
Nikitta Riber
<jen...@alesia.dk> wrote:
>De finns även på svenska, t.ex. "för sjutton".
Jeg mener at det er på svensk jeg har hørt udtrykket "Fy Farao!"
>Men jeg gad vidst om
>der findes en mindre teknisk term for det end "lindrig svordom".
Det ved jeg desværre ikke.
--
Mvh,
Nikitta.