Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Koge eller stege

294 views
Skip to first unread message

Henrik Christian Grove

unread,
Feb 28, 2001, 9:28:11 AM2/28/01
to

Jeg har flere gange spekuleret lidt over hvornår man koger og hvornår
man steger i et køkken.

I fysikken lærer man at alting (alle rene stoffer i hvert fald) har et
kogepunkt, men eftersom kartoflerne ikke engang er begyndt at smelte når
de koger, kan de to ting ikke have meget med hinanden at gøre.

Det der primært at fået mig til at tænke er spørgsmålet om hvad man
egentlig gør i en frituregryde. Olien koger ligesom vandet, man
resultatet kaldes ofte friturestegt.

Er der overhovedet nogen fornuftig forklaring?

Henrik

--
Henrik Grove --- gr...@diku.dk
------------------------------
Dansk sprognævn er en flok spader!
Roastbeef kan kun staves på én måde

Jens Gyldenkærne Clausen

unread,
Feb 28, 2001, 9:49:32 AM2/28/01
to
Henrik Christian Grove <gr...@diku.dk> skrev:

>Jeg har flere gange spekuleret lidt over hvornår man koger og
>hvornår man steger i et køkken.

Jeg har ikke en præcis definition ved hånden, men her er mit bud:

Koge = putte noget i kogende vand
Stege = varmebehandling af madvarer uden brug af vand - ofte med et
eller andet fedtstof som smør eller olie.

Så friturestegning er altså ikke kogning fordi det foregår i
(friture)olie.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)

Bertel Lund Hansen

unread,
Feb 28, 2001, 10:03:06 AM2/28/01
to
Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

>Koge = putte noget i kogende vand
>Stege = varmebehandling af madvarer uden brug af vand - ofte med et
>eller andet fedtstof som smør eller olie.

Det må i hvert fald ikke foregå i en væske med et kogepunkt som
vands. Temperaturen kommer da ikke op på stegetemperatur. Ellers
er vi enige.

Ann Nielsen

unread,
Feb 28, 2001, 10:16:08 AM2/28/01
to
Jens Gyldenkærne Clausen skrev >

> Koge = putte noget i kogende vand
> Stege = varmebehandling af madvarer uden brug af vand - ofte med et
> eller andet fedtstof som smør eller olie.
>
> Så friturestegning er altså ikke kogning fordi det foregår i
> (friture)olie.
>
>
Men man koger da ikke klejner i vand.

Ann


Jens Gyldenkærne Clausen

unread,
Feb 28, 2001, 10:23:10 AM2/28/01
to
"Ann Nielsen" <cfp1...@vip.cybercity.dk> skrev:

>Men man koger da ikke klejner i vand.

Nej - du har ret. Men som Bertel påpegede spiller temperaturen nok
en vis rolle. Hvilken temperatur koger man egentlig klejner ved?
[Google finder svaret fra fi.dk - [1]] - 180 grader. Hvad så med
friturestegning? - her skal temperaturen iflg. BST-Horsens [2] være
under 180 grader. Så forvirringen er total nu.

Hvorfor er det nu at man koger klejner?

1) <URL:
http://www.google.com/search?q=cache:www.fi.dk/omos/jul/mad/+klejne
r+temperatur&hl=da&lr=lang_da>

2) <URL: http://www.bst-horsens.dk/avisen/97_2/stege_boffer.htm>

Ann Nielsen

unread,
Feb 28, 2001, 11:10:47 AM2/28/01
to
Jens Gyldenkærne Clausen skrev

> Nej - du har ret. Men som Bertel påpegede spiller temperaturen nok
> en vis rolle. Hvilken temperatur koger man egentlig klejner ved?
> [Google finder svaret fra fi.dk - [1]] - 180 grader. Hvad så med
> friturestegning? - her skal temperaturen iflg. BST-Horsens [2] være
> under 180 grader. Så forvirringen er total nu.
>
> Hvorfor er det nu at man koger klejner?
>
>
Jeg ved det ikke, men man koger også berliner pfannkuchen, så måske
koger man kager, og steger alt andet.
Jeg har kigget forgæves i min kogebog. Der blandes udtrykkene sammen
og der nævnes kun temperaturen 180-200 grader. Der står f.eks. at "det
der skal frituresteges, sænkes langsomt............., men det må ikke koge
for længe." (?)

For at blive ved julemaden, så er det da også underligt at æbleskiver
"bages" på en pande.

Ann


Bertel Lund Hansen

unread,
Feb 28, 2001, 11:15:36 AM2/28/01
to
Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

>Hvorfor er det nu at man koger klejner?

Fordi man er ulogisk?

Fordi det er en kogekone der laver dem?

Man steger dem, uanset at det kaldes "koge", men det ligner jo at
de koger (og rent faktisk så koger vandet fra).

Tom Wagner

unread,
Feb 28, 2001, 11:09:17 AM2/28/01
to
On 28 Feb 2001 14:49:32 GMT, jen...@hotmail.com (Jens Gyldenkærne
Clausen) wrote:

>Koge = putte noget i kogende vand
>Stege = varmebehandling af madvarer uden brug af vand - ofte med et
>eller andet fedtstof som smør eller olie.

Ja, stege er beslægtet med at stikke (noget på spid).

Koge er vel samtidig nærmest et overbegreb, jf en kok, et køkken.
Sådan bruges det jo på engelsk, jf fx "a cooked breakfast", som
sagtens kan bestå af stegte ting og sager.

På dansk spejler vi æg og rister pølser.

Tom

Bertel Lund Hansen

unread,
Feb 28, 2001, 11:28:11 AM2/28/01
to
Tom Wagner skrev:

>Koge er vel samtidig nærmest et overbegreb, jf en kok, et køkken.
>Sådan bruges det jo på engelsk, jf fx "a cooked breakfast", som
>sagtens kan bestå af stegte ting og sager.

... for ikke at nævne bagte.

Jens Gyldenkærne Clausen

unread,
Feb 28, 2001, 11:29:13 AM2/28/01
to
"Ann Nielsen" <cfp1...@vip.cybercity.dk> skrev:

[fra en kogebog]


> Der står f.eks. at "det der skal frituresteges, sænkes
> langsomt............., men det må ikke koge for længe." (?)

Så tror da pokker at man ikke kan finde ud af det ;-)


>For at blive ved julemaden, så er det da også underligt at
>æbleskiver "bages" på en pande.

Et sidespring - æbleskiver er altså ikke (kun) julemad i min
familie.

Tom Wagner

unread,
Feb 28, 2001, 11:51:48 AM2/28/01
to
On Wed, 28 Feb 2001 17:28:11 +0100, Bertel Lund Hansen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:

>> "a cooked breakfast", som
>>sagtens kan bestå af stegte ting og sager.
>
>... for ikke at nævne bagte.

Ja, både brød og 'baked beans'.

Tom

Poul Erik Jørgensen

unread,
Feb 28, 2001, 3:21:44 PM2/28/01
to

"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:so4q9tko7j63sd868...@news.stofanet.dk...

Stegning fremkalder også en stegeskorpe på varen, der steges.
Ved friturestegning er temperaturen så høj, at skorpen dannes selv om emnet
ligger og skvulper i fedtet.

PEJ


Lasse

unread,
Feb 28, 2001, 6:38:40 PM2/28/01
to

Er jeg den eneste der er sulten nu?

--
Lasse


Peter Weis

unread,
Mar 1, 2001, 12:17:48 PM3/1/01
to

Jens Gyldenkærne Clausen <jen...@hotmail.com> wrote in message
news:Xns9056A0EE...@194.182.148.146...

> Koge = putte noget i kogende vand
> Stege = varmebehandling af madvarer uden brug af vand - ofte med et
> eller andet fedtstof som smør eller olie.
>
> Så friturestegning er altså ikke kogning fordi det foregår i
> (friture)olie.

I Gyldendals store Kogebog fra 1956 hedder det friturekogning. Jeg har også
i ældre kogebøger læst om fedtkogning (fx af klejner).
Jeg tror at friturestegning har sneget sig ind via grill-barerne i løbet af
70'erne. De ville ikke indrømme af deres fiskefileter var kogt i olie i
stedet for at være stegte i smør, så derfor drejede de lige betegnelserne en
gang.

mvh
Peter


0 new messages