Hans Poulsen skrev (2012-05-30 07:54):
> Forekommer *bisættelse* - altså kremering og senere urne-
> nedsættelse - blandt jøder?
Ja, det gør det. Mosaisk Vestre Begravelsesplads på Vestre Kirkegårds
Allé i København tilbyder fx urnegrave. Det er rigtigt at Bibelen
foreskriver kistebegravelse, og for ortodokse jøder vil det derfor være
meget usædvanligt at bruge ligbrænding. Men der findes mange andre jøder
end de ortodokse. Den jødiske menighed i København, som er knyttet til
synagogen i Krystalgade, er i øvrigt ortodoks, så det kan sagtens tænkes
at deres sprogbrug ("begravelse" og "bisættelse") ikke svarer til den
der bruges i folkekirken.
Den jødiske befolkning i New York er flere hundrede gange større, og
også religiøst set meget mere varieret, end den i Danmark. Her er et
eksempel på et tilbud om jødisk ligbrænding fra New York-området:
http://jewish-funeral-home.com/Jewish-Cremation.html
--
Jens Brix Christiansen