Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

at kigge, og et kikkertsigte

21 views
Skip to first unread message

petersen_michael

unread,
Jun 1, 2002, 5:28:21 PM6/1/02
to
jeg har luret lidt..

at kigge, eller at kikke
en kigger, eller en kikker

er iflg. Retskrivningsordbogen helt ok

men kikkert, og kikkertsigte, kan kun skrives med 3Kér

hvor er logikken ?
og har man "altid" haft lov at stave kigge, begge måder ?

--
med venlig hilsen Michael, residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse, ved privat post
senere racende rundt i Patrol 3,3TD
http://www.petersensweb.dk


Byrial Jensen

unread,
Jun 1, 2002, 5:44:22 PM6/1/02
to
petersen_michael <petersen_michael@den-gyldne-måge.mail.tele.dk> skrev:

> og har man "altid" haft lov at stave kigge, begge måder ?

Der har i hvert fald været valgfrihed mellem kigge og kikke de
sidste 60 år. Jeg har ikke ældre ordbøger end det.

petersen_michael

unread,
Jun 1, 2002, 5:49:21 PM6/1/02
to
Byrial Jensen skrev i meddelelsen ...

>Der har i hvert fald været valgfrihed mellem kigge og kikke de
>sidste 60 år. Jeg har ikke ældre ordbøger end det.

tak for dit indlæg

gad vide hvorfor valgfriheden så ikke nåede helt hen til kikkerten, og
kikkertsigtet?

Hugo Østergaard-Andersen

unread,
Jun 1, 2002, 5:53:18 PM6/1/02
to
Byrial Jensen wrote:
> Der har i hvert fald været valgfrihed mellem kigge og kikke de
> sidste 60 år. Jeg har ikke ældre ordbøger end det.

I min barndom var at kige vist også tilladt.

Mvh

HØA


Peter Loumann

unread,
Jun 1, 2002, 5:56:44 PM6/1/02
to
Sat, 01 Jun 2002 21:44:22 GMT, Byrial Jensen <bje...@nospam.dk>
wrote:

Jeg mener at have set den en ældre stavemåde "kige", og vist endda en
udtaleangivelse med blød 'g' (som i gammeldgs 'låge'). Er det
overhovedet samme ord, etymologisk?

For højtysk 'gucken' har plattysk 'kieken' eller endda 'kiecken', idet
'ck' i plattysk, helt modsat højtysk, kan markere lang forudgående
vokal. Men kikkert hedder vist 'Fernrohr, evt. 'Feldstecher'.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Bo Hansen

unread,
Jun 1, 2002, 5:58:42 PM6/1/02
to

petersen_michael skrev

> gad vide hvorfor valgfriheden så ikke nåede helt hen til kikkerten, og
> kikkertsigtet?

Ja, det er egentlig pudsigt.

Man kan vel heller ikke skrive "en kikker" i betydningen "at være med
på en kigger"? Findes der vindueskikkere eller kun vindueskiggere?
Får de et kick ud af at kigge? Bruger de en kikkert, når de kigger?


Bo H.

Bo Hansen

unread,
Jun 1, 2002, 6:00:08 PM6/1/02
to

"Hugo Østergaard-Andersen" <huo...@post8.tele.dk> skrev

> I min barndom var at kige vist også tilladt.

Det forekommer så vidt jeg husker i (p)salmen "Op al den ting,
som Gud har gjort".


Bo H.

Jens Gyldenkærne Clausen

unread,
Jun 1, 2002, 6:26:08 PM6/1/02
to
"Bo Hansen" <ihnxlt...@sneakemail.com> skrev:

>> I min barndom var at kige vist også tilladt.
>
> Det forekommer så vidt jeg husker i (p)salmen "Op al den ting,
> som Gud har gjort".

Ja.

Vers 6:

Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt han kige ind
og ser så mange munde!

(<http://www.ugle.dk/op_al_den_ting.html>)

--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (Medlem af Fiduso - www.fiduso.dk)

Sebastjan in Malta

unread,
Jun 2, 2002, 3:51:53 AM6/2/02
to
"Jens Gyldenk?ne Clausen" <gy...@email.dk> wrote in message news:<Xns922145D47B4Dj...@212.242.40.196>...

> "Bo Hansen" <ihnxlt...@sneakemail.com> skrev:
>
> >> I min barndom var at kige vist også tilladt.
> >
> > Det forekommer så vidt jeg husker i (p)salmen "Op al den ting,
> > som Gud har gjort". [.....]

>
> Hvad skal jeg sige, når mit sind
> i havets dybe grunde
> kun dog så lidt han kige ind
> og ser så mange munde!
>
Nok så relevant er Grundtvigs salme "Hyggelig, rolig", hvor det hedder

I Himmerige
tør han indkige
frit paa dit Ord.

Sebastjan

Poul Erik Jørgensen

unread,
Jun 2, 2002, 4:07:21 AM6/2/02
to
Peter Loumann wrote:
> plattysk 'kieken'

- og hollandsk kijken, udtalt kæjke(n).
Det danske ord med det varianter synes med bestemthed at være låneord
sydfra.
Plattysk kîken vil give dansk kige. Et dansk kikke må komme af plattysk
kicken, idet denne dialekt har (haft) begge varianter.
Højtysk gucken, kucken hævdes ikke at være beslægtede med kîken/ kicken
(Kluge: Etym. Wörterbuch).

Kalkars eksempler synes ikke gamle, hvilket også taler for lån fra tysk.

Poul Erik Jørgensen
--
Remove YYY from my email-address before emailing me.
Enlevez YYY de mon adresse email pour me contacter.

Rømer

unread,
Jun 2, 2002, 6:37:41 AM6/2/02
to
>
> Jeg mener at have set den en ældre stavemåde "kige", og vist endda en
> udtaleangivelse med blød 'g' (som i gammeldgs 'låge'). Er det
> overhovedet samme ord, etymologisk?

Gammeldags låge - øh, hvordan skal det udtales i dag, hvis ikke med blødt g?
da ikke som lå-e, vel?


Mener du blødt g som i kighoste?


Leo


Bo Hansen

unread,
Jun 2, 2002, 4:07:59 AM6/2/02
to
Etymologien for kikke / kigge / kige er interessant:

kigg-e fællesgermansk
*kikkan, *k·kan 'kigge'; måske besl.m. oldislandsk keikr
'med tilbagebøjet overkrop'; grundbetydning i så fald
'bøje sig bagover for at se'

Fra Politikens Nudansk Ordbog med etymologi
© 1999 Politikens Forlag A/S
1. udgave, 1. oplag


Bo H.

Peter Loumann

unread,
Jun 2, 2002, 7:04:57 AM6/2/02
to
Sun, 2 Jun 2002 10:07:21 +0200, "Poul Erik Jørgensen"
<J...@YYYfc.aalborghus.dk> wrote:

>Højtysk gucken, kucken hævdes ikke at være beslægtede med kîken/ kicken
>(Kluge: Etym. Wörterbuch).

Det lyder godtnok overraskende.

Peter Loumann

unread,
Jun 2, 2002, 7:06:22 AM6/2/02
to
Sun, 2 Jun 2002 12:37:41 +0200, "Rømer" <ro...@esenet.dk> wrote:

>> Jeg mener at have set den en ældre stavemåde "kige", og vist endda en
>> udtaleangivelse med blød 'g' (som i gammeldgs 'låge'). Er det
>> overhovedet samme ord, etymologisk?
>
>Gammeldags låge - øh, hvordan skal det udtales i dag, hvis ikke med blødt g?
>da ikke som lå-e, vel?

Det kan andre her vist udtale sig langt skarpere om, end jeg evner.

>Mener du blødt g som i kighoste?

Ja, i det omfang det g overhovedet udtales ...

Poul Erik Jørgensen

unread,
Jun 2, 2002, 9:13:16 AM6/2/02
to
Peter Loumann wrote:
>> Højtysk gucken, kucken hævdes ikke at være beslægtede med kîken/
>> kicken (Kluge: Etym. Wörterbuch).
> Det lyder godtnok overraskende.

Det synes jeg faktisk osse ;-)
Falk & Torp Norwegisch-Dänisches etym. Wörterbuch udtrykker sig sært
upræcist om det.
DOF læner sig muligvis op ad den norske udgave af Falk & Torp.
Kluge siger direkte under "gucken" : "im Niederdeutschen ein unverwandtes
kîken".
Gyldendal: Dansk etym. ordbog - jeg forstår ikke helt hvad ordbogen mener,
men muligvis antyder den et slægtskabforhold. Falk & Torp synes at have
stået fadder til noget af forklaringen.
Hvem kan tolke Gyldendals forklaring (svarer formentlig til den etymologiske
ordbog der blev udgivet i forbindelse med Encyclopædien)?

Poul Erik Jørgensen

unread,
Jun 2, 2002, 10:45:02 AM6/2/02
to
Bo Hansen wrote:
> kigg-e fællesgermansk
> *kikkan, *k·kan 'kigge'; måske besl.m. oldislandsk keikr
> 'med tilbagebøjet overkrop'; grundbetydning i så fald
> 'bøje sig bagover for at se'

Hvor fællesgermansk er det mon? Hvorfor anfører ordbogen mon ikke det
oldislandske eller det olddanske verbum? Fordi de ikke eksisterer. Kalkar
har kun ret unge eksempler (1600-tallet).
Forklaringen med keikr er sikkert rigtig, men viser bare, at oldislandsk har
et adjektiv, hvis rod er beslægtet med nedertysk kîken/ kicken.

Torsten

unread,
Jun 2, 2002, 11:15:30 AM6/2/02
to
"Poul Erik Jørgensen" skrev:

> Hvor fællesgermansk er det mon? Hvorfor anfører ordbogen mon
> ikke det oldislandske eller det olddanske verbum? Fordi de ikke
> eksisterer. Kalkar har kun ret unge eksempler (1600-tallet).
> Forklaringen med keikr er sikkert rigtig, men viser bare,
> at oldislandsk har et adjektiv, hvis rod er beslægtet med
> nedertysk kîken/ kicken.

NDO fra 1986 skriver da også: "ænyda. kiige, kicke, svensk kicka,
plattysk kiken; måske besl.m. oldnord. keikr."

--
Torsten

Byrial Jensen

unread,
Jun 2, 2002, 5:20:39 PM6/2/02
to
Bo Hansen <ihnxlt...@sneakemail.com> skrev:

> Man kan vel heller ikke skrive "en kikker" i betydningen "at være med
> på en kigger"?

Jo.

Findes der vindueskikkere eller kun vindueskiggere?

Begge.

Lisbeth Hviid Jakobsen

unread,
Jun 2, 2002, 5:22:16 PM6/2/02
to

"Sebastjan in Malta" <sebas...@hotmail.com> wrote in message
news:cf497f76.02060...@posting.google.com...

Er det kun i vores familie at man kan finde på at bruge datisformen keg?
(med blødt g)?

Hilsen
Lisbeth


Bo Hansen

unread,
Jun 2, 2002, 6:08:22 PM6/2/02
to

Byrial Jensen skrev

> Findes der vindueskikkere eller kun vindueskiggere?
>
> Begge.

Men flest af dem med gg.

Google-søgning på danske sider:

vindueskigger 92
vindueskikker 9

vindueskiggere 24
vindueskikkere 0

Bo H.

Peter Loumann

unread,
Jun 2, 2002, 7:33:00 PM6/2/02
to
Sun, 2 Jun 2002 23:22:16 +0200, "Lisbeth Hviid Jakobsen"
<ern...@hotmail.com> wrote:

>Er det kun i vores familie at man kan finde på at bruge datisformen keg?
>(med blødt g)?

Det ved jeg ikke, men jeg har aldrig set eller hørt den før.

Thomas Thorsen

unread,
Jun 3, 2002, 2:02:35 AM6/3/02
to
Lisbeth Hviid Jakobsen skrev:

> Er det kun i vores familie at man kan finde på at bruge
> datisformen keg? (med blødt g)?

Det er den gamle datidsform. Jeg er overrasket over at den stadig
eksisterer.

T.T.

Poul Erik Jørgensen

unread,
Jun 3, 2002, 2:51:06 PM6/3/02
to
Lisbeth Hviid Jakobsen wrote:
> Er det kun i vores familie at man kan finde på at bruge datidsformen
> keg? (med blødt g)?

På ældre dansk og på jysk bøje(de)s verbet: kiger, keg, kegen.
Hvor er du fra i riget?

Lisbeth Hviid Jakobsen

unread,
Jun 3, 2002, 3:50:11 PM6/3/02
to

"Poul Erik Jørgensen" <J...@YYYfc.aalborghus.dk> wrote in message
news:3cfbb9e4$0$7016$bc7...@news.sonofon.dk...

> Lisbeth Hviid Jakobsen wrote:
> > Er det kun i vores familie at man kan finde på at bruge datidsformen
> > keg? (med blødt g)?
>
> På ældre dansk og på jysk bøje(de)s verbet: kiger, keg, kegen.
> Hvor er du fra i riget?
>
Jeg er fra Århus, og det er som nævnt brugt i vores familie, dog mest
spøgende, men jeg har egentlig aldrig studset over det før nu.

Hilsen
Lisbeth


Byrial Jensen

unread,
Jun 3, 2002, 4:46:39 PM6/3/02
to
Poul Erik Jørgensen <J...@YYYfc.aalborghus.dk> skrev:

> Lisbeth Hviid Jakobsen wrote:
>> Er det kun i vores familie at man kan finde på at bruge datidsformen
>> keg? (med blødt g)?
>
> På ældre dansk og på jysk bøje(de)s verbet: kiger, keg, kegen.

RO 1955 siger:

kige uo., keg, keget (foræld. el. dial.)

At kige betyder (el. betød?) i øvrigt også at hoste på en særlig
måde som er karakteristisk for sygdommen kighoste.

Er der mon sammenhæng mellem dette og betydningen at kigge/kikke?

Poul Erik Jørgensen

unread,
Jun 3, 2002, 6:03:06 PM6/3/02
to
Byrial Jensen wrote:
> At kige betyder (el. betød?) i øvrigt også at hoste på en særlig
> måde som er karakteristisk for sygdommen kighoste.
> Er der mon sammenhæng mellem dette og betydningen at kigge/kikke?

Nej. "Kig" i kighoste er beslægtet med tysk keuchen: stønne, hive efter
vejret. På tysk hedder sygdommen Keuchhusten.

PEJ

Bertel Lund Hansen

unread,
Jun 4, 2002, 12:07:08 PM6/4/02
to
petersen_michael skrev:

>og har man "altid" haft lov at stave kigge, begge måder ?

I (mindst) en gammel salme står der "kige".

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

0 new messages