Under mit arbejde p� Vingstedcentret h�rte jeg om en der var tr�r
i koderne, og s� sagde det PLING.
Og s� var der programm�ren der var tr�t i koderne.
F�r havde vi:
Og s� var der fiskeren der sov rusen ud.
Kan vi lave en lang liste af den slags?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
Ja, og den vil(le) blive p� l�ngde med Roskilde Landevej.
Og s� var der usenetskribenten som var klar i mailet.
--
J�rgen Grandt
> Og s� var der fiskeren der sov rusen ud.
>
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
�h...?
/Johansen
Vognmanden kunne ikke f� det til at k�re rundt
Cykelhandleren var k�deryger
Typografen der arbejdede med tryk p�
Pulverfabrikanten der havde en st�vende adf�rd.
Arhhhhh..... hmmm...
--
Martin
www.martinbak.dk/
> Det kr�ver m�ske en n�rmere definition? Bageren der var et ordentligt
> br�d? Slagterens datter der var en dejlig steg? De er nok sjovere n�r
> de optr�der i virkelighedens sprog, end n�r de er konstruerede. Men
> hvad er det du efterlyser?
Jeg h�rte engang en milit�rmand udtale i fuldt alvor: "U-b�dene udg�r dybden
i det danske forsvar."
(Og ja, det hedder en u-b�d. En ub�d er en ikke-b�d).
Per V
--
Vi vil have "Talking Horns" til Copenhagen Jazz Festival 2010!
http://www.youtube.com/watch?v=Ltv155M-8_U
Klaphatten der havde knald i l�get.
Det er en af de bedre :-)
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
> Under mit arbejde på Vingstedcentret hørte jeg om en der var trær
> i koderne, og så sagde det PLING.
>
> Og så var der programmøren der var træt i koderne.
>
> Før havde vi:
>
> Og så var der fiskeren der sov rusen ud.
>
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
Hvis de både skal spille på et fast udtryk og på to forskellige
betydninger af et ord (kode, rus/ruse), så kunne det være:
... gartneren der bestemte sig for at vende et blad
... papirhandleren der lagde hovedet på blokken
... elektrikeren der tog stikket hjem
- samt den elektriker der tabte fatningen.
Hedder det egentligt ikke "slap i koderne"? Og hvor kommer det udtryk
mon fra?
Ole
> > Og s� var der programm�ren der var tr�t i koderne.
> > Og s� var der fiskeren der sov rusen ud.
> > Kan vi lave en lang liste af den slags?
> Det kr�ver m�ske en n�rmere definition?
Okay. Det kr�ves at der indg�r en stavning som repr�senterer to
forskellige ord som begge giver mening i forhold til personen.
> Bageren der var et ordentligt br�d?
Nej, for br�d har kun �n betydning selv om det bruges som slang.
> Slagterens datter der var en dejlig steg?
Heller ikke. M�ske kan der laves et spil med "steg = datid af
stige". Ideen er ikke n�dvendigvis god, men den viser princippet.
> De er nok sjovere n�r de optr�der
> i virkelighedens sprog, end n�r de er konstruerede.
Ja - derfor det strikse krav.
> ... gartneren der bestemte sig for at vende et blad
> ... papirhandleren der lagde hovedet p� blokken
> ... elektrikeren der tog stikket hjem
S�dan!
> Hedder det egentligt ikke "slap i koderne"?
Begge kan vel bruges. Googletr�fferne siger 76:18 til "slap".
> Og hvor kommer det udtryk mon fra?
Landbruget - som s� mange andre udtryk. Koderne er et eller andet
p� en hests ben. Jeg t�nker p� l�gmusklen n�r talen er om
mennesker, men det er m�ske fordi jeg lige har travet op og ned i
en uge i tr�k?
- og ham, der var i st�det.
Niels Peter
> Landbruget - som s� mange andre udtryk. Koderne er et eller andet
> p� en hests ben.
Det kaldes ogs� hovene.
Hilsen Tom
Og s� var der konen, der ikke kunne f� tr�k i kakkelovnen
- manden sad i spj�ldet!
>> Landbruget - som s� mange andre udtryk. Koderne
>> er et eller andet p� en hests ben.
> Det kaldes ogs� hovene.
Eller (fra ODS):
partiet mellem hoven og piben paa hestens (ell. �slets)
fod (omkring de to f�rste taaben: kode- og kronbenet).
"oppe paa koderne" ell. "stram i koderne", om hest,
hvis kodestilling paa grund af forkortelse af taaens
b�jesener er abnorm stejl, men dog ikke overkodet.
Hos mennesket er koderne:
1) dels (nu sj.) om (hver af) de fremstaaende ender
af skinne- og l�gbenet; ankelknude, -kode. [...]
--
Herluf :�)
> > - samt den elektriker der tabte fatningen.
> - og ham, der var i st�det.
Er der ikke kun �n betydning af "st�d" i den s�tning? Det mener
jeg.
> - manden sad i spj�ldet!
Hvis vi nu skal v�re h�rde for ikke at f� en kilometerlang liste,
s� er der vel kun �n betydning af "spj�ld" her? ODS siger som den
f�rste forklaring:
1) plade af tr� ell. j�rn, beregnet til at d�kke,
skyde for en aabning;
og det er den der har givet anledning til f�ngselsbetydningen.
Minkavleren der lige kunne holde skindet p� n�sen.
--
Ralph
> Minkavleren der lige kunne holde skindet p� n�sen.
Der er ogs� kun �n betydning af "skind".
Niks, minkskind og menneskeskind ligner hinanden meget lidt.
--
Ralph
> > Der er ogs� kun �n betydning af "skind".
> Niks, minkskind og menneskeskind ligner hinanden meget lidt.
Det �ndrer ikke p� at "skind" betyder det samme.
Der er ogs� forskel p� gedeost og fl�deost, men "ost" betyder det
samme i de to ord.
--
Martin
www.martinbak.dk/
> Dekorat�ren der blev skilt.
Bingo!
> Dekorat�ren der blev skilt.
............ligesom elektrikeren der afsluttede forbindelsen med sin
tidligere kone
Hilsen �ge
og t�mreren der var hamrende god.
.........og s� var der den om k�bmanden som var en kvinde.
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
S� er der jo lige optikeren der gik med briller,
men det var kun for syns skyld.
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
Urmageren der klokkede i det
>> > - samt den elektriker der tabte fatningen.
>
>> - og ham, der var i st�det.
>
> Er der ikke kun �n betydning af "st�d" i den s�tning? Det mener
> jeg.
>
S� dan l�ser jeg det ikke. For mig er der 2 betydninger.
mvh
Henning
Kapg�ngeren der vandt endnu en gang
--
Martin
www.martinbak.dk/
> Kapg�ngeren der vandt endnu en gang
Og bornholmeren der var bedst til pendulering n�r man trak lod?
--
J�rgen Grandt
> >> - og ham, der var i st�det.
> > Er der ikke kun �n betydning af "st�d" i den s�tning? Det mener
> > jeg.
> S� dan l�ser jeg det ikke. For mig er der 2 betydninger.
At v�re i st�det betyder at v�re oplagret med energi klar til at
handle. Det er en sammenligning med et elektrisk apparat der er
forsynet med str�m.
Hvad mener du da at "st�d" betyder i menneskesammenh�ng?
> Landmanden der ramte lige p� kornet
"Korn" har kun �n betydning. Et sigtekorn er et korn (en lille
ting).
> Kapg�ngeren der vandt endnu en gang
Den er god nok ... eller er den? Er "gang" egentlig ikke ogs� kun
�t ord?
Det kommer an p� i hvilken sammenh�ng. I den her sammenh�ng betyder det, at
kapg�ngeren vandt en gang, f.eks. en gang i et parcelhus. Den gang der f�rer
hen til stuen eller k�kkenet. Den har han vundet. Hvis han ikke tidligere
har vundet, men vandt nu, s� har han vundet �n gang. Hvis det er lang tid
siden han vandt, s� vandt han engang.
Men engang kan han selvf�lgelig godt have vundet en gang, i et
parcelhus. En pudsighed er det dog at det ikke byder, at han vandt
konkurrencen inde i parcelhuset, fordi han vandt en gang, i parcelhuset,
engang
Den danske sprog er en sv�r en.
Hilsen �ge
> At v�re i st�det betyder at v�re oplagret med energi klar til at
> handle. Det er en sammenligning med et elektrisk apparat der er
> forsynet med str�m.
>
> Hvad mener du da at "st�d" betyder i menneskesammenh�ng?
>
Efter at have l�st resten af tr�den i g�r kom jeg i tvivl. Nu kan jeg
godt se at jeg tog fejl.
mvh
Henning
> Det kommer an p� i hvilken sammenh�ng. I den her sammenh�ng betyder det,
> at kapg�ngeren vandt en gang, f.eks. en gang i et parcelhus. Den gang der
> f�rer hen til stuen eller k�kkenet. Den har han vundet. Hvis han ikke
> tidligere har vundet, men vandt nu, s� har han vundet �n gang. Hvis det er
> lang tid siden han vandt, s� vandt han engang.
> Men engang kan han selvf�lgelig godt have vundet en gang, i et
> parcelhus. En pudsighed er det dog at det ikke byder, at han vandt
> konkurrencen inde i parcelhuset, fordi han vandt en gang, i parcelhuset,
> engang
>
> Den danske sprog er en sv�r en.
Han kan selvf�lgelig ogs� have vundet �n gang. Men ved n�rmere eftertanke
beh�ver det jo ikke betyde, at han kun har vundet �n gang. Faktisk kan det
jo ogs� betyde, at han kun har vundet �n gang parcelhuset. Alts� hvisd der
var to gange i parcelhuset. S� vandt han kun den ene. F.eks. den gang der
f�rer hen til stuen. Den gang der f�rer hen til k�kkenet vandt han derimod
ikke.
Hvis det er l�nge siden, s� kan man sige:
Engang vandt han �n gang �n gang i et parcelhus.
(Fortst�et p� den m�de, at han kun har vundet noget en enkelt gang i sit
liv. Og det er l�nge siden. Da vandt han nemlig en gang i et parcelhus.
Alts� ikke forst�et p� den m�de at konkurrencen fandt sted i parcelhuset,
men at han vandt gangen, som ligger inde i parcelhuset. Den hen til
k�kkenet.)
Lyder det ikke meget fornuftigt?)
Hilsen �ge
>Jeg h�rte engang en milit�rmand udtale i fuldt alvor: "U-b�dene udg�r dybden
>i det danske forsvar."
Eller overskriften om m�lleprojektet p� vestkysten, der var kommet i
modvind.
Den var vist i "Oh Danmark" samme uge som "Uro i jernet".
>On 12 Jul., 23:00, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:
>> � � � � Og s� var der programm�ren der var tr�t i koderne.
>
>Hedder det egentligt ikke "slap i koderne"? Og hvor kommer det udtryk
>mon fra?
Jeg synes, at det var "svag i koderne", men den bliver jo ikke �ndret
af den grund. Og s� et par gamle:
.
.. hesten, der ikke kunne blive elektriker, fordi den taber p�rene.
- og hvepsen, der i sensommeren fik et bijob.
..og tandl�gen, der ville have pengene p� bordet - hm! den skal vist
kun siges og ikke skrives!
--
Mvh Toke
Se http://www.norbyhus.dk/DDPE/
En ny bog med biografier over godt
4300 postfolk m.m.
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
>
Maskinarbejderen s� sin rival.
En oplysning, for den kan v�re lidt indeforst�et.
En rival er et stykke v�rkt�j. En slags bor.
mvh
Henning
> En rival er et stykke v�rkt�j. En slags bor.
�h b�, det vidste jeg godt. Jeg havde metalsl�jd i skolen.
> Og bornholmeren der var bedst til pendulering n�r man trak lod?
Ja, den var ikke dum den, J�rgen!
--
J�rgen Grandt
>..og tandl�gen, der ville have pengene p� bordet - hm! den skal vist
>kun siges og ikke skrives!
Eller den engelske, der heller ikke virker godt p� skrift:
I wanted to be a doctor, but I didn't have the patience (/patients)
--
Martin
www.martinbak.dk/
--
Martin
www.martinbak.dk/
:-)
.. og lige et par mere:
Studehandleren, der kviede sig -
og dykkeren, der led af synkebesv�r og som derfor sagde op.
> Studehandleren, der kviede sig -
Den er god.
> og dykkeren, der led af synkebesv�r og som derfor sagde op.
men "synke" har kun �n (grund)betydning.
> Jeg h�ber da den er god nok, for hvis den er, s� er det en s�rlig fin en af
> slagsen. Den kan tydes dobbelt, hvad ingen andre af de hidtil n�vnte
> eksempler kan.
Det er rigtigt at den er dobbelttyidg, men jeg vil nu nok mene at
min med programm�ren ogs� er - dog er den ikke helt korrekt
formuleret ved den ene tolkning.
>> Og bornholmeren der var bedst til pendulering n�r
>> man trak lod?
> Ups! Jo ogs� din kan tydes dobbelt. F�rst nu ser jeg
> raffinnementerne i den.
Nu har jeg grundet og grublet i 1� d�gn. F�rst nu
forstod jeg raffinementerne i den.
--
Herluf :�)
--
Martin
www.martinbak.dk/
og s� var der den om pr�cisionsskytten, der stod i skydel�re
- Nej, okay :-)
Mvh. Claus
>Toke N�rby skrev:
..snip
>> og dykkeren, der led af synkebesv�r og som derfor sagde op.
>
>men "synke" har kun �n (grund)betydning.
Jarm, s� stryg du bare "led af synkebesv�r og som derfor".
og aprpos ... violinisten/landstrygeren, der fik stryg
> og s� var der den om pr�cisionsskytten, der stod i skydel�re
>
> - Nej, okay :-)
>
> Mvh. Claus
Jojo, den var bare en lidt typografisk vits.
Hilsen �ge
> Jojo, den var bare en lidt typografisk vits.
Kniber det med typografer?
--
Philip - http://chartbase.dk
> Kniber det
Hi hin - Der er fan`me tryk p� typografvitserne i �jeblikket
Hilsen �ge
> Kniber det med typografer?
Punkt 1: Nu skal det jo ikke kun handle om typografvitser
Punkt 2: Der skal jo ogs�v�re andre vitser.
Punkt 3: Det var bare det
Punkt 4: Hehe
Hilsen �ge
> og s� var der den om pr�cisionsskytten, der stod i skydel�re
> - Nej, okay :-)
Jo, den er da okay om end ikke prangende.
Det hedder i �vrigt "finskytte" blandt fagfolk.
--
Martin
www.martinbak.dk/
> Og s� var der hende skibsm�gleren, der havde b�de til g�rden og gaden
I Venedig?
--
J�rgen Grandt
Hvad med Togføreren der ikke vidste spor?
~Trekkie/Lisbeth
Hvad med Togf�reren der ikke vidste spor?
~Trekkie/Lisbeth
Togf�reren der forsvandt sporl�s(t). Det er �rgerligt at der skal et t p� i
den ene betydning. Ellers ville den have v�ret perfekt.
Mvh. Claus
--
Martin
www.martinbak.dk/
--
Martin
www.martinbak.dk/
> > Hvad med Togf�reren der ikke vidste spor?
> > Togf�reren der forsvandt sporl�s(t). Det er �rgerligt at der skal et t p�
> > i den ene betydning. Ellers ville den have v�ret perfekt.
> Njarh.. Spor i sporl�st er det samme som spor i jernbanespor. Alts� noget
> der leder et sted hen. Deror falder dette eksempel vel uden for rammerne,
> hvorimod Lisbeths vist er god nok. (?)
Jeg tror at der ogs� i Lisbeths eksempel er tale om samme
betydning af "spor". Man ved ikke spor fordi man ingen spor har
at g� efter.
> Hjulmageren, der hvilede under ege.
Desv�rre. "Ege(r)" er afledt af tr�ets navn.
> Martin Bak skrev:
>
>> Hjulmageren, der hvilede under ege.
>
> Desv�rre. "Ege(r)" er afledt af tr�ets navn.
Jeg syns du har satt for strenge grenser. Det er forskjell p� betydning
og etymologi, og mange av eksemplene har spilt p� klart forskjellige
betydninger sj�l om etymologien har v�rt den samme (eller v�rt avleda av
det samme, som her).
--
Trond Engen
Mureren der pudsede n�sen.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
>Toke N�rby skrev:
..snip
>> og dykkeren, der led af synkebesv�r og som derfor sagde op.
>
>men "synke" har kun �n (grund)betydning.
Jarm, s� stryg du bare "led af synkebesv�r og som derfor".
og aprpos ... violinisten/landstrygeren, der fik stryg
(Undskyld, hvis ovenst�ende indl�g forekommer to gange hos jer, men
hos mig er mit indl�g vist med ordene
"[Sorry. This message is no longer available.]"
selv om det er helt nyt - hvorfor aner jeg ikke).
... og t�mreren, der opf�rte sig som det s�mmede sig.
Jamen, s� rubricerer vi dem blot:
1. "�gte - og s� var der..."
2. "Ensbetydende - og s� var der ..": fx. Hjulmageren, der hvilede
under ege.
3. "Udtale - og s� var der" (tandl�gen, der ville have pengene p�
bordet)
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
>
Skuespilleren tabte en maske.
mvh
Henning
Hvordan er det nu med de der masker i t�jet, fx
damestr�mper. Plejer de ikke at l�be eller rende?
ODS har verbet "op-maske":
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=513441
Under "rende-maske" n�vnes dog masker, der
er tabt under strikningen:
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=rendemaske&submit=S%F8g
--
Herluf :�)
Marionetføreren der måtte dukke sig
~Trekkie/Lisbeth
Og fiskeren, der sagde "Netop".
Per v
--
Vi vil have "Talking Horns" til Copenhagen Jazz Festival 2010!
http://www.youtube.com/watch?v=Ltv155M-8_U
Og discjockeyen der stak en plade.'
Hilsen �ge
> Kan vi lave en lang liste af den slags?
Her er en lidt anden slags:
N�, men "det g�r jo nok" sagde rullestols-brugeren
"Der kan man bare se" sagde manden. Han var blind
Marionetf�reren der m�tte dukke sig
~Trekkie/Lisbeth
Faldsk�rmsudspringeren der aldrig turde springe ud i noget.
Hilsen �ge
> 2. "Ensbetydende - og s� var der ..": fx. Hjulmageren, der hvilede
> under ege.
Hvordan det - ensbetydende?
--
J�rgen Grandt
> "Bertel Lund Hansen" <> skrev i meddelelsen ...
>
>> Kan vi lave en lang liste af den slags?
>>
> Skuespilleren tabte en maske.
Hun var nok en strik. Eller var det bare noget hun gjorde?
--
J�rgen Grandt
> "Der kan man bare se" sagde manden. Han var blind
I min version hedder det:
Der kan man bare se, sagde den blinde til den d�ve.
--
J�rgen Grandt
> Hvordan er det nu med de der masker i t�jet, fx
> damestr�mper. Plejer de ikke at l�be eller rende?
Jo. "Rendemaske" er et gammelt ord for et letf�rdig kvinde.
Men under strikning eller h�kling kan man tabe en maske.
> Marionetf�reren der m�tte dukke sig
Den er f�rsteklasses. �n stavning med to helt forskellige
betydninger.
(Jeg skal nok holde op med at kritisere andre slags)
> 3. "Udtale - og s� var der" (tandl�gen, der ville have pengene p�
> bordet)
Udtale - som for eksempel:
Kirsten H�ttemeier i sit k�kkent�j gav os mange gode husger�d.
?
--
J�rgen Grandt
Med den b�r fru Jensen har p� b�r man ikke vise sig offentligt.
Sven
> Med den b�r fru Jensen har p� b�r man ikke vise sig offentligt.
Kan den da finde p� at angribe en?
--
J�rgen Grandt
>> Med den b�r fru Jensen har p� b�r man ikke vise
>> sig offentligt.
> Kan den da finde p� at angribe en?
Det er nok en rigtig balladeb�r.
--
Herluf :�)
> Med den b�r fru Jensen har p� b�r man ikke vise sig offentligt.
Det er m�ske utilb�rligt?
Eller ligefrem en b�rste?
M�ske ikke helt stueren, men her den ...
manden som sad p� en lem og tog sit lem i h�nd.
Sven
Leif
> ... gartneren der bestemte sig for at vende et blad
> ... papirhandleren der lagde hovedet p� blokken
> ... elektrikeren der tog stikket hjem
Glassamleren, der havde en sk�r hobby.
>Toke N�rby skrev bl.a.:
>
>> 2. "Ensbetydende - og s� var der ..": fx. Hjulmageren, der hvilede
>> under ege.
>
>Hvordan det - ensbetydende?
fordi der i et indl�g blev skrevet, at eger er afledt af tr�ets navn.
Hvad med: Fiskerkonen der havde ål i strømperne.
Eller den anden fiskerkone der var en net lille sag?
For ikke at tale om
Kelneren der blev dømt for optrækkeri...
(eller.. den ikke så pæne om den pædofile der godt kunne li' en lille
en)
~Trekkie/Lisbeth
>>> 2. "Ensbetydende - og s� var der ..": fx. Hjulmageren, der hvilede
>>> under ege.
>>
>> Hvordan det - ensbetydende?
>
> fordi der i et indl�g blev skrevet, at eger er afledt af tr�ets navn.
Men alligevel! N�ppe nogen dj�vel under solen vil i dag finde p� at
kalde egerne i et hjul for ege, selvom eg/ege/eger m�ske p� Gorm den
Gamles tid (plus minus) var samme surdej.
--
J�rgen Grandt
- som altid kun udtaler sig p� eg(n)e vegne
--
Martin
www.martinbak.dk/
> N�r man ved det, s� er formen "en eger" faktisk underlig.
F� noget for / mod din eg- og �kuller!
;-)
--
J�rgen Grandt