Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Ord der kke findes på engelsk
384 views
Skip to first unread message
Lars Kongshøj
Jan 22, 2013, 2:18:01 PM1/22/13
to
Inspireret af Helge kunne jeg godt t�nke mig at gennemf�re en gammel ide
om at lave en liste over ord, man mangler p� engelsk. Dem jeg hyppigst
har manglet er:
eventuelt
d�gn
gide
hygge/hyggeligt.
Men der er mange flere. Vi kan vel komme p� dem i f�llesskab.
(Og ja, jeg ved at at man kan formulere sig ud af det, det jeg sp�rger
om er ord der ikke kan direkte overs�ttes. "Eventuelt" er det der har
voldt mig de st�rste problemer.
--
Lars Kongsh�
om at lave en liste over ord, man mangler p� engelsk. Dem jeg hyppigst
har manglet er:
eventuelt
d�gn
gide
hygge/hyggeligt.
Men der er mange flere. Vi kan vel komme p� dem i f�llesskab.
(Og ja, jeg ved at at man kan formulere sig ud af det, det jeg sp�rger
om er ord der ikke kan direkte overs�ttes. "Eventuelt" er det der har
voldt mig de st�rste problemer.
--
Lars Kongsh�
pkylle
Jan 22, 2013, 3:49:05 PM1/22/13
to
On 2013-01-22 20:18, Lars Kongshøj wrote:
> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
> har manglet er:
>
> eventuelt
> døgn
> gide
> hygge/hyggeligt.
>
> Men der er mange flere. Vi kan vel komme på dem i fællesskab.
> (Og ja, jeg ved at at man kan formulere sig ud af det, det jeg spørger
> om er ord der ikke kan direkte oversættes. "Eventuelt" er det der har
> voldt mig de største problemer.
>
Ombudsmand ombudsman
En ordbog foreslår den officielle titel: Parlimentary Commissioner for
Administration
Så man bruger en delvis 'forengelskning' af det danske ord.
> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
> har manglet er:
>
> eventuelt
> døgn
> gide
> hygge/hyggeligt.
>
> Men der er mange flere. Vi kan vel komme på dem i fællesskab.
> (Og ja, jeg ved at at man kan formulere sig ud af det, det jeg spørger
> om er ord der ikke kan direkte oversættes. "Eventuelt" er det der har
> voldt mig de største problemer.
>
Ombudsmand ombudsman
En ordbog foreslår den officielle titel: Parlimentary Commissioner for
Administration
Så man bruger en delvis 'forengelskning' af det danske ord.
Terkel Pedersen
Jan 22, 2013, 7:36:02 PM1/22/13
to
Lars Kongsh�j wrote:
> Inspireret af Helge kunne jeg godt t�nke mig at gennemf�re en gammel
> ide om at lave en liste over ord, man mangler p� engelsk. Dem jeg
> hyppigst har manglet er:
>
> eventuelt
> d�gn
> gide
> hygge/hyggeligt.
>
>
Et par forslag:
> Inspireret af Helge kunne jeg godt t�nke mig at gennemf�re en gammel
> ide om at lave en liste over ord, man mangler p� engelsk. Dem jeg
> hyppigst har manglet er:
>
> eventuelt
> d�gn
> gide
> hygge/hyggeligt.
>
>
Selv tak. - (H�rer det somme tider besvaret med et "thank you".
Ved s� ikke om der i det ligger b�de et "tak" og et
"Selv tak")
Flot - (en flot udsigt, en flot buket blomster;
hvor jeg opfatter flot som liggende et sted mellem mellem p�n og
smuk p� v�rdiskalaen)
--
/tp
Bertel Lund Hansen
Jan 22, 2013, 8:03:40 PM1/22/13
to
Terkel Pedersen skrev:
> Flot - (en flot udsigt, en flot buket blomster;
> hvor jeg opfatter flot som liggende et sted mellem mellem pæn og
> smuk på værdiskalaen)
nice, delightful, pretty, beautiful
Der er næppe en en-til-en-overensstemmelse mellem danske og
engelske betegnelser, men at sige at de mangler et ord for "flot"
er nok lige flot nok.
Jeg kunne også stille spørgsmål ved om der er enighed om hvad de
danske gloser præcis dækker.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
> Flot - (en flot udsigt, en flot buket blomster;
> smuk på værdiskalaen)
nice, delightful, pretty, beautiful
Der er næppe en en-til-en-overensstemmelse mellem danske og
engelske betegnelser, men at sige at de mangler et ord for "flot"
er nok lige flot nok.
Jeg kunne også stille spørgsmål ved om der er enighed om hvad de
danske gloser præcis dækker.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Lars Kongshøj
Jan 23, 2013, 3:19:28 AM1/23/13
to
Den 23/01/13 02.03, Bertel Lund Hansen skrev:
--
Lars Kongshøj
> Terkel Pedersen skrev:
>
>> Flot - (en flot udsigt, en flot buket blomster;
>> hvor jeg opfatter flot som liggende et sted mellem mellem pæn og
>> smuk på værdiskalaen)
>
> nice, delightful, pretty, beautiful
>
> Der er næppe en en-til-en-overensstemmelse mellem danske og
> engelske betegnelser, men at sige at de mangler et ord for "flot"
> er nok lige flot nok.
>
> Jeg kunne også stille spørgsmål ved om der er enighed om hvad de
> danske gloser præcis dækker.
>
Flot indlæg. Mangler vi et ord for subscirbe på dansk? ;-)
>
>> Flot - (en flot udsigt, en flot buket blomster;
>> hvor jeg opfatter flot som liggende et sted mellem mellem pæn og
>> smuk på værdiskalaen)
>
> nice, delightful, pretty, beautiful
>
> Der er næppe en en-til-en-overensstemmelse mellem danske og
> engelske betegnelser, men at sige at de mangler et ord for "flot"
> er nok lige flot nok.
>
> Jeg kunne også stille spørgsmål ved om der er enighed om hvad de
> danske gloser præcis dækker.
>
--
Lars Kongshøj
Hans Paulin
Jan 23, 2013, 3:22:45 AM1/23/13
to
Lars Kongshøj skrev:
--
Med venlig hilsen
Hans
www.zofiaoghans.dk
> Mangler vi et ord for subscirbe på dansk? ;-)
Bravo! :o)
--
Med venlig hilsen
Hans
www.zofiaoghans.dk
Peter Brandt Nielsen
Jan 23, 2013, 3:53:05 AM1/23/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
--
Peter
> Inspireret af Helge kunne jeg godt t�nke mig at gennemf�re en gammel ide
> om at lave en liste over ord, man mangler p� engelsk. Dem jeg hyppigst
> har manglet er:
>
> eventuelt
> d�gn
> gide
> hygge/hyggeligt.
>
> Men der er mange flere. Vi kan vel komme p� dem i f�llesskab.
Forelskelse.
> om at lave en liste over ord, man mangler p� engelsk. Dem jeg hyppigst
> har manglet er:
>
> eventuelt
> d�gn
> gide
> hygge/hyggeligt.
>
> Men der er mange flere. Vi kan vel komme p� dem i f�llesskab.
--
Peter
Herman Persson
Jan 23, 2013, 4:39:36 AM1/23/13
to
Den 22-01-2013 21:49, pkylle skrev:
> On 2013-01-22 20:18, Lars Kongshøj wrote:
>> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
>> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
>> har manglet er:
>>
>> eventuelt
>> døgn
>> gide
>> hygge/hyggeligt.
Cosy har godt nok en anden dækningsgrad men er da tæt på:
> On 2013-01-22 20:18, Lars Kongshøj wrote:
>> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
>> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
>> har manglet er:
>>
>> eventuelt
>> døgn
>> gide
>> hygge/hyggeligt.
cosy US, cozy [ˈkəʊzɪ]
adj -sier, -siest US, -zier -ziest
1. warm and snug
2. intimate; friendly
3. convenient, esp for devious purposes a cosy deal
n pl -sies US, -zies
a cover for keeping things warm egg cosy
[from Scots, of unknown origin]
cosily US, cozily adv
cosiness US, coziness n
Fundet på: http://www.thefreedictionary.com/cosy
Hvad med: Fætter / kusine.
Fyraften.
>>
>> Men der er mange flere. Vi kan vel komme på dem i fællesskab.
>> (Og ja, jeg ved at at man kan formulere sig ud af det, det jeg spørger
>> om er ord der ikke kan direkte oversættes. "Eventuelt" er det der har
>> voldt mig de største problemer.
>>
> Ombudsmand ombudsman
> En ordbog foreslår den officielle titel: Parlimentary Commissioner for
> Administration
> Så man bruger en delvis 'forengelskning' af det danske ord.
Hilsen Herman.
Terkel Pedersen
Jan 23, 2013, 5:26:55 AM1/23/13
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Terkel Pedersen skrev:
>
>> Flot - (en flot udsigt, en flot buket blomster;
>> hvor jeg opfatter flot som liggende et sted mellem
> Terkel Pedersen skrev:
>
>> Flot - (en flot udsigt, en flot buket blomster;
>> hvor jeg opfatter flot som liggende et sted mellem
>> mellem p�n og smuk p� v�rdiskalaen)
>
> nice, delightful, pretty, beautiful
>
>
> Der er n�ppe en en-til-en-overensstemmelse mellem danske og
> engelske betegnelser, men at sige at de mangler et ord for "flot"
> er nok lige flot nok.
Ja, man kan sige s� meget,
> er nok lige flot nok.
men hvis nu "nice" er lige lidt nok og "beautiful" er i overkanten.
Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
Jeg har set at amerikanerne somme tider siger breathtaking, der hvor jeg vil
sige flot.
Men udsigten kan jo godt v�re flot, uden at den helt tager pusten fra �n.
--
/tp
Kert Rats
Jan 23, 2013, 5:42:52 AM1/23/13
to
"Terkel Pedersen" <ter...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:50ffbaf4$0$292$1472...@news.sunsite.dk...
Venligst
Kert Rats
Kert Rats
Jan 23, 2013, 5:44:21 AM1/23/13
to
"Hans Paulin (6310)" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:50ff9dd3$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
> Lars Kongsh�j skrev:
>> Mangler vi et ord for subscirbe p� dansk? ;-)
>
> Bravo! :o)
"Abonnere" er da et bedre bud :-)
Venligst
Kert Rats
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 6:36:05 AM1/23/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
> Flot indl�g. Mangler vi et ord for subscirbe p� dansk? ;-)
Det kan ikke overs�ttes, for det er jo baseret p� 'den typiske
AOL-bruger' der i sagens natur er engelsktalende.
> Flot indl�g. Mangler vi et ord for subscirbe p� dansk? ;-)
Det kan ikke overs�ttes, for det er jo baseret p� 'den typiske
AOL-bruger' der i sagens natur er engelsktalende.
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 6:36:44 AM1/23/13
to
Kert Rats skrev:
>> Bravo! :o)
> "Abonnere" er da et bedre bud :-)
Jeg tror ikke at I to har lagt m�rke til stavem�den.
>> Bravo! :o)
> "Abonnere" er da et bedre bud :-)
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 6:38:04 AM1/23/13
to
Terkel Pedersen skrev:
> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
Prøv at spørge en flok danskere hvilket ord de vil bruge til at
beskrive den udsigt med (forudsat at de har set den). Tror du de
vil bruge det samme som dig?
> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
beskrive den udsigt med (forudsat at de har set den). Tror du de
vil bruge det samme som dig?
Tom Wagner
Jan 23, 2013, 7:25:48 AM1/23/13
to
Den 23-01-2013 11:26, Terkel Pedersen skrev:
> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
> Jeg har set at amerikanerne somme tider siger breathtaking, der hvor jeg vil
> sige flot.
> Men udsigten kan jo godt v�re flot, uden at den helt tager pusten fra �n.
Tja, den kan ogs� beskrives med ord som stunning, gorgeous, awesome og
> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
> Jeg har set at amerikanerne somme tider siger breathtaking, der hvor jeg vil
> sige flot.
> Men udsigten kan jo godt v�re flot, uden at den helt tager pusten fra �n.
mindst tyve andre.
P� dansk kan vi bruge ordet flot om en udsigt, en buket, en kvinde, et
m�l i en h�ndboldkamp osv., men vi kunne ogs� bruge ord som storsl�et,
betagende, imponerende, fantastisk, overv�ldende, utrolig, henrivende,
dejlig ..
Hvilket ord vi v�lger, afh�nger af situationen, vores k�n, alder,
socio�konomisk baggrund, uddannelse, geografi, erfaring osv.
Ordet flot har n�ppe samme pr�cise betydning for dig som for mig i mange
tilf�lde, selv om vi begge taler dansk.
Hilsen Tom
Søren Sandmann
Jan 23, 2013, 9:06:47 AM1/23/13
to
Lars Kongshøj <lars_k...@hotmail.com> writes:
> gide
"Gid du dog gad gide!" fra Det Forsømte Forår blev oversat til "Oh, I
wish you felt like feeling like it!", så "feel like" kan bruges i nogle
sammenhænge.
Men hvoraf kommer det første "gid" i betydningen "jeg ville ønske"?
Burde det ikke nærmere være "giv"?
> gide
"Gid du dog gad gide!" fra Det Forsømte Forår blev oversat til "Oh, I
wish you felt like feeling like it!", så "feel like" kan bruges i nogle
sammenhænge.
Men hvoraf kommer det første "gid" i betydningen "jeg ville ønske"?
Burde det ikke nærmere være "giv"?
Søren Sandmann
Jan 23, 2013, 9:06:57 AM1/23/13
to
Terkel Pedersen
Jan 23, 2013, 9:45:32 AM1/23/13
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Terkel Pedersen skrev:
>
>> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
>> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
>
> Pr�v at sp�rge en flok danskere hvilket ord de vil bruge til at
> Terkel Pedersen skrev:
>
>> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
>> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
>
> beskrive den udsigt med (forudsat at de har set den). Tror du de
> vil bruge det samme som dig?
Nu gik tr�den jo ikke ud p� at finde resultatet af et rundsp�rge.
> vil bruge det samme som dig?
Men jeg tror de fleste ville v�lge "nice" eller very nice - i mangel af
bedre.
Du foreslog:
nice, delightful, pretty eller beautiful.
Her er:
Fra Munksgaards Engelsk Dansk Ordbog
nice: 1) rar, behagelig. - 2) flink, s�d. - 3) (iron.) k�n, nydelig. - 4)
(fig.) a) h�rfin, delikat, b) som kr�ver omtanke. c) skarp. - 5) (fig.)
fintf�lende, kr�sen. - 6) (fig.) n�jeregnende, fin. - 7) god, rar. - 8)
(iron.) k�n, nydelig
delightful: 1) dejlig, forn�jelig, behagelig, herlig. - 2) charmerende,
indtagende
pretty2: 1) k�n, yndig, s�d, p�n, nydelig. - 2) god, dygtig. - 3) k�n,
nydelig
pretty3: temmelig
beautiful: 1) dejlig, smuk, sk�n - 2) behagelig - 3) udm�rket, fin.
De rammer ikke skiven helt i plet, men
man kan jo, som tr�dstarter skrev, kan formulere sig ud af det
--
/venligst tp
Isachsen
Jan 23, 2013, 9:52:14 AM1/23/13
to
Isachsen
Herluf Holdt, 3140
Jan 23, 2013, 10:05:11 AM1/23/13
to
Bertel Lund Hansen skrev:
Vi var tre kollegaer, som fandt p� at tage derover
i 1987, prim�rt for at kigge p� skyskrabere p�
Manhattan. Empire State m�tte vi op i to gange,
en om aftenen og en til om dagen. Udsigten var
storsl�et. Jeg griber lige en h�ndfuld till�gsord:
Breathtaking, magnificent, overwhelming,
staggering, stunning.
Vi var ogs� p� toppen af "Two WTC" (Sydt�rnet).
Samme till�gsord. Vi havde ogs� planlagt at se
udsigten fra RCA Building, men den var desv�rre
under restaurering.
--
Herluf :�)
> Terkel Pedersen skrev:
>
>> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
>> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
>
> Pr�v at sp�rge en flok danskere hvilket ord de vil bruge til at
>
>> Udsigten fra Empire State er efter min mening ikke hverken
>> nice, delightful, pretty eller beautiful, - men flot.
>
> beskrive den udsigt med (forudsat at de har set den). Tror du
> de vil bruge det samme som dig?
[Delvis OT]:
> de vil bruge det samme som dig?
Vi var tre kollegaer, som fandt p� at tage derover
i 1987, prim�rt for at kigge p� skyskrabere p�
Manhattan. Empire State m�tte vi op i to gange,
en om aftenen og en til om dagen. Udsigten var
storsl�et. Jeg griber lige en h�ndfuld till�gsord:
Breathtaking, magnificent, overwhelming,
staggering, stunning.
Vi var ogs� p� toppen af "Two WTC" (Sydt�rnet).
Samme till�gsord. Vi havde ogs� planlagt at se
udsigten fra RCA Building, men den var desv�rre
under restaurering.
--
Herluf :�)
Jens Brix Christiansen
Jan 23, 2013, 10:09:03 AM1/23/13
to
Søren Sandmann skrev (23-01-2013 15:06):
> "Gid du dog gad gide!" fra Det Forsømte Forår blev oversat til "Oh, I
> wish you felt like feeling like it!", så "feel like" kan bruges i nogle
> sammenhænge.
"Feel like" kan normalt kun bruges som rammende oversættelse for "gide"
> "Gid du dog gad gide!" fra Det Forsømte Forår blev oversat til "Oh, I
> wish you felt like feeling like it!", så "feel like" kan bruges i nogle
> sammenhænge.
i negative sammenhænge: "I don't feel like it" - "det gider jeg ikke". I
den konkrete oversættelse virker det alligevel, men det hænger sammen
med at sammensætningen af ordene er så usædvanlig (ligesom i det danske
forlæg).
> Men hvoraf kommer det første "gid" i betydningen "jeg ville ønske"?
> Burde det ikke nærmere være "giv"?
med ords historie.
--
Jens Brix Christiansen
Dieter Britz
Jan 23, 2013, 10:11:58 AM1/23/13
to
On Tue, 22 Jan 2013 20:18:01 +0100, Lars Kongshøj wrote:
> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
> har manglet er:
>
> eventuelt døgn gide hygge/hyggeligt.
"Possibly" for "eventuelt"?
--
Dieter Britz
> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
> har manglet er:
>
> eventuelt døgn gide hygge/hyggeligt.
"Possibly" for "eventuelt"?
--
Dieter Britz
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 10:15:53 AM1/23/13
to
Isachsen skrev:
> P� norsk kan man ogs� si, at man "holder" Berlingske.
Det er skam helt almindeligt p� dansk. Men bem�rk stavem�den
"subscIRbe". Den er ikke blevet oversat rigtigt endnu, og det er
sv�rt fordi der ikke er en stavefejl p� dansk der ligger lige
for:
barvo, abnoner ...
Jeg tror ikke helt p� dem, og jeg har i hvert fald ikke set
pr�cis de to fejl.
> P� norsk kan man ogs� si, at man "holder" Berlingske.
"subscIRbe". Den er ikke blevet oversat rigtigt endnu, og det er
sv�rt fordi der ikke er en stavefejl p� dansk der ligger lige
for:
barvo, abnoner ...
Jeg tror ikke helt p� dem, og jeg har i hvert fald ikke set
pr�cis de to fejl.
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 10:21:28 AM1/23/13
to
Terkel Pedersen skrev:
> Nu gik tr�den jo ikke ud p� at finde resultatet af et rundsp�rge.
Nej, men min pointe er at det ikke giver mening at s�ge efter �t
engelsk ord som alle vil bruge hvor vi bruger "flot", hvis vi p�
dansk ikke engang kan blive enige om hvorn�r vi siger "flot".
> Men jeg tror de fleste ville v�lge "nice" eller very nice - i mangel af
> bedre.
Det var danske ord jeg efterlyste. Jeg tror ikke at alle danskere
vil v�lge pr�cis det samme danske ord til at beskrive udsigten.
I det hele taget betragter jeg denne s�gen efter danske ord der
ikke kan overs�ttes til �t engelsk ord, som ligegyldig. Bevares,
det er reelt nok at man besk�ftiger sig med det i en sproggruppe,
men nyttev�rdien er nul. Uanset hvilke to sprog man v�lger, vil
der v�re gloser p� det ene der ikke findes tilsvarende p� det
andet, og vice versa.
> Nu gik tr�den jo ikke ud p� at finde resultatet af et rundsp�rge.
engelsk ord som alle vil bruge hvor vi bruger "flot", hvis vi p�
dansk ikke engang kan blive enige om hvorn�r vi siger "flot".
> Men jeg tror de fleste ville v�lge "nice" eller very nice - i mangel af
> bedre.
vil v�lge pr�cis det samme danske ord til at beskrive udsigten.
I det hele taget betragter jeg denne s�gen efter danske ord der
ikke kan overs�ttes til �t engelsk ord, som ligegyldig. Bevares,
det er reelt nok at man besk�ftiger sig med det i en sproggruppe,
men nyttev�rdien er nul. Uanset hvilke to sprog man v�lger, vil
der v�re gloser p� det ene der ikke findes tilsvarende p� det
andet, og vice versa.
Lars Kongshøj
Jan 23, 2013, 10:34:09 AM1/23/13
to
Den 23/01/13 15.06, Søren Sandmann skrev:
Jeg kan kun anbefale alle at se denne (hvor citatet indgår)
http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
Min kammersjukinde i elevrådet fik samme slutreplik (bare vent til
eksamen), af sin biologilærer. Med det resultat at rektor overværede
hendes eksamen, og at læreren ikke var ansat næste skoleår.
http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
--
Lars Kongshøj
http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
Min kammersjukinde i elevrådet fik samme slutreplik (bare vent til
eksamen), af sin biologilærer. Med det resultat at rektor overværede
hendes eksamen, og at læreren ikke var ansat næste skoleår.
http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
--
Lars Kongshøj
Erik Olsen
Jan 23, 2013, 11:41:07 AM1/23/13
to
Kert Rats wrote:
> "Hans Paulin (6310)" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
> news:50ff9dd3$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
>> Lars Kongshøj skrev:
> "Hans Paulin (6310)" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
> news:50ff9dd3$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
>>> Mangler vi et ord for subscirbe på dansk? ;-)
>>
>> Bravo! :o)
>
> "Abonnere" er da et bedre bud :-)
Det er dog stavet rigtigt.
>> Bravo! :o)
>
> "Abonnere" er da et bedre bud :-)
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Terkel Pedersen
Jan 23, 2013, 12:00:32 PM1/23/13
to
Lars Kongshøj wrote:
> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel
> ide om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg
> hyppigst har manglet er:
>
> døgn
> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel
> ide om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg
> hyppigst har manglet er:
>
Sjovt nok, findes ordet "døgn" heller ikke på tysk, fransk og italiensk. Og
formodentlig flere andre, men mine ordbøger rækker ikke længere. Det kan
undre at et så basalt ord ikke de steder.
>--
/tp
Herluf Holdt, 3140
Jan 23, 2013, 12:00:52 PM1/23/13
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Isachsen skrev:
>
>> På norsk kan man også si, at man "holder" Berlingske.
>
> Det er skam helt almindeligt på dansk. Men bemærk stavemåden
> præcis de to fejl.
Det er ret svært at bilde Google ind at man virkelig
mener "subscirbe", når man søger. Det minder mig
om en anden bevidst fejlstavning, vi har haft oppe
at vende, nemlig den alternative "Muphrys lov", som
dansk Wikipedia ikke har med endnu. Her på engelsk:
http://en.wikipedia.org/wiki/Muphry's_law
--
Herluf :·)
> Isachsen skrev:
>
>> På norsk kan man også si, at man "holder" Berlingske.
>
> Det er skam helt almindeligt på dansk. Men bemærk stavemåden
> "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat rigtigt endnu, og det
> er svært fordi der ikke er en stavefejl på dansk der ligger
> lige for:
>
> barvo, abnoner ...
>
> Jeg tror ikke helt på dem, og jeg har i hvert fald ikke set
>
> barvo, abnoner ...
>
> præcis de to fejl.
Det er ret svært at bilde Google ind at man virkelig
mener "subscirbe", når man søger. Det minder mig
om en anden bevidst fejlstavning, vi har haft oppe
at vende, nemlig den alternative "Muphrys lov", som
dansk Wikipedia ikke har med endnu. Her på engelsk:
http://en.wikipedia.org/wiki/Muphry's_law
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 12:18:53 PM1/23/13
to
Lars Kongshøj skrev:
> Min kammersjukinde i elevrådet fik samme slutreplik (bare vent til
> eksamen), af sin biologilærer. Med det resultat at rektor overværede
> hendes eksamen, og at læreren ikke var ansat næste skoleår.
> http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
Jeg skulle lige tjekke om det var en video af din venindes
eksamen, men der blev jeg skuffet. Det var samme link igen.
> Min kammersjukinde i elevrådet fik samme slutreplik (bare vent til
> eksamen), af sin biologilærer. Med det resultat at rektor overværede
> hendes eksamen, og at læreren ikke var ansat næste skoleår.
> http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
eksamen, men der blev jeg skuffet. Det var samme link igen.
Hans Paulin
Jan 23, 2013, 12:21:47 PM1/23/13
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Jeg tror ikke at I to har lagt mï¿œrke til stavemï¿œden.
Jo, jeg regnede den bare for en slï¿œfejl.
> Jeg tror ikke at I to har lagt mï¿œrke til stavemï¿œden.
Jo, jeg regnede den bare for en slï¿œfejl.
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 12:23:42 PM1/23/13
to
Terkel Pedersen skrev:
> Sjovt nok, findes ordet "d�gn" heller ikke p� tysk, fransk og italiensk. Og
> formodentlig flere andre, men mine ordb�ger r�kker ikke l�ngere. Det kan
> undre at et s� basalt ord ikke de steder.
Hver gang man finder et ord der ikke findes tilsvarende p� andre
sprog, s� kan man fremmane den samme undren hvis man finder det
form�lstjenligt. Det vil man komme ud for rimelig tit.
Selv synes jeg at det ville v�re ulige mere interessant at finde
ordpar, et ord fra to sprog, s�ledes at de betyder pr�cis det
samme. Det er nemlig sv�rt hvis man undtager talord.
> Sjovt nok, findes ordet "d�gn" heller ikke p� tysk, fransk og italiensk. Og
> formodentlig flere andre, men mine ordb�ger r�kker ikke l�ngere. Det kan
> undre at et s� basalt ord ikke de steder.
Hver gang man finder et ord der ikke findes tilsvarende p� andre
sprog, s� kan man fremmane den samme undren hvis man finder det
form�lstjenligt. Det vil man komme ud for rimelig tit.
Selv synes jeg at det ville v�re ulige mere interessant at finde
ordpar, et ord fra to sprog, s�ledes at de betyder pr�cis det
samme. Det er nemlig sv�rt hvis man undtager talord.
Peter Brandt Nielsen
Jan 23, 2013, 12:25:53 PM1/23/13
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Men bem�rk stavem�den "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat
> rigtigt endnu, og det er sv�rt fordi der ikke er en stavefejl
> p� dansk der ligger lige for:
>
> barvo, abnoner ...
Tilmedl?
--
Peter
> Men bem�rk stavem�den "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat
> rigtigt endnu, og det er sv�rt fordi der ikke er en stavefejl
> p� dansk der ligger lige for:
>
> barvo, abnoner ...
--
Peter
Isachsen
Jan 23, 2013, 12:37:27 PM1/23/13
to
Erik Olsen wrote:
> Kert Rats wrote:
>> "Hans Paulin (6310)" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
>> news:50ff9dd3$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
>>> Lars Kongsh�j skrev:
> Kert Rats wrote:
>> "Hans Paulin (6310)" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
>> news:50ff9dd3$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
>>>> Mangler vi et ord for subscirbe p� dansk? ;-)
>>>
>>> Bravo! :o)
>>
>> "Abonnere" er da et bedre bud :-)
>
> Det er dog stavet rigtigt.
Da jeg h�rte det f�rste gang (som en lille dreng) trodde jeg det m�tte
>>> Bravo! :o)
>>
>> "Abonnere" er da et bedre bud :-)
>
> Det er dog stavet rigtigt.
v�re en slurvet dansk uttale av "avbonnere" - alts� at man slutter �
"bonnere".
Isachsen
Isachsen
Jan 23, 2013, 12:46:14 PM1/23/13
to
da et ord føles ønskelig, overtar man det bare - uansett. Således f.
eks. det nordiske "ombudsman", som selv i det engelske "glosehav" ser ut
som et fremmedord.
Isachsen
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 12:46:34 PM1/23/13
to
Hans Paulin skrev:
>> Jeg tror ikke at I to har lagt mærke til stavemåden.
> Jo, jeg regnede den bare for en slåfejl.
Det er en indforstået joke.
I begyndelsen var det kun nørder der var på nettet. På et
tidspunkt fandt nogle personer ud af at der nok var penge i
skidtet hvis de fik alle mennesker til at betale for en opkobling
(hvilket jo er rigtigt nok), og så blev der i USA oprettet en
internetudbyder der kaldte sig America Online, forkortet AOL. Det
svarer ret godt til Teledanmarks Opasia med de flyvende grise.
Det resulterede i at en strøm af personer der ikke havde den
ringeste anelse om hvad der foregik, fjumrede rundt på nettet og
i debatgrupperne til stor irritation for de kyndige brugere.
Disse kaldte dem så AOL'ers og parodierede deres (muligvis
påståede) stavefejl og skrev så med vilje "SUBSCIRBE" når de var
enige i noget - de store bogstaver var en gentagelse af ukyndiges
overdrevne brug af store bogstaver. Andre skrev "AOL" med samme
betydning.
>> Jeg tror ikke at I to har lagt mærke til stavemåden.
> Jo, jeg regnede den bare for en slåfejl.
Det er en indforstået joke.
I begyndelsen var det kun nørder der var på nettet. På et
tidspunkt fandt nogle personer ud af at der nok var penge i
skidtet hvis de fik alle mennesker til at betale for en opkobling
(hvilket jo er rigtigt nok), og så blev der i USA oprettet en
internetudbyder der kaldte sig America Online, forkortet AOL. Det
svarer ret godt til Teledanmarks Opasia med de flyvende grise.
Det resulterede i at en strøm af personer der ikke havde den
ringeste anelse om hvad der foregik, fjumrede rundt på nettet og
i debatgrupperne til stor irritation for de kyndige brugere.
Disse kaldte dem så AOL'ers og parodierede deres (muligvis
påståede) stavefejl og skrev så med vilje "SUBSCIRBE" når de var
enige i noget - de store bogstaver var en gentagelse af ukyndiges
overdrevne brug af store bogstaver. Andre skrev "AOL" med samme
betydning.
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 12:47:38 PM1/23/13
to
Peter Brandt Nielsen skrev:
>> Men bemærk stavemåden "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat
>> rigtigt endnu, og det er svært fordi der ikke er en stavefejl
>> på dansk der ligger lige for:
>> barvo, abnoner ...
> Tilmedl?
Det er et ret godt forslag, bl.a. fordi det spiller på
omvendingen "bedler".
>> Men bemærk stavemåden "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat
>> rigtigt endnu, og det er svært fordi der ikke er en stavefejl
>> på dansk der ligger lige for:
>> barvo, abnoner ...
> Tilmedl?
Det er et ret godt forslag, bl.a. fordi det spiller på
omvendingen "bedler".
Tom Wagner
Jan 23, 2013, 12:54:09 PM1/23/13
to
Den 23-01-2013 18:25, Peter Brandt Nielsen skrev:
>> Men bemærk stavemåden "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat
>> rigtigt endnu, og det er svært fordi der ikke er en stavefejl
>> på dansk der ligger lige for:
>> barvo, abnoner ...
> Tilmedl?
Jow, jow, men hvor blev betydningen 'støtter', 'enig' af?
Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (også)
skrive under på).
Hilsen Tom
>> Men bemærk stavemåden "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat
>> rigtigt endnu, og det er svært fordi der ikke er en stavefejl
>> på dansk der ligger lige for:
>> barvo, abnoner ...
> Tilmedl?
Jow, jow, men hvor blev betydningen 'støtter', 'enig' af?
Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (også)
skrive under på).
Hilsen Tom
Hans Paulin
Jan 23, 2013, 1:11:25 PM1/23/13
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Det er en indforstået joke.
Jeg gik først "i luften" omkring W98SE, så derfor... :)
Peter Brandt Nielsen
Jan 23, 2013, 1:17:20 PM1/23/13
to
Tom Wagner skrev:
har nok ret.
--
Peter
>> Tilmedl?
>
> Jow, jow, men hvor blev betydningen 'støtter', 'enig' af?
> Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (også)
> skrive under på).
Jeg regnede med, at vitsen var, at man skulle tilmelde sig noget, men du
>
> Jow, jow, men hvor blev betydningen 'støtter', 'enig' af?
> Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (også)
> skrive under på).
har nok ret.
--
Peter
Jens Brix Christiansen
Jan 23, 2013, 2:18:52 PM1/23/13
to
Herluf Holdt, 3140 skrev (23-01-2013 18:00):
> Det minder mig
> om en anden bevidst fejlstavning, vi har haft oppe
> at vende, nemlig den alternative "Muphrys lov", som
> dansk Wikipedia ikke har med endnu.
Det kan vi ikke have, så jeg har lige skrevet artiklen. Emnet taget i
> Det minder mig
> om en anden bevidst fejlstavning, vi har haft oppe
> at vende, nemlig den alternative "Muphrys lov", som
> dansk Wikipedia ikke har med endnu.
betragtning vil jeg være meget taknemlig hvis gruppens medlemmer læser
artiklen grundigt og retter de dumme fejl som nødvendigvis må være der.
http://da.wikipedia.org/wiki/Muphrys_lov
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 2:56:59 PM1/23/13
to
Tom Wagner skrev:
> Jow, jow, men hvor blev betydningen 'st�tter', 'enig' af?
> Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (ogs�)
> skrive under p�).
Vitsen er god nok. "Subscribe" kan ikke betyde "enig" - undtagen
p� grund af den historie jeg ridsede op. Ukyndige skrev
"SUBSCRIBE" i debatgrupperne fordi de �nskede at deltage. De
skrev det ikke i den tro at det bet�d "enig". Den betydning blev
s� tillagt ordet af n�rderne - selv om den dog ogs� p� en m�de
allerede fandtes i normalt engelsk:
I'll subscribe to that point of view.
At skrive "Tilmeld" i en dansk debatgruppe ville cirka v�re
tilsvarende. M�ske skulle det egentlig v�re "Tilmeldes"?
> Jow, jow, men hvor blev betydningen 'st�tter', 'enig' af?
> Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (ogs�)
> skrive under p�).
Vitsen er god nok. "Subscribe" kan ikke betyde "enig" - undtagen
p� grund af den historie jeg ridsede op. Ukyndige skrev
"SUBSCRIBE" i debatgrupperne fordi de �nskede at deltage. De
skrev det ikke i den tro at det bet�d "enig". Den betydning blev
s� tillagt ordet af n�rderne - selv om den dog ogs� p� en m�de
allerede fandtes i normalt engelsk:
I'll subscribe to that point of view.
At skrive "Tilmeld" i en dansk debatgruppe ville cirka v�re
tilsvarende. M�ske skulle det egentlig v�re "Tilmeldes"?
Herluf Holdt, 3140
Jan 23, 2013, 3:02:44 PM1/23/13
to
Jens Brix Christiansen skrev:
> taget i betragtning vil jeg v�re meget taknemlig hvis gruppens
> medlemmer l�ser artiklen grundigt og retter de dumme fejl som
> n�dvendigvis m� v�re der.
> http://da.wikipedia.org/wiki/Muphrys_lov
Tak. Smukt. Og man kan skifte til ukrainsk, engelsk
og nederlandsk. Tilbage til dansk g�r fint via ukrainsk.
--
Herluf :�)
> Herluf Holdt, 3140 skrev (23-01-2013 18:00):
>> Det minder mig
>> om en anden bevidst fejlstavning, vi har haft oppe
>> at vende, nemlig den alternative "Muphrys lov", som
>> dansk Wikipedia ikke har med endnu.
>
> Det kan vi ikke have, s� jeg har lige skrevet artiklen. Emnet
>> Det minder mig
>> om en anden bevidst fejlstavning, vi har haft oppe
>> at vende, nemlig den alternative "Muphrys lov", som
>> dansk Wikipedia ikke har med endnu.
>
> taget i betragtning vil jeg v�re meget taknemlig hvis gruppens
> medlemmer l�ser artiklen grundigt og retter de dumme fejl som
> n�dvendigvis m� v�re der.
> http://da.wikipedia.org/wiki/Muphrys_lov
Tak. Smukt. Og man kan skifte til ukrainsk, engelsk
og nederlandsk. Tilbage til dansk g�r fint via ukrainsk.
--
Herluf :�)
Peter Brandt Nielsen
Jan 23, 2013, 3:09:29 PM1/23/13
to
Jens Brix Christiansen skrev:
> Det kan vi ikke have, s� jeg har lige skrevet artiklen. Emnet taget i
> betragtning vil jeg v�re meget taknemlig hvis gruppens medlemmer l�ser
> artiklen grundigt og retter de dumme fejl som n�dvendigvis m� v�re der.
>
> http://da.wikipedia.org/wiki/Muphrys_lov
Jeg skulle til at sp�rge om nogle kommaer, men jeg kan se, at det er en
anden bruger, der har tilf�jet dem.
--
Peter
> Det kan vi ikke have, s� jeg har lige skrevet artiklen. Emnet taget i
> betragtning vil jeg v�re meget taknemlig hvis gruppens medlemmer l�ser
> artiklen grundigt og retter de dumme fejl som n�dvendigvis m� v�re der.
>
> http://da.wikipedia.org/wiki/Muphrys_lov
anden bruger, der har tilf�jet dem.
--
Peter
Erik Olsen
Jan 23, 2013, 3:13:56 PM1/23/13
to
der anvendes.
Peter Brandt Nielsen
Jan 23, 2013, 3:16:32 PM1/23/13
to
Erik Olsen skrev:
>> Jeg skulle til at sp�rge om nogle kommaer, men jeg kan se, at det er
>> en anden bruger, der har tilf�jet dem.
>
> S� kan man h�be de forskellige brugere er enige om hvilke kommaregler
> der anvendes.
Det er vist netop det, de ikke er.
--
Peter
>> Jeg skulle til at sp�rge om nogle kommaer, men jeg kan se, at det er
>> en anden bruger, der har tilf�jet dem.
>
> S� kan man h�be de forskellige brugere er enige om hvilke kommaregler
> der anvendes.
--
Peter
Jens Brix Christiansen
Jan 23, 2013, 3:29:26 PM1/23/13
to
bruges startkomma eller ej:
http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Stilmanual#Tegns.C3.A6tning
Men man skal ikke have v�ret skribent p� Wikipedia ret l�nge f�r man
l�rer at livet er for kort til at rette andres inkonsistente rettelser
af ens egen kommatering.
Til geng�ld er der lavet adskillige brugbare forbedringer af artiklen
(af teknisk art) i l�bet af den korte tid den har v�ret p�, s� det
g�lder om at gl�de sig over fordelene ved den slags samarbejde.
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
Jan 23, 2013, 3:31:15 PM1/23/13
to
Herluf Holdt, 3140 skrev (23-01-2013 21:02):
> Og man kan skifte til ukrainsk, engelsk
> og nederlandsk. Tilbage til dansk g�r fint via ukrainsk.
Jeg har lagt referencerne i den danske artikel. Referencerne tilbage til
> Og man kan skifte til ukrainsk, engelsk
> og nederlandsk. Tilbage til dansk g�r fint via ukrainsk.
dansk laves s� l�bende af nogle af de redigeringsrobotter der render
rundt og rydder op i Wikipedia. Det er simpelt hen imponerende at der
allerede er en reference fra ukrainsk til dansk.
--
Jens Brix Christiansen
Tom Wagner
Jan 23, 2013, 5:23:35 PM1/23/13
to
Den 23-01-2013 20:56, Bertel Lund Hansen skrev:
>> Jow, jow, men hvor blev betydningen 'støtter', 'enig' af?
>> Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (også)
>> skrive under på).
> Vitsen er god nok. "Subscribe" kan ikke betyde "enig" - undtagen
> på grund af den historie jeg ridsede op. Ukyndige skrev
> "SUBSCRIBE" i debatgrupperne fordi de ønskede at deltage. De
> skrev det ikke i den tro at det betød "enig". Den betydning blev
> så tillagt ordet af nørderne - selv om den dog også på en måde
> tilsvarende. Måske skulle det egentlig være "Tilmeldes"?
Det har jeg svært ved at forstå, men jeg har heller ikke erfaring med
AOL-grupper. Giver det ikke mere mening at udtrykke sin støtte til et
fremsat synspunkt end at tilmelde sig en gruppe, hvor man åbenbart i
forvejen deltager?
Hilsen Tom
>> Jow, jow, men hvor blev betydningen 'støtter', 'enig' af?
>> Vitsen var jo knyttet til den brug af 'subscribe' (= det kan jeg (også)
>> skrive under på).
> Vitsen er god nok. "Subscribe" kan ikke betyde "enig" - undtagen
> "SUBSCRIBE" i debatgrupperne fordi de ønskede at deltage. De
> skrev det ikke i den tro at det betød "enig". Den betydning blev
> så tillagt ordet af nørderne - selv om den dog også på en måde
> allerede fandtes i normalt engelsk:
> I'll subscribe to that point of view.
> At skrive "Tilmeld" i en dansk debatgruppe ville cirka være
> I'll subscribe to that point of view.
> tilsvarende. Måske skulle det egentlig være "Tilmeldes"?
Det har jeg svært ved at forstå, men jeg har heller ikke erfaring med
AOL-grupper. Giver det ikke mere mening at udtrykke sin støtte til et
fremsat synspunkt end at tilmelde sig en gruppe, hvor man åbenbart i
forvejen deltager?
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
Jan 23, 2013, 6:39:03 PM1/23/13
to
Tom Wagner skrev:
> Det har jeg svært ved at forstå, men jeg har heller ikke erfaring med
> AOL-grupper.
Jeg har aldrig deltaget i en AOL-gruppe. Jeg har lært det af
andre, og jeg har set begynderopførslen i andre grupper.
> Giver det ikke mere mening at udtrykke sin støtte til et
> fremsat synspunkt end at tilmelde sig en gruppe, hvor man
> åbenbart i forvejen deltager?
Der har vitterligt været mange eksempler på folk der troede at de
skulle tilmeldes af en administrator, og som troede at den
korrekte fremgangsmåde bestod i at sende et indlæg til gruppen
med anmodning om at blive tilmeldt. Jeg har sågar set en der
skrev tre indlæg: først en kort forklaring på hvorfor vedkommende
gerne ville abonnere (på rec.games.bridge), derefter et mere
insisterende, og til sidst et ret vredt indlæg. De blev alle
sammen pænt besvaret med grundige forklaringer, men det lod ikke
til at det blev læst.
> Det har jeg svært ved at forstå, men jeg har heller ikke erfaring med
> AOL-grupper.
andre, og jeg har set begynderopførslen i andre grupper.
> Giver det ikke mere mening at udtrykke sin støtte til et
> fremsat synspunkt end at tilmelde sig en gruppe, hvor man
> åbenbart i forvejen deltager?
skulle tilmeldes af en administrator, og som troede at den
korrekte fremgangsmåde bestod i at sende et indlæg til gruppen
med anmodning om at blive tilmeldt. Jeg har sågar set en der
skrev tre indlæg: først en kort forklaring på hvorfor vedkommende
gerne ville abonnere (på rec.games.bridge), derefter et mere
insisterende, og til sidst et ret vredt indlæg. De blev alle
sammen pænt besvaret med grundige forklaringer, men det lod ikke
til at det blev læst.
Lars Kongshøj
Jan 23, 2013, 11:50:30 PM1/23/13
to
Den 23/01/13 21.29, Jens Brix Christiansen skrev:
Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
Hvis jeg skal skrive noget meget formelt bruger jeg grammatisk komma.
Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at l�re
skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
--
Lars Kongsh�
nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
Hvis jeg skal skrive noget meget formelt bruger jeg grammatisk komma.
Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at l�re
skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
--
Lars Kongsh�
Lars Kongshøj
Jan 23, 2013, 11:54:16 PM1/23/13
to
Den 23/01/13 18.46, Bertel Lund Hansen skrev:
> Hans Paulin skrev:
>
>>> Jeg tror ikke at I to har lagt m�rke til stavem�den.
>
>> Jo, jeg regnede den bare for en sl�fejl.
>
> Det er en indforst�et joke.
>
> I begyndelsen var det kun n�rder der var p� nettet. P� et
> ringeste anelse om hvad der foregik, fjumrede rundt p� nettet og
> p�st�ede) stavefejl og skrev s� med vilje "SUBSCIRBE" n�r de var
Og n�r jeg f�r tid til at reparere min i-tast kunne det v�re at jeg
samtidigt skulle sikre mig at tastaturet kun kan skrive store bogstaver
- det er virkeligt popul�rt ;-)
--
Lars Kongsh�
> Hans Paulin skrev:
>
>>> Jeg tror ikke at I to har lagt m�rke til stavem�den.
>
>> Jo, jeg regnede den bare for en sl�fejl.
>
> Det er en indforst�et joke.
>
> I begyndelsen var det kun n�rder der var p� nettet. P� et
> tidspunkt fandt nogle personer ud af at der nok var penge i
> skidtet hvis de fik alle mennesker til at betale for en opkobling
> (hvilket jo er rigtigt nok), og s� blev der i USA oprettet en
> skidtet hvis de fik alle mennesker til at betale for en opkobling
> internetudbyder der kaldte sig America Online, forkortet AOL. Det
> svarer ret godt til Teledanmarks Opasia med de flyvende grise.
>
> Det resulterede i at en str�m af personer der ikke havde den
> svarer ret godt til Teledanmarks Opasia med de flyvende grise.
>
> ringeste anelse om hvad der foregik, fjumrede rundt p� nettet og
> i debatgrupperne til stor irritation for de kyndige brugere.
>
> Disse kaldte dem s� AOL'ers og parodierede deres (muligvis
>
> p�st�ede) stavefejl og skrev s� med vilje "SUBSCIRBE" n�r de var
> enige i noget - de store bogstaver var en gentagelse af ukyndiges
> overdrevne brug af store bogstaver. Andre skrev "AOL" med samme
> betydning.
>
Ja.
> overdrevne brug af store bogstaver. Andre skrev "AOL" med samme
> betydning.
>
Og n�r jeg f�r tid til at reparere min i-tast kunne det v�re at jeg
samtidigt skulle sikre mig at tastaturet kun kan skrive store bogstaver
- det er virkeligt popul�rt ;-)
--
Lars Kongsh�
Lars Kongshøj
Jan 23, 2013, 11:56:17 PM1/23/13
to
Den 23/01/13 16.15, Bertel Lund Hansen skrev:
> Isachsen skrev:
>
>> P� norsk kan man ogs� si, at man "holder" Berlingske.
>
> Det er skam helt almindeligt p� dansk. Men bem�rk stavem�den
> for:
>
> barvo, abnoner ...
>
> Jeg tror ikke helt p� dem, og jeg har i hvert fald ikke set
> pr�cis de to fejl.
>
Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
--
Lars Kongsh�
> Isachsen skrev:
>
>> P� norsk kan man ogs� si, at man "holder" Berlingske.
>
> Det er skam helt almindeligt p� dansk. Men bem�rk stavem�den
> "subscIRbe". Den er ikke blevet oversat rigtigt endnu, og det er
> sv�rt fordi der ikke er en stavefejl p� dansk der ligger lige
> for:
>
> barvo, abnoner ...
>
> Jeg tror ikke helt p� dem, og jeg har i hvert fald ikke set
> pr�cis de to fejl.
>
Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
--
Lars Kongsh�
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 12:01:53 AM1/24/13
to
Den 23/01/13 20.18, Jens Brix Christiansen skrev:
Bortset fra at jeg ikke er enig i at det er et ordsprog, har jeg ikke
fundet nogen TYRKFEJL i artiklen. Dette må skyldes at jeg ikke _gedet_
at tænde min printer ;-)
--
Lars Kongshøj
fundet nogen TYRKFEJL i artiklen. Dette må skyldes at jeg ikke _gedet_
at tænde min printer ;-)
--
Lars Kongshøj
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 12:10:53 AM1/24/13
to
Den 23/01/13 18.18, Bertel Lund Hansen skrev:
> Lars Kongsh�j skrev:
>
>> Min kammersjukinde i elevr�det fik samme slutreplik (bare vent til
>> eksamen), af sin biologil�rer. Med det resultat at rektor overv�rede
>> hendes eksamen, og at l�reren ikke var ansat n�ste skole�r.
gentager lektor Blommes p�dagogik i 80'erne, men den gik s� ikke.
I �vrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget af
et privat r�dt gymnasium.
--
Lars Kongsh�
> Lars Kongsh�j skrev:
>
>> Min kammersjukinde i elevr�det fik samme slutreplik (bare vent til
>> eksamen), af sin biologil�rer. Med det resultat at rektor overv�rede
>> hendes eksamen, og at l�reren ikke var ansat n�ste skole�r.
>
>> http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
>
> Jeg skulle lige tjekke om det var en video af din venindes
> eksamen, men der blev jeg skuffet. Det var samme link igen.
>
Undskyld at jeg pastede det to gange. Men god v�rkstedshumor at en l�rer
>> http://www.youtube.com/watch?v=KxXT9KxWaSY
>
> Jeg skulle lige tjekke om det var en video af din venindes
> eksamen, men der blev jeg skuffet. Det var samme link igen.
>
gentager lektor Blommes p�dagogik i 80'erne, men den gik s� ikke.
I �vrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget af
et privat r�dt gymnasium.
--
Lars Kongsh�
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 12:12:28 AM1/24/13
to
Den 23/01/13 16.11, Dieter Britz skrev:
>
> "Possibly" for "eventuelt"?
>
Ja, det var det jeg efter en diskussion af ordets nuancer med min
londonske kollega kom frem til.
--
Lars Kongshøj
> On Tue, 22 Jan 2013 20:18:01 +0100, Lars Kongshøj wrote:
>
>> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
>> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
>> har manglet er:
>>
>> eventuelt døgn gide hygge/hyggeligt.
>
>> Inspireret af Helge kunne jeg godt tænke mig at gennemføre en gammel ide
>> om at lave en liste over ord, man mangler på engelsk. Dem jeg hyppigst
>> har manglet er:
>>
>
> "Possibly" for "eventuelt"?
>
Ja, det var det jeg efter en diskussion af ordets nuancer med min
londonske kollega kom frem til.
--
Lars Kongshøj
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 1:08:16 AM1/24/13
to
Den 23/01/13 16.09, Jens Brix Christiansen skrev:
>> Men hvoraf kommer det første "gid" i betydningen "jeg ville ønske"?
>
> "Gid" i den sammenhæng er en forvanskning af "Gud give".
Er der en kilde?
>> Burde det ikke nærmere være "giv"?
>
> Det er næsten meningsløst at stille spørgsmål med "burde" i sammenhæng
> med ords historie.
;-)
--
Lars Kongshøj
>> Men hvoraf kommer det første "gid" i betydningen "jeg ville ønske"?
>
> "Gid" i den sammenhæng er en forvanskning af "Gud give".
Er der en kilde?
>> Burde det ikke nærmere være "giv"?
>
> Det er næsten meningsløst at stille spørgsmål med "burde" i sammenhæng
> med ords historie.
;-)
--
Lars Kongshøj
Erik Olsen
Jan 24, 2013, 2:30:02 AM1/24/13
to
Lars Kongshøj wrote:
> I øvrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget
> af et privat rødt gymnasium.
Nej, Metropolitanskolens bygninger er blevet købt og delvis ibrugtaget
af Det fri Gymnasium. Man påtænker nogen istandsættelse inden de
ibrugtages fuldstændigt.
Det fri Gymnasium er faktisk ikke et rødt gymnasium, men er i pædagogisk
henseende stærkt i modsætning til Metropolitanskolen som man har kunnet
læse om den (jeg har aldrig selv været på Metropolitanskolen).
Jeg har to døtre som har gået på Det fri Gymnasium og som har haft meget
stort udbytte af det. Det er måske deres udprægede demokratiske
styreform som får dig til at kalde det et rødt gymnasium.
> I øvrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget
> af et privat rødt gymnasium.
Nej, Metropolitanskolens bygninger er blevet købt og delvis ibrugtaget
af Det fri Gymnasium. Man påtænker nogen istandsættelse inden de
ibrugtages fuldstændigt.
Det fri Gymnasium er faktisk ikke et rødt gymnasium, men er i pædagogisk
henseende stærkt i modsætning til Metropolitanskolen som man har kunnet
læse om den (jeg har aldrig selv været på Metropolitanskolen).
Jeg har to døtre som har gået på Det fri Gymnasium og som har haft meget
stort udbytte af det. Det er måske deres udprægede demokratiske
styreform som får dig til at kalde det et rødt gymnasium.
Herluf Holdt, 3140
Jan 24, 2013, 2:49:32 AM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
Er du sikker p� at ATS bevidst stavede abonniner forkert?
--
Herluf :�)
> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
--
Herluf :�)
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 3:16:57 AM1/24/13
to
Den 24/01/13 08.30, Erik Olsen skrev:
> Lars Kongsh�j wrote:
>
>> I �vrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget
>> af et privat r�dt gymnasium.
>
> Nej, Metropolitanskolens bygninger er blevet k�bt og delvis ibrugtaget
> af Det fri Gymnasium. Man p�t�nker nogen istands�ttelse inden de
> ibrugtages fuldst�ndigt.
Jeg troede at det var helt f�rdigistandsat men det er da i brug?
--
Lars Kongsh�
> Lars Kongsh�j wrote:
>
>> I �vrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget
>> af et privat r�dt gymnasium.
>
> Nej, Metropolitanskolens bygninger er blevet k�bt og delvis ibrugtaget
> af Det fri Gymnasium. Man p�t�nker nogen istands�ttelse inden de
> ibrugtages fuldst�ndigt.
Jeg troede at det var helt f�rdigistandsat men det er da i brug?
--
Lars Kongsh�
Jens Brix Christiansen
Jan 24, 2013, 3:37:31 AM1/24/13
to
Herluf Holdt, 3140 skrev (24-01-2013 08:49):
> Lars Kongshøj skrev:
Jeg er sikker på at ATS stavede "abonniner" rigtigt.
--
Jens Brix Christiansen
> Lars Kongshøj skrev:
>
>> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
>
> Er du sikker på at ATS bevidst stavede abonniner forkert?
>> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
>
Jeg er sikker på at ATS stavede "abonniner" rigtigt.
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
Jan 24, 2013, 3:37:57 AM1/24/13
to
Lars Kongshøj skrev (24-01-2013 07:08):
> Den 23/01/13 16.09, Jens Brix Christiansen skrev:
>>> Men hvoraf kommer det første "gid" i betydningen "jeg ville ønske"?
>>
>> "Gid" i den sammenhæng er en forvanskning af "Gud give".
>
> Er der en kilde?
ODS.
> Den 23/01/13 16.09, Jens Brix Christiansen skrev:
>>> Men hvoraf kommer det første "gid" i betydningen "jeg ville ønske"?
>>
>> "Gid" i den sammenhæng er en forvanskning af "Gud give".
>
> Er der en kilde?
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
Jan 24, 2013, 3:51:03 AM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev (24-01-2013 05:50):
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma.
Jeg gad vidst hvad forskellen er.
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma.
> Hvis jeg skal skrive noget meget formelt bruger jeg grammatisk komma.
forbindelse bruger en betegnelse som har v�ret uofficiel i 17 �r.
--
Jens Brix Christiansen
Tom Wagner
Jan 24, 2013, 4:30:47 AM1/24/13
to
Den 24-01-2013 09:37, Jens Brix Christiansen skrev:
>>> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
>> Er du sikker på at ATS bevidst stavede abonniner forkert?
> Jeg er sikker på at ATS stavede "abonniner" rigtigt.
Suscirpe!
>>> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
>> Er du sikker på at ATS bevidst stavede abonniner forkert?
> Jeg er sikker på at ATS stavede "abonniner" rigtigt.
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 4:53:55 AM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
> nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
Det kan man ikke slutte noget ud fra.
> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
Nej. En mere t�belig fremgangsm�de har jeg da ogs� sv�rt ved at
foretsille mig.
Er bilerne egentlig bare et p�dagogisk kneb
for at l�re folk at bruge f�rdselsreglerne?
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
> nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
foretsille mig.
Er bilerne egentlig bare et p�dagogisk kneb
for at l�re folk at bruge f�rdselsreglerne?
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 5:42:04 AM1/24/13
to
Den 24/01/13 08.30, Erik Olsen skrev:
> Lars Kongshøj wrote:
>
>> I øvrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget
>> af et privat rødt gymnasium.
>
> Nej, Metropolitanskolens bygninger er blevet købt og delvis ibrugtaget
> af Det fri Gymnasium. Man påtænker nogen istandsættelse inden de
> ibrugtages fuldstændigt.
Jeg troede at det var helt færdigistandsat, men det er da i brug?
>
>> I øvrigt er Metropolitanskolen for nyligt blevet lukket og overtaget
>> af et privat rødt gymnasium.
>
> Nej, Metropolitanskolens bygninger er blevet købt og delvis ibrugtaget
> af Det fri Gymnasium. Man påtænker nogen istandsættelse inden de
> ibrugtages fuldstændigt.
--
Lars Kongshøj
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 5:55:45 AM1/24/13
to
Den 24/01/13 10.53, Bertel Lund Hansen skrev:
men aldrig kommafejl svjh.
>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
>> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
>
> Nej. En mere t�belig fremgangsm�de har jeg da ogs� sv�rt ved at
> foretsille mig.
>
> Er bilerne egentlig bare et p�dagogisk kneb
> for at l�re folk at bruge f�rdselsreglerne?
>
Kommas�tningen var da en del af grammatikanalysen da jeg havde dansk.
Vi blev ogs� undervist i f�rdselsloven (mhp. cykling), og i den
forbindelse kom en lokal politibetjent forbi et par gange.
--
Lars Kongsh�
> Lars Kongsh�j skrev:
>
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
>> nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
>
> Det kan man ikke slutte noget ud fra.
Nej, men jens n�vnt at det forekom. Jeg har rettet sproglige fejl p� W,
>
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
>> nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
>
> Det kan man ikke slutte noget ud fra.
men aldrig kommafejl svjh.
>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
>> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
>
> Nej. En mere t�belig fremgangsm�de har jeg da ogs� sv�rt ved at
> foretsille mig.
>
> Er bilerne egentlig bare et p�dagogisk kneb
> for at l�re folk at bruge f�rdselsreglerne?
>
Vi blev ogs� undervist i f�rdselsloven (mhp. cykling), og i den
forbindelse kom en lokal politibetjent forbi et par gange.
--
Lars Kongsh�
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 6:04:45 AM1/24/13
to
Den 24/01/13 09.51, Jens Brix Christiansen skrev:
Der er ingen praktiske forskelle mellem de to kommaer. De to ord jeg
n�vnte staves vist forskelligt, og ordvalget skal bare ses som mit
personlige indspark i kommakrigen som vist kommar ;-) til at vare
l�ngere end den kolde krig.
>> Hvis jeg skal skrive noget meget formelt bruger jeg grammatisk komma.
>
> Det er p�faldende at en regelm�ssig bruger af dk.kultur.sprog i denne
> forbindelse bruger en betegnelse som har v�ret uofficiel i 17 �r.
Nej. At kommareglerne er afskaffede g�r ikke at de ikke l�ngere har et
navn. Du plejer at v�re skarpere :-)
--
Lars Kongsh�
> Lars Kongsh�j skrev (24-01-2013 05:50):
>
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma.
>
> Jeg gad vidst hvad forskellen er.
Der er mange ting som folk ville sige gid du dog gad gide til.
>
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma.
>
> Jeg gad vidst hvad forskellen er.
Der er ingen praktiske forskelle mellem de to kommaer. De to ord jeg
n�vnte staves vist forskelligt, og ordvalget skal bare ses som mit
personlige indspark i kommakrigen som vist kommar ;-) til at vare
l�ngere end den kolde krig.
>> Hvis jeg skal skrive noget meget formelt bruger jeg grammatisk komma.
>
> Det er p�faldende at en regelm�ssig bruger af dk.kultur.sprog i denne
> forbindelse bruger en betegnelse som har v�ret uofficiel i 17 �r.
navn. Du plejer at v�re skarpere :-)
--
Lars Kongsh�
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 6:10:09 AM1/24/13
to
Den 24/01/13 08.49, Herluf Holdt, 3140 skrev:
Det var jo ATS jeg abonnerede p�, "Politiken" er kun et till�g, som har
f�et lov at have deres navn (og urigtige stavem�de) p� forsiden).
--
Lars Kongsh�
> Lars Kongsh�j skrev:
>
>> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
>
> Er du sikker p� at ATS bevidst stavede abonniner forkert?
>
Jeg stavede som man staver om morgenen. Til geng�ld begik jeg en br�ler:
>
>> Sidst jeg holdt Politiken var et hyppigt ord i ATS abboniner.
>
> Er du sikker p� at ATS bevidst stavede abonniner forkert?
>
Det var jo ATS jeg abonnerede p�, "Politiken" er kun et till�g, som har
f�et lov at have deres navn (og urigtige stavem�de) p� forsiden).
--
Lars Kongsh�
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 8:09:57 AM1/24/13
to
Lars Kongshøj skrev:
> Nej. At kommareglerne er afskaffede gør ikke at de ikke længere
> har et navn. Du plejer at være skarpere :-)
Det komma du kalder "det gramatiske komma", er ikke afskaffet.
Problemet er blot at vi i dag har to korrekte, grammatiske
kommasystemer, så det er en skidt betegnelse.
Det hedder "startkomma valgt til".
> Nej. At kommareglerne er afskaffede gør ikke at de ikke længere
> har et navn. Du plejer at være skarpere :-)
Det komma du kalder "det gramatiske komma", er ikke afskaffet.
Problemet er blot at vi i dag har to korrekte, grammatiske
kommasystemer, så det er en skidt betegnelse.
Det hedder "startkomma valgt til".
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 8:16:14 AM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
>>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
>>> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
>> Nej. En mere t�belig fremgangsm�de har jeg da ogs� sv�rt ved at
>> foretsille mig.
ikke en analyse.
Man s�tter ikke kommaer for at (l�re at) analysere. Man s�tter
kommaer for at lette l�sningen. For at s�tte dem rigtigt, m� man
analysere f�rst. Form�let er ikke d�d indl�ring af ligegyldig
grammatik. Form�let er at kunne producere letl�selige og
forst�elige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
hj�lper bl.a. ogs� til at man b�jer ordene rigtigt hvilket ogs�
letter forst�elsen og l�sningen.
> Vi blev ogs� undervist i f�rdselsloven (mhp. cykling), og i den
> forbindelse kom en lokal politibetjent forbi et par gange.
Jeg husker skam stadig den betjent der underviste os p�
Kongevejens skole i Virum. Det har nok v�ret i 1957.
>>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
>>> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
>> Nej. En mere t�belig fremgangsm�de har jeg da ogs� sv�rt ved at
>> foretsille mig.
> Kommas�tningen var da en del af grammatikanalysen da jeg havde dansk.
Nej. At s�tte komma eller at finde ud af hvor de skal s�ttes, er
ikke en analyse.
Man s�tter ikke kommaer for at (l�re at) analysere. Man s�tter
kommaer for at lette l�sningen. For at s�tte dem rigtigt, m� man
analysere f�rst. Form�let er ikke d�d indl�ring af ligegyldig
grammatik. Form�let er at kunne producere letl�selige og
forst�elige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
hj�lper bl.a. ogs� til at man b�jer ordene rigtigt hvilket ogs�
letter forst�elsen og l�sningen.
> Vi blev ogs� undervist i f�rdselsloven (mhp. cykling), og i den
> forbindelse kom en lokal politibetjent forbi et par gange.
Kongevejens skole i Virum. Det har nok v�ret i 1957.
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 8:17:13 AM1/24/13
to
Lars Kongshøj skrev:
> Jeg stavede som man staver om morgenen. Til gengæld begik jeg en brøler:
> Det var jo ATS jeg abonnerede på, "Politiken" er kun et tillæg, som har
> fået lov at have deres navn (og urigtige stavemåde) på forsiden).
Politikens navn er mindre forkert end dit "grammatisk komma".
> Jeg stavede som man staver om morgenen. Til gengæld begik jeg en brøler:
> Det var jo ATS jeg abonnerede på, "Politiken" er kun et tillæg, som har
> fået lov at have deres navn (og urigtige stavemåde) på forsiden).
Politikens navn er mindre forkert end dit "grammatisk komma".
Jens Brix Christiansen
Jan 24, 2013, 8:58:35 AM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev (24-01-2013 11:55):
> Den 24/01/13 10.53, Bertel Lund Hansen skrev:
>> Lars Kongsh�j skrev:
>>
>>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
>>> nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
>>
>> Det kan man ikke slutte noget ud fra.
>
> Nej, men jens n�vnt at det forekom.
Det var ikke helt det jeg skrev. Jeg n�vnte at nogen havde �ndret
> Den 24/01/13 10.53, Bertel Lund Hansen skrev:
>> Lars Kongsh�j skrev:
>>
>>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
>>> nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
>>
>> Det kan man ikke slutte noget ud fra.
>
> Nej, men jens n�vnt at det forekom.
kommateringen i noget jeg havde skrevet p� Wikipedia. Det er h�jst
t�nkeligt at jeg har lavet kommafejl p� Wikipedia, men jeg har aldrig
lagt m�rke til at nogen har rettet en af mine kommafejl.
--
Jens Brix Christiansen
Erik Olsen
Jan 24, 2013, 12:25:56 PM1/24/13
to
Lars Kongshøj wrote:
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma.
Har skiftet?
Jeg ville have skrevet er skiftet hvis jeg skulle bruge dit ordvalg.
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma.
Har skiftet?
Jeg ville have skrevet er skiftet hvis jeg skulle bruge dit ordvalg.
Erik Olsen
Jan 24, 2013, 12:28:26 PM1/24/13
to
Lars Kongshøj wrote:
> Der er endnu ikke nogen, der har rettet en kommafejl på mine
> ændringer på W.
Det skyldes at a) mange danskeré ikke kan finde ud af sætte komma uanset
hvad de kalder systemet eller b) de er bedøvende ligeglade.
> Der er endnu ikke nogen, der har rettet en kommafejl på mine
> ændringer på W.
Det skyldes at a) mange danskeré ikke kan finde ud af sætte komma uanset
hvad de kalder systemet eller b) de er bedøvende ligeglade.
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 12:52:48 PM1/24/13
to
Erik Olsen skrev:
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma.
> Har skiftet?
> Jeg ville have skrevet er skiftet hvis jeg skulle bruge dit ordvalg.
Enig. Med den anden formulering ved vi ikke hvilket kommasystem
han bruger nu.
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma.
> Har skiftet?
> Jeg ville have skrevet er skiftet hvis jeg skulle bruge dit ordvalg.
han bruger nu.
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 2:38:45 PM1/24/13
to
Den 24/01/13 14.09, Bertel Lund Hansen skrev:
vist kaldes "nyt komma". Senere kom en version 2 i SOAP-farcen.
Sprognævnet kan fortsætte så længe de vil, jeg holder fast i
forståelseskommaet.
--
Lars Kongshøj
> Lars Kongshøj skrev:
>
>> Nej. At kommareglerne er afskaffede gør ikke at de ikke længere
>> har et navn. Du plejer at være skarpere :-)
>
> Det komma du kalder "det gramatiske komma", er ikke afskaffet.
> Problemet er blot at vi i dag har to korrekte, grammatiske
> kommasystemer, så det er en skidt betegnelse.
>
> Det hedder "startkomma valgt til".
>
Det komma vi lærte i skolen hed "grammatisk komma". Senere kom noget som
>
>> Nej. At kommareglerne er afskaffede gør ikke at de ikke længere
>> har et navn. Du plejer at være skarpere :-)
>
> Det komma du kalder "det gramatiske komma", er ikke afskaffet.
> Problemet er blot at vi i dag har to korrekte, grammatiske
> kommasystemer, så det er en skidt betegnelse.
>
> Det hedder "startkomma valgt til".
>
vist kaldes "nyt komma". Senere kom en version 2 i SOAP-farcen.
Sprognævnet kan fortsætte så længe de vil, jeg holder fast i
forståelseskommaet.
--
Lars Kongshøj
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 2:42:05 PM1/24/13
to
Den 24/01/13 18.28, Erik Olsen skrev:
> Lars Kongsh�j wrote:
>
>> Der er endnu ikke nogen, der har rettet en kommafejl p� mine
>> �ndringer p� W.
>
> Det skyldes at a) mange dansker� ikke kan finde ud af s�tte komma uanset
> hvad de kalder systemet eller b) de er bed�vende ligeglade.
>
Skal vi lige have den igen: Subscirbe.
Jeg foretr�kker dog a).
--
Lars Kongsh�
> Lars Kongsh�j wrote:
>
>> Der er endnu ikke nogen, der har rettet en kommafejl p� mine
>> �ndringer p� W.
>
> Det skyldes at a) mange dansker� ikke kan finde ud af s�tte komma uanset
> hvad de kalder systemet eller b) de er bed�vende ligeglade.
>
Skal vi lige have den igen: Subscirbe.
Jeg foretr�kker dog a).
--
Lars Kongsh�
Leif Neland
Jan 24, 2013, 2:44:07 PM1/24/13
to
Bertel Lund Hansen frembragte:
>
> I'll subscribe to that point of view.
Så tænker jeg på Sting og Russians..
>
> At skrive "Tilmeld" i en dansk debatgruppe ville cirka være
> tilsvarende. Måske skulle det egentlig være "Tilmeldes"?
Om man siger "Tilmeld (mig)" eller "(jeg vil) tilmeldes" kommer vel ud
på eet.
Leif
--
Husk kørelys bagpå, hvis din bilfabrikant har taget den idiotiske
beslutning at undlade det.
>
> I'll subscribe to that point of view.
Så tænker jeg på Sting og Russians..
>
> At skrive "Tilmeld" i en dansk debatgruppe ville cirka være
> tilsvarende. Måske skulle det egentlig være "Tilmeldes"?
Om man siger "Tilmeld (mig)" eller "(jeg vil) tilmeldes" kommer vel ud
på eet.
Leif
--
Husk kørelys bagpå, hvis din bilfabrikant har taget den idiotiske
beslutning at undlade det.
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 2:44:36 PM1/24/13
to
Den 24/01/13 14.16, Bertel Lund Hansen skrev:
> Lars Kongshøj skrev:
>
>>>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et pædagogisk kneb for at
>>>> lære skoleeleverne at analysere sætningen grammatisk?
>
>>> Nej. En mere tåbelig fremgangsmåde har jeg da også svært ved at
>>> foretsille mig.
>
>> Kommasætningen var da en del af grammatikanalysen da jeg havde dansk.
>
> Nej. At sætte komma eller at finde ud af hvor de skal sættes, er
> ikke en analyse.
>
> Man sætter ikke kommaer for at (lære at) analysere. Man sætter
> kommaer for at lette læsningen. For at sætte dem rigtigt, må man
> analysere først. Formålet er ikke død indlæring af ligegyldig
> grammatik. Formålet er at kunne producere letlæselige og
> forståelige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
> hjælper bl.a. også til at man bøjer ordene rigtigt hvilket også
> letter forståelsen og læsningen.
Sådan var det ikke hos min dansklærer, det hang sammen.
>> Vi blev også undervist i færdselsloven (mhp. cykling), og i den
> Kongevejens skole i Virum. Det har nok været i 1957.
OT: Virum? Jeg troede du var opvokset på Fyn?
--
Lars Kongshøj
> Lars Kongshøj skrev:
>
>>>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et pædagogisk kneb for at
>>>> lære skoleeleverne at analysere sætningen grammatisk?
>
>>> Nej. En mere tåbelig fremgangsmåde har jeg da også svært ved at
>>> foretsille mig.
>
>> Kommasætningen var da en del af grammatikanalysen da jeg havde dansk.
>
> Nej. At sætte komma eller at finde ud af hvor de skal sættes, er
> ikke en analyse.
>
> Man sætter ikke kommaer for at (lære at) analysere. Man sætter
> kommaer for at lette læsningen. For at sætte dem rigtigt, må man
> analysere først. Formålet er ikke død indlæring af ligegyldig
> grammatik. Formålet er at kunne producere letlæselige og
> forståelige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
> hjælper bl.a. også til at man bøjer ordene rigtigt hvilket også
> letter forståelsen og læsningen.
Sådan var det ikke hos min dansklærer, det hang sammen.
>> Vi blev også undervist i færdselsloven (mhp. cykling), og i den
>> forbindelse kom en lokal politibetjent forbi et par gange.
>
> Jeg husker skam stadig den betjent der underviste os på
>
> Kongevejens skole i Virum. Det har nok været i 1957.
OT: Virum? Jeg troede du var opvokset på Fyn?
--
Lars Kongshøj
Leif Neland
Jan 24, 2013, 2:45:32 PM1/24/13
to
Tom Wagner formulerede spørgsmålet:
Circumcise
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 3:07:23 PM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
>> Det hedder "startkomma valgt til".
> Det komma vi l�rte i skolen hed "grammatisk komma".
Ja. Der var ikke andre grammatiske kommasystemer dengang.
> Senere kom noget som vist kaldes "nyt komma".
Kaldtes. Det hedder nu "startkomma valgt fra".
> Sprogn�vnet kan forts�tte s� l�nge de vil, jeg holder fast i
> forst�elseskommaet.
Mon der er andre end dig selv der forst�r det?
>> Det hedder "startkomma valgt til".
Ja. Der var ikke andre grammatiske kommasystemer dengang.
> Senere kom noget som vist kaldes "nyt komma".
> Sprogn�vnet kan forts�tte s� l�nge de vil, jeg holder fast i
> forst�elseskommaet.
Mon der er andre end dig selv der forst�r det?
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 3:09:55 PM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
>> Man s�tter ikke kommaer for at (l�re at) analysere. Man s�tter
>> kommaer for at lette l�sningen. For at s�tte dem rigtigt, m� man
>> analysere f�rst. Form�let er ikke d�d indl�ring af ligegyldig
>> grammatik. Form�let er at kunne producere letl�selige og
>> forst�elige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
>> hj�lper bl.a. ogs� til at man b�jer ordene rigtigt hvilket ogs�
>> letter forst�elsen og l�sningen.
> S�dan var det ikke hos min danskl�rer, det hang sammen.
Jeg snakker ikke om hvordan man underviser i det. Jeg snakker om
hvordan det h�nger sammen (no pun intended).
> OT: Virum? Jeg troede du var opvokset p� Fyn?
Det er jeg ogs�, men jeg boede 2� �r i Virum fra 2. klasse til
midt i 4.
>> Man s�tter ikke kommaer for at (l�re at) analysere. Man s�tter
>> kommaer for at lette l�sningen. For at s�tte dem rigtigt, m� man
>> analysere f�rst. Form�let er ikke d�d indl�ring af ligegyldig
>> grammatik. Form�let er at kunne producere letl�selige og
>> forst�elige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
>> hj�lper bl.a. ogs� til at man b�jer ordene rigtigt hvilket ogs�
>> letter forst�elsen og l�sningen.
Jeg snakker ikke om hvordan man underviser i det. Jeg snakker om
hvordan det h�nger sammen (no pun intended).
> OT: Virum? Jeg troede du var opvokset p� Fyn?
Det er jeg ogs�, men jeg boede 2� �r i Virum fra 2. klasse til
midt i 4.
Erik Olsen
Jan 24, 2013, 3:21:57 PM1/24/13
to
Lars Kongsh�j wrote:
> Sprogn�vnet kan forts�tte s� l�nge de vil, jeg holder fast i
> forst�elseskommaet.
Du h�rer �jensynligt til de mange dansker� ikke kan finde ud af s�tte
komma uanset hvad du kalder systemet
> Sprogn�vnet kan forts�tte s� l�nge de vil, jeg holder fast i
> forst�elseskommaet.
Du h�rer �jensynligt til de mange dansker� ikke kan finde ud af s�tte
komma uanset hvad du kalder systemet
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 3:50:19 PM1/24/13
to
Erik Olsen skrev:
> Du hører øjensynligt til de mange danskeré ikke kan finde ud af sætte
indlæg. Hvorfor skriver du sådan?
> Du hører øjensynligt til de mange danskeré ikke kan finde ud af sætte
> komma uanset hvad du kalder systemet
Det er anden gang jeg ser en accent i ordet "danskere" i dine
indlæg. Hvorfor skriver du sådan?
Erik Olsen
Jan 24, 2013, 4:16:09 PM1/24/13
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Erik Olsen skrev:
>
>> Du hører øjensynligt til de mange danskeré ikke kan finde ud af sætte
>> komma uanset hvad du kalder systemet
>
> Det er anden gang jeg ser en accent i ordet "danskere" i dine
> indlæg. Hvorfor skriver du sådan?
Jeg har slet ikke været opmærksom på accenten. En fejltastning, men
> Erik Olsen skrev:
>
>> Du hører øjensynligt til de mange danskeré ikke kan finde ud af sætte
>> komma uanset hvad du kalder systemet
>
> Det er anden gang jeg ser en accent i ordet "danskere" i dine
> indlæg. Hvorfor skriver du sådan?
accenttasten sidder ikke i norheden af r- eller e-tasten, så jeg kan
ikke tænke mig til årsagen.
Det var såmænd ikke fordi jeg gentog fejltastningen, for jeg kopierede
hele teksten fra det tidligere indlæg og rettede den til.
Lars Kongshøj
Jan 24, 2013, 4:17:21 PM1/24/13
to
Den 24/01/13 21.07, Bertel Lund Hansen skrev:
Det er vist kun Information, der kender ordet.
--
Lars Kongsh�
>> Sprogn�vnet kan forts�tte s� l�nge de vil, jeg holder fast i
>> forst�elseskommaet.
>
> Mon der er andre end dig selv der forst�r det?
Ja, der er hidtil ikke indl�bet klager over mit kommabrug.
>> forst�elseskommaet.
>
> Mon der er andre end dig selv der forst�r det?
Det er vist kun Information, der kender ordet.
--
Lars Kongsh�
Bertel Lund Hansen
Jan 24, 2013, 6:31:20 PM1/24/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
>> Mon der er andre end dig selv der forst�r det?
> Ja, der er hidtil ikke indl�bet klager over mit kommabrug.
Det skyldes at a) mange danskere ikke kan finde ud af s�tte komma
>> Mon der er andre end dig selv der forst�r det?
> Ja, der er hidtil ikke indl�bet klager over mit kommabrug.
uanset hvad de kalder systemet eller b) de er bed�vende
ligeglade.
ligeglade.
Allan Vebel
Jan 24, 2013, 7:11:13 PM1/24/13
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Det skyldes at a) mange danskere ikke kan
> finde ud af sætte komma uanset hvad de kalder
> systemet eller b) de er bedøvende ligeglade.
Det var også lige det jeg ville kommatere;o)
--
Allan Vebel
http://vebel.dk
> Det skyldes at a) mange danskere ikke kan
> systemet eller b) de er bedøvende ligeglade.
Det var også lige det jeg ville kommatere;o)
--
Allan Vebel
http://vebel.dk
Peter Brandt Nielsen
Jan 25, 2013, 1:03:21 AM1/25/13
to
Lars Kongsh�j skrev:
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
forst�else at g�re?
--
Peter
> Jeg har skiftet fra pausekomma til forst�elseskomma. Der er endnu ikke
> nogen, der har rettet en kommafejl p� mine �ndringer p� W.
Har s�dan et komma foran "der" ikke mere med grammatik end med
forst�else at g�re?
--
Peter
Lars Kongshøj
Jan 25, 2013, 5:24:20 AM1/25/13
to
Den 25/01/13 01.11, Allan Vebel skrev:
Min mening er vist klar og jeg skåner jer for en gentagelse.
Men mit spørgsmål: Hvorfor er et opdateret "grammatisk komma" bedre end
forståelseskommaet/pausekomma?
--
Lars Kongshøj
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> Det skyldes at a) mange danskere ikke kan
>> finde ud af sætte komma uanset hvad de kalder
>> systemet eller b) de er bedøvende ligeglade.
>
> Det var også lige det jeg ville kommatere;o)
>
Er vist enig i din kommatar..
>
>> Det skyldes at a) mange danskere ikke kan
>> finde ud af sætte komma uanset hvad de kalder
>> systemet eller b) de er bedøvende ligeglade.
>
> Det var også lige det jeg ville kommatere;o)
>
Min mening er vist klar og jeg skåner jer for en gentagelse.
Men mit spørgsmål: Hvorfor er et opdateret "grammatisk komma" bedre end
forståelseskommaet/pausekomma?
--
Lars Kongshøj
Lars Kongshøj
Jan 25, 2013, 5:26:52 AM1/25/13
to
Den 25/01/13 07.03, Peter Brandt Nielsen skrev:
Jo men nogen gange forfalder man til gamle vaner.
--
Lars Kongsh�
--
Lars Kongsh�
Jens Brix Christiansen
Jan 25, 2013, 6:36:21 AM1/25/13
to
Lars Kongshøj skrev (25-01-2013 11:24):
> Men mit spørgsmål: Hvorfor er et opdateret "grammatisk komma" bedre end
> forståelseskommaet/pausekomma?
Jeg mener ikke at grammatisk komma er bedre end pausekomma - tværtom.
> Men mit spørgsmål: Hvorfor er et opdateret "grammatisk komma" bedre end
> forståelseskommaet/pausekomma?
Men hvis man ikke sætter startkommaer, er forskellen ikke så stor at det
generer mig voldsomt.
I det store hele er der dog først og fremmest tale om personlige
præferencer. Det kan være svært at argumentere på en måde der svarer på
et hvorfor-spørgsmål.
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
Jan 25, 2013, 6:51:25 AM1/25/13
to
Lars Kongshøj skrev:
> Men mit spørgsmål: Hvorfor er et opdateret "grammatisk komma"
> bedre end forståelseskommaet/pausekomma?
Jeg aner ikke hvad forståelseskommaet er. Det lyder som noget der
vil være forskelligt fra person til person fordi folks forståelse
er forskellig.
Jeg har set en miniundersøgelse af tre kommasystemer,
pausekommaet, startkomma valgt til og startkomma valgt fra.
Konklusionen var klar: Teksterne læstes nemmest og hurtigst når
startkomma var valgt fra.
Pausekommaet kunne i nogle tilfælde hamle op med det, men
startkomma vaglt til var en klar taber på alle felter.
Undersøgelsen var lavet sådan at personen fik en tekst at se på
en computerskærm. Hver gang blev der præsenteret al den tekst der
stod mellem to sætningstegn - komma eller punktum. Når personen
trykkede FREM, blev næste del vist. Man kunne også trykke
TILBAGE. Tiden samt alle tastetryk blev registreret.
Læsetiden og antallet af tilbagespring var mindst når der var
brugt "startkomma valgt fra".
Her er et eksempel jeg selv har lavet. Hver linje svarer til ét
skærmbillede:
Jeg ville ringe
hvis jeg vidste
hvad det selskab
vi rejste med
hed.
Jeg ville ringe hvis jeg vidste hvad det selskab vi rejste med
hed.
> Men mit spørgsmål: Hvorfor er et opdateret "grammatisk komma"
> bedre end forståelseskommaet/pausekomma?
vil være forskelligt fra person til person fordi folks forståelse
er forskellig.
Jeg har set en miniundersøgelse af tre kommasystemer,
pausekommaet, startkomma valgt til og startkomma valgt fra.
Konklusionen var klar: Teksterne læstes nemmest og hurtigst når
startkomma var valgt fra.
Pausekommaet kunne i nogle tilfælde hamle op med det, men
startkomma vaglt til var en klar taber på alle felter.
Undersøgelsen var lavet sådan at personen fik en tekst at se på
en computerskærm. Hver gang blev der præsenteret al den tekst der
stod mellem to sætningstegn - komma eller punktum. Når personen
trykkede FREM, blev næste del vist. Man kunne også trykke
TILBAGE. Tiden samt alle tastetryk blev registreret.
Læsetiden og antallet af tilbagespring var mindst når der var
brugt "startkomma valgt fra".
Her er et eksempel jeg selv har lavet. Hver linje svarer til ét
skærmbillede:
Jeg ville ringe
hvis jeg vidste
hvad det selskab
vi rejste med
hed.
Jeg ville ringe hvis jeg vidste hvad det selskab vi rejste med
hed.
Erik Olsen
Jan 25, 2013, 12:04:56 PM1/25/13
to
Peter Brandt Nielsen wrote:
> Lars Kongshøj skrev:
>
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma. Der er endnu
> forståelse at gøre?
Det kræver vist lidt kontekst at besvare det spørgsmål.
> Lars Kongshøj skrev:
>
>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma. Der er endnu
>> ikke nogen, der har rettet en kommafejl på mine ændringer på W.
>
> Har sådan et komma foran "der" ikke mere med grammatik end med
>
> forståelse at gøre?
Det kræver vist lidt kontekst at besvare det spørgsmål.
Helge S
Jan 25, 2013, 7:01:59 PM1/25/13
to
Den 24.01.2013 kl. 12:04 skrev Lars Kongshøj <lars_k...@hotmail.com>:
> Den 24/01/13 09.51, Jens Brix Christiansen skrev:
>
> Der er mange ting som folk ville sige gid du dog gad gide til.
>
> Der er ingen praktiske forskelle mellem de to kommaer. De to ord jeg
> nævnte staves vist forskelligt, og ordvalget skal bare ses som mit
> personlige indspark i kommakrigen som vist kommar ;-) til at vare
> længere end den kolde krig.
Strengt taget er der en forskel. Pausekommaet er fonetisk bestemt (af
potentielle pauser), og betydningskommaet eller det semantiske komma
bestemmes af betydningsenheder.
[Her starter KOMMAKRIGEN forhåbentlig påny:]
Betydningskomma er det universelle komma. Det bruger de fleste sprog. Er
der i det hele taget globalt set andre sprog end tysk og dansk der bruger
grammatisk komma???
Nu må gruppen polyglotter gerne træde til med et hjælpende indlæg!!!
PS Følgende sprog bruger helt sikkert betydningskomma: kinesisk, japansk,
vietnamesisk, tok pisin, svensk, norsk, engelsk, italiensk. Mange sprog
har ingen kommaregler, kun en praksis/usus.
> Den 24/01/13 09.51, Jens Brix Christiansen skrev:
>> Lars Kongshøj skrev (24-01-2013 05:50):
>>
>>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma.
>>
>> Jeg gad vidst hvad forskellen er.
>>
>>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forståelseskomma.
>>
>
> Der er mange ting som folk ville sige gid du dog gad gide til.
>
> Der er ingen praktiske forskelle mellem de to kommaer. De to ord jeg
> nævnte staves vist forskelligt, og ordvalget skal bare ses som mit
> personlige indspark i kommakrigen som vist kommar ;-) til at vare
> længere end den kolde krig.
Strengt taget er der en forskel. Pausekommaet er fonetisk bestemt (af
potentielle pauser), og betydningskommaet eller det semantiske komma
bestemmes af betydningsenheder.
[Her starter KOMMAKRIGEN forhåbentlig påny:]
Betydningskomma er det universelle komma. Det bruger de fleste sprog. Er
der i det hele taget globalt set andre sprog end tysk og dansk der bruger
grammatisk komma???
Nu må gruppen polyglotter gerne træde til med et hjælpende indlæg!!!
PS Følgende sprog bruger helt sikkert betydningskomma: kinesisk, japansk,
vietnamesisk, tok pisin, svensk, norsk, engelsk, italiensk. Mange sprog
har ingen kommaregler, kun en praksis/usus.
Lars Kongshøj
Jan 26, 2013, 6:13:05 AM1/26/13
to
Den 26/01/13 01.01, Helge S skrev:
>>>
>>>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forstï¿œelseskomma.
>
>
>
>
> PS Fï¿œlgende sprog bruger helt sikkert betydningskomma: kinesisk,
Og hvis kommakrigen blusser op igen: hus forb.
Jeg mener at stavemï¿œder og tegnsï¿œtning var noget vi lï¿œrte i skolen. De
var normative. Autoritative former kan hverken nï¿œvnet eller gruppen her
give. Selv om nogle her mener at nï¿œvnets former er autoritative.
God lï¿œrdag fra Lars
--
Lars Kongshￜ
> Den 24.01.2013 kl. 12:04 skrev Lars Kongshï¿œj <lars_k...@hotmail.com>:
>
>> Den 24/01/13 09.51, Jens Brix Christiansen skrev:
>>> Lars Kongshï¿œj skrev (24-01-2013 05:50):
>
>> Den 24/01/13 09.51, Jens Brix Christiansen skrev:
>>>
>>>> Jeg har skiftet fra pausekomma til forstï¿œelseskomma.
>>>
>>> Jeg gad vidst hvad forskellen er.
>>
>> Der er mange ting som folk ville sige gid du dog gad gide til.
>>
>> Der er ingen praktiske forskelle mellem de to kommaer. De to ord jeg
>> nï¿œvnte staves vist forskelligt, og ordvalget skal bare ses som mit
>>> Jeg gad vidst hvad forskellen er.
>>
>> Der er mange ting som folk ville sige gid du dog gad gide til.
>>
>> Der er ingen praktiske forskelle mellem de to kommaer. De to ord jeg
>> personlige indspark i kommakrigen som vist kommar ;-) til at vare
>> lï¿œngere end den kolde krig.
>
> Strengt taget er der en forskel. Pausekommaet er fonetisk bestemt (af
> potentielle pauser), og betydningskommaet eller det semantiske komma
> bestemmes af betydningsenheder.
>
> [Her starter KOMMAKRIGEN forhï¿œbentlig pï¿œny:]
> Strengt taget er der en forskel. Pausekommaet er fonetisk bestemt (af
> potentielle pauser), og betydningskommaet eller det semantiske komma
> bestemmes af betydningsenheder.
>
>
> Betydningskomma er det universelle komma. Det bruger de fleste sprog. Er
> der i det hele taget globalt set andre sprog end tysk og dansk der
> bruger grammatisk komma???
>
> Nu mￜ gruppen polyglotter gerne trￜde til med et hjￜlpende indlￜg!!!
> Betydningskomma er det universelle komma. Det bruger de fleste sprog. Er
> der i det hele taget globalt set andre sprog end tysk og dansk der
> bruger grammatisk komma???
>
>
>
>
>
> PS Fï¿œlgende sprog bruger helt sikkert betydningskomma: kinesisk,
> japansk, vietnamesisk, tok pisin, svensk, norsk, engelsk, italiensk.
> Mange sprog har ingen kommaregler, kun en praksis/usus.
>
>
>
Kan ikke sige and: ;-)
> Mange sprog har ingen kommaregler, kun en praksis/usus.
>
>
>
Og hvis kommakrigen blusser op igen: hus forb.
Jeg mener at stavemï¿œder og tegnsï¿œtning var noget vi lï¿œrte i skolen. De
var normative. Autoritative former kan hverken nï¿œvnet eller gruppen her
give. Selv om nogle her mener at nï¿œvnets former er autoritative.
God lï¿œrdag fra Lars
--
Lars Kongshￜ
Erik Olsen
Jan 26, 2013, 6:47:56 AM1/26/13
to
Lars Kongshøj wrote:
> God lærdag fra Lars
Jeg ville nok skrive det læredag. På moderne dansk staves det måske
læringsdag.
> God lærdag fra Lars
Jeg ville nok skrive det læredag. På moderne dansk staves det måske
læringsdag.
Arne H. Wilstrup
Jan 26, 2013, 8:05:04 AM1/26/13
to
"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:51013419$0$285$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Lars Kongsh�j skrev:
>
>>>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
>>>> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
>
>>> Nej. En mere t�belig fremgangsm�de har jeg da ogs� sv�rt ved at
>>> foretsille mig.
>
>> Kommas�tningen var da en del af grammatikanalysen da jeg havde dansk.
>
>Nej. At s�tte komma eller at finde ud af hvor de skal s�ttes, er
>ikke en analyse.
pausekomma. Pausekommaet udgik i 1996 og DSN introducerede enhedskommaet og
det blev anbefalet af n�vnet.
Siden 2003 har det imidlertid heddet at der er ET system med to varianter:
Man kan bruge varianten MED startkomma og varianten UDEN startkomma.
Sidstn�vnte er som sagt nogenlunde det samme som p� engelsk, spansk og
fransk. P� tysk s�ttes komma nogenlunde som p� dansk MED startkomma.
I begge varianter s�ttes der grammatisk komma. Det afg�rende er
s�tninger -hels�tninger og leds�tninger. En s�tning indeholder n�sten altid
subjekt +verbal(led) og verbalet i en s�tning er et finit verbum.
I f�lgende eksempler er leds�tningerne IKKE s�tninger og skal derfor ikke
have komma:
Jeg foresl�r at g�re det med det samme.
I begge varianter s�ttes komma i forbindelse med s�tningsgr�nse, men der
s�ttes ogs� komma hvor der er tydeligt ophold. Derfor er der komma ved
s�tningsemner, opremsninger, l�se tilf�jelser osv.:
Kom her, Hanne.
�h, nu gik det lige s� godt.
Han �del�gger den da ikke, vel?
Jeg skal enten til London, Berlin eller Paris
Desuden KAN man s�tte komma foran 'men':
Vi l�ser avis (,) men ser ikke fjernsyn.
Ved sideordnede hels�tninger s�ttes komma efter BEGGE varianter: Katrine
spiste morgenmad kl. 8, og Alfred arbejdede.
Mellem sideordnede leds�tninger s�ttes komma efter begge varianter:
Her er Anna, som jeg elsker, og som bor i Roskilde.
Hvis vi skal illustrere en leds�tning s� kan man sige at den har et lavere
niveau end resten af hels�tningen:
Da katrine spiste morgenmad (lavere niveau), arbejdede Alfred.
Her g�lder det at man MED startkomma s�ttes b�de komma ved skift opad og ved
skift nedad i niveau, medens UDEN startkomma s�ttes normalt ikke komma ved
skift NEDAD - kun ved skift OP.
I begge varianter skal man altid s�tte komma EFTER en leds�tning fordi vi
g�r op i niveau, men g�r man nedad i niveau, s�ttes normalt kun komma med
startkomma. Fx ved en s�kaldt kompletiv s�tning:
MED startkomma:
Han sagde, (at) hun skulle g�.
Uden startkomma:
han sagde (at) hun skulle g�.
I interrogative leds�tninger:
MED startkomma:
Han spurgte, hvad hun lavede
Uden startkomma:
Han spurgte hvad hun lavede.
Tilsvarende findes ved relative leds�tninger, men der s�ttes altid komma f�r
parentetisk relativs�tninger i begge tilf�lde.
fx s�ttes der komma ved adverbielle s�tninger MED startkomma, medens der
ikke s�ttes s�danne kommaer UDEN startkomma:
Alfred arbejdede, efter at Katrine havde spist morgenmad - MED startkomma.
Uden startkomma: Alfred arbejdede efter at Katrine havde spist morgenmad.
Endelig er der forskel p� hvor man s�tter komma MED startkomma og UDEN
startkomma i s�tninger som fx:
Han siger, at den pige, han elsker, kommer i morgen.
Den ville se s�dan ud UDEN startkomma: Han siger at den pige han elsker,
kommer i morgen.
Der er alts� en r�kke fordele UDEN startkomma: F�rre kommaer, f�rre
kommafejl, f�rre overvejelser over leds�tningernes begyndelse, at kunne se
forskellen p� parentetiske og ikke-parentetiske relativs�tninger. Her skal
der altid ved startkomma s�ttes komma f�r en leds�tning. Jeg giver herunder
nogle eksempler:
Varianten uden startkomma undlader mange kommaer, fx:
Med startkomma:
Han sagde, (at) han skulle g�
Uden startkomma:
Han sagde (at) han skulle g�.
Mange finder at kommaet her virker forstyrrende og s� er det i samklang med
engelsk, fransk og spansk ikke at s�tte komma.
Startkomma kan ogs� betyde rigtig mange kommaer i en hels�tning:
Med startkomma:
Det, vi skal finde ud af, er, hvordan vi kommer videre
uden startkomma:
Det vi skal finde ud af, er hvordan vi kommer videre.
Bem�rk at ordet 'er' st�r omringet af kommaer i varianten med startkomma�.
Hvis man s�tter komma, skal man vide pr�cis hvor leds�tningen begynder. I
interrogative leds�tninger er det lige f�r 'sp�rgeordet'. Det vil sige f�r
det interrogative pronomen eller det interrogative adverbium:
Med startkomma:
Han vidste ikke, hvilken af regeringens ministre der var ansvarlig
Her ses ofte kommafejl blandt dem der bruger startkomma. De s�tter ikke
komma f�r 'sp�rgeordet', men lige f�r 'der'. Dette 'der' kaldes
grundledsst�tte. Uden startkomma skal der slet ikke s�ttes komma.
I adverbielle leds�tninger g�lder det samme:
Hvis man s�tter startkomma, skal man vide pr�cis hvor leds�tningen
beghynder. Fx:
Det skete, tre m�neder efter at han var blevet f�dt.
Her ses alle mulige kommafejl blandt dem der bruger startkomma. Uden
startkomma skal man slet ikke s�tte komma.
Leds�tningen i ovenst�ende begynder faktisk f�r 'tre'. Det kan ses ved
permutation:
Tre m�nmeder efter at han var blevet f�dt, skete det -- her angives alts�
ved permutationen at der er tale om en leds�tning.
Man kan ikke sige:
*Efter at han var blevet f�dt, skete det tre m�neder ELLER
*At han var blevet f�dt, skete det tre m�neder efter.
Med startkomma skal der altid s�ttes komma f�r leds�tning. Man kan s� ikke
vise forskel p� parentetiske og ikke-parantetiske relativs�tninger. Denne
forskel kan man vise ved at bruge varianten uden startkomma, akkurat som p�
engelsk, fransk eller spansk.
I varianten uden startkomma betyder f�lgende to s�tninger ikke det samme:
Medlemmerne, der var enige, stemte for
Medlemmerne der var enige, stemte for.
Relativs�tningen i f�rste eksempel er parentetisk. Derfor betyder
hels�tningen at alle medlemmerne (i �vrigt) var enige. Relativs�tningen i
andet eksempel er ikke-parentetisk. Derfor betyder hels�tningen at kun de
medlemmer der var enige, stemte for:
medlemmerne der var enige stemte for = de medlemmer der var enige, stemte
for.
Med startkomma kan man ikke skelne. Da skal man s�tte kommar f�r og efter
relativs�tningen:
Medlemmerne, der var enige, stemte for.
news:51013419$0$285$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Lars Kongsh�j skrev:
>
>>>> Er kommareglerne egenligt ikke mest et p�dagogisk kneb for at
>>>> l�re skoleeleverne at analysere s�tningen grammatisk?
>
>>> Nej. En mere t�belig fremgangsm�de har jeg da ogs� sv�rt ved at
>>> foretsille mig.
>
>> Kommas�tningen var da en del af grammatikanalysen da jeg havde dansk.
>
>Nej. At s�tte komma eller at finde ud af hvor de skal s�ttes, er
>ikke en analyse.
>
>Man s�tter ikke kommaer for at (l�re at) analysere. Man s�tter
>kommaer for at lette l�sningen. For at s�tte dem rigtigt, m� man
>analysere f�rst. Form�let er ikke d�d indl�ring af ligegyldig
>grammatik. Form�let er at kunne producere letl�selige og
>forst�elige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
>hj�lper bl.a. ogs� til at man b�jer ordene rigtigt hvilket ogs�
>letter forst�elsen og l�sningen.
>
Historien om kommaer i nyere tid er at man havde b�de grammatisk komma og
>Man s�tter ikke kommaer for at (l�re at) analysere. Man s�tter
>kommaer for at lette l�sningen. For at s�tte dem rigtigt, m� man
>analysere f�rst. Form�let er ikke d�d indl�ring af ligegyldig
>grammatik. Form�let er at kunne producere letl�selige og
>forst�elige tekster, og dertil er grammatikken et redskab. Den
>hj�lper bl.a. ogs� til at man b�jer ordene rigtigt hvilket ogs�
>letter forst�elsen og l�sningen.
>
pausekomma. Pausekommaet udgik i 1996 og DSN introducerede enhedskommaet og
det blev anbefalet af n�vnet.
Siden 2003 har det imidlertid heddet at der er ET system med to varianter:
Man kan bruge varianten MED startkomma og varianten UDEN startkomma.
Sidstn�vnte er som sagt nogenlunde det samme som p� engelsk, spansk og
fransk. P� tysk s�ttes komma nogenlunde som p� dansk MED startkomma.
I begge varianter s�ttes der grammatisk komma. Det afg�rende er
s�tninger -hels�tninger og leds�tninger. En s�tning indeholder n�sten altid
subjekt +verbal(led) og verbalet i en s�tning er et finit verbum.
I f�lgende eksempler er leds�tningerne IKKE s�tninger og skal derfor ikke
have komma:
Jeg foresl�r at g�re det med det samme.
I begge varianter s�ttes komma i forbindelse med s�tningsgr�nse, men der
s�ttes ogs� komma hvor der er tydeligt ophold. Derfor er der komma ved
s�tningsemner, opremsninger, l�se tilf�jelser osv.:
Kom her, Hanne.
�h, nu gik det lige s� godt.
Han �del�gger den da ikke, vel?
Jeg skal enten til London, Berlin eller Paris
Desuden KAN man s�tte komma foran 'men':
Vi l�ser avis (,) men ser ikke fjernsyn.
Ved sideordnede hels�tninger s�ttes komma efter BEGGE varianter: Katrine
spiste morgenmad kl. 8, og Alfred arbejdede.
Mellem sideordnede leds�tninger s�ttes komma efter begge varianter:
Her er Anna, som jeg elsker, og som bor i Roskilde.
Hvis vi skal illustrere en leds�tning s� kan man sige at den har et lavere
niveau end resten af hels�tningen:
Da katrine spiste morgenmad (lavere niveau), arbejdede Alfred.
Her g�lder det at man MED startkomma s�ttes b�de komma ved skift opad og ved
skift nedad i niveau, medens UDEN startkomma s�ttes normalt ikke komma ved
skift NEDAD - kun ved skift OP.
I begge varianter skal man altid s�tte komma EFTER en leds�tning fordi vi
g�r op i niveau, men g�r man nedad i niveau, s�ttes normalt kun komma med
startkomma. Fx ved en s�kaldt kompletiv s�tning:
MED startkomma:
Han sagde, (at) hun skulle g�.
Uden startkomma:
han sagde (at) hun skulle g�.
I interrogative leds�tninger:
MED startkomma:
Han spurgte, hvad hun lavede
Uden startkomma:
Han spurgte hvad hun lavede.
Tilsvarende findes ved relative leds�tninger, men der s�ttes altid komma f�r
parentetisk relativs�tninger i begge tilf�lde.
fx s�ttes der komma ved adverbielle s�tninger MED startkomma, medens der
ikke s�ttes s�danne kommaer UDEN startkomma:
Alfred arbejdede, efter at Katrine havde spist morgenmad - MED startkomma.
Uden startkomma: Alfred arbejdede efter at Katrine havde spist morgenmad.
Endelig er der forskel p� hvor man s�tter komma MED startkomma og UDEN
startkomma i s�tninger som fx:
Han siger, at den pige, han elsker, kommer i morgen.
Den ville se s�dan ud UDEN startkomma: Han siger at den pige han elsker,
kommer i morgen.
Der er alts� en r�kke fordele UDEN startkomma: F�rre kommaer, f�rre
kommafejl, f�rre overvejelser over leds�tningernes begyndelse, at kunne se
forskellen p� parentetiske og ikke-parentetiske relativs�tninger. Her skal
der altid ved startkomma s�ttes komma f�r en leds�tning. Jeg giver herunder
nogle eksempler:
Varianten uden startkomma undlader mange kommaer, fx:
Med startkomma:
Han sagde, (at) han skulle g�
Uden startkomma:
Han sagde (at) han skulle g�.
Mange finder at kommaet her virker forstyrrende og s� er det i samklang med
engelsk, fransk og spansk ikke at s�tte komma.
Startkomma kan ogs� betyde rigtig mange kommaer i en hels�tning:
Med startkomma:
Det, vi skal finde ud af, er, hvordan vi kommer videre
uden startkomma:
Det vi skal finde ud af, er hvordan vi kommer videre.
Bem�rk at ordet 'er' st�r omringet af kommaer i varianten med startkomma�.
Hvis man s�tter komma, skal man vide pr�cis hvor leds�tningen begynder. I
interrogative leds�tninger er det lige f�r 'sp�rgeordet'. Det vil sige f�r
det interrogative pronomen eller det interrogative adverbium:
Med startkomma:
Han vidste ikke, hvilken af regeringens ministre der var ansvarlig
Her ses ofte kommafejl blandt dem der bruger startkomma. De s�tter ikke
komma f�r 'sp�rgeordet', men lige f�r 'der'. Dette 'der' kaldes
grundledsst�tte. Uden startkomma skal der slet ikke s�ttes komma.
I adverbielle leds�tninger g�lder det samme:
Hvis man s�tter startkomma, skal man vide pr�cis hvor leds�tningen
beghynder. Fx:
Det skete, tre m�neder efter at han var blevet f�dt.
Her ses alle mulige kommafejl blandt dem der bruger startkomma. Uden
startkomma skal man slet ikke s�tte komma.
Leds�tningen i ovenst�ende begynder faktisk f�r 'tre'. Det kan ses ved
permutation:
Tre m�nmeder efter at han var blevet f�dt, skete det -- her angives alts�
ved permutationen at der er tale om en leds�tning.
Man kan ikke sige:
*Efter at han var blevet f�dt, skete det tre m�neder ELLER
*At han var blevet f�dt, skete det tre m�neder efter.
Med startkomma skal der altid s�ttes komma f�r leds�tning. Man kan s� ikke
vise forskel p� parentetiske og ikke-parantetiske relativs�tninger. Denne
forskel kan man vise ved at bruge varianten uden startkomma, akkurat som p�
engelsk, fransk eller spansk.
I varianten uden startkomma betyder f�lgende to s�tninger ikke det samme:
Medlemmerne, der var enige, stemte for
Medlemmerne der var enige, stemte for.
Relativs�tningen i f�rste eksempel er parentetisk. Derfor betyder
hels�tningen at alle medlemmerne (i �vrigt) var enige. Relativs�tningen i
andet eksempel er ikke-parentetisk. Derfor betyder hels�tningen at kun de
medlemmer der var enige, stemte for:
medlemmerne der var enige stemte for = de medlemmer der var enige, stemte
for.
Med startkomma kan man ikke skelne. Da skal man s�tte kommar f�r og efter
relativs�tningen:
Medlemmerne, der var enige, stemte for.
Arne H. Wilstrup
Jan 26, 2013, 8:16:30 AM1/26/13
to
"Arne H. Wilstrup" skrev i meddelelsen
news:5103d484$0$56775$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
I mit sidste indl�g opstod en del stavefejl hvor to bogstaver der ligger ved
siden af hinanden p� tastaturet, kom i spil. Det beklager jeg naturligvis
hvilket ikke var tilsigtet, og jeg fik desv�rre l�st indl�gget for
overfladisk igennem. Jeg h�ber p� en vis overb�renhed omkring dette. :-O
news:5103d484$0$56775$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> >
>Historien om kommaer i nyere tid er at man havde b�de grammatisk komma og
>pausekomma. Pausekommaet udgik i 1996 og DSN introducerede enhedskommaet og
>det blev anbefalet af n�vnet.[...]
>Historien om kommaer i nyere tid er at man havde b�de grammatisk komma og
>pausekomma. Pausekommaet udgik i 1996 og DSN introducerede enhedskommaet og
I mit sidste indl�g opstod en del stavefejl hvor to bogstaver der ligger ved
siden af hinanden p� tastaturet, kom i spil. Det beklager jeg naturligvis
hvilket ikke var tilsigtet, og jeg fik desv�rre l�st indl�gget for
overfladisk igennem. Jeg h�ber p� en vis overb�renhed omkring dette. :-O
Lars Kongshøj
Jan 26, 2013, 3:01:38 PM1/26/13
to
Den 26/01/13 14.16, Arne H. Wilstrup skrev:
>
>
> I mit sidste indlæg opstod en del stavefejl hvor to bogstaver der ligger
> ved siden af hinanden på tastaturet, kom i spil. Det beklager jeg
> naturligvis hvilket ikke var tilsigtet, og jeg fik desværre læst
> indlægget for overfladisk igennem. Jeg håber på en vis overbærenhed
> omkring dette. :-O
>
Ingen årsag. Du skulle bare vide hvor levelystent mit tastatur er for
tiden. Jeg ber.
--
Lars Kongshøj
> "Arne H. Wilstrup" skrev i meddelelsen
> news:5103d484$0$56775$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> >
>> Historien om kommaer i nyere tid er at man havde både grammatisk komma
> news:5103d484$0$56775$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> >
>> og pausekomma. Pausekommaet udgik i 1996 og DSN introducerede
>> enhedskommaet og det blev anbefalet af nævnet.[...]
>
>
> I mit sidste indlæg opstod en del stavefejl hvor to bogstaver der ligger
> ved siden af hinanden på tastaturet, kom i spil. Det beklager jeg
> naturligvis hvilket ikke var tilsigtet, og jeg fik desværre læst
> indlægget for overfladisk igennem. Jeg håber på en vis overbærenhed
> omkring dette. :-O
>
Ingen årsag. Du skulle bare vide hvor levelystent mit tastatur er for
tiden. Jeg ber.
--
Lars Kongshøj
It is loading more messages.
0 new messages