Det er ham vel ondt - skrældemand?
Toke N�rby
"Det er ham vel undt" - 158 hits
"Det er ham vel ondt" - 129 hits
Det var omkring halvdelen af vendingerne, der havde "ondt". M�rkeligt.
Mvh Toke
--
Posthistorikere / sl�gtsforskere: Bogen
om 4300 danske postfolk 1624-1927:
http://www.norbyhus.dk/DDPE/
kan l�nes p� dit lokale bibliotek.
Bertel Lund Hansen
> Jeg faldt for fristelsen til at lave en Google-s�gning:
> "Det er ham vel undt" - 158 hits
> "Det er ham vel ondt" - 129 hits
> Det var omkring halvdelen af vendingerne, der havde "ondt". M�rkeligt.
Ja, det er s�rt, men det ville undre mig meget om der virkelig er
t�nkt p� ordet "ondt". Hvis ikke der er, er det kun en stavefejl.
Hvis udtrykket bruges rigtigt, er det umuligt at der t�nkes p�
noget ondt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Johansen
> Toke N�rby skrev:
>
>> Jeg faldt for fristelsen til at lave en Google-s�gning:
>> "Det er ham vel undt" - 158 hits
>> "Det er ham vel ondt" - 129 hits
>> Det var omkring halvdelen af vendingerne, der havde "ondt".
>> M�rkeligt.
>
> Ja, det er s�rt, men det ville undre mig meget om der virkelig er
> t�nkt p� ordet "ondt". Hvis ikke der er, er det kun en stavefejl.
Tror du har ret. En s�gning p� "onde ham" og "onde hende" giver ret mange
hits p� forkert stavning af udtrykket.
/Johansen
Toke N�rby
Jeg m� indr�mme, at jeg ikke er ekspert i skr�llem�nd. Hvis fx
"faldgruppe" er en skr�llemand - hvor det for mig er oplagt, at det er
umuligt at t�nke p� en hoben mennesker - s� er der her ogs� blot tale
om en fejlstavning af grube?
Philip Nunnegaard
> Jeg m� indr�mme, at jeg ikke er ekspert i skr�llem�nd. Hvis fx
> "faldgruppe" er en skr�llemand - hvor det for mig er oplagt, at det er
> umuligt at t�nke p� en hoben mennesker - s� er der her ogs� blot tale
> om en fejlstavning af grube?
F�r jeg fandt ud af at det hed "faldgrube", forestillede jeg mig en
gruppe af ting som jeg kunne g� fejl af. Alts� en "faldgruppe".
Jeg troede ogs� at det hed "guldgruppe"; en hel gruppe af ting man kunne
spinde guld p�.
Det var f�r jeg l�rte det norske ord "gruve" og senere gens� ordet p�
dansk som "grube" og derved g�ttede p� at det var det samme ord.
--
Philip - http://chartbase.dk
Herluf Holdt, 3140
> Jeg troede ogs� at det hed "guldgruppe"; en hel gruppe
> af ting man kunne spinde guld p�.
�Guldgruppe - det er da dk.kultur.sprog�
--
Herluf :�)
Poul E. Jørgensen
news:06khv4lu0qgnls1j6...@4ax.com...
> Jeg m� indr�mme, at jeg ikke er ekspert i skr�llem�nd. Hvis fx
> "faldgruppe" er en skr�llemand - hvor det for mig er oplagt, at det er
> umuligt at t�nke p� en hoben mennesker - s� er der her ogs� blot tale
> om en fejlstavning af grube?
Utvivlsomt betyder den k�benhavnske forl�ngelse af vokalen i et ord som
gruppe, at l�sefremmede opfatter ordet som grupe eller grube.
Modsat vil de s� kunne f� den opfattelse, at ord med udtalt lang vokal i
retskrivningen svarer til vokal plus dobbeltkonsonant - hvorfor de s�
skriver guldgruppe.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Bertel Lund Hansen
> Jeg m� indr�mme, at jeg ikke er ekspert i skr�llem�nd.
Det er der ingen af os der er - ingen falsk beskedenhed her, men
vi har alle det samme problem som det du ridser op.
> Hvis fx "faldgruppe" er en skr�llemand - hvor det for mig er oplagt, at det er
> umuligt at t�nke p� en hoben mennesker - s� er der her ogs� blot tale
> om en fejlstavning af grube?
I princippet kan vi aldrig vide om noget er en banal stavefejl
eller en skr�llemand. Det ville kr�ve at vi kunne vide hvad den
person som brugte ordet, t�nkte og forestillede sig. Det kan vi
af gode grunde ikke.
Derfor er det kun et begavet g�t der ligger bag optagelsen af
skr�llem�nd.
Henning Præstegaard
>> Jeg troede ogs� at det hed "guldgruppe"; en hel gruppe
>> af ting man kunne spinde guld p�.
>
> �Guldgruppe - det er da dk.kultur.sprog�
>
Det er fordi, det mest er det gr� guld, som skriver her.
mvh
Henning
Toke N�rby
....
Toke skrev:
>> Hvis fx "faldgruppe" er en skr�llemand - hvor det for mig er oplagt, at det er
>> umuligt at t�nke p� en hoben mennesker - s� er der her ogs� blot tale
>> om en fejlstavning af grube?
>
>I princippet kan vi aldrig vide om noget er en banal stavefejl
>eller en skr�llemand. Det ville kr�ve at vi kunne vide hvad den
>person som brugte ordet, t�nkte og forestillede sig. Det kan vi
>af gode grunde ikke.
>
>Derfor er det kun et begavet g�t der ligger bag optagelsen af
>skr�llem�nd.
Go'moren.
Jeg formoder, at "i sin tid", da ordet faldgrube blev dannet, kunne
man selvf�lgelig l�se om det, men det gik ogs� fra mund til mund med
det resultat, at udtalen i nogle tilf�lde var s� uklar, at ordet blev
h�rt som "faldgruppe" og videregivet som s�dan - n�jagtig som det m�
v�re sket i Philips tilf�lde. Ingen t�nker p�, at man falder ned i en
grube, men nu t�nkes m�rkeligt nok p� en r�kke "situationer", man kan
komme ud for p� en uheldig m�de.
Philip har n�ppe l�st ordet grube og s� selv omdannet det til gruppe.
Ordet grube er ikke et ord, der bliver brugt ofte, s� en fejlh�ring er
ikke usandsynlig og den omvendte situation er n�rmest ut�nkelig: Man
h�rer ordet faldgruppe og t�nker straks p� et hul i jorden.
Jeg husker, at da jeg var meget yngre havde jeg en legekammerat, der
fortalte, at han boede p� Venstre Ringgade (i �rhus). Jeg aner ikke,
om jeg h�rte galt eller om han virkelig sagde s�. Jeg husker, at jeg
selv brugte "Venstre Ringgade" (vejstykket l� til venstre for min
bop�l som ung) - p� trods af, at der ikke var noget, der hed H�jre
Ringgade, men S�nder/S�ndre Ringgade og Nordre Ringgade. Det t�nkte
jeg ikke synderligt p�, og husker ikke om jeg videregav det forkerte
navn eller det rigtige: Vestre Ringgade. Jeg er forl�ngst holdt op med
at lege med ham!
Ligeledes kan jeg ikke se, at man p� nogen m�de kan t�nke p� at unde
en person noget, n�r man bruger vendingen "det er ham vel ondt", s�
ville man skrive unde. Men selvf�lgelig, vendingen kan v�re brugt uden
at man t�nker over, at unde og onde udtales ens og derfor bliver
forveklset. Det m� v�re en stave-skr�ldemand!
Nu sker der sikkert det, at antallet af personer, der tror, at det
hedder en faldgruppe, vokser og vokser og til sidst bliver ordet
optaget i RO. Vent bare: Vi f�r den undelynemig (197 hits mod kun 142
for ondelynemig!) snart syn for "sagen"!
--
Mvh Toke
Se http://www.norbyhus.dk/DDPE/
En ny bog med biografier over godt
4300 postfolk m.m.
Bertel Lund Hansen
> Jeg formoder, at "i sin tid", da ordet faldgrube blev dannet, kunne
> man selvf�lgelig l�se om det,
Mon dog? ODS daterer "grube" til 1500-1700. Det myldrede vist
ikke med b�ger p� det tidspunkt, og da i hvert fald ikke hos
menigmand. Men dengang talte man nok tydeligere.
> Philip har n�ppe l�st ordet grube og s� selv omdannet det til gruppe.
> Ordet grube er ikke et ord, der bliver brugt ofte, s� en fejlh�ring er
> ikke usandsynlig og den omvendte situation er n�rmest ut�nkelig:
Det er den vel nok ikke. Hvis �n der kender ordet "faldgrube",
h�rer en anden sige "faldgruppe", er det (med dagens udtale)
overvejende sandsynligt at han h�rer "faldgrube".
> Ligeledes kan jeg ikke se, at man p� nogen m�de kan t�nke p� at unde
> en person noget, n�r man bruger vendingen "det er ham vel ondt",
Det forst�r jeg ikke at du ikke forst�r. En svag staver skriver
m�ske "Det kan jeg godt onde ham" og "Det er ham vel ondt" fordi
han tror at "unde/undt" staves s�dan.
> Nu sker der sikkert det, at antallet af personer, der tror, at det
> hedder en faldgruppe, vokser og vokser og til sidst bliver ordet
> optaget i RO.
Sikkert. Du kan p� Fidusos side:
http://fiduso.dk/?page=skraellemaend&m=1#autho
se hvilke tidligere fejltagelser der er blevet anerkendt som
normalsprog. Hvis du bruger knappen
[Alle skr�llem�nd sorteret i �n liste]
er der flere endnu (markeret med "autoriseret"). Der er nok et
par stykker som du ikke havde dr�mt om var fejl hvilket viser at
det er muligt at leve selv om sproget v�lter rundt af og til.
troglodyt
<Toke....@Norbyhus.dk> wrote:
>Nu sker der sikkert det, at antallet af personer, der tror, at det
>hedder en faldgruppe, vokser og vokser og til sidst bliver ordet
>optaget i RO. Vent bare: Vi f�r den undelynemig (197 hits mod kun 142
>for ondelynemig!) snart syn for "sagen"!
Gud ske lov skal man d� inden for en overskuelig tid! Hent lige mine
briller
troglodyt
Toke N�rby
>Toke N�rby skrev:
>
>> Jeg formoder, at "i sin tid", da ordet faldgrube blev dannet, kunne
>> man selvf�lgelig l�se om det,
>
>Mon dog? ODS daterer "grube" til 1500-1700. Det myldrede vist
>ikke med b�ger p� det tidspunkt, og da i hvert fald ikke hos
>menigmand. Men dengang talte man nok tydeligere.
Jo :-) Det var billedligt ment.
>> Ligeledes kan jeg ikke se, at man p� nogen m�de kan t�nke p� at unde
>> en person noget, n�r man bruger vendingen "det er ham vel ondt",
>
>Det forst�r jeg ikke at du ikke forst�r. En svag staver skriver
>m�ske "Det kan jeg godt onde ham" og "Det er ham vel ondt" fordi
>han tror at "unde/undt" staves s�dan.
Det kan du have ret i, men gad vide om det s� er de samme svagstavere
(er det ikke i eet ord?), der bruger vendingen "det g�r undt" - 208
hits mod hele 206.000 hits p� "det g�r ondt". Det syntes jeg er lidt
onderligt - 359 hits mod hele 640.000 p� "underligt". Her er der
tydeligvis ingen tvivl om brugen af ondt og undt.
Der er alts� en gruppe (!), der veksler mellem ond og und, men p�
forskellig vis. Jeg kan ikke gennemskue det.
>> Nu sker der sikkert det, at antallet af personer, der tror, at det
>> hedder en faldgruppe, vokser og vokser og til sidst bliver ordet
>> optaget i RO.
>
>Sikkert. Du kan p� Fidusos side:
>
> http://fiduso.dk/?page=skraellemaend&m=1#autho
>
>se hvilke tidligere fejltagelser der er blevet anerkendt som
>normalsprog. Hvis du bruger knappen
>
> [Alle skr�llem�nd sorteret i �n liste]
>
>er der flere endnu (markeret med "autoriseret"). Der er nok et
>par stykker som du ikke havde dr�mt om var fejl hvilket viser at
>det er muligt at leve selv om sproget v�lter rundt af og til.
Jo tak. Jeg syntes stadig, at det, du en gang kaldte udvikling af
sproget, ofte g�r i en forkert retning og til tider dikteres af
m�rkelige befolkningsgrupper (nederen - grineren o.a. pop-ord, som
sikkert st�r til at blive optaget i RO - - hyleren er jo noget
andet).
Hvis du logger bes�gende, kan du se min ip-adresse (eller hvad det nu
er en bes�gslog registrerer) j�vnligt, Jeg anbefaler dem ofte til
bekendte.
Bertel Lund Hansen
> >Det forst�r jeg ikke at du ikke forst�r. En svag staver skriver
> >m�ske "Det kan jeg godt onde ham" og "Det er ham vel ondt" fordi
> >han tror at "unde/undt" staves s�dan.
> Det kan du have ret i, men gad vide om det s� er de samme svagstavere
> (er det ikke i eet ord?), der bruger vendingen "det g�r undt" -
Jeg skrev i to ord med vilje (eller rettere automatisk).
Principielt kan man altid danne nye ord ved at sammens�tte to
kendte, men jeg tror alligevel ikke at man vil bryde sig om
"svag(t)staver" - der vil ikke umiddelbart vil v�re enighed om om
der skal v�re et t eller ej.
Pr�v med "langsom" og "l�ber". En langsom l�ber l�ber langsomt.
Er han en langsoml�ber eller en langtsoml�ber? Jeg tror kun man
vile sige at han er en langsom l�ber.
> Der er alts� en gruppe (!), der veksler mellem ond og und, men p�
> forskellig vis. Jeg kan ikke gennemskue det.
Du spurgte ogs� om det er de samme stavere der g�r noget andet.
Det er jo ikke til at besvare den slags sp�rgsm�l uden specielle
unders�gelser (eller meget tr�ttende og langvarige unders�gelser
af tekster fra nettet). Det er ogs� lidt ligemeget. Vi kan
konstatere at der hersker en vis tvivl om om vokalen i �-ord
skrives med u eller o - og det kan man vel ikke undre sig over
ret beset? ud over at vi jo er nogle stykker der hellere sl�r op
end laver fejl.
ond, undg�, ost, �l�b, underlig, bund, bonde, b�l, b�d ...
N�r den tvivl er til stede, kan vi ikke umiddelbart udn�vne en
�ndring der kun drejer sig om en �ndret vokal, til at v�re en
skr�llemand. Og jeg kan umuligt tro at nogen t�nker p�
betydningen "ond" n�r de skrive "onde ham noget". S� skulle det
da fremg� af sammenh�ngen at de er vildt sure p� ham og �nsker
ham noget ubehageligt:
Jeg kunne godt onde ham at f� en spand koldt vand i hovedet.
S�dan en s�tning ville jeg acceptere som en skr�llemand, men jeg
ville stadig anbringe den i gruppen "Stavefejl/skr�llemand".
> Jo tak. Jeg syntes stadig, at det, du en gang kaldte udvikling af
> sproget, ofte g�r i en forkert retning og til tider dikteres af
> m�rkelige befolkningsgrupper
Det dikteres af det der falder i flertallets smag. N�r "nederen"
er optaget som normalsprog fra en lukket gruppes sprog, kan det
kun skyldes at en st�rre kreds har accepteret det.
> Hvis du logger bes�gende, kan du se min ip-adresse (eller hvad det nu
> er en bes�gslog registrerer) j�vnligt, Jeg anbefaler dem ofte til
> bekendte.
Okay. Jeg har adgang til en omfattende statistik p� mit webhotel,
men jeg bruger den sj�ldent.
Toke N�rby
>Toke N�rby skrev:
.....
>> Det kan du have ret i, men gad vide om det s� er de samme svagstavere
>> (er det ikke i eet ord?), der bruger vendingen "det g�r undt" -
>
>Jeg skrev i to ord med vilje (eller rettere automatisk).
>Principielt kan man altid danne nye ord ved at sammens�tte to
>kendte, men jeg tror alligevel ikke at man vil bryde sig om
>"svag(t)staver" - der vil ikke umiddelbart vil v�re enighed om om
>der skal v�re et t eller ej.
>
>Pr�v med "langsom" og "l�ber". En langsom l�ber l�ber langsomt.
>Er han en langsoml�ber eller en langtsoml�ber? Jeg tror kun man
>vile sige at han er en langsom l�ber.
Jeg skrev ogs� svagstaver med vilje, men det lyder mere rigtigt med
"en svagtstaver", hvis man skriver i eet ord. Jeg betragter det som et
gr�nsetilf�lde.
>> Der er alts� en gruppe (!), der veksler mellem ond og und, men p�
>> forskellig vis. Jeg kan ikke gennemskue det.
>
>Du spurgte ogs� om det er de samme stavere der g�r noget andet.
>Det er jo ikke til at besvare den slags sp�rgsm�l uden specielle
>unders�gelser (eller meget tr�ttende og langvarige unders�gelser
>af tekster fra nettet). Det er ogs� lidt ligemeget.
Rigtigt - lad os ikke spilde tid p� den slags.
>Vi kan konstatere at der hersker en vis tvivl om om vokalen i �-ord
>skrives med u eller o - og det kan man vel ikke undre sig over
>ret beset? ud over at vi jo er nogle stykker der hellere sl�r op
>end laver fejl.
>
>ond, undg�, ost, �l�b, underlig, bund, bonde, b�l, b�d ...
Vi bonder lige �llen!
>N�r den tvivl er til stede, kan vi ikke umiddelbart udn�vne en
>�ndring der kun drejer sig om en �ndret vokal, til at v�re en
>skr�llemand. Og jeg kan umuligt tro at nogen t�nker p�
>betydningen "ond" n�r de skrive "onde ham noget". S� skulle det
>da fremg� af sammenh�ngen at de er vildt sure p� ham og �nsker
>ham noget ubehageligt:
>
> Jeg kunne godt onde ham at f� en spand koldt vand i hovedet.
>
>S�dan en s�tning ville jeg acceptere som en skr�llemand, men jeg
>ville stadig anbringe den i gruppen "Stavefejl/skr�llemand".
Fint. Jeg kan ikke v�re uenig med dig.
>> Jo tak. Jeg syntes stadig, at det, du en gang kaldte udvikling af
>> sproget, ofte g�r i en forkert retning og til tider dikteres af
>> m�rkelige befolkningsgrupper
>
>Det dikteres af det der falder i flertallets smag. N�r "nederen"
>er optaget som normalsprog fra en lukket gruppes sprog, kan det
>kun skyldes at en st�rre kreds har accepteret det.
Ja, det er s�rgeligt, at man ikke fors�ger at tale folk v�k fra den
slags i stedet for at vente til den st�rre kreds har accepteret det -
min mening.
...snip
NB. Jeg er helt sikker p�, at du bem�rkede, at jeg brugte
"skr�ldemand" i stedet for "skr�llemand" i subject :-)
Bertel Lund Hansen
> Ja, det er s�rgeligt, at man ikke fors�ger at tale folk v�k fra den
> slags i stedet for at vente til den st�rre kreds har accepteret det -
> min mening.
Det ville v�re sk�nne spildte kr�fter.
Og hvis det var lykkedes gennem tiderne, ville vi stadig skrive
med runer - eller rettere vil ville som befolkning v�re blevet
opsuget af de nabokulturer der havde et levende sprog.
Toke N�rby
>Toke N�rby skrev:
>
>> Ja, det er s�rgeligt, at man ikke fors�ger at tale folk v�k fra den
>> slags i stedet for at vente til den st�rre kreds har accepteret det -
>> min mening.
>
>Det ville v�re sk�nne spildte kr�fter.
>
>Og hvis det var lykkedes gennem tiderne, ville vi stadig skrive
>med runer - eller rettere vil ville som befolkning v�re blevet
>opsuget af de nabokulturer der havde et levende sprog.
Os elskelige Bertel. Vor gunst (som) tilforn:
Eller p� nu-dansk:
K�re Bertel
Alt med m�de. Jeg kan da kun v�re enig i, at sproget skal udvikle sig,
men at indf�re overfl�dige ord (jeg t�nker p� nederen og grineren
o.a.) blot fordi nogle unge mennesker syntes, at det er smart at sige
s�dan, er ikke en udvikling - det er en forfladigelse af vort sprog og
g�r det ikke levende.
Pr�v at lave en samment�lling af de gange, hvor personer i vores
gruppe i fuld alvor bruger pop-ord som fx nederen.
Hvorfor bruges det ikke her i denne sproggruppe, hvor jeg anser mange
for at v�re blandt de ypperste sprogr�gtere? Er det fordi vi ikke
�nsker udvikling i sproget eller v�rner vi blot om det gode danske
sprog og frasiger os moderne pop-ord, som efter min opfattelse er
uendeligt overfl�dige.
T�nkte du overhovedet p� at skrive "Det er nederen at bruge kr�fter p�
det" i stedet for at skrive som du gjorde?
Jeg har ogs� set, at begrebet "drive-by-shooting" er blevet optaget et
eller andet sted. Herlig "udvikling" af sproget. Eller skal man blot
sige "shit" til den slags. Men det er jo noget andet.
Bertel Lund Hansen
> Alt med m�de. Jeg kan da kun v�re enig i, at sproget skal udvikle sig,
> men at indf�re overfl�dige ord (jeg t�nker p� nederen og grineren
> o.a.) blot fordi nogle unge mennesker syntes, at det er smart at sige
> s�dan, er ikke en udvikling - det er en forfladigelse af vort sprog og
> g�r det ikke levende.
Du skriver som der altid er blevet skrevet om slang. Jeg ville
n�digt have undv�ret de mange slangudtryk jeg kender selv om de
stort set alle d�kker noget som vi har normalord for i forvejen.
> Pr�v at lave en samment�lling af de gange, hvor personer i vores
> gruppe i fuld alvor bruger pop-ord som fx nederen.
Det ser jeg ingen grund til. Vi kan hurtigt blive enige om at det
er meget f�. Men jeg vil v�re tilbageholdende med at drage
konklusioner derudfra. N�r jeg ikke bruger det, skyldes det at
jeg ikke er specielt begejstret for den stribe ord som "nederen"
er repr�sentant for - uvist hvorfor. Men det f�r mig ikke til at
synes at der er noget galt med orddannelsen eller brugen af
ordene. Hvis andre kan lide dem, s� for min skyld ingen alarm.
Jeg er selv vokset op med voksnes fors�g p� at udrydde slangord.
De var forg�ves.
> Hvorfor bruges det ikke her i denne sproggruppe, hvor jeg anser mange
> for at v�re blandt de ypperste sprogr�gtere?
Det kunne t�nkes at vi havde en relativt h�j gennemsnitsalder.
Det kunne ogs� skyldes at folk v�lger �n sprogstil her uden at
det medf�rer at de har noget mod andre stillejer i andre
sammenh�nge.
> Er det fordi vi ikke �nsker udvikling i sproget eller v�rner vi blot om
> det gode danske sprog og frasiger os moderne pop-ord, som efter
> min opfattelse er uendeligt overfl�dige.
Ingen af delene for mit vedkommende.
> T�nkte du overhovedet p� at skrive "Det er nederen at bruge kr�fter p�
> det" i stedet for at skrive som du gjorde?
Nej.
> Jeg har ogs� set, at begrebet "drive-by-shooting" er blevet optaget et
> eller andet sted. Herlig "udvikling" af sproget. Eller skal man blot
> sige "shit" til den slags. Men det er jo noget andet.
Jeg siger ikke "herlig udvikling af sproget", mest fordi at
f�nomenet og dermed ordet for det ikke er spor herligt. Men jeg
tager til efterrretning at der er blevet brug for et nyt udtryk
fordi f�nomenet ikke har fandtes i Danmark f�r. Det undrer mig
ikke at man indf�rer det fra et land hvor det har en lang
tradition. Det har man f.eks. ogs� gjort med et hav af
h�ndv�rkergloser i sin tid.
Toke N�rby
..snip
>Du skriver som der altid er blevet skrevet om slang. Jeg ville
>n�digt have undv�ret de mange slangudtryk jeg kender selv om de
>stort set alle d�kker noget som vi har normalord for i forvejen.
Min mening var en generel kritik af ord, der sniger sig ind i det
danske sprog - hvis der findes gode danske ord for det.
De fleste kender vel en h�ndfuld slangord for k�nsorganer og mange af
dem har fundet vej til RO. Havde de holdt sig til slangordbogen, kunne
jeg forst� det.
>> Pr�v at lave en samment�lling af de gange, hvor personer i vores
>> gruppe i fuld alvor bruger pop-ord som fx nederen.
>
>Det ser jeg ingen grund til. Vi kan hurtigt blive enige om at det
>er meget f�. Men jeg vil v�re tilbageholdende med at drage
>konklusioner derudfra. N�r jeg ikke bruger det, skyldes det at
>jeg ikke er specielt begejstret for den stribe ord som "nederen"
>er repr�sentant for - uvist hvorfor.
..snip
Sikkert fordi det er ord, der er komplet overfl�dige og ikke gavner
vort sprog.
>> Hvorfor bruges det ikke her i denne sproggruppe, hvor jeg anser mange
>> for at v�re blandt de ypperste sprogr�gtere?
>
>Det kunne t�nkes at vi havde en relativt h�j gennemsnitsalder.
>..snip
N�ppe. Jeg er dog kun 66 ;-)
..snip
>> Jeg har ogs� set, at begrebet "drive-by-shooting" er blevet optaget et
>> eller andet sted. Herlig "udvikling" af sproget. Eller skal man blot
>> sige "shit" til den slags. Men det er jo noget andet.
>
>Jeg siger ikke "herlig udvikling af sproget", mest fordi at
>f�nomenet og dermed ordet for det ikke er spor herligt. Men jeg
>tager til efterrretning at der er blevet brug for et nyt udtryk
>fordi f�nomenet ikke har fandtes i Danmark f�r. Det undrer mig
>ikke at man indf�rer det fra et land hvor det har en lang
>tradition. Det har man f.eks. ogs� gjort med et hav af
>h�ndv�rkergloser i sin tid.
Du misforst�r. For mig er det ikke udtrykket, der er herligt. Det er
udviklingen af sproget jeg sarkastisk betegner som herlig. Hvis det
forts�tter, ender det med, at vi lige s� godt kan sl� over i engelsk.
Men vi beh�ver jo ikke at v�re enige om alting.
Bertel Lund Hansen
> De fleste kender vel en h�ndfuld slangord for k�nsorganer og mange af
> dem har fundet vej til RO. Havde de holdt sig til slangordbogen, kunne
> jeg forst� det.
Der er ingen ord der finder sig i at v�re sp�rret inde i en
slangkasse ret l�nge.
> >jeg ikke er specielt begejstret for den stribe ord som "nederen"
> >er repr�sentant for - uvist hvorfor.
> ..snip
> Sikkert fordi det er ord, der er komplet overfl�dige og ikke gavner
> vort sprog.
Nej, det er helt forkert. Det er klangen/udseendet/etellerandet
ved selve ordet jeg ikke er vild med. Jeg har ikke noget imod at
have flere forskellige gloser at v�lge imellem n�r jeg vil
udtrykke mig.
> N�ppe. Jeg er dog kun 66 ;-)
6 �r �ldre end mig.
> Du misforst�r. For mig er det ikke udtrykket, der er herligt. Det er
> udviklingen af sproget jeg sarkastisk betegner som herlig.
Jeg forstod godt din sarkasme, men den kunne v�re vendt imod mig
fordi jeg i mange sammenh�nge ser sprog�ndringerne som en herlig
udvikling. Derfor ville jeg lige understrege at dem der aff�des
af tragiske begivenheder, ikke forekommer mig herlige. Men hvis
vi et �jeblik glemmer de realiteter der ligger bag, s� vil jeg
ganske rigtigt kalde det en herlig udvikling at vi f�r et nyt og
pr�cist udtryk for et nyt f�nomen.
> Hvis det forts�tter, ender det med, at vi lige s� godt kan sl� over i engelsk.
Det sprog der stj�ler gloser fra fremmede sprog med arme og ben.
Det kunne man m�ske l�re noget af?
PS. Er der nogen der kan huske hvor den engelske beskrivelse er
henne af engelsk der t�sker de andre sprog i en skummel gyde for
at hugge gloser fra dem?
TrekkieGrrrl/Lisbeth
> Toke Nørby skrev:
>
> > >Det forstår jeg ikke at du ikke forstår. En svag staver skriver
> > >måske "Det kan jeg godt onde ham" og "Det er ham vel ondt" fordi
> > >han tror at "unde/undt" staves sådan.
> > Det kan du have ret i, men gad vide om det så er de samme svagstavere
> > (er det ikke i eet ord?), der bruger vendingen "det gør undt" -
>
> Jeg skrev i to ord med vilje (eller rettere automatisk).
> kendte, men jeg tror alligevel ikke at man vil bryde sig om
> der skal være et t eller ej.
>
> Prøv med "langsom" og "løber". En langsom løber løber langsomt.
> Er han en langsomløber eller en langtsomløber? Jeg tror kun man
> vile sige at han er en langsom løber.
>
> > Der er altså en gruppe (!), der veksler mellem ond og und, men på
> > forskellig vis. Jeg kan ikke gennemskue det.
>
> Det er jo ikke til at besvare den slags spørgsmål uden specielle
> undersøgelser (eller meget trættende og langvarige undersøgelser
> af tekster fra nettet). Det er også lidt ligemeget. Vi kan
> konstatere at der hersker en vis tvivl om om vokalen i å-ord
> skrives med u eller o - og det kan man vel ikke undre sig over
> end laver fejl.
>
> ond, undgå, ost, åløb, underlig, bund, bonde, bål, båd ...
>
> Når den tvivl er til stede, kan vi ikke umiddelbart udnævne en
> ændring der kun drejer sig om en ændret vokal, til at være en
> skrællemand. Og jeg kan umuligt tro at nogen tænker på
> betydningen "ond" når de skrive "onde ham noget". Så skulle det
> da fremgå af sammenhængen at de er vildt sure på ham og ønsker
> ham noget ubehageligt:
>
> Jeg kunne godt onde ham at få en spand koldt vand i hovedet.
>
> Sådan en sætning ville jeg acceptere som en skrællemand, men jeg
> ville stadig anbringe den i gruppen "Stavefejl/skrællemand".
>
> > Jo tak. Jeg syntes stadig, at det, du en gang kaldte udvikling af
> > mærkelige befolkningsgrupper
>
> Det dikteres af det der falder i flertallets smag. Når "nederen"
> er optaget som normalsprog fra en lukket gruppes sprog, kan det
>
> > Hvis du logger besøgende, kan du se min ip-adresse (eller hvad det nu
> > er en besøgslog registrerer) jævnligt, Jeg anbefaler dem ofte til
> > bekendte.
>
> Okay. Jeg har adgang til en omfattende statistik på mit webhotel,
> men jeg bruger den sjældent.
>
> --
> Bertelhttp://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:http://fiduso.dk/
Nu er jeg efter mange mange år (ca. siden Obese 3 eller sådan noget)
dukket op fra glemselen igen..
og jeg kom jo så med denne skrællemandssnak til at tænke på om for/får
har været oppe og vende allerede? Jeg kender flere som ikke skriftligt
kan kende forskel på de to... Er jeg bare uheldig at have flere stave-
svage (jeg foretrækker det med bindestreg uden at kunne redegøre
hvorfor...) venner end gennemsnittet eller er det en almindelig
skrællemand?
~Lisbeth
TrekkieGrrrl/Lisbeth
og det skulle så have været "glemslen" - jeg er bedre til at stave end
til at taste..
Anders S�e Plougsgaard
> PS. Er der nogen der kan huske hvor den engelske beskrivelse er
> henne af engelsk der t�sker de andre sprog i en skummel gyde for
> at hugge gloser fra dem?
Den har du selv postet i dette indl�g:
http://groups.google.com/group/dk.kultur.sprog/browse_thread/thread/b361b833658ed0c5/fddd99479c93f7e6?#fddd99479c93f7e6
"The problem with defending the purity of the English language is that
English is about as pure as a cribhouse whore. We don't just borrow words;
on occasion, English has pursued other languages down alleyways to beat them
unconscious and rifle their pockets for new vocabulary."
mvh.
Anders S�e Plougsgaard
Toke N�rby
..snip
>Der er ingen ord der finder sig i at v�re sp�rret inde i en
>slangkasse ret l�nge.
Mennesket har vel lidt indflydelse p� hvor let "de" kan undslippe.
>> >jeg ikke er specielt begejstret for den stribe ord som "nederen"
>> >er repr�sentant for - uvist hvorfor.
>> ..snip
>
>> Sikkert fordi det er ord, der er komplet overfl�dige og ikke gavner
>> vort sprog.
>
>Nej, det er helt forkert. Det er klangen/udseendet/etellerandet
>ved selve ordet jeg ikke er vild med. Jeg har ikke noget imod at
>have flere forskellige gloser at v�lge imellem n�r jeg vil
>udtrykke mig.
En spade er vel en spade.
>> N�ppe. Jeg er dog kun 66 ;-)
>
>6 �r �ldre end mig.
Men ikke s� hvidh�ret, som jeg er.
>> Du misforst�r. For mig er det ikke udtrykket, der er herligt. Det er
>> udviklingen af sproget jeg sarkastisk betegner som herlig.
>
>Jeg forstod godt din sarkasme, men den kunne v�re vendt imod mig
>fordi jeg i mange sammenh�nge ser sprog�ndringerne som en herlig
>udvikling.
..snip
Nej, den var slet ikke vendt mod dig. Du har bestemt lov til at have
meninger og synspunkter - ligesom alle andre.
> Derfor ville jeg lige understrege at dem der aff�des
>af tragiske begivenheder, ikke forekommer mig herlige.
...snip
(OT: Hvis du fjerner den indskudte s�tning "der aff�des af tragiske
begivenheder" - skurrer den tilbagev�rende s�tning s� ikke i dine
�rer?)
..snip ..sl� over i engelsk.
>Det sprog der stj�ler gloser fra fremmede sprog med arme og ben.
>Det kunne man m�ske l�re noget af?
>
>PS. Er der nogen der kan huske hvor den engelske beskrivelse er
>henne af engelsk der t�sker de andre sprog i en skummel gyde for
>at hugge gloser fra dem?
Det kunne Anders :-)
Bertel Lund Hansen
> (OT: Hvis du fjerner den indskudte s�tning "der aff�des af tragiske
> begivenheder" - skurrer den tilbagev�rende s�tning s� ikke i dine
> �rer?)
Jo da. S�dan er det generelt med maltrakterede s�tninger.
Toke N�rby
>Toke N�rby skrev:
>
>> (OT: Hvis du fjerner den indskudte s�tning "der aff�des af tragiske
>> begivenheder" - skurrer den tilbagev�rende s�tning s� ikke i dine
>> �rer?)
>
>Jo da. S�dan er det generelt med maltrakterede s�tninger.
Det er da ikke en maltrakteret s�tning uden den indskudte???
Hoveds�tningen burde efter min mening v�re:
"Derfor ville jeg lige understrege at DE ikke forekommer mig herlige".
alts� b�de med og uden indskudt s�tning. Tager jeg fejl?
Bertel Lund Hansen
> >> (OT: Hvis du fjerner den indskudte s�tning "der aff�des af tragiske
> >> begivenheder" - skurrer den tilbagev�rende s�tning s� ikke i dine
> >> �rer?)
> >Jo da. S�dan er det generelt med maltrakterede s�tninger.
> Det er da ikke en maltrakteret s�tning uden den indskudte?
Jo da. Man kan ikke vilk�rligt fjerne s�tningsdele og forvente at
der kommer noget korrekt ud af det.
> Hoveds�tningen burde efter min mening v�re:
> "Derfor ville jeg lige understrege at DE ikke forekommer mig herlige".
Ja, det havde jeg skam g�ttet. S�dan ville jeg ogs� have skrevet
hvis der ikke var et indskud. Men det var der alts�.
> alts� b�de med og uden indskudt s�tning. Tager jeg fejl?
Du kan finde en sprognorm der ikke vil acceptere min version og
kun kalder din korrekt (alts� s�tningen med indskud men med "de"
i stedet for "dem". Men der findes andre normer.
Der er en god artikel p� Fidusos sider om neto
de/dem-problematikken. Du kan jo se om du bruger norm I, II eller
III. Jeg er II'er.
http://fiduso.dk/?page=sprogmeninger#dedem
Toke N�rby
>Toke N�rby skrev:
..snip
>> Hoveds�tningen burde efter min mening v�re:
>
>> "Derfor ville jeg lige understrege at DE ikke forekommer mig herlige".
>
>Ja, det havde jeg skam g�ttet. S�dan ville jeg ogs� have skrevet
>hvis der ikke var et indskud. Men det var der alts�.
>
>> alts� b�de med og uden indskudt s�tning. Tager jeg fejl?
>
>Du kan finde en sprognorm der ikke vil acceptere min version og
>kun kalder din korrekt (alts� s�tningen med indskud men med "de"
>i stedet for "dem". Men der findes andre normer.
>
>Der er en god artikel p� Fidusos sider om neto
>de/dem-problematikken. Du kan jo se om du bruger norm I, II eller
>III. Jeg er II'er.
>
> http://fiduso.dk/?page=sprogmeninger#dedem
Ja, Jens Brix Christiansens artikel er fin. Jeg er b�de I og II er,
men kunne ikke dr�mme om at bruge II, hvis der er forskel p� en
s�tning med og uden indskudt s�tning, som du bruger, fx: "Ham, der
st�r derovre, er ikke min onkel"
Jeg kunne ikke dr�mme om at skrive: "Hun er klogere end han". Jeg
ville blot tilf�je et "er", da jeg ville barbere s�tningen ned til
"end han" for at se, om det kan st� alene. Det kan det ikke.
"Hun er klogere end ham". Her dur det ikke at s�tte et "er" bagefter.
"Vi, der har alarmer p� vinduerne, f�ler os sikre" fordi "vi f�ler os
sikre". Det g�r "os" ikke.
"Han J�rgen er et dumt svin" (I) ville jeg aldrig bruge - som Jens
ogs� antyder.
Jens kunne nok have taget en enkelt s�tning mere med: "Det er os!".
Men s�dan er der s� meget.
Apropos ligge/lagde, l�rte jeg f�lgende af min k�re fader: "Hvor l� du
kosten?" - "Jeg l� den ikke, jeg stod den op ad d�ren". Men den er nok
gammel.
Anders S�e Plougsgaard
> Apropos ligge/lagde, l�rte jeg f�lgende af min k�re fader: "Hvor l� du
> kosten?" - "Jeg l� den ikke, jeg stod den op ad d�ren". Men den er nok
> gammel.
Fejl med l�/lagde, ligge/l�gge o.lign. er i hvert fald et gammelt f�nomen.
Storm P. byttede konsekvent om p� dem i sine monologer (dog bevidst).
"Man siger at ku eringdre a jeg lagde og fl�jtede oventuren til lorengrin.."
"...og ikke som Basse-Hansen der sidste �r �del� hele gralsfort�llingen"
TrekkieGrrrl/Lisbeth
wrote:
> Toke Nørby skrev:
>
> > Apropos ligge/lagde, lærte jeg følgende af min kære fader: "Hvor lå du
> > kosten?" - "Jeg lå den ikke, jeg stod den op ad døren". Men den er nok
> > gammel.
>
> Fejl med lå/lagde, ligge/lægge o.lign. er i hvert fald et gammelt fænomen.
> Storm P. byttede konsekvent om på dem i sine monologer (dog bevidst).
>
> "Man siger at ku eringdre a jeg lagde og fløjtede oventuren til lorengrin.."
> "...og ikke som Basse-Hansen der sidste år ødelå hele gralsfortællingen"
>
> mvh.
> Anders Søe Plougsgaard
Her i huset har vi et nyt ord (sikkert ikke enestående) nemlig
datidsformen "stalte" (for stillede) - Min datter startede den helt af
sig selv, og uanset mine mange MANGE forsøg siger hun det stadigvæk nu
i en alder af 18... Til gengæld jkan hun godt kende forskel på ligge/
lægge og lå/lagde.
Det er ejendommeligt hvordan børn somme tider føler at et ord bør
bøjes uregelmæssigt, det modsatte ville være mere logisk.
~Lisbeth
Bertel Lund Hansen
> Det er ejendommeligt hvordan b�rn somme tider f�ler at et ord b�r
> b�jes uregelm�ssigt, det modsatte ville v�re mere logisk.
Ikke p� et 'ubeskrevet' grundlag. B�rn ved ikke at det ene er
regelm�ssigt og det andet ikke. De st�rke b�jninger er i�vrigt
den originale m�de at g�re det p�. De stammer fra vikingetiden
(eller f�r?). De 'regelm�ssige' er en lappel�sning der er blevet
brugt ved 'nye' verber der ikke havde et fastlagt m�nster.
Tilf�jelsen -de skulle i �vrigt svare til det engelske "did":
He did play the ball = Han spille-de bolden.
TrekkieGrrrl/Lisbeth
>
> Prøv at lave en sammentælling af de gange, hvor personer i vores
> gruppe i fuld alvor bruger pop-ord som fx nederen.
>
For mit vedkommende afhænger det ganske at hvem jeg takler til. Jeg
kan i visse tilfælde bruge det blandt mine kolleger - afhængig af
aldersgruppen (de er fra 21 til 69) og online hvor jeg typisk omgås
yngre personer pga mine "barnagtige" interesser udenatspekulere meget
over det. Jeg har teenagebørn i huset, såteenageudtryk er dagligdag.
Det er ikke dem alle jeg tager til mig eller bryder mig om, men jeg må
tilstå at "nederen" er at finde i mit daglidge sprogbrug (ikke a jeg
siger ordet dagligt men jeg ville på den anden isde ikke spekulere
over det - er det anderledes end at sige "surt?" - det er bare..
hvad... 10-20 år ældre? - "Det er surt at hedde Kurt og ligge sidst i
en spurt" (typisk udtalet med "å" i stedet for hhv. "at og "og" - i al
fald her)
Og startede hele "-eren" ikke med Byggeren? Den er jo da mange år
gammel...
~Lisbeth
Per Vadmand
> Og startede hele "-eren" ikke med Byggeren? Den er jo da mange �r
> gammel...
>
Det er MEGET �ldre - da jeg var barn i fyrrerne, kaldte vi parkbetjenten i
�stre Anl�g for "haveren".
Per V
--
V�r god ved politiet!
http://www.new.facebook.com/ext/share.php?sid=73289081718&h=XDpTj&u=Lj8oV&ref=nf