Båd og skib
Steen J
Hvornår bruger man den ene betegnelse og hvornår bruger man den anden?
/Steen J
Poul B
> Hvad er forskellen på en båd og et skib?
>
> Hvornår bruger man den ene betegnelse og hvornår bruger man den anden?
Ifølge Den Danske Ordbog er en båd et "mindre fartøj der drives frem vha.
årer, sejl el. motor" eller et "større skib (der sejler i fast rutefart)",
mens et skib er et "større fartøj der bevæger sig til søs".
--
Poul
Johansen
Man kunne så forestille sig at man siger "ubåd" fordi det i starten var ret
små fartøjer. I dag ville "u-skib" måske være mere passende.
/Johansen
Ivar
> Ifølge Den Danske Ordbog er en båd et "mindre fartøj der drives frem vha.
> årer, sejl el. motor" eller et "større skib (der sejler i fast rutefart)",
> mens et skib er et "større fartøj der bevæger sig til søs".
Man kan tilføje, at skibe også til tider kaldes både (Englandbåden
osv),
men man bruger aldrig betegnelsen skibe om små fartøjer.
Ivar Magnusson
Philip Nunnegaard
> Man kan tilføje, at skibe også til tider kaldes både (Englandbåden osv),
> men man bruger aldrig betegnelsen skibe om små fartøjer.
Den køber jeg.
En af mine venner arbejdede som vagt på en af bådene mellem Oslo og
København.
Han holdt meget hårdt fast i at det var et *skib* og ikke en *færge*.
"Båd" accepterede han som en fællesbetegnelse der både dækkede over
store skibe, færger og små robåde.
--
Philip
Poul B
>> Ifølge Den Danske Ordbog er en båd et "mindre fartøj der drives frem vha.
>> årer, sejl el. motor" eller et "større skib (der sejler i fast rutefart)",
>> mens et skib er et "større fartøj der bevæger sig til søs".
>
> Man kan tilføje, at skibe også til tider kaldes både (Englandbåden
> osv)
Ganske rigtigt, men det er vist dækket ind af betydning 2 af "båd".
--
Poul
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110807
> En af mine venner arbejdede som vagt på en af bådene mellem Oslo og
> København.
> Han holdt meget hårdt fast i at det var et *skib* og ikke en *færge*.
Sagde han hvorfor?
Det er da færgefart de skibe er i.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
Kert Rats
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.3cf17db8e...@nozpamwebspeed.dk...
Lidt OT - i gamle dage snakkede man om en damper, f.eks. Amerikadamperen.
Her er "damper" synonymt med "skib".
Venligst
Kert Rats
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110807
> Lidt OT - i gamle dage snakkede man om en damper, f.eks. Amerikadamperen.
> Her er "damper" synonymt med "skib".
Er det ikke talesprogsforkortelse af dampskib?
Der har gennem tiden været en del dampskibsselskaber.
Johansen
> Philip Nunnegaard <nunne...@hitsurf.dk> writes:
>
>> En af mine venner arbejdede som vagt på en af bådene mellem Oslo og
>> København.
>> Han holdt meget hårdt fast i at det var et *skib* og ikke en *færge*.
>
> Sagde han hvorfor?
>
> Det er da færgefart de skibe er i.
Svaret skulle vel bare være: Okay, så kalder vi det et skiw.
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
> Ivar wrote:
>
>>> Ifølge Den Danske Ordbog er en båd et "mindre fartøj der
>>> drives frem vha. årer, sejl el. motor" eller et "større skib
>>> (der sejler i fast rutefart)", mens et skib er et "større
>>> fartøj der bevæger sig til søs".
>>
>> Man kan tilføje, at skibe også til tider kaldes både
>> (Englandbåden osv)
>
> Ganske rigtigt, men det er vist dækket ind af betydning 2 af
> "båd".
Jeg er enig i at ordbogen havde dækket sig ind angående
Oslo- og Englandsbådene. Det er ikke færger, selvom de
måtte have bildæk. Det er netop større skibe der sejler i
fast rutefart, altså rutebåde.
Derimod synes jeg ordbogen mangler at nævne husbåde,
hotelskibe og den slags. De drives ikke altid frem af egen
motor.
--
Herluf :·)
Poul B
> Derimod synes jeg ordbogen mangler at nævne husbåde,
> hotelskibe og den slags.
Begge ord er nævnt i DDO, men kun "husbåd" er defineret.
--
Poul
Ivar
> Er det ikke talesprogsforkortelse af dampskib?
Jo. Det er ikke kun ved skibsfarten, at begreberne fra tiden
med dampdrift fejagtigt bliver brugt om motorer. Her er en damptromle
der starter med et drøn: http://www.information.dk/164512
Ivar Magnusson
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110808
Din fantasi fejler ikke noget. Jeg kan ikke finde andet end bogstaver
på den side (men billedet af den svævende lollænder er flot).
Kurt Hansen
Ja, vi er jo nogle der kan huske Kalundarbomberen ;-)
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Isachsen
Grenseoppgangen er muligvis umulig. Man ender opp med at båter er små
skip, og skip er store båter.
Jeg minnes en vits fra min tid i Danmark - det var i en butikk, en kunde
skulle kjøpe spiker. Små spiker. Men han måtte hele tiden dem mindre enn
dem ekspeditøren fant frem til ham. Til slutt måtte ekspeditøren
fortelle, at mindre spiker fantes ikke, da ville det bli stifter.
Javel, så gikk de over til stifter. Men kunden måtte hele tiden ha dem
større. Og til slutt var man der, hvor en større stift ikke lenger var
en stift, men en spiker.
Hel runde.
Isachsen
Jens Brix Christiansen
> Jeg minnes en vits fra min tid i Danmark - det var i en butikk, en kunde
> skulle kjøpe spiker. Små spiker. Men han måtte hele tiden dem mindre enn
> dem ekspeditøren fant frem til ham. Til slutt måtte ekspeditøren
> fortelle, at mindre spiker fantes ikke, da ville det bli stifter.
>
> Javel, så gikk de over til stifter. Men kunden måtte hele tiden ha dem
> større. Og til slutt var man der, hvor en større stift ikke lenger var
> en stift, men en spiker.
På dansk hedder "spiker" dog "søm".
--
Jens Brix Christiansen
Isachsen
Du har rett - jeg visste det jo. Men det er også lenge siden mine
jevnlige besøk i Danmark. Man kommer hurtig av det igjen, særlig når man
skal springe mellom to sprog, som egentlig er et og det samme.
Isachsen (fjeldabe) :-)
kjaer
Da jeg var barn kaldte vi store søm spiger, men det var i vestjylland.
Erik Olsen
Skinnespiger som i ældre tid anvendtes til at fastholde skinner på
svellerne i et jernbanespor, har på dansk altid heddet sådan.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Kurt Lund
> På dansk hedder "spiker" dog "søm".
Det er vist kun tildels rigtigt. Der er udmærkede betegnelser i DK. I
størrelsesorden: stift, søm, spiger.
--
Kurt Lund
Tom Wagner
>> På dansk hedder "spiker" dog "søm".
> Det er vist kun tildels rigtigt. Der er udmærkede betegnelser i DK. I
> størrelsesorden: stift, søm, spiger.
Og spiger kan være intetkøn eller fælleskøn.
Hilsen Tom
Philip Nunnegaard
>> En af mine venner arbejdede som vagt på en af bådene mellem Oslo og
>> København.
>> Han holdt meget hårdt fast i at det var et *skib* og ikke en *færge*.
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110807 skrev:
> Sagde han hvorfor?
>
> Det er da færgefart de skibe er i.
Han sagde ikke noget om hvorfor.
I hans (og arbejdsgiverens) verden var der forskel på DFDS (som an
arbejdede for) og Stena Line, Color Line osv.
Så det var muligvis mest en slags snobberi.
--
Philip
Ivar
> Din fantasi fejler ikke noget. Jeg kan ikke finde andet end bogstaver
> på den side (men billedet af den svævende lollænder er flot).
Du kunne jo prøve at læse nogle af de bogstaver, i stedet for at
fantasere om lollændere.
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110808
Det har jeg skam gjort. Jeg havde bare en forhåbing om at der faktisk
var et videoklip indeholdende det omtalte drøn.
Ivar
> Det har jeg skam gjort. Jeg havde bare en forhåbing om at der faktisk
> var et videoklip indeholdende det omtalte drøn.
Det var et forsøg på et ultra kort resume af teksten. Vejtromlen
omtales som en damptromle. Et sted står der, at den starter med et
drøn, det vil en damptromle ikke gøre.
Kert Rats
"Erik Olsen" <erik....@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:4e40384a$0$307$1472...@news.sunsite.dk...
Skinnespiger læste jeg et kort øjeblik som skinnes-piger :-)
Venligst
Kert Rats
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110808
Ah. Det var det du forsøgte at få mig til at opdage.
Hvordan vil en damptromle så lyde?
Isachsen
Altså får vi tre nivåer - ikke to. Hvis personen i min vits hadde gått
den annen vei, og bedt om større søm, så ville han ha nået til en
grense, der betjenten ville ha sagt: Ja, men da blir det spiger.
Isachsen
Peter Loumann
>> På dansk hedder "spiker" dog "søm".
> Det er vist kun tildels rigtigt. Der er udmærkede betegnelser i DK. I
> størrelsesorden: stift, søm, spiger.
Ska' vi nu op på de høje nagler?
--
pl
Tom Wagner
>>> På dansk hedder "spiker" dog "søm".
>> Det er vist kun tildels rigtigt. Der er udmærkede betegnelser i DK. I
>> størrelsesorden: stift, søm, spiger.
> Ska' vi nu op på de høje nagler?
Kender nogen forklaringen på det udtryk?
Det er vel ikke noget med korsfæstelse?
Hilsen Tom
Peter Brandt Nielsen
>> Ska' vi nu op på de høje nagler?
>
> Kender nogen forklaringen på det udtryk?
> Det er vel ikke noget med korsfæstelse?
ODS har dette:
paa de høje nagler, (dial.) egl.: paa de høje(ste) vægtmærker;
efter en stor maalestok; i høj(este) grad; især i udtr. for, at
noget er drevet saa højt op, er saa yderligt som muligt
som står under betydning 2 af "nagle":
(jf. ty. nagel i angivelser af inddeling, maal, vægt osv.;
dial., uden for talem. kun foræld.) om de stifter ell. skurer
olgn., der tjente som vægtmærker paa (træ)-bismere
--
Peter Brandt Nielsen
Bertel Lund Hansen
>> Javel, så gikk de over til stifter. Men kunden måtte hele tiden ha dem
>> større. Og til slutt var man der, hvor en større stift ikke lenger var
>> en stift, men en spiker.
> På dansk hedder "spiker" dog "søm".
Jo, men et stort søm hedder "et spiger".
Erik Olsen
> Ivar <dild@[nozpam]webspeed.dk> writes:
>
>> Thorbjørn Ravn Andersen, 20110808 skrev:
>>
>>> Det har jeg skam gjort. Jeg havde bare en forhåbing om at der
>>> faktisk var et videoklip indeholdende det omtalte drøn.
>>
>> Det var et forsøg på et ultra kort resume af teksten. Vejtromlen
>> omtales som en damptromle. Et sted står der, at den starter med et
>> drøn, det vil en damptromle ikke gøre.
>
> Ah. Det var det du forsøgte at få mig til at opdage.
>
> Hvordan vil en damptromle så lyde?
Først skal kedlen fyres op. Det tager vel 2-2½ timer for sådan en
småkedel. I den tid siger den ikke så meget.
Allan Olesen
> Det er vist kun tildels rigtigt. Der er udmærkede betegnelser i DK. I
> størrelsesorden: stift, søm, spiger.
Så fik vi da vist lige ødelagt den vittighed. Der er jo ikke noget at
sige til, at de største stifter i forretningen var for små, og de
mindste spigre (?) var for store, hvis man sprang sømmene over.
--
Allan Olesen
Isachsen
Du har gjort deg fortjent til en Nobel-pris.
(Rent bortsett fra at butikkmanden burde ha bedre kjennskap til sitt
assortement, eller kanskje søkt seg til en annen bransje).
Isachsen
Toke Nørby
>Ivar skrev:
>
>> Man kan tilføje, at skibe også til tider kaldes både (Englandbåden osv),
>> men man bruger aldrig betegnelsen skibe om små fartøjer.
>
>Den køber jeg.
>
>En af mine venner arbejdede som vagt på en af bådene mellem Oslo og
>København.
>Han holdt meget hårdt fast i at det var et *skib* og ikke en *færge*.
>
>"Båd" accepterede han som en fællesbetegnelse der både dækkede over
>store skibe, færger og små robåde.
Hvad er små fartøjer? "Den første Aarhus Kallundborg-båd" er beskrevet
på runesten V fra Aarhus: http://www.norbyhus.dk/runic5.html
hvor stenen omtaler et skib.
Jeg ved ikke, om man i vikingetiden skelnede mellem en sejlbåd og et
sejlskib. http://da.wikipedia.org/wiki/Skib angiver, at er fartøjet
over 20 BRT, er det et skib. Et vikingeskib kan vel snige sig op på
den størrelse. Forskellige netsider taler både (!) om vikingebåde ("de
små") og vikingeskibe ("de større"), men jeg syntes ikke, at der går
en klar skillelinie mellem båd og skib. De største lystyacter blev vel
næppe betegnet som sejlskibe, men som sejlbåde (jeg havde en sådan
gigantisk sejlbåd - på - æh - 27 fod).
Det i DFDS opslugte bornholmske "Dampskibsselskab af 1866" omtaler
selv sine både som "66-bådene". (Har man i øvrigt hørt betegnelsen
"roskib"?)
--
Toke....@Norbyhus.dk
Læs om Ejnar Olsen og Søllestedmærkerne
samt om trusselsbrevet til kong Fr. 8!
http://www.norbyhus.dk/
exbe...@gmail.com
Old English scip "ship, boat," from Proto-Germanic *skipa- (source also of Old Norse, Old Saxon, Old Frisian, Gothic skip, Danish skib, Swedish skepp, Middle Dutch scip, Dutch schip, Old High German skif, German Schiff), "Germanic noun of obscure origin" [Watkins]. Others suggest perhaps originally "tree cut out or hollowed out," and derive it from PIE root *skei- "to cut, split" (see schizo-).
Now a vessel of considerable size, adapted to navigation; the Old English word was used for small craft as well, and definitions changed over time; in 19c., distinct from a boat in having a bowsprit and three masts, each with a lower, top, and topgallant mast. French esquif, Italian schifo are Germanic loan-words.
Phrase ships that pass in the night is from Longfellow's poem "Elizabeth" in "Tales of a Wayside Inn" (1863). Figurative use of nautical runs a tight ship (i.e., one that does not leak) is attested from 1965.
______________________________________________
Boat (n.)
"small open vessel (smaller than a ship) used to cross waters, propelled by oars, a sail, or (later) an engine," Old English bat, from Proto-Germanic *bait- (source also of Old Norse batr, Dutch boot, German Boot), possibly from PIE root *bheid- "to split," if the notion is of making a boat by hollowing out a tree trunk or from split planking. Or it may be an extension of the name for some part of a ship.
French bateau "boat" is from Old English or Norse. Spanish batel, Italian battello, Medieval Latin batellus likewise probably are from Germanic. Of serving vessels resembling a boat, by 1680s. The image of being in the same boat "subject to similar challenges and difficulties" is by 1580s; to rock the boat "disturb stability" is from 1914.
Ivar
Meget Interessant.
Et skib har gardiner!
