Blaat blod
trans...@my-deja.com
han lavede, som han havde givet navnet "Royal Blue".
Hvorfor siger man, at adelige har blaat blod i aarerne?
Bent
Sent via Deja.com http://www.deja.com/
Before you buy.
Otto-Ville Ronkainen
> Hvorfor siger man, at adelige har blaat blod i aarerne?
I hvert fald før i tiden skulle der have været en eller anden
arvelig sygdom der på grund af meget begrænset udskiftning af
genmassen (læs: indavl) forekom særligt ofte i de kongelige
(og vel også adelige) familier og som gjorde de blå blodårer
mere synlige. Eller noget i den retning.
Tom Wagner
>Jeg hoerte paa Radio Austalia en ostefabrikant tale om en pikant ost,
>han lavede, som han havde givet navnet "Royal Blue".
>
>Hvorfor siger man, at adelige har blaat blod i aarerne?
Måske er de bare mere blaaaarede?
Tom
Per Erik Ronne
> Hvorfor siger man, at adelige har blaat blod i aarerne?
Fordi adelige aldrig arbejdede, eller i det mindste stort set aldrig
udendørs. Derved bliver blodårene, der er blå, synlige på hånden, og
folk får dermed hyppigt indtrykket af at folk har "blåt blod i årerne".
Og kigger jeg på mine egne hænder, ser de da også ud som om de har "blåt
blod i årerne". Men jeg har da også fået at vide at de ligner nogle
typiske skoledrengehænder :-).
--
Per Erik Rønne
Vejlebrovej 40, 2. mf./DK-2635 Ishøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +45 43 73 00 15, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
trans...@my-deja.com
c96...@student.dtu.dk (Otto-Ville Ronkainen) wrote:
> I hvert fald før i tiden skulle der have været en eller anden
> arvelig sygdom der på grund af meget begrænset udskiftning af
> genmassen (læs: indavl) forekom særligt ofte i de kongelige
> (og vel også adelige) familier og som gjorde de blå blodårer
> mere synlige. Eller noget i den retning.
>
Hmm. Lige det har jeg ikke hoert.
Derimod undrer jeg mig over, om det skyldes genetiske forhold, at
prinsesse Margarita var blind fra foedslen, eller om det skyldtes andre
forhold, f.eks. en for tidlig foedsel.
Prinsesse Margarita blev foedt den 6. marts 1939 som datter af prinsen
af Asturien, Don Juan de Borbón, og Doña María de las Mercedes de Borbón
y Orleans.
Faderen var soen af Kong Alfonso XIII af Spanien. Moderen var datter af
Don Carlos de Borbón og prinsesse Luisa af Orleans, datter af greven af
Paris.
Prinsesse Margaritas storebror, den nuvaerende konge af Spanien, fejler
vist ikke noget genetisk.
(Jeg haaber, de spanske tegn, jeg har brugt ovenfor, kommer rigtigt
frem)
Klaus Ole Kristiansen
>Jeg hoerte paa Radio Austalia en ostefabrikant tale om en pikant ost,
>han lavede, som han havde givet navnet "Royal Blue".
>Hvorfor siger man, at adelige har blaat blod i aarerne?
Vandalernes erobring af det område i Spanien, der stadig bærer deres
navn, førte til et samfund med en lyshudet adel og relativt mørk
almue. På den lyse hud ses blodårerne som blå striber.
Det er i hvert fald den forklaring, jeg har hørt.
Og så tager vi lige den om de to pensionerede engelske officerer,
en fra hæren og en fra flåden, der mødes til de to værns årlige
rugbykamp. Der veksles følgende ord:
"Hæren spiller i rødt for at det ikke skal kunne ses, hvis en af
spillerne bliver såret."
"Flåden spiller i blåt af samme grund."
Klaus O K
Paul Juhl
>arvelig sygdom der på grund af meget begrænset udskiftning af
>genmassen (læs: indavl) forekom særligt ofte i de kongelige
>(og vel også adelige) familier og som gjorde de blå blodårer
>mere synlige. Eller noget i den retning.
Ja. Mange af mændene led af hemophilia. Det er så vidt jeg ved kun kvinder
der er carriers, men mange af dem lider af en lignende condition ... blodet
klotter(?) ikke ordentligt.
En dame her på nabolaget (ikke adelig, that's for sure) lider af det, og hun
er ofte sort og blå på hænderne, armene, benene og i ansigtet hvor hun har
stødt sig lidt. Hun bor alene, så det ikke er fordi hun får tæsk derhjemme.
Både hendes døtre er carriers, så alle fire grandsons er hemophiliacs og et
par granddaughters er også carriers. Hvis jeg kendte nabodamen lidt bedre
ville jeg spørge hende hvorfor de bliver ved med at have børn... Men det
kommer jo ikke mig ved.
--
Paul i Nova Scotia
Sven Johansen
... Men det
> kommer jo ikke mig ved.
Jųsses kors! Nice to see you back.
Sven
Hans H.V. Hansen
....
> Ja. Mange af mændene led af hemophilia.
Dansk: 'Blødersygdom'
> Det er så vidt jeg ved kun kvinder
> der er carriers, men mange af dem lider af en lignende condition ... blodet
> klotter(?)
koagulerer
......
> Hvis jeg kendte nabodamen lidt bedre
> ville jeg spørge hende hvorfor de bliver ved med at have børn...
Uha! '*få* børn'! :-)
> Men det
> kommer jo ikke mig ved...
Hvis de ikke blev 'ved med at *have* børn', kom det faktisk dig ved -
lidt afhængigt af, hvorledes de skaffede sig af med dem! ;-))
Velkommen tilbage, anyway!!
--
med venlig hilsen,
Hans
Bertel Lund Hansen
>Ja. Mange af mændene led af hemophilia. Det er så vidt jeg ved kun kvinder
>der er carriers,
Nej, det er forkert. Blødersygdommen er knyttet til x-kromosomet,
men genet er vigende. Det betyder at en kvinde kan have et sygt
og et rask gen uden at blive bløder. De drengebørn hun føder, har
50% chance for at blive raske, og den samme risiko for at blive
blødere. Hendes piger har 50% chance for at være helt fri eller
at have ét kromosom med sygdommen - hvis hun vel at mærke får
børn med en rask mand.
Det er ikke udelukket at hun er bløder. Hvis en mandlig bløder
får et barn sammen med en kvinde der bærer blødergenet, så kan de
få en pige med begge x-kromosomer smittede, og så vil hun blive
bløder. Der er rent statistisk ca. 4 kvinder på hele jorden der
er blødere. Grunden til den populære misforståelse, at kvinder
ikke kan blive blødere, er at det er så sjældent forekommende.
Det er ikke en gang sikkert at det bliver diagnosticeret rigtigt.
>En dame her på nabolaget (ikke adelig, that's for sure) lider af det, og hun
>er ofte sort og blå på hænderne, armene, benene og i ansigtet hvor hun har
>stødt sig lidt.
Typisk for blødere. Er hendes led dårlige? Det sker som regel for
blødere at det kniber med at få leddene strakt helt igennem, så
de bøjer lidt i knæene og evt. trækker lidt på benene når de går.
>Både hendes døtre er carriers, så alle fire grandsons er hemophiliacs
Nej, sådan hænger det ikke sammen. De kunne godt have fået helt
raske drengebørn (50% chance hvis faderen er rask). Drenge er
enten ramt af sygdommen, eller også helt fri. Vi kan ikke have
sygdommen skjult (vi kan ikke kompensere det syge x-kromosom med
et rask x-kromosom).
>og et par granddaughters er også carriers.
Der er også ved pigerne 50% chance for at de går helt fri eller
er bærere af det syge gen, men de kan ikke blive blødere hvis
faderen ikke er det.
Klaus Ole Kristiansen
>Otto-Ville Ronkainen skrev ...
>>trans...@my-deja.com (Bent) writes:
>>
>>> Hvorfor siger man, at adelige har blaat blod i aarerne?
>>
>>I hvert fald før i tiden skulle der have været en eller anden
>>arvelig sygdom der på grund af meget begrænset udskiftning af
>>genmassen (læs: indavl) forekom særligt ofte i de kongelige
>>(og vel også adelige) familier og som gjorde de blå blodårer
>>mere synlige. Eller noget i den retning.
>Ja. Mange af mændene led af hemophilia. Det er så vidt jeg ved kun kvinder
>der er carriers, men mange af dem lider af en lignende condition ... blodet
>klotter(?) ikke ordentligt.
Det er ikke specielt adeligt. Dronning Victoria havde genet, og derfor
fik mange mænd blandt hendes efterkommere sygdommen. Det findes ikke
blandt Victorias aner. Hum må have været mutant,
>Både hendes døtre er carriers, så alle fire grandsons er hemophiliacs og et
>par granddaughters er også carriers.
Så har familien været meget uheldig. Statistisk burde kun halvdelen af
børnebørnene have genet.
Klaus O K
Michael & Heidi
Jeg har nu hørt en helt anden forklaring på det blå blod.
Det skulle vist være af spansk oprindelse.
I Spanien skinner solen ret meget og menneskerne der bor der er ret
mørklødede.
Som så mange andre steder i verdenen har der været forskellige måder at vise
status på.
At være så bleg, at man kunne se de blå årer gennem huden, var status.
Hvis man var rig nok, havde man folk til det grove.
Derfor var det det arbejdende folk, der havde den mørkeste hud og årerne ser
ikke blå ud gennem den brune hud.
Derfor var det kun de adelige/rige, der havde blåt blod.
Jesper Nielsen
09:10:02 +0100 skrev:
>Det er ikke specielt adeligt. Dronning Victoria havde genet, og derfor
>fik mange mænd blandt hendes efterkommere sygdommen. Det findes ikke
>blandt Victorias aner. Hum må have været mutant,
Tja, eller også er der en ane, som vi ikke har hørt om?
Udenomsægteskabelig sex er vel ikke forbehodt Det Ovale Værelse.
Jesper Nielsen
--
"He got a good calming grip on the remaining beer can."
- Douglas Adams, "Young Zaphod Plays it Safe"
Jan Bøgh
news:38b54f6...@news.inet.tele.dk...
> Udenomsægteskabelig sex er vel ikke forbehodt Det Ovale Værelse.
BC: "Jeg har _ikke_ - gentager ikke - haft sex med denne kvinde"
[Min tilføjelse:] men vi deler en fælles interesse for cigarer!
mvh
Jan
Anders og Johanne Nygaard
>
> Paul Juhl skrev:
>
> >Ja. Mange af mændene led af hemophilia. Det er så vidt jeg ved kun kvinder
> >der er carriers,
>
Jo, det er rigtigt. Som du også selv skriver:
> Drenge er
> enten ramt af sygdommen, eller også helt fri. Vi kan ikke have
> sygdommen skjult (vi kan ikke kompensere det syge x-kromosom med
> et rask x-kromosom).
[...]
> Det er ikke udelukket at hun er bløder. Hvis en mandlig bløder
> får et barn sammen med en kvinde der bærer blødergenet, så kan de
> få en pige med begge x-kromosomer smittede, og så vil hun blive
> bløder.
Det må skabe alvorlige problemer for hende, senest i puberteten;
dette kunne være en anden grund til den "populære misforståelse"
> Grunden til den populære misforståelse, at kvinder
> ikke kan blive blødere, er at det er så sjældent forekommende.
> Det er ikke en gang sikkert at det bliver diagnosticeret rigtigt.
Anders.
Bertel Lund Hansen
>>Det er så vidt jeg ved kun kvinder der er carriers,
>Jo, det er rigtigt. Som du også selv skriver:
Ja, du og Paul har ret. Jeg glemte lige i farten at "carrier"
betyder at man har 'sygdomskimen' men ikke selv er syg.
>Det må skabe alvorlige problemer for hende, senest i puberteten;
>dette kunne være en anden grund til den "populære misforståelse"
Ja. Mænd dør ikke af ubehandlet blødersygdom, men deres krop
ødelægges hurtigere. Kvinder skal vel have en del overskud for at
klare den månedlige åreladning. Jeg ved faktisk ikke hvor længe
de kan leve, eller for den sags skyld om der nogensinde er
konstateret en kvindelig bløder. Jeg ved blot at det ikke er
nogen umulighed, og jeg beregnede i sin tid chancen for det ud
fra tallet for danske mandlige blødere.
Jesper Nielsen
2000 21:33:50 GMT skrev:
>Ja. Mænd dør ikke af ubehandlet blødersygdom, men deres krop
>ødelægges hurtigere. Kvinder skal vel have en del overskud for at
>klare den månedlige åreladning.
Det er ikke blod, det er livmoderslimhinde. Det som blødere mangler
(eller har for lidt af) er blodplader, dvs. de organeller (celler?
Stof? Jeg er lidt usikker...) som får blodet til at størkne ved
kontakt med ilt. Nu er livmoderen et ret iltfatting område, så denne
mangel ville ikke betyde noget, selv om der skulle være blod i
livmoderen.
>Jeg ved faktisk ikke hvor længe
>de kan leve, eller for den sags skyld om der nogensinde er
>konstateret en kvindelig bløder.
Kvindelige blødere findes faktisk, men de er uhyre sjældne.
Som sagt er blødergenet recessivt, dvs. at man skal have det på begge
kromosomer for at sygdommen bryder ud. Blødergenet ligger på
X-cromosomet, og derfor er mænd uheldige. Mænd har kun ét x-kromosom,
og derfor et ét recessivt gen nok til at de får sygsdommen.
For at kvinder skal få sygdommen skal deres far være bløder og deres
mor skal være bærer af blødergenet. At sygdommen er så sjælden hos
kvinder skyldes også at fosteret ofte bliver spontant aborteret, hvis
der er blødergen på begge x-kromosomer.
Byrial Jensen
>[Om børn hvor moren er rask bærer af bløder-genet]
>
>Nej, sådan hænger det ikke sammen. De kunne godt have fået helt
>raske drengebørn (50% chance hvis faderen er rask).
Teknisk set korrekt, men vildledende parentes. Chancen er 50 %
uanset om faren har sygdommen eller ej, da en far ikke leverer
x-kromosomer til drengebørn.
Nb. halvtreds er et ord, procent er et andet. De skal selvfølgelig
ikke samskrives uanset om man bogstaverer dem eller ej.
--
Byrial
Byrial Jensen
>Det lader til at kl...@diku.dk (Klaus Ole Kristiansen) 24 Feb 2000
>09:10:02 +0100 skrev:
>
>>Det er ikke specielt adeligt. Dronning Victoria havde genet, og derfor
>>fik mange mænd blandt hendes efterkommere sygdommen. Det findes ikke
>>blandt Victorias aner. Hum må have været mutant,
>
>Tja, eller også er der en ane, som vi ikke har hørt om?
Kunne blødere overleve indtil den reproduktionsdygtige alder før
dronning Victorias tid? Jeg tror det ikke (men er ikke sikker), og
i så fald må der have været om en kvindelig ane. Men det tvivler
jeg på da det er betydeligt sværere at hemmeligholde et barns
rigtige moderskab end dets faderskab.
--
Byrial
Jesper Nielsen
00:22:17 GMT skrev:
>Jesper Nielsen <jesper...@hotmail.com> skrev:
>>Tja, eller også er der en ane, som vi ikke har hørt om?
>>Udenomsægteskabelig sex er vel ikke forbehodt Det Ovale Værelse.
>
>Kunne blødere overleve indtil den reproduktionsdygtige alder før
>dronning Victorias tid? Jeg tror det ikke (men er ikke sikker), og
>i så fald må der have været om en kvindelig ane. Men det tvivler
>jeg på da det er betydeligt sværere at hemmeligholde et barns
>rigtige moderskab end dets faderskab.
Tjoe... Men det skulle alligevel ikke undre mig. Intrigerne var til at
skære stykker ud af dengang.
Ang. overlevelseschancerne: Mange faktorer spiller ind i en bløders
helse. Kost, klima og disposition for højt eller lavt blodtryk, f.eks.
En af Victorias efterkommere, Alexis Nikolayevich, tronarving til Zar
Nicholas II var bløder, og blev hjulpet af Rasputin. Mange mener, at
Rasputins underlige blanding af hypnose og religion rent faktisk
reddede knægten fra at dø. At han hverken Alexis eller Rasputin
overlevede i sidste ende er en anden historie. Men "faith healing" kan
faktisk hjælpe blødere, så mon ikke det har været rimelige chancer,
selv før Victoria.
Bertel Lund Hansen
>Det er ikke blod, det er livmoderslimhinde. Det som blødere mangler
>(eller har for lidt af) er blodplader,
Nej, det er et 'stof' der kaldes "faktor 8". Man ved endnu ikke
hvad det er, men man er tættere på end for 30 år siden, hvor man
brugte almindeligt blod til blødere. I dag er de gået over til
gensplejset hamsterpræparat, *garanteret* fri for alle *kendte*
sygdomme. Før det kunne de ikke love at man ikke fik
leverbetændelse, og de gad ikke forhindre at man fik aids.
Bertel Lund Hansen
>Kunne blødere overleve indtil den reproduktionsdygtige alder før
>dronning Victorias tid?
Jeg har truffet en dansk bløder der var 40-50 år gammel som
aldrig har fået præparater.
Nis Jørgensen
wrote:
>
>BC: "Jeg har _ikke_ - gentager ikke - haft sex med denne kvinde"
>[Min tilføjelse:] men vi deler en fælles interesse for cigarer!
Hvad me tilføjelsen: "Close, but no cigar".
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.
Henning Makholm
> Bertel Lund Hansen <ber...@nospam.dk> skrev:
> >raske drengebørn (50% chance hvis faderen er rask).
> Nb. halvtreds er et ord, procent er et andet. De skal selvfølgelig
> ikke samskrives uanset om man bogstaverer dem eller ej.
Hvis man opfatter "50" som et *tal* og "%" som et matematisk symbol
(defineret til at betyde konstanten 1/100) skal tallet og konstanten
naturligvis skrives sammen når man ganger dem med hinanden.
--
Henning Makholm "Jeg forstår mig på at anvende sådanne midler på
folks legemer, at jeg kan varme eller afkøle dem,
som jeg vil, og få dem til at kaste op, hvis det er det,
jeg vil, eller give afføring og meget andet af den slags."
Jesper Nielsen
2000 06:16:54 GMT skrev:
>Jesper Nielsen skrev:
>
>>Det er ikke blod, det er livmoderslimhinde. Det som blødere mangler
>>(eller har for lidt af) er blodplader,
>
>Nej, det er et 'stof' der kaldes "faktor 8". Man ved endnu ikke
>hvad det er, men man er tættere på end for 30 år siden, hvor man
>brugte almindeligt blod til blødere.
Rigtigt. Nu fik jeg en chance for at slå det op.
Faktor VIII og faktor IX er blodproteiner. Men hvilke ligger lidt hen.
Byrial Jensen
>Hvis man opfatter "50" som et *tal* og "%" som et matematisk symbol
>(defineret til at betyde konstanten 1/100) skal tallet og konstanten
>naturligvis skrives sammen når man ganger dem med hinanden.
Jeg ønsker ikke at argumentere om fornuften i dette, men vil blot
konstatere at RO foreskriver mellemrum mellem 50 og % på dansk.
--
Byrial
Anders og Johanne Nygaard
> Jeg [...] vil blot
> konstatere at RO foreskriver mellemrum mellem 50 og % på dansk.
Har du en henvisning?
Anders.
Bertel Lund Hansen
>> Jeg [...] vil blot konstatere at RO foreskriver mellemrum mellem 50 og % på dansk.
>Har du en henvisning?
Her er URL'en:
http://minboghylde.næstøverstehylde.fjerdebogfravenstre.dk/
RO er på nettet (se under Fiduso på min hjemmeside), men der er
de uddybende paragraffer vist ikke med.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Byrial Jensen
>Byrial Jensen skrev:
>> Jeg [...] vil blot
>> konstatere at RO foreskriver mellemrum mellem 50 og % på dansk.
>
>Har du en henvisning?
Slå op på "procent" i ordbogsdelen og kig på eksemplerne.
--
Byrial
Anders og Johanne Nygaard
[Skramle med stolen, rejse mig op, genfinde bogen]
Nu har jeg gjort det:
procent -en -er, men med talord el. anden mængdeangivelse: procent,
fx 5 procent, mange procent (fork.: pct. el. %)
Jeg *må* altså se at få opdateret min RO92 til en nyere udgave,
så jeg kan finde de eksempler, du omtaler.
Anders.
Torben Simonsen
> Jeg *må* altså se at få opdateret min RO92 til en nyere udgave,
> så jeg kan finde de eksempler, du omtaler.
I RO96 er den god nok. Eksemplerne, som Byrial angiver, er med
som en tilføjelse til forkortelserne for "procent":
(fork.: pct. el. %, fx 9 pct. el. 9 %).
Noget helt andet er så, at undertegnede nok med samme begrundelse
som Henning Makholm ville foretrække at udelade mellemrummet mellem
tallet og procenttegnet, men det er altså i strid med RO.
-- Torben.
Henning Makholm
> Noget helt andet er så, at undertegnede nok med samme begrundelse
> som Henning Makholm ville foretrække at udelade mellemrummet mellem
> tallet og procenttegnet, men det er altså i strid med RO.
Nej, ikke spor. RO udtaler sig slet ikke om hvordan man nedskriver
matematiske formler og udtryk.
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
Niels Søndergaard
>Scripsit Torben Simonsen <t...@biograferne.dk>
>
>> Noget helt andet er så, at undertegnede nok med samme begrundelse
>> som Henning Makholm ville foretrække at udelade mellemrummet mellem
>> tallet og procenttegnet, men det er altså i strid med RO.
>
>Nej, ikke spor. RO udtaler sig slet ikke om hvordan man nedskriver
>matematiske formler og udtryk.
For en gangs skyld giver jeg Henning ret. Det er dybt godnat at lave
luft imellem tallet og procenttegnet.
I øvrigt er Retskrivningsordbogen jo bare et spejl af virkeligheden,
så hvis vi alle sammen skrev 50% (og gør de fleste af os i øvrigt ikke
det?), ville de jo blive nødt til at rette det i næste udgave.
Niels
Byrial Jensen
>
>I RO96 er den god nok. Eksemplerne, som Byrial angiver, er med
>som en tilføjelse til forkortelserne for "procent":
>
>(fork.: pct. el. %, fx 9 pct. el. 9 %).
Der er i øvrigt også nogle gode eksempler i § 18.2 som netop drejer
sig om "Ét eller flere ord?":
Vi fik tilbudt 20 % rabat (med bogstaver: tyve procent rabat)
el. 20 %'s rabat (med bogstaver: tyve procents rabat).
(Men: Vi fik tilbudt en 20-%-rabat (med bogstaver: tyveprocentrabat)
el. en 20-%'s-rabat (med bogstaver: tyveprocentsrabat).
Bemærk at %-tegnet godt kan indgå i et sammensat ord når det vel at
mærke udtales som et sammensat ord (med hovedtryk på første led og
bitryk på det andet), men at der så skal bruges bindestreg, jf. §
63.4 om brug af bindestreg.
Fuge- og ejefalds-s'er og andre endelser påsættes med apostrof, jf.
§ 6.2 om apostrof. Her findes også dette eksempel:
20 %'s rabat (el. 20 pct.s rabat el. 20 procents rabat).
--
Byrial
Torben Simonsen
> el. en 20-%'s-rabat (med bogstaver: tyveprocentsrabat).
"20-%'s-rabat"?
Er det kun mig, der synes, at det er himmelråbende grimt?
Det kan godt være, at Sprognævnet mener, at det er korrekt dansk,
men jeg ville ikke drømme om at skrive på den måde - så hellere
en omskrivning i stil med "en rabat på 20%".
-- Torben.
Bo Hansen
Torben Simonsen skrev
> "20-%'s-rabat"?
> Er det kun mig, der synes, at det er himmelråbende grimt?
Det er gyseligt! Prøv at skrive til sprognævnet og spørg dem,
om de virkelig kan stå inde for skrivemåden. (Det burde ikke være
nødvendigt at skulle omformulere et udtryk, der lyder helt normalt
i talesprog, bare for at få det til se rimeligt ud på tryk).
Bo H.
Jensen
<t...@biograferne.dk>
>bje...@nospam.dk (Byrial Jensen) citerede fra RO:
>
>> el. en 20-%'s-rabat (med bogstaver: tyveprocentsrabat).
>
>"20-%'s-rabat"?
>
>Er det kun mig, der synes, at det er himmelråbende grimt?
>Det kan godt være, at Sprognævnet mener, at det er korrekt dansk,
>men jeg ville ikke drømme om at skrive på den måde - så hellere
>en omskrivning i stil med "en rabat på 20%".
>
>-- Torben.
Du har ret, det er MEGET grimt.
Bente fra Esbjerg
Bertel Lund Hansen
>> Er det kun mig, der synes, at det er himmelråbende grimt?
Nej.
>om de virkelig kan stå inde for skrivemåden. (Det burde ikke være
>nødvendigt at skulle omformulere et udtryk, der lyder helt normalt
>i talesprog, bare for at få det til se rimeligt ud på tryk).
Det er ikke spor normalt at sige "tyveprocentsrabat" hvilket er
den bogstaverede udgave af eksemplet. Det er derimod meget
almindeligt at sige "tyveprocents rabat" hvilket skrives
"20-%'s rabat". Det er nu heller ikke for kønt - men hvorfor også
insistere på at bruge %-tegnet i sammensatte ord?
*Hvis* man gør det, skal man naturligvis følge de normale regler.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Byrial Jensen
>
>Torben Simonsen skrev
>
>> "20-%'s-rabat"?
>
Selvfølgelig kan de det. Ellers havde de da ikke brugt det i et
eksempel i RO.
>(Det burde ikke være
>nødvendigt at skulle omformulere et udtryk, der lyder helt normalt
>i talesprog, bare for at få det til se rimeligt ud på tryk).
Jeg synes heller ikke at det ser særlig pænt ud, og ville skrive
det "20-procentsrabat" eller "tyveprocentsrabat". Der er ingen
tvang til at bruge %-tegnet midt inde i ord, så hellere skrive
procent fuldt ud.
--
Byrial
Byrial Jensen
>den bogstaverede udgave af eksemplet. Det er derimod meget
>almindeligt at sige "tyveprocents rabat" hvilket skrives
>"20-%'s rabat".
Det er jeg ikke enig i. Man kan sige "tyve procents rabat" eller
"tyveprocentsrabat", men "tyveprocents rabat" lyder helt forkert i
mine øren.
>Det er nu heller ikke for kønt - men hvorfor også
>insistere på at bruge %-tegnet i sammensatte ord?
>
>*Hvis* man gør det, skal man naturligvis følge de normale regler.
Selvfølgelig. Både bindestregen og apostroffen er en følge af
reglerne for disse tegn. Det ville blive noget rod at begynde at
komplicere disse regler med underlige undtagelser for ord hvor
begge tegn optræder.
--
Byrial