scheduler / skeduler
Claus Alboege
Er der nogen, der kan oplyse mig lidt om følgende:
Findes følgende fra engelsk på dansk:
to schedule (skedulering)
a scheduler (skedul(l)er)
--
Mvh Claus Albøge
P. Larsen
Claus Alboege <trac...@kom.auc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:385933CA...@kom.auc.dk...
> Hejsa.
>
> Er der nogen, der kan oplyse mig lidt om følgende:
>
> Findes følgende fra engelsk på dansk:
>
> to schedule (skedulering)
> a scheduler (skedul(l)er)
Hvad er der nu galt med gamle "planlægge" ???
--
P. Larsen
Bertel Lund Hansen
>to schedule
Planlægge?
>a scheduler
Planlægning
>(skedul(l)er)
De der ske-duller må du vist hellere glemme.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/fiduso.htm
Claus Alboege
>
> Claus Alboege skrev:
>
> >to schedule
>
> Planlægge?
>
> >a scheduler
>
> Planlægning
Det jeg søger et ord for "scheduling" (fx i forbindelse med "process
scheduling" i et OS) og den "enhed" der foretager ovenstående ?
Findes der ord for det på dansk? skedulering? scheduler?
--
Mvh Claus Albøge
--
% rm -rf *;o
% command not found: o
Henning Makholm
> Det jeg søger et ord for "scheduling" (fx i forbindelse med "process
> scheduling" i et OS) og den "enhed" der foretager ovenstående ?
> Findes der ord for det på dansk?
Næppe noget kanonisk.
Hvad med tidsfordeling? Tidsfordeler?
--
Henning Makholm "It's kind of scary. Win a revolution and
a bunch of lawyers pop out of the woodwork."
P. Larsen
> Bertel Lund Hansen wrote:
> >
> > Claus Alboege skrev:
> > >to schedule
> > Planlægge?
> > >a scheduler
> > Planlægning
> scheduling" i et OS) og den "enhed" der foretager ovenstående ?
En proces planlægning ... eller proces vægtning. Enheden er en administrator
eller ansvarshavende. Eller en bruger. Der PLANLÆGGER hvilke processer
han/hun vil køre hvornår. Programmer som CRON, AT og BATCH kunne kaldes
"proces planlæggere", "processtyrer eller "proces administratorer" på dansk.
Jeg er helt enig med Bertel, at "Ske-duller" ikke hører til i denne
sammenhæng.
> % rm -rf *;o
> % command not found: o
SMILE :)) Den pokkers tegnsætning. Selv i EDB driller den....
--
P. Larsen
Allan Vebel
>
>En proces planlægning ... eller proces vægtning. Enheden er en
administrator
>eller ansvarshavende. Eller en bruger. Der PLANLÆGGER hvilke processer
>han/hun vil køre hvornår. Programmer som CRON, AT og BATCH kunne kaldes
>"proces planlæggere", "processtyrer eller "proces administratorer" på
dansk.
Den lange debat vedrørende sammensatte ord har åbenbart ikke virket. Du kan
godt skrive processtyrer i ét ord - så kan du også skrive procesplanlæggere
og procesadmistratorer.
Med venlig hilsen
Allan Vebel
al...@vebel.dk
www.vebel.dk
Claus Alboege
>
> Claus Alboege <trac...@kom.auc.dk>
> > scheduling" i et OS) og den "enhed" der foretager ovenstående ?
> > Findes der ord for det på dansk? skedulering? scheduler?
>
Ok, jeg sidder så nu og diskuterer med et par kammerater om, hvor ofte
ordet "schedulering" skal bruges, før det bliver optaget i det danske
sprog.?
De er af den overbevisning at bare det bruges ofte nok, så er/bliver
ordet "dansk". Men hvordan foregår optagelse af nye ord til det danske
sprog egentlig?
--
Mvh Claus Albøge
Klaus Ole Kristiansen
>> % rm -rf *;o
>> % command not found: o
>SMILE :)) Den pokkers tegnsætning. Selv i EDB driller den....
Hvad skal det -r der? Jeg kan ikke forestille mig, at det gør
nogen gavn.
Klaus O K
Jens Brix Christiansen
>
> Hejsa.
>
> Er der nogen, der kan oplyse mig lidt om følgende:
>
> Findes følgende fra engelsk på dansk:
>
> to schedule (skedulering)
> a scheduler (skedul(l)er)
Advarsel: Indlægget handler om datalogisk jargon. Hvis det keder dig,
så stå af nu!
I 1970'erne hed "scheduling" "procesafvikling".
Af hensyn til dem der ikke er inde i datalogisk jargon, vil jeg først
forklare at ordet scheduling bruges om den funktion i et operativsystem
der bestemmer den rækkefølge hvori processerne får adgang til en
ressource, typisk en cpu.
På engelsk er udtrykket hentet fra afviklingen af trafikmidler, hvor man
tilsvarende (men i en anden tidsskala) træffer beslutninger om flys
anvendelse af startbaner, togs anvendelse af perronspor, eller
ildebrandes anvendelse af brandbiler.
I den trafikale sammenhæng bruger man typisk "planlægning" om de mere
langsigtede aktiviteter (som jo altså ikke har mening for brandvæsenets
virke), mens man siger noget andet om de mere kortsigtede beslutninger.
I jernbaneverdenen kalder man personen for togleder, fjernstyringsleder
eller stationsbestyrer. I flyverdenen siger man flyveleder. Og i
brandvæsenet siger man - ja hvad siger man?
Nå det løser ikke problemet, og det gjorde det heller ikke i min
studietid for 25 år siden. Så vi talte om procesafvikling, og vi kaldte
operativsystemfunktionen for en procesafvikler. Som så mange andre
udtryk vi fandt helt naturlige dengang, føles det nu gammeldags og
overhalet af direkte indlån fra engelsk.
Bertel Lund Hansen
>De er af den overbevisning at bare det bruges ofte nok, så er/bliver
>ordet "dansk".
Det er skam også rigtigt. Sådan er det f.eks. gået med "station",
"bøf" og "tiltag".
>Men hvordan foregår optagelse af nye ord til det danske sprog egentlig?
Som dine kammerater siger.
Bertel Lund Hansen
>udtryk vi fandt helt naturlige dengang, føles det nu gammeldags og
>overhalet af direkte indlån fra engelsk.
Vil det sige at du bruger "skedulering"?
Jens Brix Christiansen
>
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
> >udtryk vi fandt helt naturlige dengang, føles det nu gammeldags og
> >overhalet af direkte indlån fra engelsk.
>
> Vil det sige at du bruger "skedulering"?
Det tror jeg nok. Jeg skriver aldrig sådan noget på dansk
(domænetab!). Når jeg taler om det på dansk, siger jeg i hvert fald "at
sgædjulere", men jeg ville nok forsøge at smyge mig udenom hvis jeg
skulle skrive om det, så jeg ved ikke hvordan jeg ville stave det. Jeg
kan ikke rigtigt gøre op med mig selv om jeg siger "sgædjuling" eller
"sgædjulering". Det sidste lyder mere dansk end det første, så det er
nok det jeg siger.
P. Larsen
Allan Vebel <al...@vebel.dk> wrote in message
news:A8d64.513$UI3...@news.get2net.dk...
> P. Larsen skrev i meddelelsen ...
> >
> administrator
> >han/hun vil køre hvornår. Programmer som CRON, AT og BATCH kunne kaldes
> >"proces planlæggere", "processtyrer eller "proces administratorer" på
> dansk.
>
>
> Den lange debat vedrørende sammensatte ord har åbenbart ikke virket. Du
kan
> godt skrive processtyrer i ét ord - så kan du også skrive
procesplanlæggere
> og procesadmistratorer.
UPS ... det er vist det der sker, når man taler og tænker engelsk mere end
Dansk (hvilket er grunden til, at jeg følger lidt med her, for at "øve mig".
So sorry (hehe). Jeg har måtte vende mig MEGET til at undlade at sammensætte
ord på engelsk, og nu er det gået udover mit skriftelige danske sprog
(hulk!).
--
P. Larsen
Virginia, USA
P. Larsen
Claus Alboege <trac...@kom.auc.dk> wrote in message
news:385981CF...@kom.auc.dk...
> "P. Larsen" wrote:
> >
> > Claus Alboege <trac...@kom.auc.dk>
> > > Det jeg søger et ord for "scheduling" (fx i forbindelse med "process
> > > scheduling" i et OS) og den "enhed" der foretager ovenstående ?
> > > Findes der ord for det på dansk? skedulering? scheduler?
> >
administrator
>
> Ok, jeg sidder så nu og diskuterer med et par kammerater om, hvor ofte
> ordet "schedulering" skal bruges, før det bliver optaget i det danske
> sprog.?
Ord optages i det danske sprog dagligt, som det er tilfældet med alle sprog.
Men når der nu FINDES et 100% passende dansk ord, så virker det skørt og på
grænsen til det ignorante, at ville indføre et andet ord. På den måde bygges
elfenbenstårnet - på den måde forgår et sprog langsomt. Målet med et sprog
er jo kommunikation - og ved at opfinde nye ord, hjælper man jo ikke
ligefrem på kommunikationen, vel?
> De er af den overbevisning at bare det bruges ofte nok, så er/bliver
> ordet "dansk". Men hvordan foregår optagelse af nye ord til det danske
> sprog egentlig?
Jeg vil til enhver tid bruge planlægning istedet for "schedulerer". Hvad er
det med det ord, som I syntes gør det bedre end planlægning?
--
P. Larsen
P. Larsen
news:385A01...@dksin.dk...
> Claus Alboege wrote:
> >
> > Hejsa.
> >
> > Er der nogen, der kan oplyse mig lidt om følgende:
> >
> > Findes følgende fra engelsk på dansk:
> >
> > to schedule (skedulering)
> > a scheduler (skedul(l)er)
>
> Advarsel: Indlægget handler om datalogisk jargon. Hvis det keder dig,
> så stå af nu!
>
> I 1970'erne hed "scheduling" "procesafvikling".
[resten af forklaring klippet væk]
hehe ... jeg var af den opfattelse, at de forsøgte at skrive om en simpel
"batch" håndtering, og ikke om OS'ets indre virkener. Procesafvikling (og
programafvikling mv) er jo udemærkede ord. Dog fandt jeg aldrig migselv
tilpas med ord som Datamat og Skriver, som man forsøgte at indføre i starten
af 80'erne (som jeg husker det).
> Nå det løser ikke problemet, og det gjorde det heller ikke i min
> studietid for 25 år siden. Så vi talte om procesafvikling, og vi kaldte
> operativsystemfunktionen for en procesafvikler. Som så mange andre
> udtryk vi fandt helt naturlige dengang, føles det nu gammeldags og
> overhalet af direkte indlån fra engelsk.
Men det gør det jo ikke rigtigt? Hvad er det ved det engelske, der er så
attraktivt, at vi låner ord fra det sprog, selvom vi allerede HAR ord der
fuldt ud dækker begrebet allerede?
--
Mvh.
P. Larsen
P. Larsen
Klaus Ole Kristiansen <kl...@diku.dk> wrote in message
news:83csts$b...@ask.diku.dk...
-r står for RECURSIVE. For at slette kataloger (directories) med 'rm' skal
der bruges -r. I ovenstående tilfælde, forestil dig en programmør med et
projekt, og han står i roden og ønsker at "recompile" (dansk ord?) hele
projektet, ved at slette alle .o filer i projektet. Ovenstående kommando vil
gennemløbe hele hans træstruktur fra hans nuværende position, og slette alle
.o filer - såfremt han havde brugt et punktum (.) istedet for et komma (,).
Nu sletter kommandoen alle filer, inkl. kildetekst, i hans træstruktur - nok
ikke hvad han havde tænkt sig ... :)
Derfor er administratorer normalt overvægtige ... (inkl. mig) ... alle de
flødeboller mv. man indkasserer når brugere/programmører beder om en
genskabelse af deres filer fra backup (noget dansk ord for backup?).
--
P. Larsen
Henning Makholm
> > >> % rm -rf *;o
> Ovenstående kommando vil
> gennemløbe hele hans træstruktur fra hans nuværende position, og slette alle
> .o filer - såfremt han havde brugt et punktum (.) istedet for et
> komma (,).
Nej. Den vil slette alle filer der hedder noget med .o i det katalog
man står ved - og alt og alting i underkataloger der af underlige
årsager har navne der ender med .o. Husk på at globben bliver udfoldet
af shellen, og shellen ved ikke noget om -r som den sender direkte
videre til rm.
Det du beskriver staves
find . -name \*.o | xargs rm -f
--
Henning Makholm "We're trying to get it into the
parts per billon range, but no luck still."
Klaus Alexander Seistrup
>>>>> % rm -rf *;o
>>
>> Ovenstående kommando vil [SNIP]
>
> Nej. Den vil slette alle filer der hedder noget med .o i det katalog
> man står ved - og alt og alting i underkataloger der af underlige
> årsager har navne der ender med .o.
Det er ukorrekt! Linien "rm -rf *;o" er sammensat af to kommandoer
adskilt af et semikolon. Første kommando er
% rm -rf *
som vil slette alle filer, samt dirs med indhold, hvis navn ikke starter
med '.'. Anden kommando hedder
% o
og det er derfor der også står "o: command not found" i samme .signature.
Det er en dum ting at gøre som root hvis man står i /. *;)
//Klaus
FUT news:{dk.edb.system,comp}.unix{,.shell}
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
echo '[q]sa[ln0=aln256%Pln256/snlbx]sb3135071790101768542287578439snlbxq'|dc
Jens Brix Christiansen
>
> [resten af forklaring klippet væk]
>
> hehe ... jeg var af den opfattelse, at de forsøgte at skrive om en simpel
> "batch" håndtering, og ikke om OS'ets indre virkener.
Multics er altså fra 1960'erne, og det var på mode at lave
multiprogrammeringskerner på datalogistudiet først i 1970'erne. Så vi
brugte udtrykket i forbindelse med andre udødelige begreber som "time
slice" og "round robin".
> Dog fandt jeg aldrig migselv
> tilpas med ord som Datamat og Skriver, som man forsøgte at indføre i starten
> af 80'erne (som jeg husker det).
Faktisk allerede sidst i 1960'erne. Jeg siger datamat til hverdag
stadigvæk, men mest når jeg snakker fag. Det apparat min far har i sit
arbejdsværelse, kalder jeg en computer eller en pc.
> Men det gør det jo ikke rigtigt? Hvad er det ved det engelske, der er så
> attraktivt, at vi låner ord fra det sprog, selvom vi allerede HAR ord der
> fuldt ud dækker begrebet allerede?
Det er helt sikkert fordi faglitteraturen i datalogi stort set er
skrevet på engelsk. Så hvad som helst man læser (eller sågar skriver)
om netop det emne er alligevel på engelsk.
Bertel Lund Hansen
>Jeg vil til enhver tid bruge planlægning istedet for "schedulerer". Hvad er
>det med det ord, som I syntes gør det bedre end planlægning?
Som udenforstående ville jeg da tro at det er samme forhold som
ved "computer" der jo rent teoretisk kunne hedde "beregner", men
bare ikke gør det. "Beregner" betyder mange ting, "computer" kun
én. "Planlægge" betyder mange ting, den der skzedjhulfidus kun
én.
Men jeg er enig med dig i at gode, præcise danske ord ikke skal
erstattes af nye udenlandske.
Bertel Lund Hansen
>genskabelse af deres filer fra backup (noget dansk ord for backup?).
Reservekopi? Men hvem siger det? Og man kan i hvert fald ikke
reservekopiere.
Desuden minder "backup" jo om "bakke op" og "opbakning" hvilket
ikke er så tosset. Gad vide om det bliver til "bakke op" en gang?
Bertel Lund Hansen
>Men det gør det jo ikke rigtigt? Hvad er det ved det engelske, der er så
>attraktivt, at vi låner ord fra det sprog, selvom vi allerede HAR ord der
>fuldt ud dækker begrebet allerede?
Fordi de ikke fuldt ud dækker begrebet. Enten fordi de betyder
noget helt andet, eller også fordi de er mere omfattende og
dermed mindre præcise end de ord vi tager ind og giver vores egen
betydning. Det er faktisk ikke så tit at vi overtager de engelske
ord direkte, jf. "computer".
Niels Bache
>P. Larsen skrev:
>>genskabelse af deres filer fra backup (noget dansk ord for backup?).
>Reservekopi? Men hvem siger det? Og man kan i hvert fald ikke
>reservekopiere.
Sikkerhedskopi er vist den mest almindelige danske oversættelse. Det er
også den jeg bruger (når jeg ikke siger "backup"). Man kan også tale om
at sikkerhedskopiere sine data.
>Desuden minder "backup" jo om "bakke op" og "opbakning" hvilket
>ikke er så tosset.
Men trods alt en drejning af begrebet, ikke?
[...]
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Per K. Nielsen
<peter....@gte.net> wrote:
>Jeg vil til enhver tid bruge planlægning istedet for "schedulerer". Hvad er
>det med det ord, som I syntes gør det bedre end planlægning?
Synes de det da ikke længere?
--
Per K. Nielsen
http://wol.dk/~pnielsen/
Peter Larsen
jeg haaber at I vil baere over med udeladelsen).
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> P. Larsen skrev:
>
> >Jeg vil til enhver tid bruge planlægning istedet for "schedulerer". Hvad er
> >det med det ord, som I syntes gør det bedre end planlægning?
>
> Som udenforstående ville jeg da tro at det er samme forhold som
> ved "computer" der jo rent teoretisk kunne hedde "beregner", men
> bare ikke gør det. "Beregner" betyder mange ting, "computer" kun
> én. "Planlægge" betyder mange ting, den der skzedjhulfidus kun
> én.
Det er nu mere praktisk end teoretisk. Historisk set, er en "computer"
jo job-beskrivelse. Folk med matematisk sans var ansat til at lave
beregninger. Men som mennesker er, var disse beregninger ikke altid
korrekte, og man startede med at kigge paa mekaniske og senere
elektriske maader at loese problemet paa. Computer er paa engelsk en
beregner, og jeg tror faktisk, at det er en del af grunden til, at
f.eks. aeldre (her i USA) har svaert ved at tage skridtet - for en
computer er noget avanceret noget, og de taler i tunger.
Men fordi vi i Danmark ikke har haft samme forstaaelse overfor ordet,
har det kun een betydning, nemlig den maskine vi bruger til elektronisk
databehandling. Man forsoegte engang at indfoere ordet "Datamat" istedet
for, men jeg har nu aldrig hoert det brugt, udover den underviser der
forsoegte at "prakke" os ordet paa.
Det kommer jo i sidste ende ned til, valget mellem "egne" eller
udenlandske ord. Og indenfor EDB har tendensen vaeret meget ensidig - jo
mere engelsk, desto bedre. Ja, lige frem til at jegselv havde AFSKY for
den foerste VB der skulle programmeres paa Dansk ... YACK ... til at
foretraekke engelske versioner af det programmel vi brugte/bruger. Jeg
er stadig forvirret, naar en computer "taler" dansk til mig - det virker
unaturligt, og hvorfor ved jeg ikke helt. Men se paa Sverige og Finland
- de ville aldrig acceptere den engelske version, og bruger deres eget
sprog. Langt faerre laaneord er resultatet, og maaske et nemmere og mere
elegant modersmaal?
> Men jeg er enig med dig i at gode, præcise danske ord ikke skal
> erstattes af nye udenlandske.
Jeg tror det er nemmere sagt end gjort ... og jeg undres hvorfor denne
"anglificering" er saa accepteret i det Danske samfund.
Mvh.
P. Larsen
Virginia, USA
Bertel Lund Hansen
>Men fordi vi i Danmark ikke har haft samme forstaaelse overfor ordet,
>har det kun een betydning, nemlig den maskine vi bruger til elektronisk
>databehandling.
Ja, og det er jo uhyre praktisk. Det er et fortrin vi har frem
for de engelsktalende. Det er forklaringen på at så mange
'engelske' ord glider ind i dansk, og det er en God Ting (tm).
Video, kamera, mikrofon, telefon, operatør, printer, teletype,
keyboard, synthesizer ...
"Engelsk" er i anførselstegn for ordene er nu ikke så engelske
som de lige kunne se ud til.
"Computer" er f.eks. et rent latinsk ord, "computare" at beregne.
Så problemet er ikke de mange engelske ord. Det er de mange
mennesker der har en forunderlig berøringsangst overfor ord som
også bruges i det engelske sprog.
>for, men jeg har nu aldrig hoert det brugt, udover den underviser der
>forsoegte at "prakke" os ordet paa.
Jens Brix Christiansen bruger det om store maskiner.
>Det kommer jo i sidste ende ned til, valget mellem "egne" eller
>udenlandske ord.
Hvorfor? Hvis vi har vores eget ord, skal vi ikke vælge et andet.
Hvis vi ikke har et, er det for dansk isoleret set ligegyldigt
hvor vi henter det nye ord fra, for den internationale
kommunikation er det en fordel at det hentes fra verdens mest
talte sprog (eller fra de fælles kilder).
>Og indenfor EDB har tendensen vaeret meget ensidig - jo
>mere engelsk, desto bedre.
Hvor mange rent engelske ord er der egentlig i edb-verdenen?
>den foerste VB
VB = Visual Basic,
"Visual" er latin
Jeg har glemt den præcise betydning af BASIC, men hvis jeg husker
ret, er der ikke ét rent engelsk ord deri udover måske
"beginners" der er germansk.
>foretraekke engelske versioner af det programmel vi brugte/bruger. Jeg
>er stadig forvirret, naar en computer "taler" dansk til mig - det virker
>unaturligt, og hvorfor ved jeg ikke helt.
Mig generer det kun hvis jeg har et 'dansk' program der taler
gebrokkent dansk, eller hvis der pludselig dukker engelske
tekster op midt i det hele - eller det fungerer skidt sammen med
engelske programmer.
>Men se paa Sverige og Finland - de ville aldrig acceptere den engelske version,
[1]
Det ville jeg gerne høre nogle andres mening om. Er der forskel
på Sverige og Finland m.h.t. hvordan man forholder sig til den
slags?
>og bruger deres eget sprog. Langt faerre laaneord er resultatet,
[1]
>og maaske et nemmere
Vrøvl. Om folk skal lære "computer" eller "tølve" for et nyt
apparat er næsten ligegyldigt. Hvis de i forvejen forbinder noget
med "tølve", er det dog lidt sværere at lære.
>og mere elegant modersmaal?
Hov. Hvad bestiller sådan et fælt engelsk låneord dog midt i dit
pæne danske sprog?
>Jeg tror det er nemmere sagt end gjort ... og jeg undres hvorfor denne
>"anglificering" er saa accepteret i det Danske samfund.
Jeg undres som sagt på en lidt anden led.
Tom Wagner
Bertel Lund Hansen wrote:
> VB = Visual Basic,
>
> "Visual" er latin
> Jeg har glemt den præcise betydning af BASIC, men hvis jeg husker
> ret, er der ikke ét rent engelsk ord deri udover måske
> "beginners" der er germansk.
Basis (fra græsk) = grundlag
BASIC = Programmeringssprog, forkortelse for Beginners' All-purpose
Symbolic Instruction Code.
Basic English er et internationalt hjælpesprog med få ord - under 1000.
British American Scientific International Commercial
Byrial Jensen
>Vrøvl. Om folk skal lære "computer" eller "tølve" for et nyt
>apparat er næsten ligegyldigt. Hvis de i forvejen forbinder noget
>med "tølve", er det dog lidt sværere at lære.
Nej, hvis de i forvejen forbinder noget med "tølve", er det lidt
nemmere at lære. Det må alt andet lige være nemmere at lære en
ekstra betydning for et kendt ord, end at skulle lære et nyt ord
inkl. køn, bøjning, stavning etc. Hvis det nye ord er
uregelmæssigt bøjet og/eller stavet, bliver det yderligere lidt
sværere at lære.
--
Byrial
Henning Makholm
> Henning M skrev:
> >>>>> % rm -rf *;o
> >> Ovenstående kommando vil [SNIP]
> > Nej. Den vil slette alle filer der hedder noget med .o i det katalog
> > man står ved - og alt og alting i underkataloger der af underlige
> > årsager har navne der ender med .o.
> Det er ukorrekt! Linien "rm -rf *;o" er sammensat af to kommandoer
> adskilt af et semikolon.
Vi snakkede om hvad den ville gøre hvis han ikke var kommet til at
skrive ; i stedet for .
--
Henning Makholm "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."
P. Larsen
Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yahg0x1...@embla.diku.dk...
alle
> > .o filer - såfremt han havde brugt et punktum (.) istedet for et
> > komma (,).
>
> man står ved - og alt og alting i underkataloger der af underlige
> af shellen, og shellen ved ikke noget om -r som den sender direkte
> videre til rm.
Dette er jo ikke en unix, så lad dette være mit sidste ord om ovenstående:
Det kommer jo an på, om der er .o filer i "roden" eller ej. Er der ingen .o
filer, bliver .o filerne i katalogerne under det katalog du står i, slettet.
Står du f.eks. i /usr/src/linux og skriver ovenstående, bliver der ryddet
godt op i .o filerne.
Så EOD om dette punkt ... ihvertfald herfra.
--
P. Larsen
P. Larsen
nyhedsmeddelelse:p81aOIqGYQFqL=SUUbYbK...@news.inet.tele.dk...
> Peter Larsen skrev:
>
> >Men fordi vi i Danmark ikke har haft samme forstaaelse overfor ordet,
> >har det kun een betydning, nemlig den maskine vi bruger til elektronisk
> >databehandling.
>
> Ja, og det er jo uhyre praktisk. Det er et fortrin vi har frem
> for de engelsktalende. Det er forklaringen på at så mange
> 'engelske' ord glider ind i dansk, og det er en God Ting (tm).
Tjoo - deri har du nok ret. Men det praktiske forsvinder jo, når vores
ordforråd udvides med totalt fremmede (for det danske sprog) verber og
fraser. På den måde bygges elfenbenstårnet jo bare op istedet for at bryde
det ned. Skulle du f.eks. forklare din bedstemor hvad en "process schedule"
er, er chancen for at hun forstår hvad du mener, når du siger
"Jobplanlægning" eller "Jobvægning" langt større end hvis du siger
"Prosesskedulering" eller noget ligne.
> Video, kamera, mikrofon, telefon, operatør, printer, teletype,
> keyboard, synthesizer ...
Bortset fra printer, som man forsøgte at oversætte til Skriver uden at at
bed fast, så har vi jo ikke haft ord for ovenstående. Og når vi intet har
der bare ligner, så må vi jo låne. Jeg sidder her og tænker på, hvad hvis
ordret "mikrofon" var oversat til "Lydopfanger". Så var telefon jo nok
blevet til fjernlydsopfanger ... hehe.
> "Engelsk" er i anførselstegn for ordene er nu ikke så engelske
> som de lige kunne se ud til.
>
> "Computer" er f.eks. et rent latinsk ord, "computare" at beregne.
Blot fordi Englændere eller Amerikanere har lånt ordret computer fra Latin,
undskylder det jo ikke at man i Danmark gør det samme ...
> Så problemet er ikke de mange engelske ord. Det er de mange
> mennesker der har en forunderlig berøringsangst overfor ord som
> også bruges i det engelske sprog.
Hvilket jeg sagtens kan følge dem i. F.eks., her i USA udtales V jo som V'et
i ordret Vest (det danske ord). Og når navn som Volkswagen kommer, eller Van
Dorn Street, ja så udtales V'et stadig som V - og i mine ører er det næsten
ulideligt. Her ignorerer man "det fremmede" og udtaler helt på sin egen
måde - mens man i DK helst skal udtale ordret som i oprindelseslandet
(eksempel: Butique). Det gør det jo alt andet lige meget sværere at bruge i
det daglige. Selv bøjningerne tager vi danskere til os - det SKAL hedde
DRINKS når der er flere, og DRINK når der kun er en. Jammen altså - det er
altså ikke særlig dansk. Hvorfor kan det ikke hedde "En drink, Flere drinke,
Alle drinkene"?? Berøringsangesten er derfor ikke særlig uforståelig.
(hehe, dobbelt-negation, endnu en dårligdom fra det Engelske).
> >for, men jeg har nu aldrig hoert det brugt, udover den underviser der
> >forsoegte at "prakke" os ordet paa.
> Jens Brix Christiansen bruger det om store maskiner.
Og hvem er så han?
> Hvorfor? Hvis vi har vores eget ord, skal vi ikke vælge et andet.
> Hvis vi ikke har et, er det for dansk isoleret set ligegyldigt
> hvor vi henter det nye ord fra, for den internationale
> kommunikation er det en fordel at det hentes fra verdens mest
> talte sprog (eller fra de fælles kilder).
Hvis ordret "fordanskes" ville du have ret. Når ordet tages idag, tages det
i sin helhed fra f.eks. det engelske, og så har vi de MEGET urelmæssige
verber og navneord.
> >Og indenfor EDB har tendensen vaeret meget ensidig - jo
> >mere engelsk, desto bedre.
> Hvor mange rent engelske ord er der egentlig i edb-verdenen?
Fagsproget oprinder fra det engelskesprog - takket været anden verdenskrig.
Og vi er blevet født med engelske ord i de sidste 20 år. Ord som: "Filer,
CRT, harddisk, flopyy, program, programmering (vist taget direkte fra
coding), cursor, boot, bios, varm-starte, kold-starte osv. osv.".
> >den foerste VB
> VB = Visual Basic,
Mange gange undskyld ....
> "Visual" er latin
> Jeg har glemt den præcise betydning af BASIC, men hvis jeg husker
> ret, er der ikke ét rent engelsk ord deri udover måske
> "beginners" der er germansk.
Nu er det jo ikke ligefrem det engelske lånesprog jeg har noget imod - men
generelt det at låne ord, vi allerede HAR i det danske. Om det er Germansk,
Latinsk, Engelsk eller Spansk er vel ligegyldigt. Det er jo stadig lige
svært at huske bøjning, stavning og betydning.
> Mig generer det kun hvis jeg har et 'dansk' program der taler
> gebrokkent dansk, eller hvis der pludselig dukker engelske
> tekster op midt i det hele - eller det fungerer skidt sammen med
> engelske programmer.
Det er jo dødssynden. Det skal være alt eller intet, deri er jeg enig. Men i
mit fag, bruges computere så ofte, at det danske fagsprog kommer i vejen.
Lad mig give dig et lidt gammelt eksempel. I starten af 90'erne arbejde jeg
meget med Oracle's SQL*Forms. I dette sprog, var det et begreb der på
engelsk kaldes "Triggere". Disse "fyre" var program-stumper, der blev udført
ved bestemte hændelser. F.eks. når en person gik fra et felt til et andet.
Nå, men Oracle syntes som alle andre, at det var synd for alle os Danskere
at vi ikke havde en version af programmet på Dansk - så det lavede de. Og
hele afdelingen af EDB folk var flade af grin, da resultatet viste sig på
skærmen: "Udløsere". JAMMEN - det forhindrede jo almindelige folk i at
arbejde .... På hovedmenuen var der et menupunkt der hed "Udløser" .... og
der var folk der mente, at programmet havde løst problemet med fortidlig
sædafgang ... *grin*.
Udover ovenstående, er mystiske danske fejlmeddelser med mere eller mindre
uofficielle oversættelser mere misvisende end hvad godt er ("Table or view
does not exist" => "Bord med udsigt findes ikke").
> >Men se paa Sverige og Finland - de ville aldrig acceptere den engelske
version,
>
> [1]
> Det ville jeg gerne høre nogle andres mening om. Er der forskel
> på Sverige og Finland m.h.t. hvordan man forholder sig til den
> slags?
I begge lande er der råd/ministerier der fastsætter de officielle nye ord
der kan optages i sproget. Det er med andre ord, ikke fagidioterne der
bestemmer om folk i almindelighed skal kalde tastaturet for "Keyboard" eller
"Tastatur".
> Vrøvl. Om folk skal lære "computer" eller "tølve" for et nyt
> apparat er næsten ligegyldigt. Hvis de i forvejen forbinder noget
> med "tølve", er det dog lidt sværere at lære.
Ikke enig. Jeg er derimod helt enig i hvad Byrial Jensen skrev:
"Nej, hvis de i forvejen forbinder noget med "tølve", er det lidt
nemmere at lære. Det må alt andet lige være nemmere at lære en
ekstra betydning for et kendt ord, end at skulle lære et nyt ord
inkl. køn, bøjning, stavning etc. Hvis det nye ord er
uregelmæssigt bøjet og/eller stavet, bliver det yderligere lidt
sværere at lære."
> >og mere elegant modersmaal?
>
> Hov. Hvad bestiller sådan et fælt engelsk låneord dog midt i dit
> pæne danske sprog?
Hvilket låneord taler vi nu om? Modersmål eller Elegant?
Henning Makholm
> Bertel Lund Hansen <ber...@nospam.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:p81aOIqGYQFqL=SUUbYbK...@news.inet.tele.dk...
> > Ja, og det er jo uhyre praktisk. Det er et fortrin vi har frem
> > for de engelsktalende. Det er forklaringen på at så mange
> > 'engelske' ord glider ind i dansk, og det er en God Ting (tm).
> Tjoo - deri har du nok ret. Men det praktiske forsvinder jo, når vores
> ordforråd udvides med totalt fremmede (for det danske sprog) verber og
> fraser.
Hvis de begreber ordene skal dække også er totalt fremmede er det en
God Ting at ordene er tilstrækkelig fremmede til at de ikke giver
falske associationer.
> er, er chancen for at hun forstår hvad du mener, når du siger
> "Jobplanlægning" eller "Jobvægning" langt større end hvis du siger
> "Prosesskedulering" eller noget ligne.
Nej. Chancen for at hun *tror* hun forstår hvad jeg mener er nok stor,
men hun tror sikkert jeg har fået en lederstilling og er ved at
fordele mine underordnedes arbejde.
> Bortset fra printer, som man forsøgte at oversætte til Skriver uden at at
> bed fast, så har vi jo ikke haft ord for ovenstående. Og når vi intet har
> der bare ligner, så må vi jo låne.
Det er netop pointen.
> Hvorfor kan det ikke hedde "En drink, Flere drinke, Alle drinkene"??
Det kan det sagtens. Og det kommer det sikkert også til om hundrede år.
> > Jens Brix Christiansen bruger det om store maskiner.
> Og hvem er så han?
Skribent her i gruppen.
> > Hvor mange rent engelske ord er der egentlig i edb-verdenen?
> Fagsproget oprinder fra det engelskesprog - takket været anden verdenskrig.
> Og vi er blevet født med engelske ord i de sidste 20 år. Ord som: "Filer,
Fil er ikke rent engelsk. Det har mistet et e og bøjes på dansk.
> CRT,
Jeg siger skærm.
> harddisk
Bøjes på dansk
> flopyy,
Jeg siger diskette. Det er også fra engelsk men bøjes på dansk. Det
gør floppyer også hvis man endelig vil sige sådan.
> program,
Fandtes også før edb-alderen. Har været dansk i umindelige tider.
> programmering (vist taget direkte fra coding),
Ikke rent engelsk. Det hedder "programming" på engelsk.
"Programmering" er en selvstændig afledning af "at programmere" som
hedder "to program" på dansk. "At programmere" er en selvstændig
afledning af "et program" (se ovenfor).
> cursor,
OK, 1 point til dig.
> boot,
Hmm .. jeg kan dårligt forestille mig at have brug for at sætte det
i flertal, men skulle jeg endelig ville det nok blive med -s.
> bios,
Udtales og bøjes på dansk.
> varm-starte,
Det har jeg aldrig hørt nogen sige på engelsk.
> kold-starte
Ditto.
Resultat: 2 af 10. Det var da ikke helt dårligt klaret.
> Ikke enig. Jeg er derimod helt enig i hvad Byrial Jensen skrev:
> "Nej, hvis de i forvejen forbinder noget med "tølve", er det lidt
> nemmere at lære. Det må alt andet lige være nemmere at lære en
> ekstra betydning for et kendt ord,
Nej. Alt andet lige må det være sværere. Indtil det går op for en at
ordet pludselig er blevet udstyret med en ny betydning fatter man slet
ingenting. Og når man først har fattet det, har man problemet med at
regne ud hvilken betydning der bliver brugt hver gang man sidenhen
møder det.
--
Henning Makholm "Monsieur, vous êtes fou."
Bertel Lund Hansen
>bed fast, så har vi jo ikke haft ord for ovenstående. Og når vi intet har
>der bare ligner, så må vi jo låne.
Jamen det er jo det der er min pointe.
>Jeg sidder her og tænker på, hvad hvis ordret "mikrofon" var oversat til "Lydopfanger".
Så ville man være i tvivl om det var en mikrofon eller et øre.
>Blot fordi Englændere eller Amerikanere har lånt ordret computer fra Latin,
>undskylder det jo ikke at man i Danmark gør det samme ...
... men det fjerner vel angsten for at det er *engelske* ord vi
bliver bombarderet med?
>ulideligt. Her ignorerer man "det fremmede" og udtaler helt på sin egen
>måde - mens man i DK helst skal udtale ordret som i oprindelseslandet
>(eksempel: Butique).
Hvordan kan det da ellers udtales? Prøv at udtale "løjtnant" med
den oprindelige udtale.
>Det gør det jo alt andet lige meget sværere at bruge i det daglige.
Du vender da tingene på hovedet. Ordene udtales alle på en måde
der er nem for en dansker. Hvis det ligner det oprindelige ord,
er det blot fordi vi har så mange lyde på dansk at fremmede sprog
er relativt nemme for os (bortset fra melodien, naturligvis).
>Selv bøjningerne tager vi danskere til os - det SKAL hedde
>DRINKS når der er flere, og DRINK når der kun er en. Jammen altså - det er
>altså ikke særlig dansk.
... hvilket er grunden til at "job" og "ton" har fået ny
flertalsform uden s. Det samme vil ske med flere ord.
>Hvis ordret "fordanskes" ville du have ret. Når ordet tages idag, tages det
>i sin helhed fra f.eks. det engelske, og så har vi de MEGET urelmæssige
>verber og navneord.
Ja, men så kører vi dem gennem pølsemaskinen i et halvt
århundrede og så er de pæredanske.
>Og vi er blevet født med engelske ord i de sidste 20 år. Ord som: "Filer,
Det er fransk.
>CRT
"Katode" er græsk, "ray" er latin (radius), "tube" er latin
(tubus).
>harddisk, flopyy
"hard" er fælles (germansk), "disk" er latin eller græsk (discus,
diskos). "Floppy" er mig bekendt rent engelsk, med det er gledet
ud til fordel for "diskette".
>program, programmering
Det er græsk.
>cursor, boot, bios, varm-starte, kold-starte osv. osv.".
"Cursor" er latin (løber), "boot" er engelsk, "bios" er en
engelsk forkortelse ("system" er dog græsk).
>Nu er det jo ikke ligefrem det engelske lånesprog jeg har noget imod - men
>generelt det at låne ord, vi allerede HAR i det danske.
Jamen, det er vi skam enige om. Men alle computerordene er jo i
sagens natur nye.
>skærmen: "Udløsere". JAMMEN - det forhindrede jo almindelige folk i at
>arbejde .... På hovedmenuen var der et menupunkt der hed "Udløser" .... og
>der var folk der mente, at programmet havde løst problemet med fortidlig
>sædafgang ... *grin*.
Du illustrerer jo min pointe på den smukkeste måde. Det danske
ord er nemt at lære - men hvad hjælper det når den nye betydning
er vanskelig at lære? Det havde været bedre at bruge "trigger"
(men man kan undre sig over at så få af dine kolleger ved noget
om fotografering).
>Udover ovenstående, er mystiske danske fejlmeddelser med mere eller mindre
>uofficielle oversættelser mere misvisende end hvad godt er ("Table or view
>does not exist" => "Bord med udsigt findes ikke").
Smukt.
>I begge lande er der råd/ministerier der fastsætter de officielle nye ord
>der kan optages i sproget.
Såh? Mon de er så meget anderledes end sprognævnet? Retter
svenskerne sig efter disse anvisninger?
>Det er med andre ord, ikke fagidioterne der bestemmer om folk
>i almindelighed skal kalde tastaturet for "Keyboard" eller "Tastatur".
Næ, det gør de vel selv.
>Ikke enig. Jeg er derimod helt enig i hvad Byrial Jensen skrev:
>"Nej, hvis de i forvejen forbinder noget med "tølve", er det lidt
>nemmere at lære.
Læs lige din egen historie om "udløser" igen.
>Hvilket låneord taler vi nu om? Modersmål eller Elegant?
"Elegant".
Byrial Jensen
>"P. Larsen" <bit...@hotmail.com> writes:
>> cursor,
>
>OK, 1 point til dig.
Jeg plejer at sige markør - det kommer fra fransk, men har fået
dansk stavning og bøjning.
>> Ikke enig. Jeg er derimod helt enig i hvad Byrial Jensen skrev:
>> "Nej, hvis de i forvejen forbinder noget med "tølve", er det lidt
>> nemmere at lære. Det må alt andet lige være nemmere at lære en
>> ekstra betydning for et kendt ord,
>
>Nej. Alt andet lige må det være sværere. Indtil det går op for en at
>ordet pludselig er blevet udstyret med en ny betydning fatter man slet
>ingenting. Og når man først har fattet det, har man problemet med at
>regne ud hvilken betydning der bliver brugt hver gang man sidenhen
>møder det.
Nej, det er ikke et problem for det fremgår af sammenhængen.
Forskellige betydninger af samme ord inden for forskellige
begrebsdomæner bliver ikke forvekslet i praksis.
--
Byrial