Forkortelser
Søren Olsen
skriver I hele udtrykket? Bruger I reglen at med mindre andet taler for
det skrives ordene helt ud? Er der nogen forkortelser som vanskeligere
end andre lader sig skrive helt ud?*
*) Jeg oplevede lige for lidt siden at jeg i en tekst hvor 'for
eksempel' og 'og lignende' var skrevet helt ud, pludselig syntes at 'det
vil sige' i stedet for 'dvs.' virkede underligt.
Hvordan har I det med det?
--
Søren O
D.E.U.V...
Niels Søndergaard
Jeg mener ikke, at forkortelser hører hjemme i en almindelig løbende
tekst. Jeg kan forstå, at man bruger dem i lekiska og lignende, hvor
der er pladsmangel, men bestemt ikke i en tekst, der skal forestille
at gengive direkte tale.
Jeg kan af magelighedsgrunde finde på selv at skrive fx i stedet for
"for eksempel", når jeg skriver mails eller indlæg som dette, men jeg
kunne ikke drømme om at gøre det i en tv-tekstning eller litterær
tekst.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Søren Olsen
>
>
> Jeg mener ikke, at forkortelser hører hjemme i en almindelig løbende
> tekst. Jeg kan forstå, at man bruger dem i lekiska og lignende, hvor
> der er pladsmangel, men bestemt ikke i en tekst, der skal forestille
> at gengive direkte tale.
Sådan har jeg det selv.
>
>
> Jeg kan af magelighedsgrunde finde på selv at skrive fx i stedet for
> "for eksempel", når jeg skriver mails eller indlæg som dette, men jeg
> kunne ikke drømme om at gøre det i en tv-tekstning eller litterær
> tekst.
Og 'dvs./det vil sige' adskiller sig ikke fra andre forkortelser i denne
henseende?
--
Søren O
Det er utroligt vigtigt ...
Ib Therkelsen
> Hvordan har I det med det?
>
Udmærket, tak. For læsbarhedens skyld foretrækker jeg udskrevne ord, med
mindre det drejer sig om tekniske betegnelser der optræder hyppigt i
samme tekst.
Ib Therkelsen
Peter Bjerre Rosa
> Sådan har jeg det selv.
Og sådan har jeg det også (at forkortelser generelt forstyrrer læsningen
og bør undgås). Jeg regner dog ikke "fx" som en egentlig forkortelse og
bruger den derfor konsekvent.
> Og 'dvs./det vil sige' adskiller sig ikke fra andre
> forkortelser i denne henseende?
Jeg synes, "dvs." er den værste forkortelse af alle, da den indeholder
en ledsætning og derfor burde følges op af et (traditionelt) komma.
--
Mvh. Peter
Søren Olsen
> Jeg regner dog ikke "fx" som en egentlig forkortelse
Hvorfor ikke?
>
> Jeg synes, "dvs." er den værste forkortelse af alle, da den indeholder
> en ledsætning og derfor burde følges op af et (traditionelt) komma.
>
Ville du af denne grund skrive 'dvs.' i en tekst hvor du ellers undgår
forkortelser?
Thomas Thorsen
> Jeg synes, "dvs." er den værste forkortelse af alle, da
> den indeholder en ledsætning og derfor burde følges
> op af et (traditionelt) komma.
"Dvs." indeholder vel ikke en ledsætning, men i de fleste tilfælde
følger der en ledsætning efter forkortelsen. Dog snyder "dvs." på mange
måder. Det kan opfattes som en fast forbindelse, og man ser ofte at der
følger en hovedsætning i stedet for en bisætning efter "dvs.": "Dvs. han
gjorde det ikke." over for "Dvs. at han ikke gjorde det" eller "Det vil
sige at han ikke gjorde det." I første tilfælde ville det ikke være
nødvendigt at sætte traditionelt komma, mens man helt sikkert bør gøre
det i sidstnævnte tilfælde.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> > Jeg regner dog ikke "fx" som en egentlig
> > forkortelse
>
> Hvorfor ikke?
Fordi der ikke er noget x i "eksempel". Jeg ser "fx" som et symbol (evt.
en sigel).
> Ville du af denne grund skrive 'dvs.' i en tekst hvor du
> ellers undgår forkortelser?
Nej, jeg ville aldrig bruge "dvs.", men altid skrive forkortelsen helt
ud.
--
Mvh. Peter
Peter Bjerre Rosa
> "Dvs." indeholder vel ikke en ledsætning,
Nu har jeg desværre ikke mine fine grammatikbøger ved hånden, men min
pointe er bare, at "dvs." indeholder verbal og subjekt, hvilket
medfører, at der burde sættes komma efter.
> Dog snyder "dvs." på mange måder. Det kan
> opfattes som en fast forbindelse, og man ser ofte
> at der følger en hovedsætning i stedet for en bisætning
> efter "dvs.": "Dvs. han gjorde det ikke."
Det er netop denne faste forbindelse, der generer mig. Jeg kan til nød
acceptere den, hvis jeg forestiller mig sætningen som "Det vil sige:
<<Han gjorde det ikke.>>".
> over for "Dvs. at han ikke gjorde det" eller "Det vil
> sige at han ikke gjorde det."
> I første tilfælde ville det ikke være nødvendigt at
> sætte traditionelt komma, mens man helt sikkert bør
> gøre det i sidstnævnte tilfælde.
Der tabte du mig lidt. Vil du acceptere følgende kommatering: "Dvs., at
han ikke gjorde det"?
--
Mvh. Peter
Jørgen Grandt
> Der tabte du mig lidt. Vil du acceptere følgende kommatering:
> "Dvs., at han ikke gjorde det"?
Ville du acceptere nul komma efter 'dvs.' i et eksempel som dette:
"Hele familien kom til frokost, dvs. både Børge, Yrså og Theo."
?
--
Venligst: Jørgen / www.hamigen.dk
Niels Søndergaard
>> Jeg kan af magelighedsgrunde finde på selv at skrive fx i stedet for
>> "for eksempel", når jeg skriver mails eller indlæg som dette, men jeg
>> kunne ikke drømme om at gøre det i en tv-tekstning eller litterær
>> tekst.
>
>Og 'dvs./det vil sige' adskiller sig ikke fra andre forkortelser i denne
>henseende?
Nej. Selv om man jo ikke ligefrem bruger decideret lydskrift i
gengivelse af almindelig tale, vil alternative stavemåder normalt
signalere en ændring af udtalen, og jeg ved helt ærligt ikke, hvordan
jeg skal udtale "dvs". "Det vil sige" har jeg derimod ingen problemer
med.
Hvorfor vil du forkorte det? Fordi skriver langsomt på et tastatur?
--
Mvh
Niels Søndergaard
Peter Bjerre Rosa
> Ville du acceptere nul komma efter 'dvs.' i et eksempel
> som dette:
>
> "Hele familien kom til frokost, dvs. både Børge, Yrså og
> Theo."
Ja, den er jo god nok, fordi der ikke følger nogen ledsætning efter
"dvs.". Faktisk er dit eksempel ét, hvor jeg selv godt kunne finde på at
bruge forkortelsen. Problemet opstår først, når det efterfølgende selv
indeholder verbal og subjekt.
--
Mvh. Peter
Peter Bjerre Rosa
> Fordi skriver langsomt på et tastatur?
Og der skrev du vist lidt for hurtigt.
--
Mvh. Peter
Thomas Thorsen
> Nu har jeg desværre ikke mine fine grammatikbøger ved
> hånden, men min pointe er bare, at "dvs." indeholder
> verbal og subjekt, hvilket medfører, at der burde sættes
> komma efter.
Jo, det kan vi ikke blive uenig om. Men en ledsætning er det ikke, så
vidt jeg kan se. Det er snarere det der kommer efter dvs., der er en
ledsætning.
> Det er netop denne faste forbindelse, der generer mig.
Den generer måske også mig på skrift, men i talesprog er det vil sige +
hovedsætning meget udbredt.
> Der tabte du mig lidt. Vil du acceptere følgende kommatering:
> "Dvs., at han ikke gjorde det"?
Det udtalte jeg mig bevidst ikke om, idet der her er flere modstridende
hensyn at tage. Grammatisk skal der selvfølgelig være komma efter
reglerne om traditionelt komma. Da "Dvs., at ... " i dog ser dumt ud,
bør man i dette tilfælde altid skrive helt ud (bedst) eller blæse på
kommareglerne og droppe kommaet.
Thomas T.
Niels Søndergaard
>Niels Søndergaard skrev:
>
>> Fordi skriver langsomt på et tastatur?
>
>Og der skrev du vist lidt for hurtigt.
Touché!
--
Mvh
Niels Søndergaard
Jens Brix Christiansen
> Hvornår bruger I forkortelser i almindelig, løbende tekst og hvornår
> skriver I hele udtrykket? Bruger I reglen at med mindre andet taler for
> det skrives ordene helt ud? Er der nogen forkortelser som vanskeligere
> end andre lader sig skrive helt ud
Jeg bruger stort set altid forkortelser for valutaenheder og meget
ofte også for fysiske måleenheder. Jeg skriver altså "500 kr." (eller
ofte "DKK 500"), men næsten aldrig "500 kroner". Tilsvarende skriver
jeg "60 km/h" (eller på ærkedansk somme tider "60 km/t"), men meget
sjældent "60 kilometer i timen".
Jeg bruger også ret konsekvent "fx", "bl.a", og "osv.", ligesom jeg på
engelsk oftest bruger "e.g", "i.e.", "etc.", osv.
Jeg kan se ideen i at være tilbageholdende med fork. i egentlig
litterær tekst, men jeg må, vist nok med skam, melde at det er jeg
ikke god til. FOr at kontrollere mig selv, prøvede jeg lige en tekst
jeg har skrevet for et stykke tid siden:
http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/justering.htm
Der er en forekomst af "fx" og to af "iht.".
Bertel Lund Hansen
>Hvornår bruger I forkortelser i almindelig, løbende tekst og hvornår
>skriver I hele udtrykket?
Visse faste forkortelser bruger jeg, men det er få. "Dvs.",
"osv." og "f.eks.". Jeg bestræber mig på at skrive alle andre ud.
>Hvordan har I det med det?
Man kan fint skrive alle forkortelser helt ud.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Jo, det kan vi ikke blive uenig om. Men en ledsætning er det ikke, så
>vidt jeg kan se.
Jamen, det er det da.
"Dvs." er en ledsætning:
Man bør ikke spille for højt - dvs. at man ikke spiller
med mere end 45 dB's lydtryk.
"Dvs." er en del af en ledsætning:
Han købte kun solidt fodtøj, dvs. røjsere, travesko og
træskostøvler.
>> Der tabte du mig lidt. Vil du acceptere følgende kommatering:
>> "Dvs., at han ikke gjorde det"?
>Det udtalte jeg mig bevidst ikke om, idet der her er flere modstridende
>hensyn at tage.
Njej. Der skal ikke være komma. Dels bør man undgå ophobning af
sætningstegn, dels har forkortelsen mistet sin karakter af en
ledsætning.
Thomas Thorsen
news:40js7u08m0knhnr5e...@sunsite.auc.dk...
> Jamen, det er det da.
... absolut ikke.
> "Dvs." er en ledsætning:
> Man bør ikke spille for højt - dvs. at man ikke spiller
> med mere end 45 dB's lydtryk.
Nej. "Dvs." er hovedsætningen, "at man ikke spiller...." er
ledsætningen. Hvis man i stedet skriver:
"Man bør ikke spille for højt - dvs. man spiller ikke med mere end 45
dB's lydtryk" er "dvs." blot et udtryk som ikke har noget med en sætning
at gøre, mens "(dvs.) man spiller ..." er en hovedsætning.
> "Dvs." er en del af en ledsætning:
> Han købte kun solidt fodtøj, dvs. røjsere, travesko og
> træskostøvler.
Nej, her agerer dvs. knap nok sætning, men bare et udtryk som "fx",
"bl.a.". Hvis det overhovedet er en sætning, er det en hovedsætning:
"Det vil (ikke) sige ..."
> Njej. Der skal ikke være komma. Dels bør man undgå ophobning af
> sætningstegn, dels har forkortelsen mistet sin karakter af en
> ledsætning.
Det har mistet karakter af en HOVEDSÆTNING. Det har aldrig været en
ledsætning. Prøv at indsætte ikke: Det vil IKKE sige at han IKKE gjorde
det... Ikke kommer efter verbalet i "Det vil sige", og det må derfor
være en hovedsætning, og ikke kommer før verbalet i "at han gjorde det".
Thomas T.
Peter Brandt Nielsen
> Hvornår bruger I forkortelser i almindelig, løbende tekst og hvornår
> skriver I hele udtrykket? Bruger I reglen at med mindre andet taler for
> det skrives ordene helt ud?
Jeg skriver gerne (vistnok konsekvent!) "bl.a.", "m.fl.", "f.eks.",
"osv.", "evt." og "mm." (muligvis flere?) i almindelig løbende tekst.
"Dvs." anvender jeg i et vist omfang, i hvert fald hvis der er tale
om en tilføjelse efter et komma, men sjældent efter punktum.
"Mht." anvender jeg i et vist omfang, og det samme med "kr.",
f.eks. gerne "500.000 kr.", men ikke "to kr.". Desuden er jeg
enig med Ib angående "km/t" og velsagtens også andre i samme
stil (m/s), hvis læseren forventes at forstå forkortelsen.
Nu skriver jeg ikke så meget skønlitteratur eller så mange film-
undertekster, men jeg fornemmer, at det i de genrer nok er smart
at skrive færre forkortelser, fordi man måske lægger mere vægt
på, at teksten skal virke mere umiddelbart udtalelig?
--
Peter Brandt Nielsen
peterbran...@hotmail.com
Byrial Jensen
> Peter Bjerre Rosa skrev:
>
>> Der tabte du mig lidt. Vil du acceptere følgende kommatering:
>> "Dvs., at han ikke gjorde det"?
>
> Det udtalte jeg mig bevidst ikke om, idet der her er flere modstridende
> hensyn at tage. Grammatisk skal der selvfølgelig være komma efter
> reglerne om traditionelt komma. Da "Dvs., at ... " i dog ser dumt ud,
> bør man i dette tilfælde altid skrive helt ud (bedst) eller blæse på
> kommareglerne og droppe kommaet.
Jeg vil mene at man godt kan droppe kommaet efter "dvs." i en
traditionelt grammatisk kommateret tekst uden at blæse på
kommareglerne. RO nævner ikke hovedsætninger brugt som faste
udtryk, men tilfældet må være analogt til ledsætninger brugt som
faste udtryk som behandles i § 52.3. Det er tilladt at sætte komma
efter sådanne, men det anbafales at være tilbageholdende med at
gøre det.
Byrial Jensen
> Jeg skriver gerne (vistnok konsekvent!) "bl.a.", "m.fl.", "f.eks.",
> "osv.", "evt." og "mm." (muligvis flere?) i almindelig løbende tekst.
Du bør holde op med at skrive mm. og i stedet skifte til de
korrekte mm (for millimeter) eller m.m. (for med mere).
Jørgen Grandt
> Jeg skriver gerne (vistnok konsekvent!) "bl.a.", "m.fl.", "f.eks.",
> "osv.", "evt." og "mm." (muligvis flere?) i almindelig løbende tekst.
Man ser ofte i brødtekster mv. på Usenet (usenet?) forkortelsen
"subj." brugt - uagtet i hvert fald Outlook Express kalder over-
skrifter for emner. Det sku' jo nødig blive for dansk...
Hvordan udtaler I forkortelsen "subj."? Man er vel nødt til at sige
ordet [såbdjegt] helt ud - eller går "subjekt" an?
Ivar
Søren Olsen skrev:
> Hvornår bruger I forkortelser i almindelig, løbende tekst og hvornår
> skriver I hele udtrykket?
Jeg tror ikke, der er mange, der vil skrive hr. uforkortet. Hvordan
gøres det for øvrigt?
Jeg ved ikke hvilke ord, der har rekorden i at blive brugt som
forkortelse, men hr. må være på toptilisten.
Ivar
Jørgen Grandt
> Jeg tror ikke, der er mange, der vil skrive hr. uforkortet. Hvordan
> gøres det for øvrigt?
Det har De helt ret, min herre.
If. Dansk Sprognævns forkortelsesordbog er "hr." en kortform af
"herre".
--
Mvh.: Jørgen / www.hamigen.dk
Klaus Alexander Seistrup
> If. Dansk Sprognævns forkortelsesordbog er "hr." en kortform
> af "herre".
Nå, jeg troede det var en forkortelse af "herr" - men det er måske en
gammel form?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Byrial Jensen
>
> Jeg tror ikke, der er mange, der vil skrive hr. uforkortet. Hvordan
> gøres det for øvrigt?
Det gøres ikke. Det kan ikke gøres.
Ivar
Klaus Alexander Seistrup skrev:
> Jørgen Grandt skrev:
>
> > If. Dansk Sprognævns forkortelsesordbog er "hr." en kortform
> > af "herre".
Nej, den går ikke herre Grandt.
> Nå, jeg troede det var en forkortelse af "herr" - men det er måske en
> gammel form?
Det ville også være mit bud, men rigtig god er den ikke, herr Seistrup.
Ivar
Per Vadmand
"Ib Therkelsen" <i...@imbg.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:3C7E00...@imbg.ku.dk...
> Udmærket, tak. For læsbarhedens skyld foretrækker jeg udskrevne ord, med
> mindre det drejer sig om tekniske betegnelser der optræder hyppigt i
> samme tekst.
>
Ja, jeg har svært ved at forestille mig tilfælde, hvor jeg ville skrive
"desoxyribonukleinsyre" i stedet for dna.
Per V.
Per Vadmand
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
news:a5m2qf$n7e$1...@sunsite.dk...
> "Ivar" skrev bl.a.:
>
> > Jeg tror ikke, der er mange, der vil skrive hr. uforkortet. Hvordan
> > gøres det for øvrigt?
>
> Det har De helt ret, min herre.
>
> If. Dansk Sprognævns forkortelsesordbog er "hr." en kortform af
> "herre".
>
Per V.
Byrial Jensen
> Klaus Alexander Seistrup skrev:
>> Jørgen Grandt skrev:
>>
>> > If. Dansk Sprognævns forkortelsesordbog er "hr." en kortform
>> > af "herre".
>
> Nej, den går ikke herre Grandt.
Jo, den går da udmærket.
Hr. er en kortform af herre.
Fru er en kortform af frue.
Kong er en kortform af konge.
Grev er en kortform af greve.
Fyrst er en kortform af fyrste.
Og så kan jeg ikke komme på flere kortformer.
>> Nå, jeg troede det var en forkortelse af "herr" - men det er måske en
>> gammel form?
Det er det historisk set, men "herr" er ikke korrekt længere, så
eksforkortelsen hr. er ikke længere en forkortelse af noget.
> Det ville også være mit bud, men rigtig god er den ikke, herr Seistrup.
Jo, hr. Ivar.
Per Vadmand
"Byrial Jensen" <bje...@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:slrna7t69j....@ask.ask...
Jo, det kan, herr Byrial. Denne form er helt normal og benyttes, hvis man
vil give ordet eftertryk.
Per V.
Byrial Jensen
> "Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
>> If. Dansk Sprognævns forkortelsesordbog er "hr." en kortform af
>> "herre".
>>
> Det kan ikke passe. Det er en forkortelse af tiltaleformen herr.
Er de to ting da i modstrid med hinaden?
Byrial Jensen
>
> Jo, det kan, herr Byrial. Denne form er helt normal og benyttes, hvis man
> vil give ordet eftertryk.
Det er ikke mange som bruger den ukorrekte stavemåde herr. Jeg vil
ikke kalde den normal.
Jørgen Grandt
> "Byrial Jensen" skrev i en meddelelse
> > Ivar skrev:
> > >
> > > Jeg tror ikke, der er mange, der vil skrive hr. uforkortet. Hvordan
> > > gøres det for øvrigt?
> >
> > Det gøres ikke. Det kan ikke gøres.
>
> Jo, det kan, herr Byrial. Denne form er helt normal og benyttes, hvis man
> vil give ordet eftertryk.
Nu husker jeg ikke, Per, om du er 'for eller imod' Sprognævnet. Så derfor
ved jeg ikke om jeg kan modargumentere ved at henvise også til RO2001;
heller ikke dér er din "herr" nemlig nævnt. Kun "herre" og "hr."
Klaus Alexander Seistrup
>> Nå, jeg troede det var en forkortelse af "herr" - men det
>> er måske en gammel form?
>
> Det ville også være mit bud, men rigtig god er den ikke,
> herr Seistrup.
Nå, der kan man bare se.
Ib Therkelsen
>
> Ja, jeg har svært ved at forestille mig tilfælde, hvor jeg ville skrive
> "desoxyribonukleinsyre" i stedet for dna.
>
Fy!, herr Vadmand, det skrives 'DNA', at De ved det.
Ib Therkelsen
Bertel Lund Hansen
>Nej. "Dvs." er hovedsćtningen
<klaskenforpanden.wav>
Hvorfor skrev du ikke bare det med det samme...
Thomas Thorsen
> Hvorfor skrev du ikke bare det med det samme...
Jeg skal prøve at undlade udeladelser i fremtiden.
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Hr. er en kortform af herre.
> Fru er en kortform af frue.
> Kong er en kortform af konge.
> Grev er en kortform af greve.
> Fyrst er en kortform af fyrste.
I middelalderen forsvandt det udlydende -e i de ovennævnte ord, (og
enkelte andre ord forkortedes også) når de stod som "optakt". Kun ved
"herr" er der vanskeligheder ved at gengive det på skrift da formen
"herr" på grund af dobbeltkonsonanten ikke er i overensstemmelse med
danske retskrivningsnormer, og det kunne være forvirrende at anvende
formen "her". Måske er det derfor forkortelsen hr. - som tydeligvis
kommer af "herr" og ikke "herre" - er så udbredt.
Andre svage e'er (og ë-lyd markeret ved andre bogstaver) forsvandt også
på et tidlige tidspunkt i udtalen, men ikke i skriften: vindu(e),
Sverig(e) [dog: formen Sverrig], stu(e)pige, Fred(e)rik, allig(e)vel,
ell(e)ve, tred(i)ve, ott(e)ogtyve, værs(å)god, nå(e)de, sy(e)de,
tro(e)de, spilled(e), laved(e). I nogle af disse ord er den forsvundne
stavelse kommet tilbage (hos nogle) i nyere tid.
Thomas T.
Niels Søndergaard
Peter Brandt Nielsen
> Du bør holde op med at skrive mm. og i stedet skifte til de
> korrekte mm (for millimeter) eller m.m. (for med mere).
Javel!
Ib Therkelsen
> >
> >Fy!, herr Vadmand, det skrives 'DNA', at De ved det.
>
> Nej, herr Therkelsen. Kig i RO.
>
Jeg har ikke en RO på mig, men hvis det virkelig er tilfældet, så skal
den bog brændes på Rådhuspladsen! Jeg mener det er overdrevent
letsindigt, grænsende til det småt begavede, hvis man med et pennestrøg
affærdiger international kemisk standardnomenklatur.
Gott hilf uns...
Herr Therkelsen
Henning Makholm
> Jeg ser ikke noget problem i at dagligsproget har dna selv om
> kemikerne skriver DNA.
Ikke isoleret set. Men der er et generelt problem med sprognævnets
princip om at forkortelser der udtales som bogstaver pludselig skal
til at skrives med småt når det efter en eller anden diffus [1]
målestok er blevet "alimindelige nok". Det er ikke til at hitte
ud af for sprogbrugerne. Hellere en konsekvent politik om at når
bogstaver udtales som bogstavnavne i stedet for som enkeltlyde,
skal de stå med stort: DNA, TV, EDB, BH, U-båd, etc.
[1] Den er diffus nok til at den åbenbart synes at ubåde er
almindeligere i sproget end T-shirts...
--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev:
> > [1] Den er diffus nok til at den åbenbart synes at ubåde er
> > almindeligere i sproget end T-shirts...
> Det er ikke helt nemt at udtale tshirt.
Næh, men almindelighedsprincippet skulle alligevel have gjort
"t-shirt" til den korrekte stavemåde, hvis det altså blev brugt
konsekvent.
Og at det *ikke* bliver brugt konsekvent gør det bare endnu værre.
--
Henning Makholm "Han råber og skriger, vakler ud på kørebanen og
ind på fortorvet igen, hæver knytnæven mod en bil,
hilser overmådigt venligt på en mor med barn, bryder ud
i sang og stiller sig til sidst op og pisser i en port."
Ib Therkelsen
> Jeg ser ikke noget problem i at dagligsproget har dna selv om
> kemikerne skriver DNA.
Det gør jeg, og jeg skal lave dig et par exempler: mRNA og tRNA, som i
RO (ro) vil figurere som 'mrna' og 'trna'. Det begynder at blive *lidt*
svært at læse, ik'?
Der har i tidens løb været afholdt flere internationale
kemi-nomenklaturmøder netop med henblik på at fremme en præcis,
letforståelig og letgenkendelig navngivning, inklusive diverse
forkortelser. Jeg vil ikke *have* at ro i et anfald af
forfladigelsesforrykthed skal trække i den forkerte retning, basta!
Men selvfølgelig kan manden på gaden mene 'fuck dét'...
Herr Therkelsen
Bo Hansen
Henning Makholm skrev
> almindelighedsprincippet skulle alligevel have gjort
> "t-shirt" til den korrekte stavemåde
T'et i T-shirt er for pokker da ikke en forkortelse
men en billedlig gengivelse af bemeldte beklædningsgenstands
fysiske form.
(Jeg kan naturligvis ikke afvise, at en T-shirt efter nogle
ganges vask kan antage ligne en t-shirt).
Bo H.
Jørgen Grandt
> T'et i T-shirt er for pokker da ikke en forkortelse
> men en billedlig gengivelse af bemeldte beklædningsgenstands
> fysiske form.
Nemlig!
--
Hilsen: Jørgen / www.hamigen.dk
"Prøv noget nyt: Lyt!"
(Mails til mig er minus men)
Bertel Lund Hansen
>> Jeg ser ikke noget problem i at dagligsproget har dna selv om
>> kemikerne skriver DNA.
>Det gør jeg ...
Der er forskel på dagligsprog og fagsprog. Når vi andre går og
brækker benet, så pådrager lægerne sig en fraktur i en eller
anden latinsk knogle. Lær at leve med det.
Jeg kan dog se en del fornuft i Hennings argument.
Per Vadmand
Hvor har du fra, at den skulle være ukorrekt?
Per V.
Per Vadmand
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> skrev i en
> ved jeg ikke om jeg kan modargumentere ved at henvise også til RO2001;
> heller ikke dér er din "herr" nemlig nævnt. Kun "herre" og "hr."
Så meget desto værre for RO2001.
Den kan ikke afskaffe ord. Og "herr" er et almindeligt, dansk ord, der
sædvanligvis staves "hr." Mere suppe er der ikke på den pølsepind.
Per V.
Per V
Niels Søndergaard
Den står ikke i RO. Så enkelt er det.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
>Så meget desto værre for RO2001.
>
>Den kan ikke afskaffe ord.
Det har den da heller ikke gjort. Den staver det bare på en anden
måde. Ligesom når du skriver "osse" i stedet for "også".
>Og "herr" er et almindeligt, dansk ord, der
>sædvanligvis staves "hr." Mere suppe er der ikke på den pølsepind.
Du kan jo skrive "herr", lige så tosset du vil, da du ikke er
offentligt ansat - og det kan de offentligt ansatte i øvrigt også (og
gør det!), da der i praksis ikke er nogen sanktionsmuligheder - men
hvis ordet ikke står i RO, er det ikke korrekt.
Som du ved, ryster jeg også på hovedet af Sprognævnets tumpede
afgørelser, men vi er nødt til at have en fælles standard, ellers
ender det jo i totalt anarki.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Tom Wagner
<n...@post.cybercity.dk> wrote:
>Den står ikke i RO. Så enkelt er det.
Nej, helt så enkelt er de ikke.
Ordet herre kan forkortes fx foran navne præcis som ordene fyrste,
greve og konge. Fyrst Igor, Grev Knuth, Kong Christian, Herr og fru
Jensen.
Ordet herr er ikke normalt i betydningen "hyppigt forekommende" eller
"optaget i RO", men formen er dannet på helt normal vis ved bortfald
af det finale, ubetonede e. Min far (født 1912) skrev altid herr på
kuverter. I dag ses ordet sjældent, da man foretrækker det endnu
kortere hr.
Formen 'herr' er altmodisch, men det gør den hverken forkert eller
unormal.
Tom
Tom Wagner
<vi...@fraqz.archeron.dk> wrote:
>. Det er ret svært at finde belæg for
>"herr", der egentlig mest af alt ligner en lille germanisme.
'Herr' er optaget i DOF, bind 1 1907.
Tom
Jørgen Grandt
> (hans eksempler har alle to stavelser).
Alle to? Nej: begge to!
*Undskyld...!*
Niels Søndergaard
>Niels Søndergaard <n...@post.cybercity.dk> skrev:
>
>> men hvis ordet ikke står i RO, er det ikke korrekt.
>
>Der er kun omkring 64000 opslagsord i RO2001. Så begrænset er det
>danske ordforråd ikke, så taget for pålydende er der et problem
>med ovenstående udsagn.
Vi har tidligere haft en lang diskussion om definitionen på "korrekt".
Jeg mener, den mundede ud i, at hvis det stod i RO, var det "korrekt",
men ikke nødvendigvis "rigtigt". Altså: Korrekt = forekommende i RO.
Jeg mener, det er en klog beslutning i denne forbindelse at udelukke
andre "bibler" som fx Nudansk, da de rummer adskillige subjektive
postulater, fx at "patetisk" skulle kunne betyde "ynkeligt". Det er i
hvert fald ikke korrekt efter min yderst subjektive (men absolut
rigtige og totalt uangribelige) mening.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
> Det er ret svært at finde belæg for
>"herr", der egentlig mest af alt ligner en lille germanisme.
Lille? Jeg vil snarere sige himmelråbende stor. Og hvorfor i alverden
vi skulle titulere andre mennesker på tysk, fatter jeg ikke.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Byrial Jensen
> On Fri, 01 Mar 2002 23:47:36 +0100, Niels Søndergaard
>
>
> Nej, helt så enkelt er de ikke.
Jo, for der står hvad den korrekte stvemåde af ordet er, nemlig
"hr.". Når et ord er optaget i en form, er alle andre former af
samme ord at regne for ukorrekte.
> Ordet herre kan forkortes fx foran navne præcis som ordene fyrste,
> greve og konge. Fyrst Igor, Grev Knuth, Kong Christian, Herr og fru
> Jensen.
Ja, men kortformen af "herre" staves altså "hr.".
> Ordet herr er ikke normalt i betydningen "hyppigt forekommende" eller
> "optaget i RO", men formen er dannet på helt normal vis ved bortfald
> af det finale, ubetonede e.
Der er ingen regler som siger at det generelt er korrekt at fjerne
finale, ubetonede e'er i skriften. F.eks. er "billed" klart en
stavefejl.
> Formen 'herr' er altmodisch, men det gør den hverken forkert eller
> unormal.
Nej, men den manglende optagelse i RO gør den ukorrekt.
Byrial Jensen
>
> danske ordforråd ikke, så taget for pålydende er der et problem
> med ovenstående udsagn.
Ja, der mangler den underforståede tilføjelse at ordet allerede
står i RO med en anden stavemåde ("hr."). Med den er udsagnet
rigtigt.
Thomas Thorsen
> Der er ikke noget opslag for "herr" i RO96.
> Jeg har desværre ikke RO55
Der er den heller ikke.
> og heller ikke DOF, men jeg har 3. udgave
> af Gyldensdals tysk--dansk-norsk ordbog fra
> 1925. Den har "herre" som eneste oversættelse
> af tysk "herr". Kalkar har "Herre, no. flt. ufor.".
> Det er ret svært at finde belæg for "herr",
> der egentlig mest af alt ligner en lille germanisme.
Men det er det ikke nødvendigvis. Det kan blot være, som det er
forklaret andetsteds, en udgave af herre med tabt e i optakt som i de
øvrige titler. Stavemåden kan evt. være en germanisme, men nok ikke
lydudviklingen.
I øvrigt er der et eksempel under første (fyrste) i Kalkar:
"effter hogborne furstis og herris, her Fredericks dødt"
Thomas T.
Tom Wagner
wrote:
>Der er ingen regler som siger at det generelt er korrekt at fjerne
>finale, ubetonede e'er i skriften. F.eks. er "billed" klart en
>stavefejl.
Du har helt ret!
Det var netop derfor, jeg anførte eksemplerne:
>>Fyrst Igor, Grev Knuth, Kong Christian, Herr og fru
>> Jensen.
Men dem kommenterede du ikke?
Tom
Per Vadmand
Din autoritetstro er næsten rørende. Jeg har brugt formen "herr" afvekslende
med og synonym med "hr."siden jeg lærte at læse og skrive omkring 1950,
hvor den var ganske almindelig fx. ved adressering af breve, og det agter
jeg at blive ved med.
At kigge i ordbøger i stedet for på virkeligheden minder mig om de forskere,
der kan bevise, atr humlebien ikke kan flyve.
Per V.
Per Vadmand
forkortelse af "herr" og ikke af "herre." Eller siger folk her i gruppen
Herre Jensen?
Per V.
Bertel Lund Hansen
>At kigge i ordbøger i stedet for på virkeligheden minder mig om de forskere,
>der kan bevise, atr humlebien ikke kan flyve.
Kan vi ikke blive fri for hentydninger til det vås?
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> wrote in message
news:3c80fb04$0$56608$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Nej, højst Herre Jemini - og det er lissom ikke _helt_ det samme, vel ;o)
MVH
Lisbeth
Byrial Jensen
>
> Det var netop derfor, jeg anførte eksemplerne:
>>>Fyrst Igor, Grev Knuth, Kong Christian, Herr og fru
>>> Jensen.
>
> Men dem kommenterede du ikke?
Det gjorde jeg da. Jeg sagde at det ord som du skriver som "Herr"
ikke er stavet korrekt.
På korrekt dansk skal det skrives "Hr." eller "hr.".
De øvrige kortformer i eksemplet er alle, ligesom "hr.", i RO og
er korrekte. RO § 13.3 siger i øvrigt at sådanne titulaturer som
hovedregel skal skrives med lille begyndelsesbogstav, men
tillader også skrivning med stort som du har gjort det her.
Byrial Jensen
> Torsten skrev:
>
>> Der er ikke noget opslag for "herr" i RO96.
>
>> Jeg har desværre ikke RO55
>
> Der er den heller ikke.
Nej, RO55 har heller ikke "herr", men:
herre no., -n. -r (forkortet: hr.; hr. Andersen); hvad mener de
herrer? (men: hvad mener De, mine herrer?); til dhrr. Lund og
Nielsen (i udskrift); Herren (om Gud); et herrens vejr.
hr. se herre.
Forkortelsen "dhrr." er ny for mig. Den er også med i Dansk
Retskrivningsordbog, tredje udgave, tredje optryk, 1943 (som heller
ikke har "herr"), men er her stavet "Dhrr.", Det undrer mig at det
er d'et og ikke h'et som skrives med stort, men jeg kender ikke
datidens forkortelsesregler.
Thomas Thorsen
> "Dhrr.", Det undrer mig at det er d'et og ikke h'et
> som skrives med stort,
Også mig.
> men jeg kender ikke
> datidens forkortelsesregler.
Normalt fulgte man de normale regler for at skrive med stort, også selv
om det betød at et bogstav inde i en forkortelse skulle skrives med
stort, fx "pCt". Når forkortelsen var "Dhrr." og ikke *"dHrr." kan det
være fordi "de Herrer" har været opfattet som én enhed (dog ikke når
det blev skrevet helt ud, hvor jeg kun har set "de Herrer" eller
"d'Herrer"). Men i øvrigt er der sædvanligvis en del vaklen i
forkortelsers ortografi, og ikke alle forkortelser er opbygget efter
samme mønster.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>stort, fx "pCt". Når forkortelsen var "Dhrr." og ikke *"dHrr." kan det
>være fordi "de Herrer" har været opfattet som én enhed
Hov hov. Det må være "De Herrer". Det er tiltale.
Thomas Thorsen
> Hov hov. Det må være "De Herrer". Det er tiltale.
Nej. Det kunne man forledes til at tro, men det er ikke tilfældet. Det
er en tiltale i tredje person, men ikke med tiltalestedordet De. Det er
en tiltale som består af *omtale*, hvilket var ret almindeligt forhen
(og i øvrigt stadig det eneste tilladte i Folketinget: "Mener hr./fru
N.N. virkelig at..." - "Hvordan vil kulturministeren forklare at..." ).
Eksemplerne fra min (til Byrials nok [næsten?] tilsvarende) gamle RO er:
| Herre, -n, -r. (forkortet: Hr.; Hr. Andersen).
| hvad mener de Herrer? (men: hvad mener De, mine Herrer?).
| til Dhrr. Lund og Nielsen (i Udskrift).
Thomas T.
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:ll028usg8rrlkrvj1...@sunsite.auc.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
> >At kigge i ordbøger i stedet for på virkeligheden minder mig om de
forskere,
> >der kan bevise, atr humlebien ikke kan flyve.
>
> Kan vi ikke blive fri for hentydninger til det vås?
>
Det er vel ikke mere vås end at påstå, at ordet "herr" ikke findes. Vi siger
det jo alle sammen hver eneste dag, om end nogle forkorter det "hr.".
Per V.
Per Vadmand
> ikke er stavet korrekt.
>
> På korrekt dansk skal det skrives "Hr." eller "hr.".
I så fald skulle "hr." være den eneste forkortelse, der hentyder til et ikke
eksisterende ord.
Per V.
Thomas Thorsen
> Det er derfor
> jeg tror, at formen med -rr er tysk influeret.
Ja, det er sandsynligt.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>> Kan vi ikke blive fri for hentydninger til det vås?
>Det er vel ikke mere vås end at påstå, at ordet "herr" ikke findes.
Jo. Der har aldrig været en forsker der har bevist eller forsøgt
at bevise eller påstået at have bevist at humlebier ikke kunne
flyve.
Du tror måske også på at gifte kvinder hver aften stiller sig op
bag hoveddøren med en kagerulle i hånden?
Jørgen Grandt
> Du tror måske også på at gifte kvinder hver aften stiller sig op
> bag hoveddøren med en kagerulle i hånden?
Skull Hammer?
--
Ærb.: JG / www.hamigen.dk
Og det er vi mange der mener...
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> wrote in message
news:a5svrl$19g$1...@sunsite.dk...
> "Bertel Lund Hansen" spurgte bl.a.:
>
> > Du tror måske også på at gifte kvinder hver aften stiller sig op
> > bag hoveddøren med en kagerulle i hånden?
>
> Skull Hammer?
Nej, skull gammel wenskaw...
Jørgen Grandt
> "Jørgen Grandt" wrote in message
> > "Bertel Lund Hansen" spurgte bl.a.:
> >
> > > Du tror måske også på at gifte kvinder hver aften stiller sig op
> > > bag hoveddøren med en kagerulle i hånden?
> >
> > Skull Hammer?
>
> Nej, skull gammel wenskaw...
Yeah, right! Om igen: du har ret. Og det burde jeg jo hviide.
(Sorry)
--
Mvh.: Jørgen / www.hamigen.dk
"Prøv noget nyt: Lyt!"
(Mails til mig er minus men)
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> wrote in message
> "Lisbeth Hviid Jakobsen" satte på plads:
>
> > "Jørgen Grandt" wrote in message
>
> > > "Bertel Lund Hansen" spurgte bl.a.:
> > >
> > > > Du tror måske også på at gifte kvinder hver aften stiller sig op
> > > > bag hoveddøren med en kagerulle i hånden?
> > >
> > > Skull Hammer?
> >
> > Nej, skull gammel wenskaw...
>
> Yeah, right! Om igen: du har ret. Og det burde jeg jo hviide.
>
> (Sorry)
he he he.
Min (nu afdøde) onkel, som også hed Hviid fik engang følgende svada af sin
dansklærer:
"Hvis du ikke kan skelne hvid fra vid, Hviid, så giver jeg ikke en hvid for
al dit vid, Hviid."
men det ku' du jo heller æggehvide...
Hilsner
Lisbeth
--
~~~~~No outfit is complete without a few cat hairs~~~~~
http://cutiecats.dk
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> wrote in message
> "Lisbeth Hviid Jakobsen" satte på plads:
>
> > "Jørgen Grandt" wrote in message
>
> > > "Bertel Lund Hansen" spurgte bl.a.:
> > >
> > > > Du tror måske også på at gifte kvinder hver aften stiller sig op
> > > > bag hoveddøren med en kagerulle i hånden?
> > >
> > > Skull Hammer?
> >
> > Nej, skull gammel wenskaw...
>
> Yeah, right! Om igen: du har ret. Og det burde jeg jo hviide.
>
> (Sorry)
he he he.
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Lisbeth Hviid Jakobsen" <ern...@hotmail.com> skrev det samme to gange...
Undskyld. Der er åbenbart et ekko herinde...
R.N.
"Lisbeth Hviid Jakobsen" skrev i en meddelelse
>
> "Lisbeth Hviid Jakobsen" skrev det samme to gange...
> Undskyld. Der er åbenbart et ekko herinde...
Jeg var lige ved at skrive: det er klart at så mange gange Hviid, hvis og
vid må kræve dobbelt-meddelelse. Men så må I hellere få en om navnet Wieth.
Jeg håber meget at det er den rigtige stavemåde.
Mogens Wieth var engang i selskab med Thit Jensen, hvor han kom med en lad
os kalde det vidtløftig fortælling. Dertil sagde Thit Jensen: Næh nu går du
for vidt Wieth. Svaret var: Det gør du så tit Thit.
Med venlig hilsen Ruth
Jørgen Grandt
> Mogens Wieth var engang i selskab med Thit Jensen, hvor han
> kom med en lad os kalde det vidtløftig fortælling. Dertil sagde
> Thit Jensen: Næh nu går du for vidt Wieth. Svaret var: Det gør
> du så tit Thit.
Godt budt, Ruth!
Og indtil næste gang: So long & good Beiruth.
Per Vadmand
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
news:a5ttji$7ln$1...@sunsite.dk...
> "R.N." viderebragte:
>
> > Mogens Wieth var engang i selskab med Thit Jensen, hvor han
> > kom med en lad os kalde det vidtløftig fortælling. Dertil sagde
> > Thit Jensen: Næh nu går du for vidt Wieth. Svaret var: Det gør
> > du så tit Thit.
>
> Godt budt, Ruth!
Jeg er overbevist om, at Wieth og Thit sagde De til hinanden. Det gjorde de
i hvert fald, da jeg hørte historien.
Per V.
Per V
Jørgen Grandt
> > "R.N." viderebragte:
> >
> > > Næh nu går du for vidt Wieth. Svaret var: Det gør du så tit Thit.
> >
> > Godt budt, Ruth!
>
> Jeg er overbevist om, at Wieth og Thit sagde De til hinanden. Det gjorde
> de i hvert fald, da jeg hørte historien.
Det tror jeg nu også, Per V Per V. Men det rokker jo ikke ved de rørende
rim fra Ruth...
--
Venligst: Jørgen / www.hamigen.dk
Bo Hansen
Per Vadmand skrev
> Jeg er overbevist om, at Wieth og Thit sagde De til hinanden.
Givetvis, men der er et logisk brist i historien. Hvis Wieth
var Des med Thit, ville han titulere hende med efternavnet Jensen,
og så falder rimet til jorden.
Bo H.
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev
> > almindelighedsprincippet skulle alligevel have gjort
> > "t-shirt" til den korrekte stavemåde
> T'et i T-shirt er for pokker da ikke en forkortelse
> men en billedlig gengivelse af bemeldte beklædningsgenstands
> fysiske form.
Tja, men de fleste andre overkropsbeklædninger ("shirts") er
betydelig mere T-formede...
--
Henning Makholm "We're trying to get it into the
parts per billion range, but no luck still."
Bo Hansen
Henning Makholm skrev
> > T-shirt er en billedlig gengivelse af bemeldte
> > beklædningsgenstands fysiske form.
>
> de fleste andre overkropsbeklædninger ("shirts") er
> betydelig mere T-formede...
Hvilke, eksempelvis?
Bo H.
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev
> Hvilke, eksempelvis?
Enhver langærmet, eksempelvis.
--
Henning Makholm "Kurt er den eneste jeg kender der er
*dum* nok til at gå i *ring* på et jernbanespor."
Bo Hansen
Henning Makholm skrev
> > Hvilke, eksempelvis?
>
> Enhver langærmet, eksempelvis.
Nej ved du nu hvad. Den vandrette streg i et T er kortere
en den lodrette. Prøv engang at måle størrelsesforholdet
mellem bredde og højde i en langærmet trøje.
Bo H.
Peter Bjerre Rosa
> [1] Den er diffus nok til at den åbenbart synes at
> ubåde er almindeligere i sproget end T-shirts...
"T-shirt" er ikke nogen forkortelse. Det er et bogstavord, og her bruger
man traditionelt store bogstaver. Bogstavet betegner typisk rækkefølge,
kvalitet eller type. Bedre sammenligningsord er derfor "A-hold",
"B-menneske" og "C-vitamin".
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
Bo Hansen
Peter Bjerre Rosa skrev
> "T-shirt" er ikke nogen forkortelse. Det er et bogstavord, og her bruger
> man traditionelt store bogstaver. Bogstavet betegner typisk rækkefølge,
> kvalitet eller type. Bedre sammenligningsord er derfor "A-hold",
> "B-menneske" og "C-vitamin".
Aha! En T-shirt er altså en rigtig skodtrøje. Rigtige vindertyper går
i A-shirts, en B-shirt kan lige gå an, en C-shirt er for tabere osv.
Bo H.
R.N.
"Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
> "R.N." viderebragte:
> > Thit Jensen: Næh nu går du for vidt Wieth. Svaret var: Det gør
> > du så tit Thit.
> Godt budt, Ruth!
> Og indtil næste gang: So long & good Beiruth.
Tak for morsomt og opfindsomt genmæle.
Jeg nåede aldrig at udtænke et passende svar før sværme af "forkerte" poster
væltede ind på min "Indbakke", som det hedder hos Outlook. Det udviklede sig
til et mareridt med først én virus og så 2-3 andre.
De skulle være væk nu, så jeg skal bare lige op til overfladen igen.
Venlig hilsen Ruth
Jacob Andersen
news:a63eiq$l7h$1...@news.cybercity.dk...
Netop, på samme måde er C-vitamin et tredjerangsvitamin, Og A-mennesker er
bedre end B-mennesker. Var det ikke lidt sært at hænge sig i en så
overdreven grad i det ene eksempel?
/Jacob
>
> Bo H.
>