apolinaris appolinaris
Multhe
og er det med et eller to p'er?
mvh
helst med whisky :)
---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.534 / Virus Database: 329 - Release Date: 31-10-2003
Jens Brix Christiansen
news:bo01cb$1kan$1...@news.cybercity.dk
> Hvem kan hjælpe mig med dette fine ord for "dansk vand"? Hvor kommer det fra
> og er det med et eller to p'er?
Apollinaris. Det står i Retskrivningsordbogen. Og i øvrigt hedder det
"danskvand"; det står i samme ordbog.
Det er navnet på en kilde i Tyskland, og oprindeligt var det at
produktnavn på vand fra netop den kilde. Siden er betegnelsen gået hen
og blevet generisk på dansk og enkelte andre sprog.
Kilden er opkaldt efter en katolsk helgen. Læs mere om ham her:
http://www.catholic-forum.com/saints/ncd00652.htm
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Peter Loumann
wrote:
>Hvem kan hjælpe mig med dette fine ord
Det er opr. et varemærke, men blandt de uheldige der blev så kendte at
betydningen blev almen, ligsom aspirin, vaseline og gardisette. Det er
vand fra Apollinarisbrunnen (-brønden) i Tyskland, ved Rhinen. Der er
også Apollinarisberg. Begge er opkaldt efter en oldristen helgen, hvis
navn vel igen går tilbage til den græske gud Apollon.
>er det med et eller to p'er?
Et, men to l'er.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
vadmand
"Jens Brix Christiansen" <je...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:a29042fdc38d0d6257c...@mygate.mailgate.org...
> "Multhe" <Yui...@hotmail.com> wrote in message
> news:bo01cb$1kan$1...@news.cybercity.dk
>
> > Hvem kan hjælpe mig med dette fine ord for "dansk vand"? Hvor kommer det
fra
> > og er det med et eller to p'er?
>
> Apollinaris. Det står i Retskrivningsordbogen. Og i øvrigt hedder det
> "danskvand"; det står i samme ordbog.
Jeg var for nylig ude for, at en korrekturlæser rettede apollinaris til
danskvand i en oversættelse af en bog, der foregik i New York.
Det minder mig om engang, jeg var i Portugal, og en af rejsedeltagerne bad
den dansktalende portugisiske rejseleder om en danskvand, hvorpå hun
repliverede "Du mener vel portugisisk vand?"
Per V.
Niels Søndergaard
>Jeg var for nylig ude for, at en korrekturlæser rettede apollinaris til
>danskvand i en oversættelse af en bog, der foregik i New York.
Det var der ingen grund til, eftersom de to udtryk er synonyme.
Men jeg kan ikke se noget galt i at kalde en mineralvand for en
danskvand, selv om man køber den i USA. Man kan jo også købe
franskbrød i København.
--
Niels Søndergaard
Besøg Bøfsiden: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Suveræn samling af sproglige smuttere
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:dfp7qv0hmnv1k1qsa...@4ax.com...
> "vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev:
>
> >Jeg var for nylig ude for, at en korrekturlæser rettede apollinaris til
> >danskvand i en oversættelse af en bog, der foregik i New York.
>
> Det var der ingen grund til, eftersom de to udtryk er synonyme.
> Men jeg kan ikke se noget galt i at kalde en mineralvand for en
> danskvand, selv om man køber den i USA. Man kan jo også købe
> franskbrød i København.
>
til at "oversætte" Rube Goldberg til Storm P.
Det er da muligt, at man i særlige specialbutikker kan købe en Carlsberg
mineralvand i New York (det kan man sikkert) men at bruge ordet "danskvand"
so oversættelse af "mineral water" er efter min mening en klar fejl.
Per V.
Inger Pedersen
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
men at bruge ordet "danskvand"
> so oversættelse af "mineral water" er efter min mening en klar fejl.
Ja, jeg ville godt nok også studse en kende over den tilsyneladende
målrettethed mod danske læsere - og overveje, om resten af bogen mon var
oversat på samme niveau.
Hilsen Inger
Herluf Holdt, 3140
> "vadmand" skrev:
>> Jeg var for nylig ude for, at en korrekturlæser rettede
>> apollinaris til danskvand i en oversættelse af en bog, der
>> foregik i New York.
> Det var der ingen grund til, eftersom de to udtryk er synonyme.
Jeg synes ikke de udtryk er synonyme. Apollinaris (som står i NDO)
er for mig synonymt med *mineralvand*. Hvis jeg ønsker mineralvand
til maden i udlandet, ville jeg bruge neutrale betegnelser som f.eks.
"Tafelwasser" på tysk og "mineral water" på engelsk.
Danskvand bør bruges indenlandsk/indvortes.
P.s.:
Kan I huske den stakkels sportsreporter fra "Holdningsløse Tidende",
som ved et boksestævne i Hornsherred bad om en Mårumvand
og - *fik* en Mårumvand?
:-)
--
'rluf
- som dog godt kan drikke en Ramlösa
selvom den er fragtet over Øresund
Niels Søndergaard
>> Det var der ingen grund til, eftersom de to udtryk er synonyme.
>> Men jeg kan ikke se noget galt i at kalde en mineralvand for en
>> danskvand, selv om man køber den i USA. Man kan jo også købe
>> franskbrød i København.
>>
>Det må jeg protestere imod. At tale om danskvand i en amerikansk bog svarer
>til at "oversætte" Rube Goldberg til Storm P.
>
>Det er da muligt, at man i særlige specialbutikker kan købe en Carlsberg
>mineralvand i New York (det kan man sikkert) men at bruge ordet "danskvand"
>so oversættelse af "mineral water" er efter min mening en klar fejl.
Det er da noget sludder. Danskvand er et neutralt ord, der ikke på
nogen måde signalerer nationalt tilhørsforhold til Danmark. Må man så
heller ikke løbe franskbrød eller wienerbrød i New York?
Men okay - jeg ville nok også skrive "mineralvand" for at forebygge
brokkeri fra pedanter, nu hvor jeg ved det.
Peter Loumann
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Hvis jeg ønsker mineralvand
>til maden i udlandet, ville jeg bruge neutrale betegnelser
Også jeg.
>som f.eks. "Tafelwasser" på tysk
Jo, men hvad er der nu galt med "Mineralwasser"? "Apollinaris" var vel
heller ikke så ilde anbragt hvis man vil give lidt mere.
>og "mineral water" på engelsk.
I Latineuropa følges en sådan bestilling uvægerligt af et spørgsmål
som "gazeuse ou non gazeuse".
>Mårumvand? [...] - som dog godt kan drikke en Ramlösa
>selvom den er fragtet over Øresund
Det skulle efter sigende være samme kilde.
Herluf Holdt, 3140
> I Latineuropa følges en sådan bestilling uvægerligt af et
> spørgsmål som "gazeuse ou non gazeuse".
Jeg mener at huske at det evindelige spørgsmål på øen
Thera (Santorini) var noget i retning af "con gaz" eller
"sin gaz". Jeg svarede altid "sin gaz".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- det var vist heller ikke særlig latinsk.
Peter Loumann
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Jeg mener at huske at det evindelige spørgsmål på øen
>Thera (Santorini) var noget i retning af "con gaz" eller
> - det var vist heller ikke særlig latinsk.
Sjovt nok: jo! Jeg kender ikke noget særlig til græsk, men det der
ligner spansk, portugisisk og italiensk til forveksling.
arc@na
$95045$edfa...@dread11.news.tele.dk:
> Jeg synes ikke de udtryk er synonyme. Apollinaris (som står i NDO)
> er for mig synonymt med *mineralvand*. Hvis jeg ønsker mineralvand
> til maden i udlandet, ville jeg bruge neutrale betegnelser som f.eks.
> "Tafelwasser" på tysk og "mineral water" på engelsk.
Jeg mener at have læst, at apollinaris har et højere kulsyreindhold end
almindelig "danskvand". En af mine venner er bryggeri-nørd - jeg spørger
ham lige...
...og han giver mig ret. Hvilket min egen erfaring iøvrigt også gør...
--
Med venlig hilsen
arc@na
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt skrev:
>> Jeg mener at huske at det evindelige spørgsmål på øen
>> Thera (Santorini) var noget i retning af "con gaz" eller
> Sjovt nok: jo! Jeg kender ikke noget særlig til græsk, men
> det der ligner spansk, portugisisk og italiensk til forveksling.
Godt jeg skrev "mener at huske ...", jeg kan evt. have blandet
et par vulkan-ekskursions-lokaliteter og sprog sammen.
Peter Lind
> "Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> news:dfp7qv0hmnv1k1qsa...@4ax.com...
>> "vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev:
>>
>>> Jeg var for nylig ude for, at en korrekturlæser rettede apollinaris
>>> til danskvand i en oversættelse af en bog, der foregik i New York.
>>
> svarer til at "oversætte" Rube Goldberg til Storm P.
Hvis det ikke lige er personen selv der er tale om, vil jeg da foretrække
sådan en oversættelse. Jeg har mange gange undret mig over en Rube Goldberg
konstruktion i film, indtil jeg lærte at han havde lavet tegninger af
maskiner som vi herhjemme kalder Storm P. maskiner.
Hvis man lader alle særtræk være uoversatte, og kun oversætter selve
teksten, så indsnævrer man da sit publikum voldsomt.
Og iøvrigt, hvis mine gæster beder om en danskvand, så siger jeg ikke "Jeg
har desværre kun apollinaris." selv om det er det der står på flasken.
--
Mvh
Peter Lind
vadmand
"Peter Lind" <pete...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bo15k3$2vgq$1...@news.cybercity.dk...
hvis læserne ikke formodes at kende ham, men ikke til Storm P. Enhver
begavet læser vil studse over, at an amerikaner skulle kende Storm P. Da jrg
selv havde problemet, "oversatte" jeg det til Georg Gearløs, en figur, der
kendes på begge sprog.
Og når der findes det udmærkede, fuldt forståelige ord mineralvand, er det
sgu da hjernedødt at oversætte mineral water til danskvand. ("kildevand" var
også en mulighed.)
Som regel kan man undgå disse sproglige kultursammenstød med lidt omtanke,
som mange - isør tv- - oversættere ikke har (og det var IKKE en til Niels,
men til klamphuggerne på TV3).
Per V.
Ruth Nielsen
"Peter Loumann" skrev i en meddelelse
"Multhe" > wrote:
> >Hvem kan hjælpe mig med dette fine ord
> Det er opr. et varemærke, men blandt de uheldige der blev så kendte at
> betydningen blev almen, ligsom aspirin, vaseline og gardisette. Det er
> vand fra Apollinarisbrunnen (-brønden) i Tyskland, ved Rhinen. Der er
> også Apollinarisberg. Begge er opkaldt efter en oldristen helgen,
Og han blev muligvis ristet ligesom ST. Laurentius.
>hvis
> navn vel igen går tilbage til den græske gud Apollon.
>
> >er det med et eller to p'er?
>
> Et, men to l'er.
R.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> wrote:
>>Hvis jeg ønsker mineralvand
>>til maden i udlandet, ville jeg bruge neutrale betegnelser
Jeg opfatter også "danskvand" som neutralt, ganske som Niels. Jeg fandt det
engang monsterirriterende, at en oversætter af en græsk komedie af Aristofanes
havde valgt at overgive et eller andet i originalteksten med "Lykkehjulet" -
jeg er ikke fortaler for den slags, men jeg opfatter bare "danskvand" som helt
generisk/neutralt, på samme måde som franskbrød og wienerbrød.
>I Latineuropa følges en sådan bestilling uvægerligt af et spørgsmål
>som "gazeuse ou non gazeuse". [...]
Pudsigt begreb, "Latineuropa". Jeg tror ikke, jeg er stødt på ordet før, men
jeg opfattede det umiddelbart som dækkende over Spanien + Portugal, hvilket
passede dårligt med det franske. Inkluderer du i begrebet alle de europæiske
lande, hvor man taler romanske sprog? Og hvad med Rumænien?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ha ha ha ha -- oh, 'concubine', 'erogenous zo-o-one',
'loose woman', 'erogenous zone'..."
Peter Loumann
<pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>Pudsigt begreb, "Latineuropa". Jeg tror ikke, jeg er stødt på ordet før,
Det bruges heller ikke særlig meget, men vinder frem. Google gav 39
hits, flest svenske men også nogle danske:
http://www.urban.jobzonen.dk/tema:100000112/artikel:3067
www.econ.au.dk/sn/studies/brochure2003.pdf
og mindst et norsk
www.europaprogrammet.no/sider/4_publikasjoner/4_bokerhefter/boker/latineuropa.html
For mig giver det god mening. Jeg har brugt det i årevis og bliver for
det meste forstået.
>jeg opfattede det umiddelbart som dækkende over Spanien + Portugal, hvilket
>passede dårligt med det franske. Inkluderer du i begrebet alle de europæiske
>lande, hvor man taler romanske sprog?
Ja. Jeg ved ikke hvorfor du kun eller særlig tænkte på Spanien og
Portugal.
>Og hvad med Rumænien?
Det har jeg ikke overvejet dybere. Traditionelt nej.
Peter Loumann
wrote:
>>Pudsigt begreb, "Latineuropa". Jeg tror ikke, jeg er stødt på ordet før,
>Det bruges heller ikke særlig meget, men vinder frem. Google gav 39
>hits, flest svenske men også nogle danske:
Det ser ud til at være ret almindeligt på engelsk. "Latin Europe"
giver 4½ tusind træffere.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Ja. Jeg ved ikke hvorfor du kun eller særlig tænkte på Spanien og
>Portugal.
Fordi Latinamerika (som det må være dannet over) henviser til den del af
Amerika, hvor der tales spansk og portugisisk.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"What's fahrfergnugen?"
Thomas Widmann
> Peter Loumann <m...@privacy.net> mælte sligt:
>
> >Ja. Jeg ved ikke hvorfor du kun eller særlig tænkte på Spanien og
> >Portugal.
>
> Fordi Latinamerika (som det må være dannet over) henviser til den
> del af Amerika, hvor der tales spansk og portugisisk.
Ja, og ikke til Québec.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om nordiske sprog: europa.linguas.germanic.nord ***
Thomas Widmann
> >Og hvad med Rumænien?
>
> Det har jeg ikke overvejet dybere. Traditionelt nej.
Det er da ret ulogisk, er det ikke? Enten må det være kun Spanien og
Portugal (efter amerikansk forbillede, som Rasmus skrev), eller også
må det inkludere Rumænien og Moldavien.
Peter Loumann
wrote:
Latineuropa:
>> >Og hvad med Rumænien?
>> Det har jeg ikke overvejet dybere. Traditionelt nej.
>Det er da ret ulogisk, er det ikke?
Nej, det synes jeg ikke.
>Enten må det være kun Spanien og Portugal
>(efter amerikansk forbillede, som Rasmus skrev),
Nu er det vist sjældent at man opkalder "moderlande" efter kolonier.
>eller også må det inkludere Rumænien og Moldavien.
Tradionelt har man (haft) det med at mene Vesteuropa, når man siger
Europa. Den slags overbegreber har det med at være upræcise, det
gælder også Latinamerika (Fransk Guyana, caribiske øer ?). Det er ikke
nødvendigvis negativt. Til dit eksempel med Quebec: Vi har det vist
også med ikke at bruge Amerika om Canada selv om det heller ikke er
særlig stringent.
Ellers har man haft "Sydeuropa" eller "middelhavslandene", endnu mere
upræcise kategorier, især når man har inkluderet Portugal i den
sidste.
Ole Andersen
> Du har ikke fattet pointen. Selvfølgelg skal man oversætte Rube Goldberg,
> hvis læserne ikke formodes at kende ham, men ikke til Storm P. Enhver
> begavet læser vil studse over, at an amerikaner skulle kende Storm P. Da jrg
> selv havde problemet, "oversatte" jeg det til Georg Gearløs, en figur, der
> kendes på begge sprog.
Jamen han er da ikke "en person, der laver tegninger af spøjse
konstruktioner".
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
He who knoweth the precepts by heart, but faileth to practice them, is
like unto one who lighteth a lamp and then shutteth his eyes.
- Robert Louis Stevenson
Ole Andersen
> Tradionelt har man (haft) det med at mene Vesteuropa, når man siger
> Europa.
Ikke i dannet selskab.
Bertel Lund Hansen
>> begavet læser vil studse over, at an amerikaner skulle kende Storm P. Da jrg
>> selv havde problemet, "oversatte" jeg det til Georg Gearløs, en figur, der
>> kendes på begge sprog.
>Jamen han er da ikke "en person, der laver tegninger af spøjse
>konstruktioner".
Vi kan ikke diskutere oversættelsen uden at kende en større
sammenhæng. Du har ret i at der kan være situationer hvor "Georg
Gearløs" vil være et forkert valg, men der må også være menge
hvor det er en god måde at undgå et nationsspecifikt navn på.
Konklusion på hele debatten:
Man kan ikke opstille en konkret regel. En god oversætter vil
næppe prøve at undgå ordet "franskbrød" selv om det i
virkeligheden er ret nationsspecifikt. På den anden side kan
"Storm P." som Per fremdrog, godt virke underligt i en udenlandsk
sammenhæng.
Om "danskvand" tilhører den ene eller den anden kategori, kan
være svært at afgøre.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>P.s.:
>Kan I huske den stakkels sportsreporter fra "Holdningsløse Tidende",
>som ved et boksestævne i Hornsherred bad om en Mårumvand
>og - *fik* en Mårumvand?
Næ, den havde jeg ikke bidt mærke i. Hvad *er* en Mårumvand så?
Bertel Lund Hansen
>> Tradionelt har man (haft) det med at mene Vesteuropa, når man siger
>> Europa.
>Ikke i dannet selskab.
Hvordan har de dannede selskaber omtale "Den Europæiske Union"
før østlandene blev lukket ind?
vadmand
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.net> skrev i en meddelelse
news:w85pb.23529$jf4.1...@news000.worldonline.dk...
> vadmand wrote:
> > Du har ikke fattet pointen. Selvfølgelg skal man oversætte Rube
Goldberg,
> > hvis læserne ikke formodes at kende ham, men ikke til Storm P. Enhver
> > begavet læser vil studse over, at an amerikaner skulle kende Storm P. Da
jrg
> > selv havde problemet, "oversatte" jeg det til Georg Gearløs, en figur,
der
> > kendes på begge sprog.
>
> Jamen han er da ikke "en person, der laver tegninger af spøjse
> konstruktioner".
>
Jo, hvis du stryger "tegninger af". Når man på amerikansk siger, at noget er
ren Rube Goldberg, er det konstruktionerne, ikke tegningerne, man mener.
Per V.
thomas t
> Hvad *er* en Mårumvand så?
et danskvands-mærke (smager udmærket. Blød type)
Henning Makholm
> Man kan ikke opstille en konkret regel. En god oversætter vil
> næppe prøve at undgå ordet "franskbrød" selv om det i
> virkeligheden er ret nationsspecifikt.
Men hvor tit har en skønlitterær oversætter lejlighed til at
bruge det ord?
For mig er et franskbrød et hvedbrød med sprød skorpe der ikke er bagt
i form. Det kan man måske nok finde i udlandet (her i Skotland er alt
det brød jeg kan finde i butikkerne, nu hvedebrød *i* form, men der er
andet udland ens Skotland).
Men ordet "franskbrød" har også en bibetydning af modsætning til
rugbrød, og så synes jeg det bliver vanskeligt at finde en udenlandsk
kontekst hvor det er naturligt at bruge det ord i en dansk
beskrivelse. Måske hvis romanen foregår i Nordtyskland eller Sverige -
men i New York eller Paris ville jeg ikke forvente at støde på
"franskbrød". Bare "brød".
--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."
Henning Makholm
> On Sat, 1 Nov 2003 19:56:55 +0100, "Herluf Holdt, 3140"
> >Jeg mener at huske at det evindelige spørgsmål på øen
> >Thera (Santorini) var noget i retning af "con gaz" eller
> > - det var vist heller ikke særlig latinsk.
> Sjovt nok: jo!
Er ordet "gas" ikke opfundet af en eller anden renæssancefilejs længe
efter latin var gået af brug som dagligsprog?
--
Henning Makholm "Det är alldeles för ansvarsfullt att skaffa en
flickvän. Det är ju som att skaffa en hundvalp."
Bertel Lund Hansen
>> Hvad *er* en Mårumvand så?
>et danskvands-mærke (smager udmærket. Blød type)
Nåh. Jeg troede at det var en begmand eller noget andet
ubehageligt (f.eks. i den lokale jargon).
Erik Olsen
Desværre har jeg i nogle år ikke kunnet opdrive Mårum-vand i 1,5 l
flasker, så jeg har været nødsaget til at gå over til Ramlösa (mere blød
end Mårum pga. et lavere kulsyreindhold, er også tappet i Danmark).
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
Svar venligst kun i nyhedsgruppen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Erik Olsen
>
> For mig er et franskbrød et hvedbrød med sprød skorpe der ikke er bagt
> i form.
Så længe jeg kan huske, har man i de lokale bagerbutikker kunnet købe
formfranskbrød.
Bertel Lund Hansen
[Om "franskbrød"]
>Men hvor tit har en skønlitterær oversætter lejlighed til at
>bruge det ord?
Min pointe er sikkert feset ind. Hvis "franskbrød" ikke er et
godt eksempel på et ord som man ubekymret vil bruge, er der
andre.
>For mig er et franskbrød et hvedbrød med sprød skorpe der ikke er bagt
>i form. Det kan man måske nok finde i udlandet (her i Skotland er alt
>det brød jeg kan finde i butikkerne, nu hvedebrød *i* form, men der er
>andet udland ens Skotland).
>Men ordet "franskbrød" har også en bibetydning af modsætning til
>rugbrød, og så synes jeg det bliver vanskeligt at finde en udenlandsk
>kontekst hvor det er naturligt at bruge det ord i en dansk
>beskrivelse.
Det kan du have ret i.
>Måske hvis romanen foregår i Nordtyskland eller Sverige -
>men i New York eller Paris ville jeg ikke forvente at støde på
>"franskbrød". Bare "brød".
Det giver jo et nyt problem. Hvis jeg læser "brød" i en roman,
tænker jeg uvægerligt på rugbrød som er mit basisbrød. Det er
ikke særlig ofte jeg har andre brødtyper.
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
> Det giver jo et nyt problem. Hvis jeg læser "brød" i en roman,
> tænker jeg uvægerligt på rugbrød som er mit basisbrød. Det er
> ikke særlig ofte jeg har andre brødtyper.
>
galt på den. De fleste steder i verden er "brød" lig med en eller anden form
for "fransk"brød, altså hvidt brød.
Rugbrød er i fx USA og England noget, men køber i specialforretninger og vil
aldrig blive omtalt som "brød" uden artsbetegnelse.
Per v.
Bertel Lund Hansen
>Så længe jeg kan huske, har man i de lokale bagerbutikker kunnet købe formfranskbrød.
Det har jeg aldrig hørt. Jeg kender det kun som "formbrød". Et
rugbrød kan ikke være et "formbrød" selv om det er bagt i form.
Erik Olsen
> Erik Olsen skrev:
>
>> Så længe jeg kan huske, har man i de lokale bagerbutikker kunnet
>> købe formfranskbrød.
>
> Det har jeg aldrig hørt. Jeg kender det kun som "formbrød". Et
> rugbrød kan ikke være et "formbrød" selv om det er bagt i form.
Brødbetegnelser har en tendens til at være egnsspecifikke, jvnf.
"birkes".
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt skrev:
>> Kan I huske den stakkels sportsreporter fra "Holdningsløse
>> Tidende", som ved et boksestævne i Hornsherred bad om
>> en Mårumvand og - *fik* en Mårumvand?
> Næ, den havde jeg ikke bidt mærke i. Hvad *er* en Mårumvand
> så?
Sig mig en gang! Er der ikke nogen her der er gamle nok til at
huske de satiriske radioprogrammer i drp3, søndag formiddag
i 1960'erne og 1970'erne?
Jeg mener at det først har heddet "Søndagsjournalen" og siden
"Holdningsløse Tidende". En overgang var Leif Panduro tekstforfatter.
Ulf Pilgaard, Bent Schærff og vistnok en Carl Nielsen medvirkede.
Det var i et af disse programmer at sportsreporteren kom til
Skuldelev Kro for at interviewe en berømt boksepromotors
bokser, (Tom Bogs?). Adspurgt hvad han ønskede at drikke,
svarede han distræt "lad mig få en Mårumvand". "Og så *gav*
de mig sgu en Mårumvand", var hans skuffede kommentar.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- Oh - vandringsmand - oh - vandringsmand ... ryf!
Henning Makholm
> Rugbrød er i fx USA og England noget, men køber i specialforretninger og vil
> aldrig blive omtalt som "brød" uden artsbetegnelse.
I Skotland har jeg derimod fundet et par enkelte supermarkeder som
sælger en passabel efterligning af rugbrød. Men det markedsføres som
en *tysk* specialitet.
--
Henning Makholm "... a specialist in the breakaway
oxidation phenomena of certain nuclear reactors."
Inger Pedersen
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
> Sig mig en gang! Er der ikke nogen her der er gamle nok til at
> huske de satiriske radioprogrammer i drp3, søndag formiddag
> i 1960'erne og 1970'erne?
Jo da, men vi har jo efterhånden visse problemer med hukommelsen og bentøjet
:-)
Hilsen Inger
Thomas Widmann
> I Skotland har jeg derimod fundet et par enkelte supermarkeder som
> sælger en passabel efterligning af rugbrød. Men det markedsføres som
> en *tysk* specialitet.
Ja, og det er da vist også bagt i Tyskland, hvis jeg ikke husker galt
(hvis det da er Tescos rugbrød, du taler om). Hvis du vil have sild,
kan du i øvrigt få svenske i IKEA.
Jens Brix Christiansen
news:yah7k2i...@tyr.diku.dk
> I Skotland har jeg derimod fundet et par enkelte supermarkeder som
> sælger en passabel efterligning af rugbrød. Men det markedsføres som
> en *tysk* specialitet.
Da jeg boede i USA for 40 år siden, var det netop i tyske
specialforretninger man kunne finde rugbrød. Det gik dengang under
betegnelsen "pumpernickel" derovre. Det skulle man helst ikke lade sig
forvirre af!
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> writes:
> > I Skotland har jeg derimod fundet et par enkelte supermarkeder som
> > sælger en passabel efterligning af rugbrød. Men det markedsføres som
> > en *tysk* specialitet.
> Ja, og det er da vist også bagt i Tyskland, hvis jeg ikke husker galt
> (hvis det da er Tescos rugbrød, du taler om).
Næh. Det kan være der er mange slags alligevel. Jeg fandt en pakke
rugbrød hos Sainsbury's i dag - det er bagt i Holland men har GERMAN
STYLE stående i store bogstaver på pakken. Det jeg plejer at købe (hos
studenderforeninges købmand på campus) er rigtignok bagt i Tyskland.
--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."
Peter Loumann
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Er der ikke nogen her der er gamle nok til at
>huske de satiriske radioprogrammer i drp3, søndag formiddag
>i 1960'erne og 1970'erne?
Jo da! Nu kommer der kun gudstjeneste ud af mit apparat søndag
formiddag. Strenge tider, gamle ven!
>"Og så *gav* de mig sgu en Mårumvand"
Jeg husker det mere som et tilbagevendende "refrain": "Hjælp, man
byder mig en Mårum". Jeg husker ikke om det var i forbindelse med
deres udmærkede madmagasin hvis navn jeg også har fortrængt. Det var
der de bragte en opskrift på sprængt and, "canard a la bum bum", med
tilføjelsen: "Tag Dem ikke af dyrets gruopvækkende skrig!"
Henning Makholm
> Da jeg boede i USA for 40 år siden, var det netop i tyske
> specialforretninger man kunne finde rugbrød. Det gik dengang under
> betegnelsen "pumpernickel" derovre.
Hm, det "pumpernickel" man kan købe i Danmark er jo noget meget tæt
og alt for sødt brød. Gad vide hvad det betyder i Tyskland.
--
Henning Makholm "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."
Peter Loumann
wrote:
>Hm, det "pumpernickel" man kan købe i Danmark er jo noget meget tæt
>og alt for sødt brød. Gad vide hvad det betyder i Tyskland.
Det samme som her.
Bertel Lund Hansen
>Sig mig en gang! Er der ikke nogen her der er gamle nok til at
>huske de satiriske radioprogrammer i drp3, søndag formiddag
>i 1960'erne og 1970'erne?
HT for Holdningsløse Tidende - bladet der slår til søren.
[Bank, bank]
[Knirkende dør]
Goddag, mit navn er Søren.
[*BONK*]
Av!
Jens Brix Christiansen
news:5npaqvgl0rr3fkomp...@4ax.com
> Jeg husker ikke om det var i forbindelse med
> deres udmærkede madmagasin hvis navn jeg også har fortrængt.
"Ædespalten" ved maître d'hôtel Ejner Sørensen, Afholdshotellet.
Ejner(?) Sørensen var et ordspil på Ejler Jørgensen, en af tidens
kendteste gastronomer.
Bent Jensen
> Jeg synes ikke de udtryk er synonyme. Apollinaris (som står i NDO)
> er for mig synonymt med *mineralvand*. Hvis jeg ønsker mineralvand
> til maden i udlandet, ville jeg bruge neutrale betegnelser som f.eks.
> "Tafelwasser" på tysk og "mineral water" på engelsk.
"Nam rae" (vand mineral) er i Thailand en dyrere vand, der mest sælges
på plasticflasker. Der er vel mineraler i, men jeg ved ikke hvor
mange, og det svinger vel fra mærke til mærke.
"Nam Polaris" (vand Polaris) er i Thailand rent drikkevand, der
distribueres i glasbeholdere. Polaris er et ledende varemærke, som
imidlertid er blevet en ret generel betegnelse for drikkevand solgt
eller distribueret i glasbeholdere.
"Nam gork" (vand vandhane) er den thailandske betegnelse på
kommunevand. Før i tiden fik man rumlen i maven, når man drak det. Nu
siges det at være drikkeligt i Bangkok.
"Nam soda" (vand soda) er i Thailand, hvad man i Danmark vist nok
kalder danskvand. Det er rent vand med kuldioxid under betydeligt tryk
og ikke andet.
"Nam plow" (vand tomt) er, når man i Thailand bestiller det til maden,
rent drikkevand, evt Polaris, med isterninger.
"Nam adlom" (vand trykluft) er i Thailand det, man i Danmark kalder
sodavand.
Bent
Peter Loumann
<je...@alesia.dk> wrote:
>"Ædespalten" ved maître d'hôtel Ejner Sørensen, Afholdshotellet.
Rigtigt, ja! Tak! Nu har jeg håb om at falde i søvn i aften.
Bo Hansen
> Apollinaris
> betegnelsen [er] gået hen og blevet generisk
> på dansk og enkelte andre sprog.
Dog ikke engelsk.
Jeg var sammen med nogle andre danskere på restaurant
i Sydengland for en måneds tid siden. Da vi skulle afgive
ordrer på drikkevarer, sagde en af mine kvindelige bordfæller
til tjeneren "Do you have appolinaris?".
Tjeneren tænkte sig om et kort øjeblik og nikkede så ivrigt.
Et øjeblik efter kom han tilbage med et glas æblesaft med
isterninger. "Here's your apple on ice, madame".
Bo H.
Peter Loumann
wrote:
Thai:
>"Nam ..."
Tak! Meget instruktivt. Hvad er så "Nam Tam"? Der er et Vihara Nam Tam
i Wat Phra That Lampang Luang. Og nu vi er ved vand, kan "reua hang
yao" også oversættes ordret?
O-V R:nen
> Det er navnet på en kilde i Tyskland, og oprindeligt var det at
> produktnavn på vand fra netop den kilde. Siden er betegnelsen gået hen
> og blevet generisk på dansk og enkelte andre sprog.
Det er jo også det der er sket for "en farris" i Norge, "en ramlösa"
i Sverige og en "vissy" (< Vichy-vand) i Finland. Hvorfor hedder
det egentlig "danskvand" (min NDO har det mærkeligt nok ikkengang
som opslagsord)?
Peter Loumann
Otto-Ville...@ling.helsinki.fi.invalid (O-V R:nen) wrote:
>> og blevet generisk på dansk og enkelte andre sprog.
>Det er jo også det der er sket for "en farris" i Norge, "en ramlösa"
>i Sverige og en "vissy" (< Vichy-vand) i Finland.
Ja og såmænd også for originalen i Frankrig. Men vist kun indtil 2.
verdenskrig. Så blev "Vichy" politisk ukorrekt. Det ramte både
produktet, ordet og byen.
Bertel Lund Hansen
>"Ædespalten" ved maître d'hôtel Ejner Sørensen, Afholdshotellet.
... også kaldet (udtalt på smukt fransk): l'hôtel sans sprut. De
serverede bl.a. "un million de boeuf".
Bertel Lund Hansen
>Det er jo også det der er sket for "en farris" i Norge, "en ramlösa"
>i Sverige og en "vissy" (< Vichy-vand) i Finland. Hvorfor hedder
>det egentlig "danskvand" (min NDO har det mærkeligt nok ikkengang
>som opslagsord)?
Det er et varenavn:
http://www.beerlabels.dk/lollandfalsterbryg/danskvand.html
vadmand
"Jens Brix Christiansen" <je...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:ad46201409cc30f449c...@mygate.mailgate.org...
> Ejner(?) Sørensen var et ordspil på Ejler Jørgensen, en af tidens
> kendteste gastronomer.
>
"Millionbøf: Hos Deres bøfhandler køber de en million bøffer - husk at tælle
dem!"
Udført af den geniale pianist HR: Bent Schærff - hvis julepotpourri jeg
heldigvis har nået at optage på børn og nyder i et fast ritual med familien
hver lillejuleaften.
Per V.
vadmand
"Peter Loumann" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:50taqvca2ane201ce...@4ax.com...
> On 2 Nov 2003 13:05:26 -0800, kong...@my-deja.com (Bent Jensen)
> wrote:
>
> Thai:
>
> >"Nam ..."
>
> Tak! Meget instruktivt. Hvad er så "Nam Tam"?
Har det noget med Nam Nam at gøre? Eller Viet ditto?
Per V.
Ole Nielsby
vadmand <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev:
> Udført af den geniale pianist HR: Bent Schærff - hvis julepotpourri jeg
> heldigvis har nået at optage på børn
Det må jeg osse prøve. Men... hvordan får man dem ind i maskinen?
Skal man vaske dem først, eller er det skidtet der gør dem egnet som
optagemedier?
Thomas Widmann
> Jeg var sammen med nogle andre danskere på restaurant
> i Sydengland for en måneds tid siden. Da vi skulle afgive
> ordrer på drikkevarer, sagde en af mine kvindelige bordfæller
> til tjeneren "Do you have appolinaris?".
> Tjeneren tænkte sig om et kort øjeblik og nikkede så ivrigt.
> Et øjeblik efter kom han tilbage med et glas æblesaft med
> isterninger. "Here's your apple on ice, madame".
:-O
Hun har da vist udtalt det på dansk - hvis hun havde udtalt r'et,
ville den sidste del ikke godt have kunnet forveksles med _ice_.
Bo Hansen
> det "pumpernickel" man kan købe i Danmark er jo noget meget tæt
> og alt for sødt brød. Gad vide hvad det betyder i Tyskland.
Alt for sødt? Nå ja, det er jo en smagssag. I sammenligning med
kager og wienerbrød er det da ikke sødt. Pumpernikkel smager
i øvrigt vældig godt med ost på.
Jeg har hørt, at ordet "pumpernickel" oprindeligt var et
spøgefuldt tysk tilnavn med nogenlunde samme betydning og klang som det danske
"fisefrederik". Navnet skulle så referere til den indvirkning, indtagelse af
brødsorten angiveligt har på den menneskelige peristaltik.
Bo H.
Bo Hansen
> > til tjeneren "Do you have appolinaris?".
> > Tjeneren tænkte sig om et kort øjeblik og nikkede så ivrigt.
> > Et øjeblik efter kom han tilbage med et glas æblesaft med
> > isterninger. "Here's your apple on ice, madame".
> Hun har da vist udtalt det på dansk - hvis hun havde udtalt r'et,
> ville den sidste del ikke godt have kunnet forveksles med _ice_.
Ja, hun udtalte "appolinaris" ganske som man ville gøre det på dansk. Historien er
autentisk.
Bo H.
Ole Andersen
> Hvordan har de dannede selskaber omtale "Den Europæiske Union"
> før østlandene blev lukket ind?
Jeg antager at du med "østlandene" mener en gruppe af centraleuropæiske
lande - der er stort set lige meget Europa på hver side af Minsk.
Svaret er naturligvis "EU".
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
'En del kristne er mere kristne end de er mennesker.'
- Carl Erik Soya, Indfald og udfald
vadmand
"Ole Nielsby" <ole.n...@snailmail.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa587b1$0$95060$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Ja.
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Alt for sødt? Nå ja, det er jo en smagssag.
Det er klart at det er for sødt hvis man forventer at det er en
rugbrødstype. Når man ved at det ikke er det, kan man tage
stilling til smagen. Jeg kan også godt lide det.
Bertel Lund Hansen
>Det må jeg osse prøve. Men... hvordan får man dem ind i maskinen?
>Skal man vaske dem først, eller er det skidtet der gør dem egnet som
>optagemedier?
Måske skal man bare bruge nogen selvoptagne børn. Så går det
automatisk.
kristian mikael de freitas olesen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>HT for Holdningsløse Tidende - bladet der slår til søren.
>
>[Bank, bank]
>[Knirkende dør]
>
>Goddag, mit navn er Søren.
>
>[*BONK*]
Jesper Klein lavede engang en westernparodi - jeg husker ikke hvad den
hed - hvor fortælleren siger: "Pludseligt slog klokken to".
To af kovbøjdere løfter armene til hovedet og skriger: "Av .. Av ...
Av". En tredie spørger hvad der er galt.
"Det var os to klokken slog"
mvh kmo
Bent Jensen
> Tak! Meget instruktivt. Hvad er så "Nam Tam"? Der er et Vihara Nam Tam
> i Wat Phra That Lampang Luang.
"tam" kunne betyde hule. Jeg gætter på, at der er tale om vand fra en
kilde i en hule, hvor der er et tempel. Jeg vil lige spørge en thai i
morgen.
> Og nu vi er ved vand, kan "reua hang yao" også oversættes ordret?
"reua hang yao" (båd lang hale). Bilmotoren med gearkassen er monteret
i en svingelig gaffel på bagstavnen med akslen, som ender i skruen,
stikkende langt bagud som en hale. Ved at svinge motoren kan man så
manøvrere båden. Med en ordentlig lyddæmper påmonteret kan båden sejle
næsten lydløst, men ofte er der ikke nogen rigtig lyddæmper, så båden
laver en frygtelig larm.
"nam deum" (vand drikke) er drikkevand.
"nam tip" er livsens eliksir. Firmaet, der distribuerer Pepsi-Cola,
7-Up osv. hedder Thai Nam Tip Co., Ltd. Sukhumvit Soi 22 hedder Soi
Nam Tip. Der var for en snes år siden en del slum, hvor der boede en
mængde damer af den lette garde, men økonomien udviklede sig, så nu er
den en ret eksklusiv gade med dyre hoteller, condominiums, butikker og
turister.
Bent
thomas t
> Jeg har hørt, at ordet "pumpernickel" oprindeligt var et
> spøgefuldt tysk tilnavn med nogenlunde samme betydning og klang som det danske
> "fisefrederik".
Korrekt (Jeg slog det op engang til en oversættelse). "Pumpen" skulle svjh
betyde prutte på (gammeldags?) tysk.
> Navnet skulle så referere til den indvirkning, indtagelse af
> brødsorten angiveligt har på den menneskelige peristaltik.
Ja, det var sådan noget lignende, der stod. Svjh anførtes, at grunden var,
at man til dette brød bruger hårdere kerner. Eller at de bliver hårdere
under processen. Jeg undrede mig, for jeg kan godt lide pumpernickel, men
har aldrig bemærket øget flatulens efter indtagelse.
Peter Loumann
wrote:
>"Nam Tam"?
>"tam" kunne betyde hule. Jeg gætter på, at der er tale om vand fra en
>kilde i en hule, hvor der er et tempel.
Ja, det lyder meget troligt.Hverken templet eller viharnen er i en
hule, men vandet kommer sikkert fra en.
>Jeg vil lige spørge en thai i morgen.
Tak!
>"reua hang yao" (båd lang hale).
Ja, tænkte jeg det ikke nok! Ikke "båd hale lang"?
>ofte er der ikke nogen rigtig lyddæmper, så båden laver en frygtelig larm.
Sandt! Jeg skal snart ud og sejle langt i sådan en på Mae Nam Kok (der
var "nam" igen). Belært af erfaring tager jeg ørepropper med.
>[...] Thai Nam Tip Co., Ltd. Sukhumvit Soi 22 hedder Soi Nam Tip.
Jeg kender godt Soi 20, det må være lige ved siden af.
Et thai-bordel i Istedgade kaldte sig Nam Nam. Det er desværre faldet
for sanering.
Bo Hansen
> Det er klart at det er for sødt hvis man forventer at det er en
> rugbrødstype
Jawohl, Herr Besserwissen.
Bo H.
Bo Hansen
> jeg kan godt lide pumpernickel, men har aldrig bemærket
> øget flatulens efter indtagelse.
Ej heller har jeg. Ikke en fløjtende fis.
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>Jawohl, Herr Besserwissen.
Hvad har du gang i?
Bo Hansen
> >Jawohl, Herr Besserwissen.
>
> Hvad har du gang i?
Tysk. Og lidt fredsommeligt drilleri. Årsag: Du startede
dit indlæg med "Det er klart at ..." For mig har det udtryk
klang af besserwissen. Men du mente det nok ikke sådan, det
er klart. Hæ,hæ.
Bo H.
Peter Loumann
<ihnxlt...@sneakemail.com> wrote:
>> >Jawohl, Herr Besserwissen.
>> Hvad har du gang i?
>Tysk. Og lidt fredsommeligt drilleri.
Er det et privat drilleri, eller må man være med? Jeg tager chancen:
"Jawohl, Herr Besserwisser" havde været mere vellykket. Dels rimer
det, dels er det rigtigt - altså sprogligt ;o)
Bertel Lund Hansen
>Tysk. Og lidt fredsommeligt drilleri.
Ak så.
Herluf Holdt, 3140
Ærgerligt. Jeg troede lige at pumpernickel var løsningen for
ansøgere til blækpruttejobbet i Vorbasse (i en anden tråd).
[et job med udfordringer]
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- måske skulle de hellere købe en "blækstråleskriver"
Tom Wagner
<ihnxlt...@sneakemail.com> wrote:
>Jeg har hørt, at ordet "pumpernickel" oprindeligt var et
>spøgefuldt tysk tilnavn med nogenlunde samme betydning og klang som det danske
>"fisefrederik". Navnet skulle så referere til den indvirkning, indtagelse af
>brødsorten angiveligt har på den menneskelige peristaltik.
Ja, den forklaring er den hyppigste, men Frederik er nok for neutralt,
Fisefanden er måske mere på sin plads:
'Nickel' was a form of the name Nicholas, an appellation commonly
associated with a goblin or devil (e.g., "Old Nick" is a familiar name
for Satan).
Mærkelige ord kalder på fantasifulde forklaringer:
En Allemagne, on fit goûté à Napoléon un pain de seigle noir qu'il
n'apprécia pas. On lui avait prêté un cheval qui s'appelait Nickel.
Après avoir goûté le pain, il s'exclama: Ce pain est bon pour Nickel
(le cheval ). Les Allemands comprirent Pumpernickel.
Samme historie fortælles med en dragon som hovedperson og hesten
hedder nogle gange Nicole eller Nicolet. Det generer ikke store ånder,
at Pumpernikkel, som det vel hedder på dansk, var kendt længe før
Napoleon.
Ordet omtales i visen om Kambambuli:
O! welch ein würdiger Artickel!
Ins allgemeine Lexikon;
Da schreibt man ja vom Pumpernickel,
Welch Lob trügst du denn nicht davon?
Ihr Herren Lexikographi,
Besorget den Krambambuli.
Hilsen Tom
PS Dette blev ved en fejltagelse sendt til Bo privat - undskyld.
Bent Jensen
> >"Nam Tam"?
>
> >"tam" kunne betyde hule. Jeg gætter på, at der er tale om vand fra en
> >kilde i en hule, hvor der er et tempel.
>
> Ja, det lyder meget troligt.Hverken templet eller viharnen er i en
> hule, men vandet kommer sikkert fra en.
Jeg har nu spurgt en thailandsk kontorassistent. Hun mener ikke, at
der er nogen hule med kildevand, men hun mener, at vi har fat på
navnet af et tambon (sogn). Jeg har nok været for fantasifuld. Hun
siger, at tamboner ofte har navne, som man ikke kan forklare.
Et tempel vil jeg dog tro er på stedet.
Bent
Peter Loumann
wrote:
>navnet af et tambon (sogn).[...] tamboner ofte har navne, som man ikke kan forklare.
Aha, tak!
>Et tempel vil jeg dog tro er på stedet.
Det er der.