1) Det er vigtigt for processen omkring korrekt visitation, at alle
punkter er UDFYLDT omhyggeligt og fyldestgørende.
2) Det er vigtigt for processen omkring korrekt visitation, at alle
punkter er UDFYLDTE omhyggeligt og fyldestgørende.
Jeg synes at »1« lyder bedst, men da "alle punkter" er pluralis, så
mener jeg at »2« må være den grammatisk korrekte.
Hvad mener I?
Claus
> 2) Det er vigtigt for processen omkring korrekt visitation, at alle
> punkter er UDFYLDTE omhyggeligt og fyldestgørende.
Jeg holder på 1), og begrunder det med, at det må være
det DSN's professor Erik Hansen kaldte "fordelingsental".
(Jeg skriver 'kaldte' i datid, fordi E.H. vistnok er "emeritus" nu.)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Ingen af dem er "korrekte".
> 1) Det er vigtigt for processen omkring korrekt visitation, at alle
> punkter er UDFYLDT omhyggeligt og fyldestgørende.
>
> 2) Det er vigtigt for processen omkring korrekt visitation, at alle
> punkter er UDFYLDTE omhyggeligt og fyldestgørende.
For det første: Det er vel ikke processen _omkring_ "korrekt visitation",
men selve visitationsprocessen der tales om?
For det andet: Det er vel mere en procedure end en proces?
For det tredje: Det er vel ikke kun vigtigt for de korrekte visitationer,
men for visitationer i al almindelighed?
For det fjerde: Kan alle punkter reelt udfyldes omhyggeligt men
ufyldestgørende?
> Jeg synes at »1« lyder bedst, men da "alle punkter" er pluralis, så
> mener jeg at »2« må være den grammatisk korrekte.
Nej, 1 er rigtig bøjning af adverbiet, udfyldt.
Mit forslag:
"For at opnå en korrekt visitation er det vigtigt at alle punkter er udfyldt
omhyggeligt (og fyldestgørende)."
David
>1) Det er vigtigt for processen omkring korrekt visitation, at alle
>punkter er UDFYLDT omhyggeligt og fyldestgørende.
>2) Det er vigtigt for processen omkring korrekt visitation, at alle
>punkter er UDFYLDTE omhyggeligt og fyldestgørende.
Der er sådan set frit valg, men "udfyldt" er det mest brugte.
Flertalsbøjningen har karakter af en ældre norm.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeg er ganske enig!
Karin Trabolt
Svaret glæder mig. Desværre sporer jeg en tiltagende usikkerhed hos
mig selv.
Vi er opmærksom på, at..
Vi er opmærksomme på, at..
Sengene er redt og..
Sengene er redte og ..
Må jeg forstå det således, at alle fire eksempæer er gangbare?
For mit indre øre hører jeg min salige dansklærer snerre en sætning,
der lød nogenlunde således: "Væk med den bøjede form. Vi andre forlod
kongruensbøjningen i 1906, og det er på tide, at I også gør det".
Det var i 1950-erne.
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
>Vi er opmærksom på, at..
>Vi er opmærksomme på, at..
>Sengene er redt og..
>Sengene er redte og ..
>Må jeg forstå det således, at alle fire eksempæer er gangbare?
Ja.
Jeg ville selv bruge 2 og 3, men aldrig 4. 1 er ikke så god.
>For mit indre øre hører jeg min salige dansklærer snerre en sætning,
>der lød nogenlunde således: "Væk med den bøjede form. Vi andre forlod
>kongruensbøjningen i 1906, og det er på tide, at I også gør det".
Der er kongruensbøjninger der gerne må forsvinde, og andre der
ikke kan undværes. Uden nærmere præcisering kan jeg ikke
tilslutte mig udsagnet.
Ja. Håndbog i Nudansk, 2000, skriver om emnet:
"I visse tilfælde er det dog også korrekt at man lader være med at sætte et
adjektiv i pluralis selvom det hører til et pluralisord. Det drejer sig
først og fremmest om faste forbindelser af et adjektiv og en præposition (fx
interesseret i, henrykt over, opmærksom på). Og tendensen til at bruge
singularis er stærkere ved adjektiver der er dannet af et præterium
participium (fx interesseret og upåvirket), end ved almindelige adjektiver
(fx enig og ligeglad). Nogle eksempler:
Vi er meget interesseret i at høre nærmere.
Alle var henrykt over aflysningen.
Børnene var velfornøjet med det kraftige snefald.
Dyrene var upåvirket af de mange mennesker.
Har I ikke været opmærksom på tilføjelserne?
Vi er ligeglad med hvad andre mener.
Deltagerne var godt klar over hvad det drejede sig om.
Andre forbindelser af adjektiver og præpositioner er: enig om, færdig med,
glad for, god til, ked af, sikker på, tilfreds med.
En sådan brug af singularisformer kan dog tit virke lovlig talesproglig
eller uformel.
Ydermere er den næsten aldrig tvungen, så man er altså normalt på den sikre
side hvis man sætter et adjektiv i pluralis når det hører til et substantiv
eller et pronomen som er pluralis."
Karin Trabolt
Tænk, I alle disse tilfælde ville jeg have noteret det som en fejl.
Jeg plejer at skrige indvendigt, hvis jeg læser "de var meget
forelsket"...men det er altså åbenbart korrekt?
>Jeg plejer at skrige indvendigt, hvis jeg læser "de var meget
>forelsket"...men det er altså åbenbart korrekt?
Tjah ..., jeg ville aldrig hverken sige eller skrive det. Modsat ville
jeg kun bruge "de er klar (til)", "de er klar over".
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Ja især lige netop den - rent umiddelbart forekommer det mig som det
eneste rigtige at sige: De var meget forelskede. Ligesom man siger, de
var meget søde.
Ruth
Jeg ville bruge flertal, når det som i dit eksempel står uden forholdsordet,
men jeg kunne godt finde på at sige: "De var meget forelsket i hinanden".
Måske kunne jeg også finde på at skrive det.
Hilsen Tom
Jeg har det på samme måde, alle eksempler får mig til pr. refleks at
række ud efter den røde rettepen. Det lyder simpelthen forkert, og
sætningen med 'forelsket' får mig til at fornemme, at de må være
forelskede hver for sig (men lyder stadig lige fjoget).
De steder hvor det imo både er og samtidig lyder korrekt at benytte
entalsform, er de tilfælde hvor der er tale om noget, der relaterer til
flere ens enkeltelementer
..., at alle punkter bliver udfyldt = man udfylder punkterne enkeltvis.
Alle sengene var redt = man havde redt sengene enkeltvis.
"Gulvene er blevet støvsuget i går"
Gad vide om det er det, Herluf henviser til som "fordelingsental" (et
begreb, som jeg ikke tidligere er stødt på i sproglig sammenhæng).
"Vinduerne er lige blevet pudset"
men hvorfor så: "Vinduerne er nypudsede"?
--
Froggy
--------------------------------------------------
Hvis "lo'gik" er datid, så må det
være "ler'går" i nutid ....
> "Vinduerne er lige blevet pudset"
> men hvorfor så: "Vinduerne er nypudsede"?
Så vidt jeg husker, er tillægsformen ikke bøjet, hvis forestillingen om en
afsluttet handling er fremherskende, mens det omvendte er tilfældet, hvis
der er tale om en nutidig tilstand.
--
Poul
>Så vidt jeg husker, er tillægsformen ikke bøjet, hvis forestillingen om en
>afsluttet handling er fremherskende, mens det omvendte er tilfældet, hvis
>der er tale om en nutidig tilstand.
Det kan illustreres med "male":
Vinduerne er malet.
... Det tog hele eftermiddagen, men nu er det overstået.
Vinduerne er malede.
... Det giver den bedste beskyttelse mod vind og vejr.
Nu gør jeg det komplet utilgivelige,
at jeg retter i andres tekst, idet
jeg skriver få nøgleord med store bogstaver.
Det er den måde, jeg bedst husker regler på.
Tak især til Karin Trabolt, Poul B. og Bertel
Lund Hansen, som har sørget for lys ind over
mine formørkede tanker.
> Poul B skrev:
>
> >Så vidt jeg husker, er tillægsformen ikke bøjet, hvis forestillingen om en
> >AFSLUTTET HANDLING er fremherskende, mens det omvendte er tilfældet, hvis
> >der er tale om EN NUTIDIG TILSTAND.
>
> Det kan illustreres med "male":
>
> Vinduerne er MALET.
>
> ... Det tog hele eftermiddagen, men nu er det overstået.
>
> Vinduerne er MALEDE.
>
> ... Det giver den bedste beskyttelse mod vind og vejr.
Med venlig hilsen
> Gad vide om det er det, Herluf henviser til som "fordelingsental"
> (et begreb, som jeg ikke tidligere er stødt på i sproglig sammenhæng).
Jeg er ikke _helt_ sikker på om professor Hansens "fordelingsental"
er det rigtige begreb i forbindelse med "udfyldt/udfyldte"-spørgsmålet.
Jeg har nemlig fundet båndoptagelsen af "Aktuelt om sproget" fra
maj 1996, hvor professor Erik Hansen fortæller om "fordelingsental".
Her er (uddrag af) hvad han sagde:
[Erik Hansen er ved at svare på et spørgsmål om om man ikke burde
sige: "de var begge kommunist" og "vi er begge præst"]
Begge og omsagnsled er normalt flertal:
"de var begge kommunister" - "vi er begge præster", men [...]
Fordelingsental.
Det er det fænomen at vi kan bruge ental, når et antal personer
eller dyr eller genstande er forsynet med hver sin ting.
- de ti drenge stak hovedet ud af vinduet (et hovede hver)
- hundehvalpene logrede med halen (en hale hver)
- hvert hus havde flaget oppe
- de tre drenge stod med hånden i lommen
(hver dreng har én hånd i én lomme)
i modsætning til:
- de tre drenge stod med hænderne i lommen
(hver dreng har begge hænder i lommerne)
[...]
P.s.: En komplet afskrift tager enormt lang tid, og jeg ved
alligevel ikke, hvordan E.H. ville have sat det skriftligt op.
--
Med venlig hilsen og tak til alle for alle de venlige ord i går
Herluf Holdt
- et sekunds uopmærksomhed i trafikken
og samfundet er en ældrebyrde mindre.
Nej, så et det ikke helt det samme
(selvom der er noget med en 'spøgende entalsform' i min måde at bøje
ordene på).
Det er rigtigt husket, men det er kun en hovedregel som ikke udelukker at
t-formen også kan bruges selv om der er tale om en tilstand.
Karin Trabolt
Det er rigtigt husket, men det er kun en hovedregel som ikke udelukker at
t-formen også kan bruges selv om der er tale om en tilstand.
Karin Trabolt