og hvor de unge sade
var alle blomster flade (måske "blev alle blomster flade")
Vi leder og leder, men kan ikke finde det igen.
Kan I hjælpe?
--
____________
Venlig hilsen
Viggo
Fjern "fjern" i adressen.
> og hvor de unge sade
> var alle blomster flade (måske "blev alle blomster flade")
> Vi leder og leder, men kan ikke finde det igen.
> Kan I hjælpe?
Jeg kan desværre ikke, men måske en bibliotekar?
Jeg kom til at tænke på P.Sørensen-Fugholm, fx dette:
Skøn Adelgund
af P. Sørensen-Fugholm
(Et af mine Midaldrende Dikte)
En jomfru sat i hendes bur
og hæklede og sukket;
thi hendes far, det lange skur,
han havde buret lukket.
Skøn Adelgund var pigens navn,
det hed hun efter moren,
som at der siden Fastelavn
har lagt så kold i joren.
Udi Usserød sidder der en jomfru.
Ej pigens sorg jeg skilre kan,
hun græd som hun var pidsket,
til knabt hun havde mere vand,
mens faren gik og smisket
alt for så omfangsrig et siv
så falsk og trædsk en blakke.
Så tog han hende som hans viv.
Hun var så stram en pakke.
Udi Usserød sidder der en jomfru.
Mod pigen var hun ond og sur,
vildt hendes pudler glammer
mod Adelgund i denne bur,
oh, hvilken for en hjammer!!!
Men medens faren drog i krig
og moren kaffe drikker,
en ridder kom - hvor ridderlig!
som der på pigen kigger.
Udi Usserød sidder der en jomfru.
Han mærker hjertet i hans barm
det gør et stort spetakkel,
pa Adelgund han strax er varm
og tænker: Stakkels stakkel!
Gus drost! han siger derpå højt
og pifter af en terne,
som iler til på ridrens fløjt
og høfligt si'r "Sågerne!"
Udi Usserød sidder der en jomfru.
Så skyder han med Adelgund,
som synker hendes blikke,
et lille smil på hendes mund
dog si'r: Cenér Dem ikke!?
Hvad mon han vil ha' ternen til?
hvi denne drikkeskilling?
'Tyds!' ternen si'r, 'jeg tror De vil,
jeg ridseker min stilling!
Udi Usserød sidder stadig en jomfru.
Så sagde han den ridder god
til ternen: 'Gå til Helved!
og lå hans bue an og skod.
- Ved knaldet jorden skælved -
De vilde pudler la'e på rad
så døde som tre silde,
og nu var Adelgunde glad,
hun vidste, hvad hun ville.
Udi Usserød sidder snart ikke mer en jomfru.
Den ridder lukket buret op
helt uden mindste gysning,
så bort med pigen i Gallop
hen og bestille lysning.
Da far kom hjem i salig rus
og så, at de var vække,
så lagde der et farligt hus.
- - - nu er de døde begge.
Og udi Usserød er der ikke mer nogen jomfru.
Hilsen Tom
Så kæmmer hun hans lokker,
og dyrene sig flokker
og viser våde tænder
og slikker hendes hænder.
Han kysser smilehullet.
O fryd i mellemgulvet!
- og hvor de unge sade,
blev alle blomster flade.
Vh
Viggo