kindhest
Peter Loumann
Mindst 2 gamle købstæder har en Kindhestegade: Assens og Næstved (først
belagt 1580). Her i Næstved har man ikke helt accepteret af den skulle have
været øretævernes holdeplads og har en alternativ forklaring: Kindhest skal
også ha' betydet blæsebælg - sådan en som især smede brugte. Når jeg beder
fortalerne om dokumentation får jeg noget væveri.
Så vidt jeg kan se kender ODS ikke den betydning
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Kindhest
Kalkar heller ikke
http://www.hist.uib.no/kalkar/
Kan nogen her bidrage?
Digression:
Det i betydning beslægtede ørefigen (tysk: Ohrfeige) har vist ikke noget
med frugten figen (tysk: Feige) at gøre; snare med tysk fegen: feje,
nederlandsk veege(n): også: slå ...
--
pl
Bertel Lund Hansen
> Mindst 2 gamle købstæder har en Kindhestegade: Assens og Næstved (først
> belagt 1580). Her i Næstved har man ikke helt accepteret af den skulle have
> været øretævernes holdeplads og har en alternativ forklaring: Kindhest skal
> også ha' betydet blæsebælg - sådan en som især smede brugte. Når jeg beder
> fortalerne om dokumentation får jeg noget væveri.
> Så vidt jeg kan se kender ODS ikke den betydning
Jeg har aldrig kendt anden betydning end "lussing", men jeg
googlede og fandt dette svar på samme spørgsmål som du stiller:
http://www.biblioteksvagten.dk/svar.asp?qaid=24040
Det kunne se ud til at ordet har begge betydninger, men det er
ikke slået fast med syvtommersøm.
Herluf Holdt, 3140
Ordet kindhest er med i Otto Kalkar, side 504/505:
http://www.hist.uib.no/kalkar/
men der finder jeg mest betydningen "lussing".
Det nævnes at "kindpuste" er det samme som "kindheste".
--
Herluf :·)
Herluf Holdt, 3140
> Ordet kindhest er med i Otto Kalkar, side 504/505:
> http://www.hist.uib.no/kalkar/
> men der finder jeg mest betydningen "lussing".
> Det nævnes at "kindpuste" er det samme som "kindheste".
De to ord er anført som "go." det betyder "gerningsord,
altså verber. Skægt at kindheste har været vendt så
mange gange før i gruppen, uden at den anden betydning
har været nævnt. Forresten er der nogen der mener at
kindhest kommer fra oldislandsk, og måske findes i Njals
saga.
--
Herluf :·)
Peter Loumann
> http://www.biblioteksvagten.dk/svar.asp?qaid=24040
Interessant!
> Det kunne se ud til at ordet har begge betydninger, men det er
> ikke slået fast med syvtommersøm.
Umiddelbart synes jeg kun artiklen siger at "puster" har haft begge
betydninger.
--
pl
Bertel Lund Hansen
> Umiddelbart synes jeg kun artiklen siger at "puster" har haft begge
> betydninger.
<citat>
altså Kindhestestræde betyder formentlig blæsebælgstræde.
</citat>
Herluf Holdt, 3140
> Peter Loumann skrev:
>
>> Umiddelbart synes jeg kun artiklen siger at "puster" har haft
>> begge betydninger.
>
> <citat>
> altså Kindhestestræde betyder formentlig blæsebælgstræde.
> </citat>
Sådan en gade ville man vel have kaldt smedestræde i
sin tid? Hvordan var det med gadens funktion? Var det
datidens "smedegade"? Jeg kan se at hverken Næstved
eller Assens ser ud til at have smedegader/-stræder,
som fx Skælskør og Slagelse.
Min første tanke da jeg hørte om "kindhestenes"
holdepladser, var at det skulle have været en bys
skolegader, men jeg kan da godt forestille mig at
en smedemester har hurtig med ørefigenerne, hvis
læredrengen ikke var flittig nok med blæsebælgen.
P.s.
Malmø og Stockholm har også haft sine kindhestegader
og -stræder i middelalderen.
--
Herluf :·)
Peter Loumann
>> Umiddelbart synes jeg kun artiklen siger at "puster" har haft begge
>> betydninger.
> <citat>
> altså Kindhestestræde betyder formentlig blæsebælgstræde.
> </citat>
Jo - men det var præmissen for dette 'altså' jeg mente.
--
pl
Bertel Lund Hansen
> Jo - men det var præmissen for dette 'altså' jeg mente.
Dette her?
Blæsebælg og kindhest er iflg Matthiesen det samme (Matthiesen
er /var en anerkendt navneforsker)
Peter Loumann
>> Jo - men det var præmissen for dette 'altså' jeg mente.
> Dette her?
> Blæsebælg og kindhest er iflg Matthiesen det samme (Matthiesen
> er /var en anerkendt navneforsker)
Vi forstår stadig ikke hinanden. Forud for dit citat står:
"Hugo Matthiesens bog: Gamle gader, 1917 ogm her står der :
(han mener der kan være en sammenhæng mellem gadenavnet Pustervig-i
København-
og Kindhestestræde ): citat: "hidrører navnet Pustervig fra smedenes
blæsebælg, turde det være fristende at sætte det i klasse med det gådefulde
Kindhestestræde,som endnu findes i Næstved og Assens ...Thi ordet Puster
er dobbelttydigt, idet det både betyder blæsebælg og lussing, kindhest,
og gildesskråerne (=lavene, "brancheforeninger "!) nævner det i samme
åndedræt som kindhest, idet det forbydes gildesbrødrene at give hinanden
"puster eller kindheste""
Her vises at begge ord, puster og kindhest, kan betyde lussing, og at
puster også kan betyde blæsebælg. Eneste argument for kindhest også skulle
have begge betydninger er vist at HM var en anerkendt navneforsker.
--
pl
Poul E. Jørgensen
news:188no71m7aep0.1...@40tude.net...
> Mindst 2 gamle købstæder har en Kindhestegade: Assens og Næstved (først
> belagt 1580).
Danmarks Stednavne nr. 14 (ed. John Kousgård Sørensen), Kbvhn 1969, = Odense
Amts Bebyggelsesnavne, skriver s. 35 under Assens Købstad:
"Navnet forekommer ogtså i Næstved og har tidligere eksisteret i Maribo og
Malmø samt uden for det gammeldanske område i Stockholm (Matthiessen p.
151). Forleddet er substantivet gammeldansk kinnhæst 'lussing', og navnet
sigter formodentlig til de hyppige slagsmål."
Måske har de slået hinanden i hovedet med blæsebælge :-(
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
Johansen
> Danmarks Stednavne nr. 14 (ed. John Kousgård Sørensen), Kbvhn 1969, =
> Odense Amts Bebyggelsesnavne, skriver s. 35 under Assens Købstad:
> "Navnet forekommer ogtså i Næstved og har tidligere eksisteret i
> Maribo og Malmø samt uden for det gammeldanske område i Stockholm
> (Matthiessen p. 151). Forleddet er substantivet gammeldansk kinnhæst
> 'lussing', og navnet sigter formodentlig til de hyppige slagsmål."
> Måske har de slået hinanden i hovedet med blæsebælge :-(
Nej, mændene har først slået hinanden gule og blå, og så er deres koner
kommet og har pustet på bulerne med blæsebælge.
/Johansen
Martin Bak
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4de0b469$0$304$1472...@news.sunsite.dk...
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Peter Loumann skrev:
>>
>>> Umiddelbart synes jeg kun artiklen siger at "puster" har haft
>>> begge betydninger.
>>
>> <citat>
>> altså Kindhestestræde betyder formentlig blæsebælgstræde.
>> </citat>
>
>
> Sådan en gade ville man vel have kaldt smedestræde i
> sin tid? Hvordan var det med gadens funktion? Var det
> datidens "smedegade"? Jeg kan se at hverken Næstved
> eller Assens ser ud til at have smedegader/-stræder,
> som fx Skælskør og Slagelse.
>
beliggenhed, er eller har været meget forblæste?
--
Martin
http://www.martinbak.dk
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Bertel Lund Hansen skrev:
>>> <citat>
>>> altså Kindhestestræde betyder formentlig blæsebælgstræde.
>>> </citat>
>> Sådan en gade ville man vel have kaldt smedestræde i
>> sin tid? [...]
> Kunne det tænkes, at gaderne på grund af en sælig
> uhensigtsmæssig beliggenhed, er eller har været meget
> forblæste?
Det ser ikke særlig forblæst ud set fra Google Earth. De to
gader i Assens og Næstved ligger i middelalderbykernerne
henholdsvis 140 og 160 meter fra en byernes store, gamle
kirker.
Ærlig talt. Jeg tror ikke det mindste på den der påstand
om at kindhest skulle betyde blæsebælg.
--
Herluf :·)
Martin Bak
"Peter Loumann" <ped...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:ms4ttuw629ko.juw3aosc17uj$.dlg@40tude.net...
både til Blæsebælg og lussing", som det fremgår af Bertels link, synes jeg
lyder lidt søgt. Man hører næppe noget sus, hverken hvis man modtager eller
uddeler kindheste.
Kan det måske have noget at gøre med et rødt mærke efterladt på kinden, med
de fire fingre tydeligt aftegnet, som måske med lidt fantasi kan ligne en
hest?
--
Martin
http://www.martinbak.dk
Peter Loumann
> Martin Bak skrev:
>> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>>> Sådan en gade ville man vel have kaldt smedestræde i
>>> sin tid? [...]
>
>> Kunne det tænkes, at gaderne på grund af en sælig
>> uhensigtsmæssig beliggenhed, er eller har været meget
>> forblæste?
> Det ser ikke særlig forblæst ud set fra Google Earth. De to
> gader i Assens og Næstved ...
Jeg er kommet i den i Næstved jævnligt de sidst 35 år og har aldrig
bemærket at den skulle være særlig forblæst. Godtnok er den ret lang og ret
lige for en middelalderlig gade, og godtnok er SV en hyppig vindretning;
men SV gi'r næppe den barskeste vind.
> Ærlig talt. Jeg tror ikke det mindste på den der påstand
> om at kindhest skulle betyde blæsebælg.
Heller ikke jeg. Den reference Bertel gav
http://www.biblioteksvagten.dk/svar.asp?qaid=24040
er for mig af se af typen
når x kan beyde a og b
og
når y kan betyde a
så
kan y nok også betyde b
uden at der er andet belæg end Hugo Matthiesen anerkendthed (sic). Ingen
ordbøger synes at kende
y betyder b
Jeg tror heller ikke meget på erhvervsgader. Hvorfor skulle smedene dog
samles i en gade?
En undtagelse kunne være gader hvor særlige naturforhold er gunstige for
et bestemt erhverv. Næstved har Farvergade på en skråning ned til Suså. Men
selv om vi kender farvere der tilbage til 1600-tallet, var navnet Lille
Brogade - Farvergade kendes i daglig tale fra midt i 1800-tallet og blev
først officielt 1881. Det er næppe anderledes end Helligtrefoldighedsgade
hvor byrådet ved samme tid accepterede det folkelige navn Vinhusgade efter
et kendt gæstgiveri, nu hotel.
Erhvervsnavnene har vel også haft reklameværdi.
--
pl
Kurt Hansen
>Hvorfor betyder "kindhest" lussing, da? At "Suset i lufter er jo stammoder
>både til Blæsebælg og lussing", som det fremgår af Bertels link, synes jeg
>lyder lidt søgt. Man hører næppe noget sus, hverken hvis man modtager eller
>uddeler kindheste.
Min gamle sløjdlærer havde så meget kraft på, at håndkanten dannede
kondensstriber i luften. Hvis man nåede at dukke sig, kunne man
tydeligt høre suset og så var det bare om at komme væk i en fart!
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Søges: En person der kan passe heste, som ikke ryger eller drikker.
Martin Bak
"Kurt Hansen" <ku...@ugyldig.invalid> skrev i en meddelelse
news:up66u6tje9h20lkc0...@4ax.com...
> Sun, 29 May 2011 22:06:59 +0200 skrev Martin Bak:
>
>>Hvorfor betyder "kindhest" lussing, da? At "Suset i lufter er jo stammoder
>>både til Blæsebælg og lussing", som det fremgår af Bertels link, synes jeg
>>lyder lidt søgt. Man hører næppe noget sus, hverken hvis man modtager
>>eller
>>uddeler kindheste.
>
> Min gamle sløjdlærer havde så meget kraft på, at håndkanten dannede
> kondensstriber i luften.
>
--
Martin
http://www.martinbak.dk
Bertel Lund Hansen
>> Min gamle sløjdlærer havde så meget kraft på, at håndkanten dannede
>> kondensstriber i luften.
> Malende. Men hvor kom fugten der kunne kondensere fra?
Der er fugt i luften, men hvordan en hurtigt slynget hånd kan
køle luften ned så fugten fortættes, går over min forstand.
Jens Brix Christiansen
> Martin Bak skrev:
>
>>> Min gamle sløjdlærer havde så meget kraft på, at håndkanten dannede
>>> kondensstriber i luften.
>
>> Malende. Men hvor kom fugten der kunne kondensere fra?
>
> Der er fugt i luften, men hvordan en hurtigt slynget hånd kan
> køle luften ned så fugten fortættes, går over min forstand.
Fortætningen skyldes ikke afkøling, men derimod et lokalt fald i
trykket, som forårsages af de hvirvler der dannes ved håndens passage
gennem luften. Læs mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wingtip_vortices
--
Jens Brix Christiansen
birgitte lund
Gyldendals etymologisk ordbog har samme forklaring:
PUSTE; ænyda., no. d.s., fornsv. /püsta/, sv. /pusta/, nty./püsten/
(hvorfra ty.
/pusten/), ænyhty. /pfausten/; besl. med glda. /pust/ 'slag (på
kinden)',
oldnord. /pústr 'ørefigen', mnty. /püster/ 'blæsebælg'; til germ.*/pus-/
'puste op,
svulme', se I. /pose, puse/, I. /bule/, I. /bøste/. - Jf. /pust/.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Kurt Hansen
Sure kropsvæsker ... angstens sved ... sløjdlærerens fråde. Luften var
tyk og beklumret!
Poul E. Jørgensen
> Jeg tror heller ikke meget på erhvervsgader. Hvorfor skulle smedene dog
> samles i en gade?
Hvorfor ikke? Erhvervsgadenavne findes i enhver købstad. De opstår vel næppe
af sig selv.
Men der bør selvfølgelig kunne findes dokumentation for eksistensen af
sådanne erhvervsgader, da det hører til "den almindelige opfattelse" at
sådanne gader har eksisteret.
Det må vi kigge lidt efter.
PS: Jeg har lige været i Skopje i Makedonien og aflagde besøg i bazaren. Her
var vareudbuddene tydeligt samlet i grupper: Krydderihandlerne havde
"butikker" ved siden af hinanden, frugthandlerne ved siden af hinanden,
slagterne ved siden af hinanden etc. På vejen hen mod bazaren passerede vi
en guldsmedegade og en brudekjolegade (makedonerne går meget op i
brudekjoler).
Tom Wagner
> Jeg tror heller ikke meget på erhvervsgader. Hvorfor skulle smedene dog
> samles i en gade?
Jeg har altid troet, at medlemmerne af de forskellige lav samledes i
bestemte gader/kvarterer, da deres "fælles interesser" gik langt ud over
det snævert håndværksfaglige.
Hilsen Tom
PS Er Nis Petersens "Sandalmagernes gade" mon et eksempel?
Peter Loumann
> Den 29-05-2011 22:36, Peter Loumann skrev:
>> Jeg tror heller ikke meget på erhvervsgader. Hvorfor skulle smedene dog
>> samles i en gade?
> Jeg har altid troet, at medlemmerne af de forskellige lav samledes i
> bestemte gader/kvarterer, da deres "fælles interesser" gik langt ud over
> det snævert håndværksfaglige.
Jeg har nævnt farvere. Rebslagere krævede åben plads. Store
købmænd/kornhandlere havde forkærlighedfor placering lige ved en byport,
men fandtes også andre steder. Ellers er det min erfaring fra arbejdet med
at urtekræmmere, smede, skomagere, skræddere, bagere, ...
fordelte sig jævnt og blandet over byen. Men det er helt overvejende
materiale 1682-.
> PS Er Nis Petersens "Sandalmagernes gade" mon et eksempel?
Det ved jeg ikke; så meget kender jeg ikke til det senantikke Rom.
--
pl
Kurt Hansen
>"Peter Loumann" <ped...@tdcadsl.dk> wrote in message
>news:arjk7i3y9uge.18k81wresff8$.dlg@40tude.net...
>> Jeg tror heller ikke meget på erhvervsgader. Hvorfor skulle smedene dog
>> samles i en gade?
>
>Hvorfor ikke? Erhvervsgadenavne findes i enhver købstad. De opstår vel næppe
>af sig selv.
>Men der bør selvfølgelig kunne findes dokumentation for eksistensen af
>sådanne erhvervsgader, da det hører til "den almindelige opfattelse" at
>sådanne gader har eksisteret.
>Det må vi kigge lidt efter.
"Håndværkerne samlede sig i bestemte kvarterer / gader, så f.eks.
smeden blev placeret i udkanten af byen - pga. brandfaren! Husene var
de rene brandfælder - da de var opført i træ - og lå klods op og ned
ad hinnanden - derfor skete der store skader når ilden tog fat i en
bygning - der spredte sig med lynets hast.
Slagterne fik lov til at placerer sig i områder af byen - hvor
"duften"stanken" af blod generede færest mulig af befolkningen. I
København - som i andre byer - havde slagterne i område kaldet:
Kødmangergade (slagtergade) - idag kaldes det Købmagergade".
http://www.middelalderinfo.dk/haandvaerk.php
Se også "Siden Saxo" nr. 1, 2007, side 45f.
http://130.225.142.181/fileadmin/saxo-abstract-uploads/Tyskemannegade.pdf
Peter Loumann
> "Håndværkerne samlede sig i bestemte kvarterer / gader, så f.eks.
> smeden blev placeret i udkanten af byen - pga. brandfaren! Husene var
> de rene brandfælder - da de var opført i træ - og lå klods op og ned
> ad hinnanden - derfor skete der store skader når ilden tog fat i en
> bygning - der spredte sig med lynets hast.
> Slagterne fik lov til at placerer sig i områder af byen - hvor
> "duften"stanken" af blod generede færest mulig af befolkningen. I
> København - som i andre byer - havde slagterne i område kaldet:
> Kødmangergade (slagtergade) - idag kaldes det Købmagergade".
> http://www.middelalderinfo.dk/haandvaerk.php
O.k. - det er så middelalder og hovedstad. Folketællingen for Næstved 1845
kender (med usikkerhed for tydning):
4 smedjer fordelt på 3 gader i forskellige dele af indre by
3 kobbersmedjer fordelt på 2 gader i forskellige kvarterer i indre by
og i samme brandfareklasse:
2 pottemagerier i 2 gader i hver sin ende af indre by
10 bagerier i 8 gader spredt over indre by
og ang. stank:
4 slagterier i 4 forskelllige gader i flere kvarterer i indre by
Jeg har brugt 1845 fordi jeg lige har den samlet og søgbar. Mit indtryk er
det samme tilbage til 1680'erne.
> Se også "Siden Saxo" nr. 1, 2007, side 45f.
> http://130.225.142.181/fileadmin/saxo-abstract-uploads/Tyskemannegade.pdf
Den er interessant. Men jeg ser ikke umiddelbart at den understøtter det du
skriver ovenfor.
--
pl
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110530
> og ang. stank:
>
> 4 slagterier i 4 forskelllige gader i flere kvarterer i indre by
Var der på det tidspunkt renovation eller røg natpotten stadig i
rendestenen? Hvis det sidste, må det have hørmet over det hele.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
Peter Loumann
wrote:
>> 4 slagterier i 4 forskelllige gader i flere kvarterer i indre by
>
> Var der på det tidspunkt renovation eller røg natpotten stadig i
> rendestenen? Hvis det sidste, må det have hørmet over det hele.
Fra o. 1800 have velhavende gårde lokum. Det blev mere almindeligt gennem
århundredet, også under indtryk af koleraen i København 1953. Almindelige
folk lettede sig i møddingen der så, efter passende gæringstid, blev
annonceret til salg. Næstved fik sit første wc 1904/05, trods modstand fra
borgmesteren der "mente, at en saadan Installation ikke lod sig gøre her i
Byen".
Et rejsebrev fra 1856:
"Paa Hjørnet af Kindheste- og Vinhusgade bliver Folks Næser i høj Grad
ubehagelig berørt af den slette Luft, som er en Følge af det derværende
Slagteri, som har Udløb til Rendestenen".
Hjørnet lå midt i den gamle by, få skridt fra kirkepladsen. Samme kilde
nævner et nærliggende hjørne med offentligt latrin med samme afløb.
--
pl
Poul E. Jørgensen
in message news:m28vtn3...@gmail.com...
> Var der på det tidspunkt renovation eller røg natpotten stadig i
> rendestenen? Hvis det sidste, må det have hørmet over det hele.
Det gjorde det jo nok.
Fra det middelalderlige Aalborg er udgravet latrintønder, som vist blev tømt
når de var fulde. Indholdet blev kørt uden for byen. Man har næppe smidt
latrin direkte på gaden.
Det var normalt at man holdt husdyr inde i byen og deres efterladenskaber
har bidraget til lugten. Og gaderne har selvfølgelig flydt med hestepærer og
hundelorte.
Men man skal næppe forestille sig at beboerne har rynket særlig på næsen
over disse forhold. De kendte jo ikke til andet.
Kurt Hansen
20110530:
>Peter Loumann <ped...@tdcadsl.dk> writes:
>
>> og ang. stank:
>>
>> 4 slagterier i 4 forskelllige gader i flere kvarterer i indre by
>
>Var der på det tidspunkt renovation eller røg natpotten stadig i
>rendestenen? Hvis det sidste, må det have hørmet over det hele.
Jeg håsker at jeg, for mange år siden, læste om et gilde på Riberhus.
Dansen gik lystigt og på et tidspunkt var der kædedans. Denne
synkroniserede trampen fik gulvbrædderne til at brase sammen og hele
forsamlingen røg ned i kælderen ... som var et stort stinkende latrin.
Bertel Lund Hansen
> Men man skal næppe forestille sig at beboerne har rynket særlig på næsen
> over disse forhold. De kendte jo ikke til andet.
Desuden aftager ens følsomhed over for den slags lugte når man er
udsat for dem konstant. Landmænd er ikke blot vant til ikke at
tage sig af staldlugt. De mærker den ikke (i samme grad som
byboer).
Bertel Lund Hansen
> Fortætningen skyldes ikke afkøling, men derimod et lokalt fald i
> trykket, som forårsages af de hvirvler der dannes ved håndens passage
> gennem luften.
Augh - det vidste jeg egentlig godt. Jeg har gemt et par billeder
af jetfly der laver kondens i luften - og der er tydeligt ikke
tale om den som motorerne forårsager.
Poul E. Jørgensen
news:4de55869$0$310$1472...@news.sunsite.dk...
> Desuden aftager ens følsomhed over for den slags lugte når man er
> udsat for dem konstant. Landmænd er ikke blot vant til ikke at
> tage sig af staldlugt. De mærker den ikke (i samme grad som
> byboer).
Som barn kom jeg meget på husmandssteder med kvæghold. Jeg har aldrig
opfattet staldlugt som egl. ubehagelig.
Hvad mon unge ryttersker, som selv muger ud hos deres heste, mener?
Herluf Holdt, 3140
> Som barn kom jeg meget på husmandssteder med kvæghold.
> Jeg har aldrig opfattet staldlugt som egl. ubehagelig.
Man vænnede sig faktisk hurtigt til staldlugten. Men jeg
husker fra min tid i Ribe, at når jeg kom til Esbjerg, kunne
fiskestanken i store dele af byen være næsten uudholdelig.
Det skulle jeg ikke tage mig af, sagde indbyggerne:
"Esbjerg lugter ikke af fisk!" - "Esbjerg lugter af penge!".
--
Herluf :·)
Karin Trabolt
Du må hellere snart komme en tur til Esbjerg igen.
Nu lugter her hverken af fisk eller penge.
--
Karin Trabolt
Bertel Lund Hansen
> Du må hellere snart komme en tur til Esbjerg igen.
> Nu lugter her hverken af fisk eller penge.
Hvorfor foreslår du ikke byen som mål for Obesen?
Erik Olsen
> Du må hellere snart komme en tur til Esbjerg igen.
> Nu lugter her hverken af fisk eller penge.
Det er vel to-tre år siden jeg sidst var i Esbjerg. Jeg havde også hørt
den om at der ikke mere lugter i Esbjerg. Min næse var ikke enig.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen