Hvad mener I om udtalen af Blågårdsgade / Blågårds Plads?
Claus
Jeg udtaler det også som "blåbær", og en af mine venner har også indtil
for et års tid siden boet på blåbærsudtalen af gaden.
Men jeg er godt klar over, at nogen udtaler det som "blå".
Jeg ved ikke, om det ene eller det andet er fremherskende.
Jeg boede fra jeg var 7 til jeg var 25 år, i Wesselsgade som ligger
parallelt med Blågårdsgade. Jeg har gennem årene hørt begge udtaler
omtrent lige meget (efter hukommelsen). Jeg bruger selv udtalen med
tydeligt å som i 'Åboulevarden', men jeg tror ikke at jeg altid har
gjort det.
Jeg har indtryk af at udtalen med å som i 'blåbær' er den mest
københavnske.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
>Jeg har indtryk af at udtalen med å som i 'blåbær' er den mest
>københavnske.
Jeg har det modsatte indtryk, altså at ['blå?gôsgað:] er den
københavnske, mens ['blâgôsgað:] er den normale ikke-københavnske - i
den forstand at det er den udtale men ville bruge hvis man ikke
udtrykkeligt havde lært den anden.
Med andre ord: jeg mener at "blå" som i "blå", ikke som i "blåbær", er
den mest københavnske.
Gaden har navn efter Blågård Slot, som blev ødelagt under krigene
1658-60 og genopført i 1700-tallet. Det genopførte slot fik et blåt
skifertag, hvoraf navnet. Slottet brændte i 1833. Slottet har også
givet navn til Slotsgade.
Danmarks første lærerseminarium havde til huse på Blågård Slot fra
1791. Efter Københavns bombardement i 1807 blev det flyttet til
Jonstrup og skiftede navn til Jonstrup Statsseminarium. Det flyttede
videre til Lyngby i 1956, men beholdt navnet.
Et nyt seminarium åbnede i Blågårdsgade i 1859 og blev kaldt for
Blågård Seminarium fra 1863. Det flyttede tflere gange til
forskellige bygninger på Nørrebro og i det indre København, indtil det
flyttede til Gyngemosen i Gladsaxe Kommunne i 1963. Der ligger det
stadig, men det er blevet fusioneret med Jonstrup Seminarium og
Emdrupborg Seminarium i 1980'erne. På den måde indgår begge seminarier
med rødder i Blågårdsgade nu i samme institution.
Seminariets beslutningstagere har ikke ønsket at indføre bolle-å i
seminariets officielle navn, som er Blaagaard Seminarium. Jeg er ret
sikker på at de der er knyttet til seminariet, udtaler det ['blå?gô].
--
(indlægget slutter her)
Gaden udtaler jeg med samme Å som i blåbær, men pladsen udtaler jeg med
samme Å som i farven blå.
--
Mvh. John
Den lokale udtale er nærmest bloggersgade.
Per V.
--
En af de vigtigste menneskerettigheder er retten til at være
inkonsekvent.
> Med andre ord: jeg mener at "blå" som i "blå", ikke som i "blåbær", er
> den mest københavnske.
Det er rigtigt.
--
Poul
I forbindelsen med byfornyelsen skød nye boliger op omkring Blågårds Plads
Bebyggelsen fik navnet Blågården
Hmm "bloggeren"? Nej, jeg taler for at udtale navnet ala blåbær
- Peter
--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!
> (..) jeg taler for at udtale navnet ala blåbær
>
Sludder
Jeg mener selvfølgelig som som farven blå
>I dagens løb er Blågårdsgade og Blågårds Plads blevet nævnt en del
>gange i radio og tv. Jeg undrer mig over udtalen af de to navne hvor
>det første "å" i ordene udtales meget tydeligt. Jeg ville personligt
> udtale det første "å" mere som man gør i "blåbær".
Jeg mener, vi på Amager brugte udtalen med å som i "blå" og ikke som i
"gård".
I øvrigt er der vel bunkevis af vej- og gadenavne i alle (stor)byer som
udtales på flere forskellige måder. Endnu da. Men måske indsnævres
antallet. I Århus er man desværre på vej væk fra den traditionelle
udtale af Nørre- og Vesterbrogade med trykket på første stavelse.
--
Jørgen Grandt - www.stornotime.dk
Folk, som ved hvad der er bedst, hærger verden som en pest
Det samme her - selvom jeg også kan lade mig smitte af den
jeg taler med.
P.s.
"Blaagaard Seminarium", som Jens nævnte - her vil jeg *helt*
sikkert udtale første stavelse som farven blå.
P.p.s.
Et andet navn med 'blå-', "Blåtårn" - her tror jeg aldrig at
nogen kunne finde på at bruge andet end blåbær-å'et i begge
stavelser.
--
Herluf :·)
Tåler denne interessante tråd et lille sidespring? Det drejer sig om Solrød.
I mine unge dage havde jeg en boss, der var højesteretssagfører. Han rettede
mig en dag, da jeg var kommet for skade at sige Solrød, hvor jeg lod
*Sol*-lyden være identisk med udtalen på den sol, der skinner på os alle fra
en skyfri himmel.
Efter højesteretssagførerens smag burde jeg have benyttet en *Sol*-lyd, der
var identisk med samme stavelse i ordet solvent. Det er hændt adskillige
gange i mit voksne *københavnerliv*, at jeg har hørt den solvent-lyd i
Solrød. Hvad jeg selv bruger? Véd det i grunden ikke.
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
> Tåler denne interessante tråd et lille sidespring? Det drejer sig om
> Solrød.
> I mine unge dage havde jeg en boss, der var højesteretssagfører.
> Han rettede mig en dag, da jeg var kommet for skade at sige Solrød,
> hvor jeg lod *Sol*-lyden være identisk med udtalen på den sol, der
> skinner på os alle fra en skyfri himmel.
>
> Efter højesteretssagførerens smag burde jeg have benyttet en
> *Sol*-lyd, der var identisk med samme stavelse i ordet solvent.
Din tidligere principal har ret. Sådan rent etymologisk set.
Solrød kommer af Solruth, Solryth; lokal udtale '[sâl'rød'].
Forleddet kommer af gammeldansk *sol 'sump, søle',
efterleddet rød 'rydning. "Rydningen i, ved sumpen".
--
Herluf :·)
>> I mine unge dage havde jeg en boss, der var højesteretssagfører.
>> Han rettede mig en dag, da jeg var kommet for skade at sige Solrød,
>> hvor jeg lod *Sol*-lyden være identisk med udtalen på den sol, der
>> skinner på os alle fra en skyfri himmel.
>>
>> Efter højesteretssagførerens smag burde jeg have benyttet en
>> *Sol*-lyd, der var identisk med samme stavelse i ordet solvent.
>
> Din tidligere principal har ret. Sådan rent etymologisk set.
Men også kun etymologisk. Den almindeligste udtale på rigsdansk er
['so:l"röd?].
--
Poul
>Men også kun etymologisk. Den almindeligste udtale på rigsdansk er
>['so:l"röd?].
Hvis det ikke skulle have været sådan før, så har "Hey chauffør, sæt
mig lige af ..." nok vejet tungt i vægtskålen.
--
(indlægget slutter her)
Hvilket jo nok hænger sammen med den tiltagende tendens til at udtale mindre
kendte stednavne som de staves.
Byen hedder for ikke lokale noget med en sol. Det hedder jo som bekendt i en
børnesang: "Solen er så rød, mor" - som byen så nok er opkaldt efter ;-)
Eller ikke lokalt kendte siger Åålbæk - mens de fint udtaler Ålborg med kort
vokal. Eller de siger Breð'ste:n (hvilket selvfølgelig lyder mindre bondsk
end det lokale Brææstn).
--
Poul Erik Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Præcis.
> Hvilket jo nok hænger sammen med den tiltagende tendens til at
> udtale mindre kendte stednavne som de staves.
Hvorfor tiltagende tendens? Det lyder da som en naturlig konsekvens,
hvis man ikke lige kender den lokale udtale.
Hvis den ikke-etymologiske udtale af Solrød også er almindelig i
Solrød, kunne det måske hænge sammen med stedets forstadsstatus og
deraf følgende større udskiftning i befolkningen?
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Netop. Derfor den tiltagende tendens.
> Jeg har det modsatte indtryk, altså at ['blå?gôsgað:] er den
> københavnske, mens ['blâgôsgað:] er den normale ikke-københavnske - i
> den forstand at det er den udtale men ville bruge hvis man ikke
> udtrykkeligt havde lært den anden.
>
> Med andre ord: jeg mener at "blå" som i "blå", ikke som i "blåbær", er
> den mest københavnske.
Det er i hvert fald saadan Kim Larsen udtaler det i "Se din by fra
taarnets top":
Forleden dag gik jeg en tur ude på Nørrebro
og tænkte eksisterer det virkelig endnu
men drengene nede på Blågårds Plads
dem du ved nok
de er jo af sten og ikke det klare klare glas.
Hvorvidt Kim Larsen er en rigtig koebenhavner, skal jeg ikke goere mig
klog paa.
På samme måde som flere og flere mennesker siger "Købmagergade"
med "b" og "mager", hvor man før i tiden kun brugte "Kømargade".
Formodentlig bliver "Gothersgade" og "Farimagsgade" også
normaliseret med tiden.
Steen
> Hvorvidt Kim Larsen er en rigtig koebenhavner, skal jeg ikke goere mig
> klog paa.
Han er ganske vist født i København, men seminarieuddannet. Det flytter
meget ved sproget.
> Han er ganske vist født i København, men seminarieuddannet. Det flytter
> meget ved sproget.
Ja, det ville f.eks. flytte blå-udtalen over til blåbær-udtalen.
> Mine første 5 år tilbragte jeg i området omkring Blågårds Plads,
> og dengang var der ingen jeg kendte som brugte anden udtale end
> "Bloggersplads" og "Bloggersgade". Den anden udtale hvor man
> bruger å som i farven, er helt sikkert opstået på grund af den
> store mængde tilflyttere der kom til området efter den sorte
> firkant blev revet ned.
Det forstår jeg ikke. Da jeg så sådan et navn første gang, var
min spontane udtale "bloggers-", for det er den måde man udtaler
sammensætningen med blå- på. Udtalen med blå som farven har altid
undret mig.
blåbær, blåfrossen, blålig, blåstemplet ...
Nej, se bl. a. Per Vadmands indlæg om den typiske lokale udtale
'bloggersgade'.
>> Ja, det ville f.eks. flytte blå-udtalen over til blåbær-udtalen.
> Nej, se bl. a. Per Vadmands indlæg om den typiske lokale udtale
> 'bloggersgade'.
Se mit svar med eksempler på sammensætninger med "blå-".
> Hvordan vil du udtale Blågården?
"bloggeren" - hvis ikke en lokalkendt fortæller mig noget andet.
> Peter Lykkegaard skrev:
>
>> Hvordan vil du udtale Blågården?
>
> "bloggeren" - hvis ikke en lokalkendt fortæller mig noget andet.
Med tryk og/eller stød som i "Byggeren"?
Lidt over 25 år i den Sorte Firkant (fra '59 og frem)
Og så må det vel hedde Bloggerens Bibliotek, Bloggerens Cafe, Bloggerens
Medborgerhus, Bloggerens Sogn etc
Interessant perspektiv :)
> Hvad mener I om udtalen af Blågårdsgade / Blågårds Plads?
>
Her er en lidt anden indfaldvinkel:
Ikke "blogger" men "blårgård"
"Blaagaard eller Blaargaard som det også udtales er et navn, der kan føres
næsten 300 år tilbage i tiden, og Blaagaard seminarium kan føres mere end
200 år tilbage."
http://www.blaagaardsem.dk/for_kommende_studerende/introduktion/blaagaards_historie
Det er ikke helt korrekt, men det kan du nok ikke huske. Du flyttede til
Nørrebro 5. juni 1962.
Kun fra billeder
> Du flyttede til Nørrebro 5. juni 1962.
Ja ok, ret skal jo være ret :)
Du skrev:
"Det forstår jeg ikke. Da jeg så sådan et navn første gang, var
min spontane udtale "bloggers-", for det er den måde man udtaler
sammensætningen med blå- på. Udtalen med blå som farven har altid
undret mig.
blåbær, blåfrossen, blålig, blåstemplet ..."
Det var udtalen 'bloggersgade' jeg mest hørte i kvarteret som barn (jeg
flyttede dertil som syvårig).
>>>> Ja, det ville f.eks. flytte blå-udtalen over til blåbær-udtalen.
> Det var udtalen 'bloggersgade' jeg mest hørte i kvarteret som barn (jeg
> flyttede dertil som syvårig).
Så har det jo intet at gøre med hvordan blå-udtalen ændres.
>> "bloggeren" - hvis ikke en lokalkendt fortæller mig noget andet.
> Med tryk og/eller stød som i "Byggeren"?
Med det stød der hører hjemme i "gården".
['blâgâ?ën] - evt. uden ë.
> Lidt over 25 år i den Sorte Firkant (fra '59 og frem)
Jeg troede du spurgte om hvordan jeg umiddelbart ville udtale et
navn som "Blågården". Det var det jeg svarede på.
Hvis du spørger mig om hvilken udtale jeg vil vælge, så vil jeg
vælge den som de lokale bruger, men indtil jeg kender den, vil
jeg sige "bloggeren".
Kim Larsens udtale af 'Blågårds Plads' er en anden end den jeg mest
hørte som barn, og jeg opfatter ham da heller ikke som nørrebro'sk.
Kan du begrunde dit udsagn om udtaleskred som følge af en
seminarieuddannelse?
> Kan du begrunde dit udsagn om udtaleskred som følge af en
> seminarieuddannelse?
Ja. På seminariet undervises der i rigsdansk. Den rigsdanske
udtale af ord hvis første stavelse er "blå", begynder med [blâ]
(som f.eks. "blålig"). Derfor vil en rigsdansktalende der ikke
kender den lokale udtale, normalt udtale Blågård-sammensætninger
på den måde.
Hm. Jeg spurgte lige Bente som er 56 og fra Faaborg, men har en
københavnsk mor, og som er seminarieuddannet i København (Zahle). Hun
udtaler uden tøven første stavelse i 'Blågårdsgade' som farven blå, og
hun har intet kendskab til de lokale udtaler.
> ['blâgâ?ën] - evt. uden ë.
Jeg siger snarere ['blâgô?ën].
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
Tv-fri medielicensbetaler
http://klaus.seistrup.dk/
Prøv med "blaargaarden" så kommer du ret tæt på det jeg bruger i dag og
brugte da jeg boede på Nørrebro. Det var i Wesselsgade nogle få minutters
gang fra Blågårds Plads
>> ['blâgâ?ën] - evt. uden ë.
> Jeg siger snarere ['blâgô?ën].
Faktisk er det også det mest logiske at udtale alle
*sammenskrevne* ord med 'blå-' som førsteled på den
måde du her skriver med gruppens lydskrift. Nu har jeg
gennemset alle SDE's opslag med 'blå-', og efter min mening
er der ikke et eneste *sammenskrevet* ord, som behøver
at udtales med førsteleddet som farven blå [blå?].
Omvendt, selvfølgelig, med alle de *særskrevne* ord, fx:
blå børn, Blå Engel, Blå Grotte, blå mandag osv.
Derfor er det egentlig sært at en københavnsk lystgård,
med et blåt skifertag, uden for Peblingesøen, samt med
et seminarium opkaldt efter sig, er kommet til (lokalt) at
skulle udtales ['blå?gâ?] - (gården med det blå skifertag).
Forresten blev lystgården/slottet Blågård ødelagt under
Københavns bombardement i 1807.
--
Herluf :·)
"(..) de sidste 50 år har en ny udtale [blå:g^r] med tryk på første stavelse
bidt sig fast i folkemunde. Lokalt har det fortrængt den rigsdanske udtale.
I de seneste år har udtalen også bredt sig til de store medier i tv og
radio."
http://blaagaardsplads-810.dk/historie/udtale.html
> Faktisk er det også det mest logiske at udtale alle
> *sammenskrevne* ord med 'blå-' som førsteled på den
> måde du her skriver med gruppens lydskrift. Nu har jeg
> gennemset alle SDE's opslag med 'blå-', og efter min mening
> er der ikke et eneste *sammenskrevet* ord, som behøver
> at udtales med førsteleddet som farven blå [blå?].
Stednavne og egennavne følger vel ikke altid disse regler?
>Hm. Jeg spurgte lige Bente som er 56 og fra Faaborg, men har en
>københavnsk mor, og som er seminarieuddannet i København (Zahle). Hun
>udtaler uden tøven første stavelse i 'Blågårdsgade' som farven blå, og
>hun har intet kendskab til de lokale udtaler.
Hvis hun er uddannet på et københavnsk seminarium skulle det undre mig
meget - jeg vil endda tillade mig at sige at det ville være umuligt -
om ikke hun har været i kontakt med de lokale udtaler af Blågårds
Seminarium.
Jeg udtaler selv både seminariet, gaden og pladsen med "blå".
Hvor jeg har det fra ved jeg ikke sikkert, men det er under alle
omstændigheder påvirket af mine omgivelser siden jeg i 1973 flyttede
til København fra Nordsjælland.
Hvis jeg intet kendskab havde til en lokal udtale ville jeg benytte
den regelrette "blåbær"-udgave.
kmo
> Hvis hun er uddannet på et københavnsk seminarium skulle det undre mig
> meget - jeg vil endda tillade mig at sige at det ville være umuligt -
> om ikke hun har været i kontakt med de lokale udtaler af Blågårds
> Seminarium.
Blandt andre studerende, ja, men det er ikke hvad jeg forstår ved
'lokale'.
>Blandt andre studerende, ja, men det er ikke hvad jeg forstår ved
>'lokale'.
Mener du at hun i sin studietid i København har levet et liv helt
isoleret fra københavnere, og at der selv blandt hendes medstuderende
ikke har været nogen?
kmo
De var formentlig seminariestuderende. De er ikke 'lokale' (dvs. beboere
som har boet i kvarteret i mange år).
>De var formentlig seminariestuderende. De er ikke 'lokale' (dvs. beboere
>som har boet i kvarteret i mange år).
Ok.
Du definerer "lokal" noget snævrere end jeg gør. Jeg mener det som et
minimum må omfatte Nørrebro men har selv København som en (uskarp)
afgrænsning.
Med din definition af "lokal" kan jeg godt se at sandsynligheden for
at Bente fra Fåborg skulle have haft kontakt med en lokal udtale er
noget indsnævret, men helt at udelukke det synes jeg er lidt vovet.
kmo
> De var formentlig seminariestuderende. De er ikke 'lokale' (dvs. beboere
> som har boet i kvarteret i mange år).
Skete det aldrig at hun købte ind, gik på café, spurgte om vej
eller lignende?
> Skete det aldrig at hun købte ind, gik på café, spurgte om vej
> eller lignende?
Ikke omkring Blågårdsgade. Det ligger langt fra Zahle.
>Ikke omkring Blågårdsgade. Det ligger langt fra Zahle.
Langt og langt. Det drejer sig om en kilometer.
--
(indlægget slutter her)
Fysisk, ja. Men langt for en der ikke havde nogen grund til at komme
der.
- Peter
> Det skete tit at vi bevægede os fra Nørrebro over Dronning Louises bro
> og ind til byen for at købe ind eller gå på cafe
Og hvad folk ellers kan få tiden til at gå med på de kanter ...
--
Mvh.: Jørgen Grandt
Min far og jeg har altid vidst alting. Det jeg ikke vidste, vidste han.
Han vidste det meste. Nu er han desværre død, ved jeg.
Nu skal man jo også tænke på at Nørrebro så lidt anderledes ud i
1970'erne end det gør i dag.
Flere bøvede værtshuse, men ikke mange cafeer. Kaffebaren på Peblinge
Dossering var en af de få (var det Pepino den hed?), ikke ligefrem et
tiltalende in-sted. Til gengæld mere handels- og hverdagsliv af den
gamle slags.
> Nu skal man jo også tænke på at Nørrebro så lidt anderledes ud i
> 1970'erne end det gør i dag.
>
Jeg ved faktisk ikke hvad der reelt findes i dag på Nørrebro
> Flere bøvede værtshuse, men ikke mange cafeer. Kaffebaren på Peblinge
> Dossering var en af de få (var det Pepino den hed?), ikke ligefrem et
> tiltalende in-sted. Til gengæld mere handels- og hverdagsliv af den
> gamle slags.
>
Vi futtede rundt på Kroteket (Blågårds Plads), Danas Have/Tinsoldaten
(Nørrebrogade), Milwas Place (Nørrebrogade) samt Allotria (Korsgade)
Kroteket findes stadig men resten er væk
Vi er nok lidt OT - så jeg stopper her :)
- Peter