bare noget lokalt

[Peter Loumann]

P1 havde i forgårs formiddag en udsendelse om livsstil med Anne Glad og en
mandlig kollega, vist del af en serie. Den her handlede om lokal mad. Det
er, især ifl. Glad, noget nyt, som Nyt Nordisk Køkken og Noma har lært os.
For bare en generation siden var lokal mad "bare det værste". Mormormad.
God mad kom langt væk fra: Frankrig, Italien, Spanien, Kina.

"
Fik I noget godt å spise?
Nåhr, det var bare sådan noget lokalt noget.
"

Jeg har gået meget op i mad og ord om mad i snart 50 år.
Jeg har aldrig hørt "lokalt" brugt på den måde.

Måske er den positive betydning af netop det ord lidt ny.
Men ny-/friskopgravede kartofler og friskplukket frugt har altid været
positivt. Altså lokale produkter. Min grønthandler på Axeltorv har mindst
siden 70'erne skiltet med
* fra Skelskør
* fra Karrebæksminde
* egen avl.

Jeg tror AG forveksler opskrifter og råvarer. I TV er der stadig masser af
udsendelser om italiensk eller vietnamesisk mad. Jeg tror hun ofrer
virkeligheden for en god historie.

Og så er Nyt Nordisk Køkken ikke nødvendigvis lokalt. Der er langt til
Grønland eller Lapland, vist længere end til Rom.

Å så ka jeg ikke bare mig for en personlig anekdote:

Engang o. 1976 spiste jeg og kæresten på en hip og dyr restaurant i
Gothersgade, Kbh., over for Kongens Have. Tjeneren talte med påtaget fransk
accent:
"TilbehøRRet er guurchet"
pl: "Hvabeva?"
han: "Guurchet!"
pl: "Nåhr, du mener skwåsj".
Det var det "nye franske køkken". Man fik 6 retter å sku alligevel ned til
pølsevognen bagefter for å bli mæt.

--
pl

[Jan Kronsell]

>
>Engang o. 1976 spiste jeg og kæresten på en hip og dyr restaurant i
>Gothersgade, Kbh., over for Kongens Have. Tjeneren talte med påtaget fransk
>accent:
>"TilbehøRRet er guurchet"
>pl: "Hvabeva?"
>han: "Guurchet!"
>pl: "Nåhr, du mener skwåsj".
>Det var det "nye franske køkken". Man fik 6 retter å sku alligevel ned til
>pølsevognen bagefter for å bli mæt.
>

I USA er "soul food" det store nummer, ikke mindst i New York og anbdre
østlige storbyer. Sidste år mødte jeg en mand i new York, som oprindeligt
var fra Louisiana. Hanbs kollegaer inviterede ham på en af de mange mondæne
soul food restauranter. Da han spurgte, hvad soul food var, havde de svaret,
at det kunne de ikke forklare. Det skulle opleves. Da de så kom på
restauranten og fik forevist spisekortet, kunne han se, at der var en masse
retter ed sydstatsbaggrund. Da hans kolleger forklarede, at det var soul
food, havde han svaret: "I see. Back home we just call it food."

Jan

[Peter Brandt Nielsen]

Peter Loumann wrote:

> Men ny-/friskopgravede kartofler og friskplukket frugt har altid været
> positivt. Altså lokale produkter. Min grønthandler på Axeltorv har mindst
> siden 70'erne skiltet med
> * fra Skelskør
> * fra Karrebæksminde
> * egen avl.
>
> Jeg tror AG forveksler opskrifter og råvarer. I TV er der stadig masser af
> udsendelser om italiensk eller vietnamesisk mad.

Ja, men der er flere udsendelser om nordisk mad end tidligere.

Det nye nordiske er vel baseret på eksisterende værdier, men havde
ambitioner om at udbrede og udvikle dem.

Manifestet fra 2004 omfatter blandt andet:

- at afspejle de skiftende årstider i sine måltider

- at bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer,
landskaber og vande

- at fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede
kendskabet til kulturerne bag dem

- at forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske
traditioner med impulser udefra

-at kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj
kvalitet

> Engang o. 1976 spiste jeg og kæresten på en hip og dyr restaurant i
> Gothersgade, Kbh., over for Kongens Have. Tjeneren talte med påtaget fransk
> accent:
> "TilbehøRRet er guurchet"
> pl: "Hvabeva?"
> han: "Guurchet!"
> pl: "Nåhr, du mener skwåsj".

Det ene kunne vel være lige så godt som det andet. Nye ord i dansk daterer
squash, courgette og zucchini til samme tid, 1969.

--
Peter

[Bertel Lund Hansen]

Peter Loumann skrev:

> "
> Fik I noget godt å spise?
> Nåhr, det var bare sådan noget lokalt noget.
> "

> Jeg har gået meget op i mad og ord om mad i snart 50 år.
> Jeg har aldrig hørt "lokalt" brugt på den måde.

Jeg vil ikke sige at jeg er gået højt op i mad, men jeg har
heller ikke hørt "lokalt" brugt om mad, og jeg kan slet ikke
forestille mig at det skulle være brugt som et skældsord. Min mor
fortalte med julelys i øjnene om hvordan hun som barn hentede
mælk hos naboen - malket lige ned i spanden - og frisklagte æg.
Tomaterne var hjemmeavlede. Lokale råvarer var skam i høj kurs.

Glem heller ikke at "hjemmelavet" om diverse fabriksprodukter har
været brugt i positiv betydning i generationer.

En vits jeg før har fortalt.

- Goddag. Jeg vil gerne have 500 g leverpostej.
- Sågerne. Skal det være den franske eller den hejemmelavede.
- Hvad er forskellen?
- Den franske laver vi selv. Den hjemmelavede får vi fra en
fabrik.

--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk obese.dk

[Peter Loumann]

On Sat, 24 Sep 2016 06:01:46 -0000 (UTC), Peter Brandt Nielsen wrote:

> Det nye nordiske

>
> Manifestet fra 2004 omfatter blandt andet:

> [...]

> - at bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer,
> landskaber og vande
>
> - at fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede
> kendskabet til kulturerne bag dem

> -at kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj

> [...]
> kvalitet

Fint, men ikke specielt lokalt. Fra Nordkap til Gedser, fra Grønland til
Bornholm.

> Det ene kunne vel være lige så godt som det andet

Ja. Det udtalen der først forstyrrede og så æggede til modsigelse.

> Nye ord i dansk daterer squash, courgette og zucchini til samme tid,
> 1969.

Ja. Der skete noget i de år. Jeg så og smagte første gang artiskok i Paris,
i Sorbonnes kantine, 1965. Nu ligger de i mit lokale supermarked, MENY, som
regel uindpakkede og derfor uden prismærke. Ved kassen har de en liste med
priser, men du unge mennesker der sidder der, må tit spørge hvad sådan en
hedder. Så så meget er der heller ikke sket.

--
pl

[Bertel Lund Hansen]

Peter Loumann skrev:

> Ja. Der skete noget i de år. Jeg så og smagte første gang
> artiskok i Paris, i Sorbonnes kantine, 1965. Nu ligger de i
> mit lokale supermarked, MENY, som regel uindpakkede og derfor
> uden prismærke. Ved kassen har de en liste med priser, men du
> unge mennesker der sidder der, må tit spørge hvad sådan en
> hedder. Så så meget er der heller ikke sket.

Jeg ved hvad de hedder - men jeg ved ikke hvordan de ser ud ...

[Peter Loumann]

On Sat, 24 Sep 2016 13:30:29 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:

>> artiskok

> Jeg ved hvad de hedder - men jeg ved ikke hvordan de ser ud ...

https://www.google.dk/search?q=artiskok&client=firefox-b&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwin-7eGgajPAhUGMJoKHRo2Cm0Q_AUICCgB&biw=1609&bih=87

--
pl