Halvanden?
Lasse Hedegaard
Kom lige til at undre mig over "halvanden", altså en og en halv - 1½.
Anden betyder jo nummer 2 i rækken, så umiddelbart kunne man tro det
betød 2½. Men det er måske ½ der skal trækkes fra de 2?
--
venligst
/Lasse
Send gratis SMS med bekræftelse!
http://sms.fergusons.dk/
Ida Maria Sluyterman
news:s66g9tkrv1ja17ntq...@193.162.153.117...
>
> Kom lige til at undre mig over "halvanden", altså en og en halv - 1½.
> Anden betyder jo nummer 2 i rækken, så umiddelbart kunne man tro det
> betød 2½. Men det er måske ½ der skal trækkes fra de 2?
Eftersom halvanden jo betyder 1½, så må det jo betyde at den halve skal
trækkes fra de to. Altså halvvejs på vej til det andet tal - 2.
Jeg synes nu ikke det lyder så ulogisk igen. I hvert fald ikke mere end så
mange andre hele tal vi har i vores talsystem.
--
Mvh
Ida Maria Sluyterman
www.vammencamping.dk
Poul Erik Jørgensen
news:s66g9tkrv1ja17ntq...@193.162.153.117...
> Anden betyder jo nummer 2 i rækken, så umiddelbart kunne man tro det
> betød 2½. Men det er måske ½ der skal trækkes fra de 2?
Klokken halv to = kl. 1½. Ordentallen til to hedder anden, derfor hedder
ordenstallet til halv to halvanden. Ordenstallet til halv tre (2½) hedder
halvtredje, og sådan kan man fortsætte.
Halvtredsindstyve er altså 2½ gange 20.
Tres er tre gangs tyve.
Såsan kan man også huske, at der er d i 50, men ikke i 60.
Hilsen
Poul Erik Jørgensen
Poul Erik Jørgensen
news:s66g9tkrv1ja17ntq...@193.162.153.117...
> Anden betyder jo nummer 2 i rækken, så umiddelbart kunne man tro det
> betød 2½. Men det er måske ½ der skal trækkes fra de 2?
Klokken halv to = kl. 1½. Ordenstallet til to hedder anden, derfor hedder
ordenstallet til halv to halvanden. Ordenstallet til halv tre (2½) hedder
halvtredje, og sådan kan man fortsætte.
Halvtredsindstyve er altså halvtredje gange tyve = 2½ gange 20.
Tresindstyve er 3 x 20 = 60.
Så er der også 70, 80, 90.
Sådan kan man også huske, at der er d i 50, men ikke i 60.
Hilsen
Poul Erik Jørgensen
Tom Wagner
>Tresindstyve er 3 x 20 = 60.
>Så er der også 70, 80, 90.
Apropos de svære tal: I dag så jeg tilfældigvis uafhængigt af denne
tråd, at man tidligere også brugte syvsindtyve for 140. Det vidste jeg
ikke.
Tom
Byrial Jensen
>> Anden betyder jo nummer 2 i rækken, så umiddelbart kunne man tro det
>> betød 2½. Men det er måske ½ der skal trækkes fra de 2?
Nej. Den skal lægges til den første.
Hvis du har halvanden liter mælk, kan du fylde mælk i 2 litermål,
men kun fylde det andet halvt.
Hvis du har kvarttredje liter, kan du fylde det tredje kvart = 2¼.
>Klokken halv to = kl. 1½. Ordenstallet til to hedder anden, derfor hedder
>ordenstallet til halv to halvanden.
Hvad mener du med ordenstallet til halv to? Jeg synes ikke at det
kan give mening at tale om ikke-heltallige ordenstal, og jeg har
aldrig hørt eller set halvanden brugt som andet end mængdeangivelse.
Jens Stengaard Larsen
> Apropos de svære tal: I dag så jeg tilfældigvis uafhængigt af denne
> tråd, at man tidligere også brugte syvsindtyve for 140. Det vidste jeg
> ikke.
Er der så også nogen der har brugt "femsindstyve",
"halvsjettesindstyve",
"seksindstyve" og "halvsyvendesindstyve" for 100, 110, 120 og 130?
--
Jens S. Larsen
Thomas Martin Widmann
Jeg har aldrig mødt dem, men tror du ikke, det ville hedde
"halvsjets(indstyve)" og "halvsyvends(indstyve)", når det nu hedder
"halvtreds" og ikke *"halvtredies", "halvfems" og ikke *"halvfemtes"?
Er der forresten nogen her, som vil være med til at rydde op i det
danske talsystem og begynde at sige "halvands" og "tos" i stedet for
"tredive" og "fyrre"?
/Thomas
--
Thomas Martin Widmann, Universitetsparken 8, 2., -333, DK-8000 Århus C
Tel.: 7028 4406 * (park) 8942 7333 * (mob.) 2167 6127 * (SDS) 8733 4465
<mailto:vira...@daimi.au.dk> <URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus>
MA stud. (ling-dat); stud.prog.; aktiv radikal; formand/DK-TUG; T4ONF/TK
Bertel Lund Hansen
>Er der forresten nogen her, som vil være med til at rydde op i det
>danske talsystem
Ja.
>og begynde at sige "halvands" og "tos" i stedet for "tredive" og "fyrre"?
Hvad?
Vi skal da bruge nordiske talord: "toti", "treti", "firti" ...
--
Bertel http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://fiduso.dk/
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann skrev:
>
> >Er der forresten nogen her, som vil være med til at rydde op i det
> >danske talsystem
>
> Ja.
Godt.
> >og begynde at sige "halvands" og "tos" i stedet for "tredive" og "fyrre"?
>
> Hvad?
>
> Vi skal da bruge nordiske talord: "toti", "treti", "firti" ...
Ikke på dansk. Dersom jeg skal bruke de ordene, skal det være i et
fellesnordiskt språk.
Bertel Lund Hansen
>Ikke på dansk. Dersom jeg skal bruke de ordene, skal det være i et
>fellesnordiskt språk.
Åh nej, ikke nu igen ... [slette] ... [cancle] ... [fortryde] ...
[erodere] ... [viske ud] ...
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann skrev:
>
> >Ikke på dansk. Dersom jeg skal bruke de ordene, skal det være i et
> >fellesnordiskt språk.
>
> Åh nej, ikke nu igen ... [slette] ... [cancle] ... [fortryde] ...
> [erodere] ... [viske ud] ...
Undskyld, Bertel, jeg kunne ikke nære mig! ;-)
Poul Erik Jørgensen
"Byrial Jensen" <bje...@nospam.dk> skrev i en meddelelse
> Hvad mener du med ordenstallet til halv to? Jeg synes ikke at det
> kan give mening at tale om ikke-heltallige ordenstal, og jeg har
> aldrig hørt eller set halvanden brugt som andet end mængdeangivelse.
Efter 'hver' synes man at bruge ordenstal: hver anden måned, hver fjerde
uge. Man siger også
'hver halve måned': halv er øjensynligt både mængdetal (giv mig et halvt
franskbrød) og ordenstal.
Ordenstallet til 2 hedder anden. Ordenstallet til 1½ hedder halvanden, altså
det samme som
mængdetallet, som måske i virkeligheden er et ordental (jf. halv ?).
Der må ryges hver halvanden time (sml. der må ryges hver anden time).
Ellers er der typer som: 'hver to en halvte måned', som jeg mener er korrekt
dansk.
Poul Erik Jørgensen
O-V R:nen
> Vi skal da bruge nordiske talord: "toti", "treti", "firti" ...
Hvori ligger det "nordiske" i ordet "toti"? (Ud over at "toti" betyder
"toddy" på finsk, selvfølgelig.)
Bertel Lund Hansen
>Hvori ligger det "nordiske" i ordet "toti"?
Det er opfundet i norden af mig (som havde glemt hvad "tyve" hedder på
svensk og norsk). Bortset derfra lyder "totien" bedre end "tyveen"
Lars Kongshøj
'Toti' er nu ikke opfundet af dig, det er et synonym for tyve på dansk,
og er optaget i de gængse ordbøger. Ordet findes derimod ikke på de
andre nordiske sprog.
--
Lars Kongshøj
Tom Wagner
<kong...@my-deja.com> wrote:
>'Toti' er nu ikke opfundet af dig, det er et synonym for tyve på dansk,
>og er optaget i de gængse ordbøger.
Ordbøgerne har det vel fra Bertel.
Tom
Lars Kongshøj
> On Wed, 28 Feb 2001 20:46:32 +0100, Lars Kongshøj
> >og er optaget i de gængse ordbøger.
> Ordbøgerne har det vel fra Bertel.
Det kunne man fristes til at tro. Jeg ved ikke, hvornår Bertel har
opfundet ordet, men jeg har brugt det på checks i mange år.
--
Lars Kongshøj
Henning Præstegaard
> opfundet ordet, men jeg har brugt det på checks i mange år.
>
Da jeg fik checkhæfte for ca. 20 år siden, anbefalede Handelsbanken
denne skrive måde.
mvh
Henning
Bertel Lund Hansen
>Da jeg fik checkhæfte for ca. 20 år siden, anbefalede Handelsbanken
>denne skrive måde.
Du mener vel Handels Banken?
Henning Makholm
> > >'Toti' er nu ikke opfundet af dig,
> Det kunne man fristes til at tro. Jeg ved ikke, hvornår Bertel har
> opfundet ordet, men jeg har brugt det på checks i mange år.
Hvorfor skriver man egentlig tal anderledes på checks? Selv skriver
jeg nu af bar trods normalt - fx "seksogtyvehundredetreoghalvtreds"
når jeg skriver checks ud ...
--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor skriver man egentlig tal anderledes på checks?
Fordi det fylder mindre.
> seksogtyvehundredetreoghalvtreds
totisekshundredefemtitre
Familien Nygaard
> Det kunne man fristes til at tro. Jeg ved ikke, hvornår Bertel har
> opfundet ordet, men jeg har brugt det på checks i mange år.
Er der nogen der ved, hvorfor bankerne insisterer på at man
bruger denne udanske og kunstige form? Jeg har altid opfattet
den som en vederstyggelighed som jeg ikke kunne drømme om at bruge.
Anders.
Esben I.
O-V R::> Hvori ligger det "nordiske" i ordet "toti"? (Ud over at "toti"
betyder
> "toddy" på finsk, selvfølgelig.)
jamen det har vi da: tyve kommer af "tjugoti" - 2x10
der var da _lidt_ logik
mvh.
Esben I.
Henning Præstegaard
>
> Du mener vel Handels Banken?
>
mvh
Henning
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev:
> >Hvorfor skriver man egentlig tal anderledes på checks?
> Fordi det fylder mindre.
Det ville det jo også gøre bare at gentage det skrevet med cifre.
(I disse dankort-tider skriver de fleste vel checks så sjældent at
det ikke spiller nogen større rolle hvor lang tid det tager at
prente tallet).
--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."
Claus Tondering
> Hvorfor skriver man egentlig tal anderledes på checks? Selv skriver
> jeg nu af bar trods normalt - fx "seksogtyvehundredetreoghalvtreds"
> når jeg skriver checks ud ...
Jeg mindes et læserbrev i Berlingske Tidende for nogle år siden hvori
en dame beklagede sig højlydt over at posthuset havde nægtet at
acceptere hendes check på "halvtredje hundrede" kroner (250 kr.).
--
Claus Tøndering
Bertel Lund Hansen
>Det ville det jo også gøre bare at gentage det skrevet med cifre.
Sikkerheden ved at gentage præcis det samme er mindre.
>(I disse dankort-tider skriver de fleste vel checks så sjældent at
>det ikke spiller nogen større rolle hvor lang tid det tager at
>prente tallet).
Det er ikke tiden, det er pladsen der er problemet.
Familien Nygaard
Det er da ikke nogen gyldig grund til at radbrække sproget,
og hvis det endelig skulle være, så fylder det endnu mindre
at skrive det hexadecimalt:
2653
A5D
Anders.
Thorbjørn Ravn Andersen
Er det ikke for at garantere at
totisekshundredetre
ikke bliver til
totisekshundredetreoghalvtreds?
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...sound of...Tubular Bells!"
http://bigfoot.com/~thunderbear
Bertel Lund Hansen
>Det er da ikke nogen gyldig grund til at radbrække sproget
Prøv at kikke på sproget som det opbevares i en computer. Det er
komplet radbrækket.
En check er ikke en sproglig ytring. Derudover synes jeg ikke at
de nordiske tal er radbrækkede.
>og hvis det endelig skulle være, så fylder det endnu mindre
>at skrive det hexadecimalt:
Du har glemt en regel.
Bertel Lund Hansen
>Er det ikke for at garantere at
> totisekshundredetre
>ikke bliver til
> totisekshundredetreoghalvtreds?
Nej. Til det formål har man øreangivelsen.
totisekshundredetre%o
Familien Nygaard
>
> Familien Nygaard skrev:
>
> >Det er da ikke nogen gyldig grund til at radbrække sproget
>
> Prøv at kikke på sproget som det opbevares i en computer. Det er
> komplet radbrækket.
Nej da. Det er bare beregnet til at 'ses' af nogle andre øjne.
> En check er ikke en sproglig ytring.
???
> Derudover synes jeg ikke at de nordiske tal er radbrækkede.
Nej, lige så lidt som de franske eller kinesiske.
Men nu er der tale om en dansk check trukket på en dansk bank
udstedt af en dansker til en dansker. Hvorfor må jeg så ikke
skrive danske tal på den?
> >og hvis det endelig skulle være, så fylder det endnu mindre
> >at skrive det hexadecimalt:
>
> Du har glemt en regel.
Hvilken?
Anders.
Bertel Lund Hansen
>> >at skrive det hexadecimalt:
>> Du har glemt en regel.
>Hvilken?
At det skal skrives med bogstaver.
Per K. Nielsen
<dnyg...@post.tele.dk> wrote:
>Hvorfor må jeg så ikke
>skrive danske tal på den?
Det må du også:
5622,25
fem-seks-to-to
--
Per K. Nielsen