fuldkornsbrød
Poul E. Jørgensen
Det er tilsyneladende før 1955, da "Pia Jarvad: Nye ord - 1955-1998" ikke
har det med, - men efter 1937, da Blinkenberg/ Thiele: Dansk-fransk Ordbog
ikke har det med.
Hvad ligger der egl. i ordet "fuldkorns-"? At der er hele korn i?
PS: Mit spørgsmål er egl. inspireret af noget tilsvarende i gruppen
no.fag.spraak.diverse
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
> Hvornår er ordet "fuldskornsbrød" dukket op i dansk?
> Det er tilsyneladende før 1955, da "Pia Jarvad: Nye
> ord - 1955-1998" ikke har det med, - men efter 1937,
> da Blinkenberg/ Thiele: Dansk-fransk Ordbog ikke har
> det med.
Carla Meyer taler med selvfølgelighed om fuldkornsprodukter
i bogen Nutidsmad og Husførelse fra 1936. Ligeledes om
grahamsbrød, som er bagt af fuldkornshvedemel.
Mon ikke begrebet fuldkornsbrød er ældre end ordet?
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> Hvornår er ordet "fuldskornsbrød" dukket op i dansk?
> Det er tilsyneladende før 1955
Jeg har kendt ordet fra barn af. Man kunne købe lyst og mørkt
rugbrød samt fuldkornsbrød som var mørkt rugbrød med kærner i. Om
de var hele eller halve, ved jeg ikke.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Erik Olsen DK
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Hvornår er ordet "fuldskornsbrød" dukket op i dansk?
>> Det er tilsyneladende før 1955
>
> Jeg har kendt ordet fra barn af. Man kunne købe lyst og mørkt
> rugbrød samt fuldkornsbrød som var mørkt rugbrød med kærner i. Om
> de var hele eller halve, ved jeg ikke.
Jeg husker også fuldkornsbrødet fra min barndom (f. 1954). Vi købte
"halve" brød, Vitana til min far og Rutana til os andre, og nogle gange
fuldkornsbrød som vist hed Fultana. Det var fra Arbejdernes
Fællesbageri, mine forældre kunne aldrig finde på at købe Schulstads.
Fuldkornsbrødet har sikkert været bagt med knækkede rugkerner, det gør
vi i dag når vi selv bager rugbrød, de skal ikke stå i blød så længe som
hele kerner.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen DK
http://www.modelbaneteknik.dk/
Holst
Poul E. Jørgensen wrote:
> Hvad ligger der egl. i ordet "fuldkorns-"? At der er hele korn i?
Nej, fuldkorns-delen angiver, at det skaller og lignende ikke er blevet
sigtet fra melet. Det er altså hele kornet, som bruges.
Bertel Lund Hansen
> Jeg husker også fuldkornsbrødet fra min barndom (f. 1954). Vi købte
> "halve" brød, Vitana til min far og Rutana til os andre, og nogle gange
> fuldkornsbrød som vist hed Fultana.
Det er vist rigtigt. Vi købte hele rugbrød, men vi var også syv
plus en hund.
kjaer
I gamle dage sorterede man skallerne fra og brugte det til svinefoder. Men
det er i skallerne fiberne findes, så man har givet alt det sunde til
grisene.
De rigtig fine spiste kun hvidt sigtebrød, og havde en meget dårlig
fordøjelse. De fattige der ikke havde råd til det dyre "finbrød" havde ingen
problemer med maven.
Og hvad kan man så lære af det?
Erik Olsen DK
> Erik Olsen DK skrev:
>
>> Jeg husker også fuldkornsbrødet fra min barndom (f. 1954). Vi købte
>> "halve" brød, Vitana til min far og Rutana til os andre, og nogle
>> gange fuldkornsbrød som vist hed Fultana.
>
> Det er vist rigtigt. Vi købte hele rugbrød, men vi var også syv
> plus en hund.
Et halvt brød var ca. 30 cm langt (efter hukommelsen) og det største vi
kunne købe i ismejeriet, der var også kvarte brød og pakker med (mere
tørt) skiveskåret brød.
Rugbrød kunne ikke købes i hele brød da jeg var barn, det var muligt
tidligere, har jeg hørt. Men hvornår ved jeg ikke.
Per Vadmand
>
> Rugbrød kunne ikke købes i hele brød da jeg var barn, det var muligt
> tidligere, har jeg hørt. Men hvornår ved jeg ikke.
Jeg hosker at blove sendt i byen efter "et kvart mørkt maltet", og det var
cirka på størrelse med, hvad vi i dag ville kalde et halvt rugbrød.
Per V
--
"Nuller står altid til højre, hvis de vil blive til noget."
Oscar Lafontaine
Ulvir
"kjaer" <n...@tak.dk> skrev i meddelelsen
news:CSVEj.34$rt7...@news.get2net.dk...
> De rigtig fine spiste kun hvidt sigtebrød, og havde en meget dårlig
> fordøjelse. De fattige der ikke havde råd til det dyre "finbrød" havde
> ingen problemer med maven.
> Og hvad kan man så lære af det?
Fordi man er fattig behøver man ikke være på skideren.. ;-)
Herluf Holdt, 3140
> Et halvt brød var ca. 30 cm langt (efter hukommelsen) og
> det største vi kunne købe i ismejeriet, der var også kvarte
> brød og pakker med (mere tørt) skiveskåret brød.
> Rugbrød kunne ikke købes i hele brød da jeg var barn, det
> var muligt tidligere, har jeg hørt. Men hvornår ved jeg ikke.
Hvornår man kunne købe et *helt* rugbrød på ca. 60 cm ved
jeg heller ikke. Det må være før 1950.
Jeg mener at der gik en lodret grænse gennem Danmark,
hvad angår benævnelserne hele, halve og kvarte rugbrød.
I Vestsjælland (i 1950'erne) sagde vi "et halvt" og "et kvart",
som du også nævner.
Jeg mener at man sagde/siger "et helt" og "et halvt" om
henholdsvis 30 og 15 cm rugbrød i Jylland.
Hvilken side af "rugbrødsstørrelsesgrænsen" er/var Fyn på?
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> Hvornår man kunne købe et *helt* rugbrød på ca. 60 cm ved
> jeg heller ikke. Det må være før 1950.
Jeg anede ikke at der fandtes så store rugbrød.
> Hvilken side af "rugbrødsstørrelsesgrænsen" er/var Fyn på?
Vi sagde et helt rugbrød om et brød der vel var 30-35 cm, men de
var i hvert fald ikke 60. Et halvt rugbrød var enten pakket som
et halvt eller et helt der blev skåret over. Jeg *tror* ikke at
der fandtes skiveskåret brød. Vi købte det i hvert fald aldrig.
Vi havde en Raadvad brødmaskine ("maskine" skal ikke tages
bogstaveligt, men det hed den altså).
Det var i Odense i 50'erne, og min mor er fra Sjælland og har
jysk mor og københavnsk far. Min far er fra Bornholm med rent
bornholmske forældre.
Bertel Lund Hansen
> Fordi man er fattig behøver man ikke være på skideren.. ;-)
Og franskmænd og italienere har alle sammen maveproblemer?
Erik Olsen DK
> Jeg mener at der gik en lodret grænse gennem Danmark,
> hvad angår benævnelserne hele, halve og kvarte rugbrød.
> I Vestsjælland (i 1950'erne) sagde vi "et halvt" og "et kvart",
> som du også nævner.
>
> Jeg mener at man sagde/siger "et helt" og "et halvt" om
> henholdsvis 30 og 15 cm rugbrød i Jylland.
Måske kan det hænge sammen med hvorledes pågældende bageri bagte dem;
jeg ved ikke om det var forskelle.
> Hvilken side af "rugbrødsstørrelsesgrænsen" er/var Fyn på?
Jeg spurgte Bente som er født (1950) og opvokset i Faaborg. Hun husker
at hendes far (som var født i Faaborg) havde fortalt at de brød de
købte, var halve og kvarte.
Johansen
>> De rigtig fine spiste kun hvidt sigtebrød, og havde en meget dårlig
>> fordøjelse. De fattige der ikke havde råd til det dyre "finbrød"
>> havde ingen problemer med maven.
>> Og hvad kan man så lære af det?
>
> Fordi man er fattig behøver man ikke være på skideren.. ;-)
Hehe.
Men snakken om lyst vs. mørkt brød er jo interessant i betragtning af at
skellet ikke rigtig findes i så mange andre lande.
/Johansen
Bertel Lund Hansen
> Men snakken om lyst vs. mørkt brød er jo interessant i betragtning af at
> skellet ikke rigtig findes i så mange andre lande.
Hvis der findes lyst og mørkt brød, findes der nok også
forskellige ord for det. Tyskerne kender "Pumpernickel", og
mexicanerne (og måske spanierne?) kender "pan moreno" der betyder
"mørkt brød".
Hvis man kun spiser lyst brød i et land som f.eks. Frankrig, er
det jo ikke så sært at de ikke har et ord for det mørke.
Herluf Holdt, 3140
> Hvis der findes lyst og mørkt brød, findes der nok også
> forskellige ord for det. ... og mexicanerne (og måske
> spanierne?) kender "pan moreno" der betyder "mørkt brød".
Jeg lærte at sige "pan negro", når jeg ville have rugbrød i
Spanien.
--
Herluf :·)
kjaer
Man kan sikkert godt lave hvidt brød uden at fjerne fiberne. Men måden
danske møllere gjorde det på, betød altså at svinene fik alt det sunde.
kautaq
> Hvornår er ordet "fuldskornsbrød" dukket op i dansk?
> Det er tilsyneladende før 1955, da "Pia Jarvad: Nye ord - 1955-1998" ikke
> har det med, - men efter 1937, da Blinkenberg/ Thiele: Dansk-fransk Ordbog
> ikke har det med.
Landbrugets Ordbog
Håndbog for den praktiske landmand.
L. Hansen Larsen. Gyldendalske 1951.
"Fuldkornethed, se modning."
Ingen andre opslag. Heller ikke i 1919-udgaven.
/mike
thl
Groft rugmel er fintformalede rugkerner med alle skaldele og kim.
Herefter kan tilsættes hele eller flækkede kerner.
mvh
Thorbjørn
Poul E. Jørgensen
news:47e58f9a$0$15890$edfa...@dtext01.news.tele.dk
> Landbrugets Ordbog
> Håndbog for den praktiske landmand.
> L. Hansen Larsen. Gyldendalske 1951.
> "Fuldkornethed, se modning."
Det er så en anden betydning. Det er den eneste i ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=450379
Herluf Holdt, 3140
> Man kan sikkert godt lave hvidt brød uden at fjerne fiberne.
> Men måden danske møllere gjorde det på, betød altså at
> svinene fik alt det sunde.
Faktisk er 'sønderjysk rugbrød' bagt af rugmel, hvor alle fibrene
er til stede i brødet. Se også under "kostfibre" på skemaet nederst:
<
http://www.humblebageri.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=731908&side=&webside=4687761
>
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Rug
Når det gælder hvedebrød, bruges samme princip fx i 'grahamsbrød',
(opkaldt efter Sylvester Graham (1794 - 1851)). Altså ikke
'fuldkorn', men 'whole wheat flour', på dansk: 'fuldmalet hvedemel'.
http://en.wikipedia.org/wiki/Whole-wheat_flour
--
Herluf :·)
Jens Brix Christiansen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Når det gælder hvedebrød, bruges samme princip fx i 'grahamsbrød',
>(opkaldt efter Sylvester Graham (1794 - 1851)). Altså ikke
>'fuldkorn', men 'whole wheat flour', på dansk: 'fuldmalet hvedemel'.
>
>http://en.wikipedia.org/wiki/Whole-wheat_flour
Kæden er hoppet af for mig når du siger at grahamsmel ikke er lavet af
fuldkorn. Både grahamsmel og fuldkornshvedemel males af hvedekener
inklusive skaldelene og kimet (altså af fuldkorn). Forskellen mellem
de to ligger i hvor fint de formales - det man kalder
fuldkornshvedemel, er grovere malet end det man kalder grahamsmel.
Fuldkorn hedder "whole grain" på engelsk, og det er meget pædagogisk
beskrevet her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Whole_grain
--
(indlægget slutter her)
Herluf Holdt, 3140
> Kæden er hoppet af for mig når du siger at grahamsmel ikke er
> lavet af fuldkorn. Både grahamsmel og fuldkornshvedemel
> males af hvedekener inklusive skaldelene og kimet (altså af
> fuldkorn). Forskellen mellem de to ligger i hvor fint de formales
> - det man kalder fuldkornshvedemel, er grovere malet end det
> man kalder grahamsmel.
> Fuldkorn hedder "whole grain" på engelsk, og det er meget
> pædagogisk beskrevet her:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Whole_grain
Ja, det link havde jeg også haft fat i, men ville undgå den
misforståelse at der nødvendigvis var hele, umalede korn
i bagværket. Mit andet eksempel med det sønderjyske rugbrød,
handlede også om brød af fuldkornsrugmel, uden at det
nødvendigvis var med hele, umalede kerner.
Men nu er jeg vist kommet bort fra det sproglige.
I princippet har brød nok været lavet af usigtet mel af
fuldkorn i årtusinder, uden at man har haft behov for at
have et sprogligt begreb for 'fuldkorn'. Det var mit ærinde.
--
Herluf :·)
Johansen
> Johansen skrev:
> Hvis der findes lyst og mørkt brød, findes der nok også
> forskellige ord for det. Tyskerne kender "Pumpernickel",
Men er Pumpernickel mørkt brød - i "dansk" forstand?
De har også Roggenbrot. Det ligner mere det danske rugbrød, men er vist ikke
helt så udbredt som rugbrød herhjemme.
/Johansen
Bertel Lund Hansen
> Men er Pumpernickel mørkt brød - i "dansk" forstand?
Pumpernickel er ikke samme slags brød som det vi kender som
mørkt, men det er mørkt (meget) og kan bruges som erstatning for
vores rugbrød omend man vist kan risikere at det er en smule
sødt.
> De har også Roggenbrot. Det ligner mere det danske rugbrød,
> men er vist ikke helt så udbredt som rugbrød herhjemme.
Okay.
Svante
Traditionelt opdeler tyskerne brødet efter farve: Schwarzbrot,
Weissbrot og Graubrot. Sidstnævnte er et blandingsbrød og det mest
almindelige hverdagsbrød. Jeg kan stadig se for mig når svigerfar tog
det store runde Graubrot i et fast tag under armen og med en skarp
kniv skar lange skiver af til alle omkring bordet. Schwarzbrot fik man
ved særlige lejligheder. Det var saftigt, med hele kerner, og nybagt
smagte det næsten som kage.
Svante
Denne erfaring er fra Sydtyskland. Det er mit indtryk at Schwarzbrot
bliver mere almindeligt og forekommer i flere varianter jo længere
nordpå man kommer i Tyskland. Herfra stammer måske også den udvikling
vi har haft herhjemme med mange forskellige brødvarianter.
Som barn i 50'erne herhjemme blev jeg ofte sendt i ismejeriet efter et
kvart mørkt maltet og et halvt fuldkorn. Betegnelsen 'et halvt' må
stamme fra bageriernes mål. Man så faktisk aldrig 'et helt' i
butikken. Det halve fuldkorn passede lige i en gammeldags
rugbrødsskæremaskine. I husker den sikker alle. Et støbejernsstel med
jernfødder og en lodret kniv samt to stykker træ i vinkel til at lægge
brødet på. På de skiver kunne man tydeligt se de hvide gennemskårne
fuldkorn. Jeg husker brødet som hårdt og vanskeligt at tygge. Vi var
sku' nøjsomme dengang.
Erik Olsen DK
> Det halve fuldkorn passede lige i en gammeldags
> rugbrødsskæremaskine. I husker den sikker alle. Et støbejernsstel med
> jernfødder og en lodret kniv samt to stykker træ i vinkel til at lægge
> brødet på.
Raadvad laver dem stadig, selvom nogle af detaljerne er anderledes end i
50'erne.
Nis Jørgensen
> Det halve fuldkorn passede lige i en gammeldags
> rugbrødsskæremaskine. I husker den sikker alle.
Som var det i går. Hov, det VAR i går.
Er der opfundet smartere måder at skære (købe-)rugbrød på (til
hjemmebrug), har jeg ikke opdaget dem.
Nis
Peter Loumann
> en gammeldags rugbrødsskæremaskine. I husker den sikker alle. Et
> støbejernsstel med jernfødder og en lodret kniv samt to stykker træ i
> vinkel til at lægge brødet på.
http://www.123hjemmeside.dk/trines-loppefund/7162029?i=8108605
http://www.defineting.dk/dft_produkt_1489.htm
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Poul E. Jørgensen
news:53715c34-b918-4f40...@s19g2000prg.googlegroups.com
> Denne erfaring er fra Sydtyskland. Det er mit indtryk at Schwarzbrot
> bliver mere almindeligt og forekommer i flere varianter jo længere
> nordpå man kommer i Tyskland.
Når jeg i mit supermarked f. eks. ser opfindsomme betegnelser som
Schwarzwälder Bauernbrot, Frisisk Bjergbondebrød og lignende, med tilnavnet
schwarzbrot, er det ikke noget med kerner og den slags.
Det er en slags mørkt hvedebrød (formentlig hvedemel med rugmel i). Jeg har
spist en del schwarzbrot i mit liv og det har aldrig været med kærner.
kautaq
>> Landbrugets Ordbog
>> Håndbog for den praktiske landmand.
>> L. Hansen Larsen. Gyldendalske 1951.
>> "Fuldkornethed, se modning."
>
> Det er så en anden betydning. Det er den eneste i ODS
> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=450379
Af og til er det nyttigt at ordet ikke står i en bestemt ordbog.
Derfor opslaget.
Bertel Lund Hansen
> Er der opfundet smartere måder at skære (købe-)rugbrød på (til
> hjemmebrug), har jeg ikke opdaget dem.
En af mine bagere har en rugbrødsmaskine indrettet efter samme
princip, blot med snegl der automatisk fremfører brødet så man
ved at dreje på et håndsving kan skive et helt (i begge
betydninger) rugbrød på et minut.
Bertel Lund Hansen
> Jeg har spist en del schwarzbrot i mit liv og det har aldrig været med kærner.
Prøv at købe schwarzbrot i Fakta.
Svante
> "Svante" <glaurid...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:53715c34-b918-4f40...@s19g2000prg.googlegroups.com
Tror jeg gerne. Min betydning af Schwarzbrot = rugbrød (hvilket ikke
udelukker andre konsorter)
Jeg har spist Vollkorn(schwarz)brot. Hvert bageri sin opskrift.
Svante
Nis Jørgensen
> Nis Jørgensen skrev:
>
>> Er der opfundet smartere måder at skære (købe-)rugbrød på (til
>> hjemmebrug), har jeg ikke opdaget dem.
>
> En af mine bagere har en rugbrødsmaskine indrettet efter samme
> princip, blot med snegl der automatisk fremfører brødet så man
> ved at dreje på et håndsving kan skive et helt (i begge
> betydninger) rugbrød på et minut.
Et godt eksempel på hvordan min hjerne arbejder under træthed: den så
ordene "bager" "brød" og "snegl", og troede den vidste hvad sidstnævnte
betø i konteksten. Ca 5 sekunder senere fandt den ud af hvad indlægget
handlede om. På dette tidspunk havde den lavet et billede af en
kanelsnegl der blev kørt gennem en brødmaskine, som den fremviste på den
indre biografskærm.
Det tog den måske 15 sekunder bagefter at sikre sig at der IKKE var
nogen af den slags snegle i teksten.
Nis
Ulvir
"Nis Jørgensen" <n...@superlativ.dk> skrev i meddelelsen
news:47e97c20$0$90273$1472...@news.sunsite.dk...
> Et godt eksempel på hvordan min hjerne arbejder under træthed: den så
> ordene "bager" "brød" og "snegl", og troede den vidste hvad sidstnævnte
> betø i konteksten. Ca 5 sekunder senere fandt den ud af hvad indlægget
> handlede om. På dette tidspunk havde den lavet et billede af en
> kanelsnegl der blev kørt gennem en brødmaskine, som den fremviste på den
> indre biografskærm.
Så må vi passe på ikke at skrive 'pæn', 'is', 'fis' og 'se' i et indlæg
sidst på aftenen..