Fyn på engelsk
Per Erik Ronne
> På norsk er man gået til yderligheder efter min mening. Grækenland
> er blevet til Hellas, og Kjøbenhavn til København.
Kjøbenhavn er faktisk den lidt ældre danske form. Men jeg har dog lagt
mærke til at en kampvogn på moderne norsk hedder "stridsvogn" - og at
ilt hedder "syre".
Nordmændene har bevidst ved valget af nye ord for nye betydninger sørget
for at gøre deres sprog mindre dansk. På et tidspunkt vil en sådan
udvikling naturligvis medføre at vi bliver nødt til at snakke engelsk
med nordmændene.
Sørgeligt.
--
Per Erik Rønne
Vejlebrovej 40, 2. mf./DK-2635 Ishøj
Tlf. + fax: 43 73 00 15.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Sven Johansen
>
> Hej alle
> Der blev nævnt at det kunne hedde "Funen" eller "Fyn". På
> DejaNews fandt jeg i alt.grupperne ca. 3300 forekomster af "Fyn".
> Jeg opgav at finde det præcise tal, for der var en forbavsende
> stor del indlæg fra alt.binaries. Jeg fandt 26 forekomster af
> "Funen" - og 11 af dem var skrevet af danskere (at dømme efter
> navnet). Et af dem var som mindst én af jer vil vide skrevet af
> Paul.
> Bertel
Jeg har aldrig hørt andet end "Funen" herovre.
Sven
Sven Johansen
>
> Paul Juhl <pj...@jbsyndicate.com> wrote:
>
>
>
> Det er politisk ukorrekt at kalde Argentina for "Argentine", selv om det
> passer hedre til det engelske sprog end "Argentina", og selv om man har
> skrevet og sagt "Argentine" i generationer.
Hvis "Argentina" skal kaldes noget andet er det altså "The Argentine"
(begge korrekt), for blot "Argentine" dur ikke på engelsk.
Sven
perve
Apropos danske stednavne på udenlandske lokaliteter: Hvorfor "#¤¤% må vi
ikke sige Peking mere? Vi siger jo ikke Zhonghua, men Kina!
Per V.
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> wrote:
>
> > På norsk er man gået til yderligheder efter min mening. Grækenland
> > er blevet til Hellas, og Kjøbenhavn til København.
>
> Kjøbenhavn er faktisk den lidt ældre danske form.
Ja, det var formen på det tidspunkt, hvor dansk og norsk skiltes.
Siden da har dansk fjernet j fra konsonantgrupper, der bestod af k
eller g + j, når der fulgte e, ø eller æ, men norsk har bibeholdt den
gamle stavemåde. Den naturlige stavemåde på norsk ville altså være
Kjøbenhavn (og måske Kaupanhamn på nynorsk). Stavemåden uden 'j' er
helt tydeligt et lån fra moderne dansk.
> Men jeg har dog lagt mærke til at en kampvogn på moderne norsk
> hedder "stridsvogn" - og at ilt hedder "syre".
Jeg troede, det hed "surstoff" eller sådan noget...
> Nordmændene har bevidst ved valget af nye ord for nye betydninger sørget
> for at gøre deres sprog mindre dansk. På et tidspunkt vil en sådan
> udvikling naturligvis medføre at vi bliver nødt til at snakke engelsk
> med nordmændene.
>
> Sørgeligt.
Sic transit gloria mundi. Den eneste måde at undgå det på er nok at
indføre ordentlig svensk- og norskundervisning i skolerne - ikke det
pjat, vi har i dag (i gymnasiet læste vi et skuespil af Ibsen, da vi
skulle læse norsk!).
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| CCI Europe | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T²ONF/TÅGEKAMMERET
Per Erik Ronne
> Apropos danske stednavne på udenlandske lokaliteter: Hvorfor "#¤¤% må vi
> ikke sige Peking mere? Vi siger jo ikke Zhonghua, men Kina!
Det må vi såmænd også godt. Faktisk er Peking og Beijing det samme navn,
bare med forskellige "oversættelser" af de kinesiske "hieroglyffer".
"Peking" er den naturlige oversættelse, hvis man går ud fra de kinesiske
skrifttegn. "Beijing" hvis man vil lave en mere "fonetisk" oversættelse
af mandarin-kinesisk :-).
Og når jeg snakker om den nye indiske raket, med en rækkevidde på 2.400
kilometer, gør jeg altid opmærksom på at Indien nu kan smide en
atombombe i hovedet på den kinesiske hovedstad Peking. Til gengæld for
den kinesiske flådeopbygning i Indiske Ocean.
Henning Præstegaard
>"Copenhagen" og "Elsinore". Mine erfaringer fra angelsaxere er dog at de
>er ganske vant til politisk korrekthed.
>
Øh, det slår mig. New Zealand er det Ny Sjælland? Og vis så, hvordan
er denne engelske "koloni" blevet døbt efter en dansk ø?
mvh
Henning
Per Erik Ronne
> Øh, det slår mig. New Zealand er det Ny Sjælland?
Ja.
> Og vis så, hvordan er denne engelske "koloni" blevet døbt efter en dansk
> ø?
Jeg har forsøgt at slå det op i Encyclopædia Britannica, men der gives
intet svar på navnets oprindelse. Men hvis du sender en e-mail til et
ministerium eller en skole i New Zealand, skulle du nok kunne få svar
[hvis du gør, så giv svaret her i gruppen].
Prøv:
fælles yahoo for Australien og New Zealand.
perve
Per Erik Ronne <se...@diku.dk> skrev i artiklen
<1dr66fs.oj...@ip19.albnxr1.ras.tele.dk>...
> Henning Præstegaard <un...@get2net.dk> wrote:
>
> > Øh, det slår mig. New Zealand er det Ny Sjælland?
>
> Ja.
>
> > Og vis så, hvordan er denne engelske "koloni" blevet døbt efter en
dansk
> > ø?
>
>
Der er et område i Holland, der hedder Zeeland - kan det være forklaringen?
Per V.
Steinar Midtskogen
> se...@diku.dk (Per Erik Ronne) writes:
>
> > Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> wrote:
> >
> > > På norsk er man gået til yderligheder efter min mening. Grækenland
> > > er blevet til Hellas, og Kjøbenhavn til København.
AltaVista forteller meg at skrivemåtene på norske vevsider
fordeler seg slik:
København: 4653
Kjøbenhavn: 150
Køben: 47
Køpenhavn: 12
Københamn: 8
Kjøpenhavn: 8
Kjøben: 5
Kjøpenhamn: 4
Køpenhamn: 2
Kjøbenhamn: 1
> > Kjøbenhavn er faktisk den lidt ældre danske form.
>
> Ja, det var formen på det tidspunkt, hvor dansk og norsk skiltes.
> Siden da har dansk fjernet j fra konsonantgrupper, der bestod af k
> eller g + j, når der fulgte e, ø eller æ, men norsk har bibeholdt den
> gamle stavemåde. Den naturlige stavemåde på norsk ville altså være
> Kjøbenhavn (og måske Kaupanhamn på nynorsk). Stavemåden uden 'j' er
> helt tydeligt et lån fra moderne dansk.
At norsk har holdt på den j-en i rettskrivinga er i grunn tilfeldig.
Den har ingen større funksjon, sjøl om den kan ses på som en indikator
på palatal uttale av k og g (men utelates likevel foran i, y, ei og
øy). Ivar Aasen, da han normerte et norsk skriftspråk, valgte å
skrive med j-en, som ei midlertidig løsning, for ikke å bryte for mye
med dansk og dermed skape forvirring om uttalen.
Jeg har et par utdrag fra 1864-grammatikken hans:
"Den opstillede Regel for Efterstavelserne er i flere Bygdemaal bleven
ganske forrykket ved en Foranding i Endevokalen fra A til E, eller E
til A, f. Ex. 'Bokja' for Bokje (Boki). Jf. §37. Dette kommer
rigtignok ikke i Betragtning i Landssproget (Normalsproget), hvor
netop det regelrette Vokalforhold maa gjennemføres; men alligevel kan
her dog blive enkelte Tvivlsmaal om Skrivemaaden. Hvorvidt 'j' er
nødvendigt eller ikke, beroer meget paa den anførte Regel for
Forholdet til Rodvokalen. I de Ord, som have haard Rodvokal
(f. Ex. Bakkje, Hagje), er 'j' en uvæsentlig Lyd og bliver virkelig
ogsaa udeladt i flere Bygdemaal, endog i nogle av de meget gode (som
Sognsk og Valdersk); i dette Tilfælde kan det vist udelades i
Skrivningen. I de Ord, som have lind Rodvokal, staar det derimod
temmelig fast og vedbliver endog i Endelser med A og O, hvor det ikke
kan udelades, f. Ex Bekkjer, Bekkja-drag, Bekkjom. Man kan saaledes
sige, at 'j' er ligesaa nødvendigt i 'tenkjer' som i tenkja; i
'Styrkje' som i styrkja; i 'Merkje' og 'merkjeleg' som i merkja.
Imidlertid kan det dog synes besværligt at skrive 'j' i alle disse
Tilfælde, og Sagen skulde heller ikke have nogen Vigtighed, naar man
kun var sikker paa, at den rette Udtalen i Læsningen vilde blive
iagttagen."
"Om Skrivemaaden kan her være nogen Tvivl. I det gamle Norske findes
sædvanlig kun K og G (uden j) forved de linde Vokaler; det samme
bruges fremdeles i det Islandske og som bekjendt ogsaa i Svensk. Og
dette er ogsaa egentlig det rette. Det falder os underligt at skrive
Kjid, gjift, Skjifte, Skjip o. s. v.; men det er i Grunden ligesaa
underligt at skrive kjemba (af Kamb), Gjæser (af Gaas), skjøyta (af
skaut). Nu er det Tilfældet, at Dansken har K og G alene forved I og
Y, men derimod Kj og Gj forved de andre linde Vokaler; denne
Skrivemaade er man her i Landet bleven vant til, og mange have endog
den Uvane at læse K og G uden j, naar dette j ikke staar skrevet,
f. Ex. Kilde, give, Skyld o. s. v. Her gjælder det altsaa at
indprente sig den ovennævnte Regel, at K og G i de betonede Stavelser
lyder som 'kj' og 'gj' forved æ, e, i, y, ø (ligedan som naar 'c' i
latinske Ord læses som 's' forved e, i, y). Men alligevel vilde det
dog maaske falde for strengt at gjennemføre den gamle Regel, saa længe
som Folk ere saa uøvede i at læse dette Sprog. Det kunde saaledes for
det første gaae an at skrive efter den nu tilvante Regel, dog burde
dette kun betragtes som en midlertidig Efterlempning og ikke som nogen
fast Regel for Fremtiden."
> > Men jeg har dog lagt mærke til at en kampvogn på moderne norsk
> > hedder "stridsvogn" - og at ilt hedder "syre".
>
> Jeg troede, det hed "surstoff" eller sådan noget...
Ja (eller "oksygen"). "Syre" er svensk for "surstoff". På norsk er
"syre" (svensk "syra") det kjemisk begrepet, liksom "base".
--
Steinar Midtskogen, stud.scient. ; loquerin' tû? <URL:http://latinitas.org>
Mike
<URL:mailto:se...@diku.dk> wrote:
> Jeg har forsøgt at slå det op i Encyclopædia Britannica, men der gives
> intet svar på navnets oprindelse. Men hvis du sender en e-mail til et
> ministerium eller en skole i New Zealand, skulle du nok kunne få svar
> [hvis du gør, så giv svaret her i gruppen].
Lademanns:
A. J. Tasman var den første europæer på NZ.
Han kom fra nederland og opkaldte landet efter sin hjemegn.
PS: Der står desuden i Lademann at navnet på byen Istanbul
ikke er tyrkisk, men fremkommet gennem en arabisk misforståelse
af det græske udtryk "eis ten polin" som betyder "i byen"
:-)
--
mike kau...@post2.tele.dk
Thomas Martin Widmann
> perve <pe...@post.tele.dk> wrote:
>
> > Apropos danske stednavne på udenlandske lokaliteter: Hvorfor "#¤¤% må vi
> > ikke sige Peking mere? Vi siger jo ikke Zhonghua, men Kina!
>
> Det må vi såmænd også godt. Faktisk er Peking og Beijing det samme navn,
> bare med forskellige "oversættelser" af de kinesiske "hieroglyffer".
>
> "Peking" er den naturlige oversættelse, hvis man går ud fra de kinesiske
> skrifttegn. "Beijing" hvis man vil lave en mere "fonetisk" oversættelse
> af mandarin-kinesisk :-).
"Beijing" er helt almindelig transskription i systemet pinyin (bortset
fra, at tonerne er blevet tabt). "Peking" er mig bekendt en ældre
form (før /k/ blev palataliseret til /ts,/). Så nej, "Beijing" er den
naturlige transskription af skrifttegnene, "Peking" er en ældre form,
og en mere korrekt lydlig gengivelse på dansk ville vel være "Bedjing".
Thomas Martin Widmann
> PS: Der står desuden i Lademann at navnet på byen Istanbul
> ikke er tyrkisk, men fremkommet gennem en arabisk misforståelse
> af det græske udtryk "eis ten polin" som betyder "i byen"
Det er en teori. En anden er, at det slet og ret er en afslibning af
(Kon)stan(tino)pol(is).
Per Erik Ronne
> Mike <kau...@post2.tele.dk> writes:
>
> > PS: Der står desuden i Lademann at navnet på byen Istanbul
> > ikke er tyrkisk, men fremkommet gennem en arabisk misforståelse
> > af det græske udtryk "eis ten polin" som betyder "i byen"
>
> Det er en teori. En anden er, at det slet og ret er en afslibning af
> (Kon)stan(tino)pol(is).
Ikke desto mindre er det hvad også Encyclopædia Britannica skriver. For
at citere mig selv fra et indlæg på dk.videnskab.historie:
Hyppigt ser man at byen Konstantinopel umiddelbart efter byens fald til
tyrkerne i 1453 benævnes med hvad folk tror er et _tyrkisk_ navn, nemlig
"Istanbul".
Byen skiftede dog først officielt navn i 1930, og byens nye navn er slet
ikke tyrkisk - men græsk. Fremkommet gennem en arabisk misforståelse af
det græske udtryk "eis ten polin", som blot betyder "i byen".
For at citere Encyclopædia Britannica [1999-udgaven]:
"The name Byzantium may derive from that of Byzas, who, according to
legend, was leader of the Greeks from the city of Megara who captured
the peninsula from pastoral Thracian tribes and built the city about 657
BC. In AD 196, having razed the town for opposing him in a civil war,
the Roman emperor Septimius Severus rebuilt it, naming it Augusta
Antonina in honour of his son. In AD 330, when Constantine the Great
dedicated the city as his capital, he called it New Rome. The coinage,
nevertheless, continued to be stamped Byzantium until he ordered the
substitution of Constantinopolis. In the 13th century Arabs used the
appellation Istinpolin, a "name" they heard Byzantines use--eis ten
polin--which, in reality, was a Greek phrase that meant "in the city."
Through a series of speech permutations over a span of centuries, this
name became Istanbul. Until the Turkish Post Office officially changed
the name in 1930, however, the city continued to bear the millenary name
of Constantinople."
===
Normalt opfatter jeg Encyclopædia Britannica som verdens bedste
leksikon. Jeg er dog opmærksom på at frankophone mener at det er
Larousse. Mine fransk-resultater fra gymnasiet var dog ikke af en art
som gør det muligt for mig at foretage sammenligninger ;-(.
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> wrote:
>
> > Mike <kau...@post2.tele.dk> writes:
> >
> > > PS: Der står desuden i Lademann at navnet på byen Istanbul
> > > ikke er tyrkisk, men fremkommet gennem en arabisk misforståelse
> > > af det græske udtryk "eis ten polin" som betyder "i byen"
> >
> > Det er en teori. En anden er, at det slet og ret er en afslibning af
> > (Kon)stan(tino)pol(is).
>
> Ikke desto mindre er det hvad også Encyclopædia Britannica skriver. For
> at citere mig selv fra et indlæg på dk.videnskab.historie:
>
> [...]
> The coinage, nevertheless, continued to be stamped Byzantium until
> he ordered the substitution of Constantinopolis. In the 13th century
> Arabs used the appellation Istinpolin, a "name" they heard
> Byzantines use--eis ten polin--which, in reality, was a Greek phrase
> that meant "in the city." Through a series of speech permutations
> over a span of centuries, this name became Istanbul.
> [...]
Jeg siger ikke, at dette ikke er en mulighed. Jeg vil dog bare
tillade mig at undre mig svagt over, hvorfor der så er et 'a' i
"Istanbul"... I øvrigt må der være noget galt i ovenstående, da
arabisk ikke har noget /p/, kun /b/, og heller ikke kort /o/, kun /a/,
/i/ og /u/, så araberne må have sagt "Istinbulin" eller noget i den
stil. Man skal i øvrigt også huske på, at hverken arabisk eller
tyrkisk tillader ord at starte med /st/, hvorfor *"Stan-" ville blive
til fx "Istan-" på begge sprog.
> Normalt opfatter jeg Encyclopædia Britannica som verdens bedste
> leksikon. Jeg er dog opmærksom på at frankophone mener at det er
> Larousse. Mine fransk-resultater fra gymnasiet var dog ikke af en art
> som gør det muligt for mig at foretage sammenligninger ;-(.
Men selv de bedste leksika kan nu godt tage fejl i detaljerne... :-(
Jens S. Larsen
> Apropos danske stednavne på udenlandske lokaliteter: Hvorfor "#¤¤%
> må vi ikke sige Peking mere? Vi siger jo ikke Zhonghua, men Kina!
Det er nok fordi de kinakyndige var meget glade da det omsider
lykkedes for kineserne selv at blive enige om ét bestemt system til at
skrive kinesisk med latinske bogstaver, nemlig det såkaldte "Pinyin".
Det er ikke mere end 20-30 år siden, og selv på Taiwan funderer man så
småt på at overgive sig, selv om sproget er et meget ømt punkt for
alle kinesere.
Kina hedder i øvrigt "Zhongguo" på kinesisk. Du har nok blandet det
sammen med "Putonghua" som er den officielle betegnelse på den
kinesiske rigstalesprogsnorm. Pinyin opfattes generelt som en slags
lydskrift for Putonghua.
--
Jens S. Larsen
Bertel Lund Hansen
>Apropos danske stednavne på udenlandske lokaliteter: Hvorfor "#¤¤% må vi
>ikke sige Peking mere?
Det må du da også godt. Men jeg er klar over at nogle skriver
"Beijing". Jeg blev (endnu?) en gang til grin da jeg gentog en
røverhistorie om forskellen på de to ord. En kinesiskkyndig
belærte mig om, at det drejer sig om to lige gode/dårlige måder
at forsøge at gengive de kinesiske lyde på med europæiske
bogstaver (Hvad hedder vores slags bogstaver egentlig? Kyrilliske
er jo også europæiske).
RO har hverken "Peking" eller "Beijing", men der er "pekinger" og
"pekingeser", så lad os blot kalde byen Peking i et par
århundreder endnu.
PS. Jeg håber ikke du slog dig da du faldt ned af stolen.
Bertel
--
Denmark, Europe
http://home6.inet.tele.dk/blh/ (only in Danish)
Bertel Lund Hansen
>Jeg har aldrig hørt andet end "Funen" herovre.
Hvordan vil en engelsktalende udtale "Fyn" (som "fine")? Jeg har
lidt svært ved at forestille mig det.
Thomas Martin Widmann
> (Hvad hedder vores slags bogstaver egentlig? Kyrilliske
> er jo også europæiske).
Latinske, ville jeg sige.
> RO har hverken "Peking" eller "Beijing", men der er "pekinger" og
> "pekingeser", så lad os blot kalde byen Peking i et par
> århundreder endnu.
Enig.
Henning Makholm
> (Hvad hedder vores slags bogstaver egentlig? Kyrilliske
> er jo også europæiske).
Latinske.
--
Henning Makholm
Sven Johansen
>
> Sven Johansen skrev:
>
> >Jeg har aldrig hørt andet end "Funen" herovre.
>
> Hvordan vil en engelsktalende udtale "Fyn" (som "fine")? Jeg har
> lidt svært ved at forestille mig det.
Agree.
Jeg tror der kan være tale om reelt to udtaler, a) "fin" som i da.
"_fin_de" selvfølgelig uden det danske stød. b) sjældnere "fine" jvnf.
eng.arch. "Y'er a fyne young lad Bertel".
Mvh Sven
Koen de Troij
> New Zealand er det Ny Sjælland? Og vis så, hvordan
> er denne engelske "koloni" blevet døbt efter en dansk
> ø?
Nejnej. New Zealand blev opkaldt efter provinsen Zeeland i Nederland.
Den hedder faktisk også Zealand på engelsk. 'Zee' betyder sø, hav. På
svensk siger man forresten helt korrekt 'Nya Zeeland'.
Den første europæer som sat foden på land i New Zealand var
nederlænderen Abel Janszoon Tasman (1603-1659). Han var søfarer og
opdagelsesrejsende i tjeneste hos det nederlandske Ostindiske Kompagni.
Hans navn lever videre i Tasmanien, en ø syd for Australien, som han
også opdagede.
Mvh,
Koen de Troij
Per Erik Ronne
> Er grunden til vi kalder det Kina grundet kejser Chin, der iflg.
> myter/historie samlede de mange krigsherrer til ét Kina?
Du skulle måske snarere snakke om "kongedømmer" eller "nationalsatater".
Og kejser Chin var vist en temmelig blodig affære. Af omfang som en
Hitler, en Stalin eller en Mao.
Per Erik Ronne
> > The coinage, nevertheless, continued to be stamped Byzantium until
> > he ordered the substitution of Constantinopolis. In the 13th century
> > Arabs used the appellation Istinpolin, a "name" they heard
> > Byzantines use--eis ten polin--which, in reality, was a Greek phrase
> > that meant "in the city." Through a series of speech permutations
> > over a span of centuries, this name became Istanbul.
> > [...]
>
> Jeg siger ikke, at dette ikke er en mulighed. Jeg vil dog bare
> tillade mig at undre mig svagt over, hvorfor der så er et 'a' i
> "Istanbul"...
Almindelig sproglig udvikling over århundrederne.
> I øvrigt må der være noget galt i ovenstående, da arabisk ikke har noget
> /p/, kun /b/, og heller ikke kort /o/, kun /a/, /i/ og /u/, så araberne må
> have sagt "Istinbulin" eller noget i den stil.
Det er korrekt at arabisk ikke har /p/; derfor bliver Pan-templet i
Golan-højderne da også til "Banion". Det sted dyrkes Pan i øvrigt stadig
i et 2500 år gammelt græsk tempel!
/p/ er naturligvis blevet til /b/, som da også ses i "Istanbul"; kun
visse unge danske drenge siger som bekendt "Istanpul" :-).
Og /o/ i "polin" er jo også tydeligt blevet til /u/.
> Man skal i øvrigt også huske på, at hverken arabisk eller tyrkisk tillader
> ord at starte med /st/, hvorfor *"Stan-" ville blive til fx "Istan-" på
> begge sprog.
Åh, det er måske derfor Konstantinopels gamle bydel i århundreder har
været benævnt "Stambul" [en forvanskning af græsk "tel polin", "byen"]?
Per Erik Ronne
> Hans navn lever videre i Tasmanien, en ø syd for Australien, som han
> også opdagede.
Og hvis befolkning blev udryddet af englænderne for 100 år siden. Man
drev direkte klapjagt på tasmanerne, for at udrydde dem.
Jens S. Larsen
> > Kina hedder i øvrigt "Zhongguo" på kinesisk.
> Er grunden til vi kalder det Kina grundet kejser Chin, der iflg.
> myter/historie samlede de mange krigsherrer til ét Kina?
Det mindes jeg ikke nøjagtig, men det er noget i den retning. "Zhong"
betyder "midte" og "guo" betyder "rige", så kineserne selv har altså
givet deres land et navn der er lige så etnocentrisk som Middelhavet
(fra latin Mare Mediterraneum = havet midt på jorden).
--
Jens S. Larsen
Jens Brix Christiansen
> Det er politisk ukorrekt at kalde Argentina for "Argentine", selv om det
> passer hedre til det engelske sprog end "Argentina", og selv om man har
> skrevet og sagt "Argentine" i generationer.
Jeg gik og troede det var "the Argentine" - og at man ikke kunne undvære
"the". Jeg troede også at "the Argentine" var mest britisk - eller sagt
på en anden måde at "Argentina" slog igennem nogle generationer
tidligere vest for Atlanten, måske af poltisk korrektheds-lignende
årsager for over 150 år siden.
For resten er det da et særdeles subjektivt, grænsende til meningsløst
synspunkt at "Argentine" skulle passe bedre til engelsk end "Argentina".
/Jens
Bertel Lund Hansen
>For resten er det da et særdeles subjektivt, grænsende til meningsløst
>synspunkt at "Argentine" skulle passe bedre til engelsk end "Argentina".
Ja, bl.a. er der en sang der ville falde helt til jorden.
Bertel
--
Min usenetstatistik er opdateret. Link via min hjemmeside. BEMÆRK! Ny adresse!
Den gamle virker stadig, men bliver ikke opdateret.
Direkte link: http://home6.inet.tele.dk/blh/Statstik/statstik.htm
Zipfil (30 kB): http://home6.inet.tele.dk/blh/Statstik/statstik.zip
Marius Svenkerud
<1dr6kpa.1ix...@ip207.albnxr2.ras.tele.dk>...
> Byen skiftede dog først officielt navn i 1930, og byens nye navn er slet
> ikke tyrkisk - men græsk. Fremkommet gennem en arabisk misforståelse af
> det græske udtryk "eis ten polin", som blot betyder "i byen".
«eis ten polin» betyr da «_til_ byen»?
Marius Svenkerud
Stefan K. Soendergaard
> «eis ten polin» betyr da «_til_ byen»?
Ja, til byen er vist en tE~i po/lei
Jeg har i øvrigt altid hørt Istanbul forklaret som en forvanskning af
Konstantinopolis. Måske er det muligt at sammenligne med andre
forvanskninger af det bynavn, som i hvert fald i oldtiden fandtes flere
steder. En anden kendt forvanskning af polis er Neapolis -> Nablus.
Stefan Klit Søndergaard
Stefan K. Soendergaard
> Ja, til byen er vist en tE~i po/lei
Det skulle være _i_ byen er en tE~i po/lei
Stefan Klit Søndergaard
Thomas Martin Widmann
> "Marius Svenkerud" <aa...@online.no> skrev:
>
> > «eis ten polin» betyr da «_til_ byen»?
>
> Ja, til byen er vist en tE~i po/lei
>
> Jeg har i øvrigt altid hørt Istanbul forklaret som en forvanskning af
> Konstantinopolis. Måske er det muligt at sammenligne med andre
> forvanskninger af det bynavn, som i hvert fald i oldtiden fandtes flere
> steder. En anden kendt forvanskning af polis er Neapolis -> Nablus.
Neapolis er også blevet til Napoli (italiensk) og Neapel
(bl.a. dansk).
Bertel Lund Hansen
interessant til ikke at blive sendt her:
========
In dk.kultur.sprog you write:
>perve skrev:
>>Apropos danske stednavne på udenlandske lokaliteter: Hvorfor "#¤¤% må vi
>>ikke sige Peking mere?
>Det må du da også godt. Men jeg er klar over at nogle skriver
>"Beijing". Jeg blev (endnu?) en gang til grin da jeg gentog en
>røverhistorie om forskellen på de to ord. En kinesiskkyndig
>belærte mig om, at det drejer sig om to lige gode/dårlige måder
>at forsøge at gengive de kinesiske lyde på med europæiske
>bogstaver.
Den, der lavede det system til skrivning af kinesisk med det
latinske alfabet, som indtil for nyligt var mest brugt i vesten,
anså ustemt/stemt for at være den væsentligste forskel på p/t/k
og b/d/g. Da kinesisk ikke har stemte stop brugte han slet ikke
b/d/g. Aspiration angav han ved '. På dansk er det aspiration,
der er forskellen mellem p/t/k og b/d/g. Når man i det gamle
system skriver tao og T'ang skal man alstå læse det som dao og
Tang.
Pinying, som er det system, Kina har valgt, og som bruges stadig
mere også i vesten, skelner netop mellem aspireret og uaspireret
ved as bruge p/t/k henholdsvis b/d/g. Det er meget nemmere for
os danskere.
P'et i Peking repræsenterer alstå den lyd, vi danskere plejer at
skrive b. Hvor k'et kommer fra er noget af et mysterium.
Klaus O K
========
Det vil altså sige at der ikke er tale om to lige gode systemer,
men om et dårligt og et godt system til kinesisk. Det vil også
sige at vi i lang tid har gået og brugt et helt forkert navn om
Beijing uden at vide det. Det vil jeg tage til efterretning.
Hvad stiller vi så op med "en pekingeser" (bortset fra at den
hunderace burde forbydes af hensyn til hundens vejrtrækning, men
den er vel så "nuttet" at man ikke kan forbyde den)?
Thomas Martin Widmann
> Klaus Ole sendte mig et svar i e-mail, men det er alt for
> interessant til ikke at blive sendt her:
>
> > >perve skrev:
> >
> > > >Apropos danske stednavne på udenlandske lokaliteter: Hvorfor "#¤¤% må vi
> > > >ikke sige Peking mere?
> >
> > >Det må du da også godt. Men jeg er klar over at nogle skriver
> > >"Beijing". Jeg blev (endnu?) en gang til grin da jeg gentog en
> > >røverhistorie om forskellen på de to ord. En kinesiskkyndig
> > >belærte mig om, at det drejer sig om to lige gode/dårlige måder
> > >at forsøge at gengive de kinesiske lyde på med europæiske
> > >bogstaver.
> >
> > Den, der lavede det system til skrivning af kinesisk med det
> > latinske alfabet, som indtil for nyligt var mest brugt i vesten,
> > anså ustemt/stemt for at være den væsentligste forskel på p/t/k
> > og b/d/g. Da kinesisk ikke har stemte stop brugte han slet ikke
> > b/d/g. Aspiration angav han ved '. På dansk er det aspiration,
> > der er forskellen mellem p/t/k og b/d/g. Når man i det gamle
> > system skriver tao og T'ang skal man alstå læse det som dao og
> > Tang.
> >
> > Pinying, som er det system, Kina har valgt, og som bruges stadig
> > mere også i vesten, skelner netop mellem aspireret og uaspireret
> > ved as bruge p/t/k henholdsvis b/d/g. Det er meget nemmere for
> > os danskere.
> >
> > P'et i Peking repræsenterer alstå den lyd, vi danskere plejer at
> > skrive b. Hvor k'et kommer fra er noget af et mysterium.
Nej, det er ikke noget mysterium. Moderne mandarin har en serie af
palatale affrikater/frikativer ([ts,h] 'q', [ts,] 'j' og [s,] 'x'),
der er en udvikling af tidligere [kh] 'k', [k] 'g' og [x] 'h' foran
[i] 'i' og [y] 'ü'. Det er ikke længere tid siden, end at *ki, *gi,
*hi, *kü, *gü og *hü stadigvæk ikke forekommer på mandarin, ligesom fx
*qa, *ja, *xa (men derimod qia, jia, xia). K'et i "Peking"
repræsenterer altså et lidt ældre sprogstadium.
I øvrigt er k, g etc. bevaret i låneord til bl.a. japansk, hvor
mandarin "jing" findes som "kyoo" (fx i "Tookyoo").
> Det vil altså sige at der ikke er tale om to lige gode systemer,
> men om et dårligt og et godt system til kinesisk. Det vil også
> sige at vi i lang tid har gået og brugt et helt forkert navn om
> Beijing uden at vide det. Det vil jeg tage til efterretning.
Det er et noget simplificeret måde at fremstille det på. De gamle
transskriptioner (uden b, d og g) er bedre, hvis ens modersmål ikke
kender til aspiration (fx fransk, hollandsk, italiensk, spansk,
russisk). Da de gamle transskriptioner blev lavet, var de dominerende
sprog vel stadig fransk og latin (og i hvert fald ikke engelsk), så
det var et naturligt valg. Naturligvis sigtede transskriptionen
"Peking" mod en udtale à la dansk "Beging", men hvad. Vi kalder jo
heller ikke Napoli for "Naboli", eller Paris for "Bari". Jeg synes,
kineserne skulle være stolte over, at vi har kendt deres hovedstad
længe nok til, at vores navn for den har en århundredegammel historie.
Bertel Lund Hansen
>heller ikke Napoli for "Naboli", eller Paris for "Bari". Jeg synes,
>kineserne skulle være stolte over, at vi har kendt deres hovedstad
>længe nok til, at vores navn for den har en århundredegammel historie.
Det vil jeg også tage til efterretning.
Pyha, det er sgu ikke nemt at være en vindbøjtel ...
Per Erik Ronne
> Per Erik Ronne <se...@diku.dk> skrev i artikkelen
> <1dr6kpa.1ix...@ip207.albnxr2.ras.tele.dk>...
>
> > Byen skiftede dog først officielt navn i 1930, og byens nye navn er slet
> > ikke tyrkisk - men græsk. Fremkommet gennem en arabisk misforståelse af
> > det græske udtryk "eis ten polin", som blot betyder "i byen".
>
> «eis ten polin» betyr da «_til_ byen»?
Ikke i følge min Encyclopædia Britannica :-)..
Men jeg har nu aldrig haft græsk i skolen.
perve
Per Erik Ronne <se...@diku.dk> skrev i artiklen
<1drde5p.179...@ip232.albnxr2.ras.tele.dk>...
> Marius Svenkerud <aa...@online.no> wrote:
>
> > Per Erik Ronne <se...@diku.dk> skrev i artikkelen
> > <1dr6kpa.1ix...@ip207.albnxr2.ras.tele.dk>...
> >
> > «eis ten polin» betyr da «_til_ byen»?
>
> Ikke i følge min Encyclopædia Britannica :-)..
>
> Men jeg har nu aldrig haft græsk i skolen.
>
Det har jeg, og det gør det. Hvis det skulle betyde "i byen," skulle polin
ikke stå i akkusativ.
Per V.