bus og rutebil
Birgitte Abkjær
efter ind på forskellen mellem en bus og en rutebil.
Det var ikke oversættelsen af og betydningen af coach, men ordet rutebil vi
kom til at snakke om.
Alle havde selvfølgelig en klar forestilling af hvad en bus var, det var
sværere med rutebilen, men de fleste havde samme association som mig ved
ordet "Rutebil", nemlig noget med nogen, der skal køre langt med
bussen/rutebilen og mest ude på landet og gamle dage / Morten Korck.
De rationelle drenge mente det havde noget med, om den kørte en rute, og
hvad så med "turistbusser".
Jeg mener for øvrig at i Århus hedder hovedbuspladsen noget lignende
"rutebilstationen".
Altså, hvad mener I er forskellen?
VH Birgitte
Claus Tondering
> De rationelle drenge mente det havde noget med, om den kørte en rute
Det er nok også nærmest min opfattelse - en rutebil er en bus der
kører en *fast* rute. Så alle rutebiler er busser, men det er ikke
alle busser der er rutebiler.
--
Claus Tøndering
Per K. Nielsen
<pao...@oncable.dk> wrote:
>ordet "Rutebil", nemlig noget med nogen, der skal køre langt med
En rutebil er en langdistancebus i Jylland.
I modsætning til en bybus.
På sjælland er alle busser busser.
--
Per K. Nielsen
Søren Olsen
>
>Jeg mener for øvrig at i Århus hedder hovedbuspladsen noget lignende
>"rutebilstationen".
>
>Altså, hvad mener I er forskellen?
>
Jeg har været på opgaven med at lave design, køreplaner, tavler,
busbemaling m.m.m. til X-bus, Fynbus, DSB busser osv. I den forbindelse
har jeg talt med ca en snes repræsentanter for forskellige busselskaber
i Jylland. Det er mit indtryk at alle bruger de to ord i flæng. Der er
ikke mere 'rute' over en rutebil end over en bus. Hvor vi kunne komme
til det, anbefalede vi et navneskift til '.....købing Busstation'. Når
vi ikke kunne komme til dette, var grunden blot at "man bedre kunne li'
den gamle betegnelse".
--
Søren O
>
Bertel Lund Hansen
>En rutebil er en langdistancebus i Jylland.
>I modsætning til en bybus.
Ja. Det er funktionen der betegnes sådan. Selve køretøjet kan
sådan set køre som bus den ene dag og som rutebil den næste.
>På sjælland er alle busser busser.
Det vidste jeg ikke, men det undrer mig ikke at de ikke kan kende
forskel derovre.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
stefan mylleager
Greyhound-busser. Dvs. busser der kører længere ture, f.eks. mellem
byer, men altså stadigvæk busser med fast rute og afgangstider. Og jo -
i Århus hedder hovedbuspladsen 'Rutebilstationen', og det er det
centrale punkt for X-busser og andre rutebiler.
-Stefan
Bertel Lund Hansen
>Jeg mener for øvrig at i Århus hedder hovedbuspladsen noget lignende
>"rutebilstationen".
Ja, det gør den også, men der holder vel også både busser og
rutebiler? I Horsens er de to net blevet adskilt så busserne har
deres egen holdeplads foran banegården og rutebilerne holder omme
bagved.
David T. Metz
> "Birgitte Abkjær" <pao...@oncable.dk> writes:
>> De rationelle drenge mente det havde noget med, om den kørte en rute
>
> Det er nok også nærmest min opfattelse - en rutebil er en bus der
Mon dog det behøver at være en bus? En lufthavnstaxi i Karup med plads til
under syv personer, men i fast rutefart?
David
--
Genialt! et program der fixer Outlooks Express, så det citerer
ordentligt! http://flash.to/oe-quotefix/
Gratis, transparent, ingen mærkelige filer i systembiblioteker...
Bertel Lund Hansen
>Mon dog det behøver at være en bus? En lufthavnstaxi i Karup med plads til
>under syv personer, men i fast rutefart?
Det er ikke en rutebil.
Herluf Holdt, 3140
> På sjælland er alle busser busser.
Her må jeg "nedlægge en protestant".
Som gammel Dianalunddreng i "Vestsjællands hjerte" (fra før
kommunen blev pendlerkommune for københavnere med ondt i
ejendomsværdien) ved jeg ihvertfald at der ikke var *busser*. Der
var faktisk heller ikke nogen *rute-bil*. Den hed kort og godt
['RUT-bilen].
Det der sorte i koppen havde også kun én stavelse (som hos P.L. i
Næstved i anden tråd): ['KAF] - der var "ræjdi KAF" og der var
"NÆS-KAF".
Jo, vi havde "sæføli ås" en bus, men det var ['SKIN-bussen]. En
Scandiaskinnebus som afløste "cigarkassen". (Cigarkassen var en
gammel Triangelmotorvogn med teaktræsbeklædning).
Mæ-æn det var altsammen i 50'erne + 60'erne, så det "gæls" nok
ikke mere?
Med venlig hilsen
Herluf Holdt
Poul Erik Jørgensen
> Ja, det gør den også, men der holder vel også både busser og
> rutebiler? I Horsens er de to net blevet adskilt så busserne har
> deres egen holdeplads foran banegården og rutebilerne holder omme
> bagved.
- udtales det ruttebil overalt i DK?
PEJ
--
Remove YYY from my email-address before emailing me.
Enlevez YYY de mon adresse email pour me contacter.
David T. Metz
> - udtales det ruttebil overalt i DK?
Ikke på min matrikel.
Torsten
> - udtales det ruttebil overalt i DK?
Næ, jeg udtaler det [bus].
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>- udtales det ruttebil overalt i DK?
Jeg siger sådan, og jeg mener ikke at have hørt andet.
Bertel Lund Hansen
>> - udtales det ruttebil overalt i DK?
>Ikke på min matrikel.
Fortæl, fortæl.
Nis Jorgensen
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>Poul Erik Jørgensen skrev:
>
>>- udtales det ruttebil overalt i DK?
>
>Jeg siger sådan, og jeg mener ikke at have hørt andet.
Jeg er ret sikker på at jeg siger [rutte-] når jeg ikke hører efter.
Men når jeg gør, kan jeg sige begge dele - altså også [ru:te]
--
Nis Jørgensen, eksilbornholmer
Tidsperiodens hollandske ord: bui
Per K. Nielsen
<her...@worldonline.dk> wrote:
>Her må jeg "nedlægge en protestant".
>
>Som gammel Dianalunddreng
Det var dengang.
Poul Erik Jørgensen
> Ikke på min matrikel.
> David
I siger altså ruuutebil?
Niels Bache
[...]
> - udtales det ruttebil overalt i DK?
Jeg mener bestemt at jeg har og altid har haft langt u - undtagen når
jeg som barn opholdt mig i længere tid hos min mormor og morfar i Sorø.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
David T. Metz
> David T. Metz wrote:
>> Ikke på min matrikel.
>> David
>
> I siger altså ruuutebil?
>
> PEJ
Ja, omend måske med knap så mange u'er.
Sig bare "du" til mig.
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
Det er op til flere morsomme og interessante oplysninger du kommer med i
dette indlæg.
Det kan da ikke være meningen at det bare lige i ét snuptag skal jordes.
Det er rigtigt at der jo også er skinnebusserne. Dem der mange steder
bliver kaldt "Grisen". Jeg ved ikke hvorfor.
Og så har du flere sjove sjællandske tale- eller stavemåder med. De
forekommer næsten modsatte af det som vi har talt om i gruppen tidligere
med dobbeltvokaler som i fx "see!" og "næh ha'ar du" o.s.v.
Men jeg husker godt at have hørt flere af dem i skoleferierne i Regstrup
ved Holbæk.
Med venlig hilsen Ruth
Peter Lykkegaard
"Birgitte Abkjær" <pao...@oncable.dk> wrote in message
news:3d6610e1$0$64864$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> I dag i engelsk i 7.klasse læste vi noget om "bus and coach", og kom der
> efter ind på forskellen mellem en bus og en rutebil.
>
>
En bus har faste holdepladser
Mht udtale så har jeg fynske forældre, men opvokset i København
mvh/Peter Lykkegaard
Birgitte Abkjær
"> > Altså, hvad mener I er forskellen?
> >
> En ruutebil kan standses vilkårligt på ruuten
> En bus har faste holdepladser
>
Den køber jeg - for mig at se er det den forklaring, der passer bedst til
min opfattelse....
og jeg ser for mig Tante Magda stå i vejkanten ud for det lille
husmandssted - med armen rakt ud for at stoppe rutebilen, der kører ind til
købstaden.
VH Birgitte
PS: i mit lokalområde har vi såkaldte telebusser, der fungerer på næsten
samme måde, man skal bare ringe og bestille dem i forvejen. Men de hedder
altså teleBUSSER.
Olav M.J. Christiansen
news:3d668b8b$0$27682$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Men de hedder altså teleBUSSER.
Telerutebiler ville vel også have været et lidt langt ord...
Olav
Sebastjan in Malta
> [.....]
>
> Jeg mener for øvrig at i Århus hedder hovedbuspladsen noget lignende
>
Kun den ældre generation husker at bybusserne i Århus i sin tid
kaldtes "trambusser" (ordet findes i ODS!). Det kunne være interessant
at få oplyst hvordan denne betegnelse blev indført, og hvorfor den
senere atter blev afskaffet.
Sebastjan
Jesper R. Nielsen
"Ruth Nielsen" wrote:
> Det er rigtigt at der jo også er skinnebusserne. Dem der mange steder
> bliver kaldt "Grisen". Jeg ved ikke hvorfor.
Den oprindelige "Gris" skulle vistnok være skinnebussen på Nærumbanen og
jeg har læst to forklaringer på navnet:
1. Advarselssignalsignalet, der blev givet ved overskæringer, var højt
og gennemtrængende og kunne minde om et grisehyl.
2. Forlygtens runde form, som med lidt god vilje godt kunne ligne en
grisetryne.
Venlig hilsen
Jesper
Bertel Lund Hansen
>Kun den ældre generation husker at bybusserne i Århus i sin tid
>kaldtes "trambusser" (ordet findes i ODS!).
Så skal vi da lige have trolleybusserne med fra Odense. Dem er
der for nylig gjort (mislykkede) forsøg med igen (husker ikke
hvor). Det er den type der kører på elektricitet som hentes fra
luftledninger via en stang der hopper af hvis chaufføren kører
for sjovt.
Torsten
> Så skal vi da lige have trolleybusserne med fra Odense. Dem er
> der for nylig gjort (mislykkede) forsøg med igen (husker ikke
> hvor).
Duobusserne på linje 50E i København (de havde også dieselmotor).
Fra 2. august 1993 til 25. september 1994. Derefter blev linje
50E nedlagt og de to busser indsat på linje 184 (den elektriske
del af strækningen var den samme). Der kørte de frem til
slutningen af 1997.
(Kilde: <http://www.busfronten.dk/duobus.htm>)
--
Torsten
Ruth Nielsen
"Jesper R. Nielsen" skrev i en meddelelse
> Den oprindelige "Gris" skulle vistnok være skinnebussen på Nærumbanen og
> jeg har læst to forklaringer på navnet:
>
> 1. Advarselssignalsignalet, der blev givet ved overskæringer, var højt
> og gennemtrængende og kunne minde om et grisehyl.
>
> 2. Forlygtens runde form, som med lidt god vilje godt kunne ligne en
> grisetryne.
Det var da to herlige forklaringer som jeg ikke har hørt før. Det er netop
Nærumbanen jeg kender bedst. En af min søsters drenge var i sin tid helt
salig, hvis jeg tog ham med på en tur med det fine lille røde tog, hvor selv
sæderne
var betrukket med rødt læder. Jeg troede det var den røde farve (selvom
grise er lyserøde) og den lille lidt afrundede form der var årsag til
navnet.
Med venlig hilsen Ruth
Tom Wagner
Malta) wrote:
>Kun den ældre generation husker at bybusserne i Århus i sin tid
>kaldtes "trambusser" (ordet findes i ODS!). Det kunne være interessant
>at få oplyst hvordan denne betegnelse blev indført, og hvorfor den
>senere atter blev afskaffet.
Betegnelsen blev vel arvet fra britisk engelsk, tramway.
Latin trama betyder en trend (de langsgående tråde i en væv). Tram
kendes også i italiensk - og på fransk har man indlånt ordet tramway
fra engelsk.
Men ODS har vel også etymologi, så jeg er lidt usikker på, hvad du
mener med "hvordan denne betegnelse blev indført".
Tom
Bent Jensen
følgende betegnelser:
rutebil: rot meel (bil post) hvor meel uden tvivl kommer af det
engelske mail.
rot prajum tahng (bil regulær rute).
rot tour, som er blå, airconditionerede
langdistancerutebiler.
De to førstnævnte betegnelser bruges også undertiden om
bybusser.
bybus: rot bad, idet thaier vanskeligt kan udtale "bus", da thai ord
aldrig ender på en hvislelyd.
Desuden har man nu i Bangkok i fast rutefart over større distancer:
rot dto, som er folkevognsrugbrød, men i reglen af mærkerne
Izuzu eller Toyota, aldrig VW.
Andre motorkøretøjer til kollektiv transport:
rot see lor (bil fire hjul) som er små Daihatsu-biler
med sæder indrettet på ladet.
rot sorng tæv (bil to rækker) som er modificerede lastbiler
eller pick-up trucks med to langsgående bænke på ladet.
De er forbudt i de centrale dele af Bangkok men kører i
sidegaderne.
Bent
Kristian Hansen
> I dag i engelsk i 7.klasse læste vi noget om "bus and coach", og kom der
> efter ind på forskellen mellem en bus og en rutebil.
vi
> kom til at snakke om.
> Altså, hvad mener I er forskellen?
>
Bus = køretøjet
Bybus = bus, der kører i byen
Rutebil = bus, der kører mellem byer
Alternativt vil jeg sige, at en rutebil er en småkage :-)
-kristian-
Kristian Hansen
"stefan mylleager" <ste...@blasphemy.dk> skrev i en meddelelse
news:3D66240D...@blasphemy.dk...
> Jeg opfatter rutebil som noget i stil med de amerikanske
> Greyhound-busser. Dvs. busser der kører længere ture, f.eks. mellem
> byer, men altså stadigvæk busser med fast rute og afgangstider. Og jo -
> i Århus hedder hovedbuspladsen 'Rutebilstationen', og det er det
> centrale punkt for X-busser og andre rutebiler.
>
Men ikke for bybusser (de holder på Park Alle).
-kristian-
Jørgen Hansen
> Alternativt vil jeg sige, at en rutebil er en småkage :-)
Jaså! Jeg kender en type småkager, som hed busser! Brun dej, lavet med
en særlig indsats til bollesprøjten, som gav overfladen riller på langs.
--
Jørgen Hansen
Peter Brandt Nielsen
> Som gammel Dianalunddreng i "Vestsjællands hjerte" (fra før
> kommunen blev pendlerkommune for københavnere med ondt i
> ejendomsværdien) ved jeg ihvertfald at der ikke var *busser*.
> Mæ-æn det var altsammen i 50'erne + 60'erne, så det "gæls" nok
> ikke mere?
Nej. Bus er enerådende på Sjælland nu om dage. Jeg har ikke tidligere
opfattet den distinktion mellem bus og rutebil, som andre omtaler,
blot konstateret at "rutebil" er jysk.
Har jeg ret i, at ordene station og banegård også har et lignende, men
langtfra lige så skarpt skel mellem henholdsvis øst- og vestdansk?
Jeg ved selvfølgelig godt, at det hedder Hovedbanegården i København,
men i Vordingborg har jeg aldrig brugt og vistnok aldrig hørt "banegård"
om stationen.
--
Peter Brandt Nielsen / http://brandtnielsen.adr.dk
»For at vinde verden
må vi gøre os så hårde
som vi ikke er«
Peter Lykkegaard
Nope, det er en rutebil :-)
mvh/Peter Lykkegaard
Bertel Lund Hansen
>Nope, det er en rutebil :-)
Nemlig! Den går i fast rutefart fra posen/fadet til munden.
Bertel Lund Hansen
>Har jeg ret i, at ordene station og banegård også har et lignende, men
>langtfra lige så skarpt skel mellem henholdsvis øst- og vestdansk?
I Horsens har vi en banegård med en rutebilstation.
Bertel Lund Hansen
>For thai-interesserede kan jeg oplyse, at man i Thailand bruger
>følgende betegnelser:
Jeg har ingen kommentarer til dine oplysninger, men jeg synes at
det er spændende at læse.
Birgitte Abkjær
Der er helt rigtigt, kagerne hedder rutebiler og er lavet af æggehvider
pisket med sukker/formelis og tilsat cacao.
Se selv bl.a her:
http://www.herning-vorgod-biscuit.dk/da/ops_rutebiler.htm
og
http://mp.sol.dk/madogvin/samlingen/o0560022.html
"Peter Lykkegaard" <polo...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d67e861$0$125$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hej
Der er helt rigtigt, kagerne hedder rutebiler og er lavet af æggehvider
pisket med sukker/formelis og tilsat cacao.
Se selv bl.a her:
http://www.herning-vorgod-biscuit.dk/da/ops_rutebiler.htm
og
http://mp.sol.dk/madogvin/samlingen/o0560022.html
Google har 24 svar på "rutebiler opskrift" der har noget med kager at gøre -
"busser opskrift" gir ingen kager.
"bus kage" giver mange gode forslag på busrejser med kaffe og kage!
VH Birgitte
Peter Loumann
>>For thai-interesserede kan jeg oplyse, at man i Thailand bruger
>>følgende betegnelser:
>Jeg har ingen kommentarer til dine oplysninger, men jeg synes at
>det er spændende at læse.
Enig! Jeg bryder mig også godt om de der indspark.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Birgitte Abkjær
Jørgen Hansen
>>> rutebil er en småkage :-)
>> busser!
> rutebil :-)
Ja, jeg lader mig ikke sådan uden videre berøve mine barndomsminder.
--
Jørgen Hansen
Peter Lykkegaard
> Peter Lykkegaard skrev:
>
>> Nope, det er en rutebil :-)
>
> Nemlig! Den går i fast rutefart fra posen/fadet til munden.
Og her stoppes der ikke, hvis tante Åse vifter med armen :-)
Jeg mener det er rillerne (på taget) og måske farven, der har givet dem
navnet
Minder lidt om marengs ;-)
mvh/Peter Lykkegaard
Peter Loumann
>men i Vordingborg har jeg aldrig brugt og vistnok aldrig hørt "banegård"
>om stationen.
Hmm - her i Næ'estved (29 km nnv fra Vordingborg) hedder det aldrig
andet en 'Banen'.
Niels Bache
> "Jesper R. Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Den oprindelige "Gris" skulle vistnok være skinnebussen på Nærumbanen og
> > jeg har læst to forklaringer på navnet:
> >
> > 1. Advarselssignalsignalet, der blev givet ved overskæringer, var højt
> > og gennemtrængende og kunne minde om et grisehyl.
Jeg mener det stammer helt tilbage fra dampalderen, og at det var
fløjten på det damplokomotiv der kørte på banen i sin tid, der lød som et
grisehyl. Det var dengang banen gik helt til Vedbæk; det stykke er nu
cykel- og gangsti og bærer meget passende navnet Grisestien.
Hvis Henning Makholm læser med, kan det være han ved mere?
[...]
> salig, hvis jeg tog ham med på en tur med det fine lille røde tog, hvor selv
> sæderne
> var betrukket med rødt læder. Jeg troede det var den røde farve (selvom
> grise er lyserøde) og den lille lidt afrundede form der var årsag til
> navnet.
Forgængerne for de røde togsæt (som nu er blevet afløst af nogle blå,
moderne, lette togsæt med meget store vinduesarealer) var nogle noget
mere plumpe sølvgrå skinnebusser som jeg husker fra min barndom. Og
dengang hed toget også Grisen.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Ruth Nielsen
"Peter Brandt Nielsen" skrev i en meddelelse
> Nej. Bus er enerådende på Sjælland nu om dage. Jeg har ikke tidligere
> opfattet den distinktion mellem bus og rutebil, som andre omtaler,
> blot konstateret at "rutebil" er jysk.
Men indtil i halvtredserne kunne man stadig sige rutebil også på Sjælland.
> Har jeg ret i, at ordene station og banegård også har et lignende, men
> langtfra lige så skarpt skel mellem henholdsvis øst- og vestdansk?
> Jeg ved selvfølgelig godt, at det hedder Hovedbanegården i København,
> men i Vordingborg har jeg aldrig brugt og vistnok aldrig hørt "banegård"
> om stationen.
Jeg har hørt Roskilde banegård og Holbæk banegård og jeg mener også
at man begge steder kan høre nogen sige: jeg skal op til banen. Jeg kunne
da godt lide at vide om det er typisk for Sjælland eller om man også siger
sådan i Jylland.
Med venig hilsen Ruth
Jesper R. Nielsen
"Niels Bache" wrote:
> Jeg mener det stammer helt tilbage fra dampalderen, og at det var
> fløjten på det damplokomotiv der kørte på banen i sin tid, der lød som
et
> grisehyl. Det var dengang banen gik helt til Vedbæk; det stykke er nu
> cykel- og gangsti og bærer meget passende navnet Grisestien.
Fandt lige dette:
"Gris: Lyngby-Nærum Jernbanes første motortog havde en fløjte, som
vittige hoveder syntes lød som et grisehyl, hvorfor toget blev døbt
"Grisen". Sidenhen gled navnet over på jernbanen selv."
Hugget fra:
http://www.geocities.com/baja/trails/1530/rly/kurios.html
Om det så er rigtigt, ved jeg ikke.
Et Grisebillede kan ses på:
http://home1.inet.tele.dk/lenarth/jernbane/tid-lnj100.htm#Billedgalleri
Venlig hilsen
Jesper
Sebastjan in Malta
> On 24 Aug 2002 00:21:08 -0700, sebas...@hotmail.com (Sebastjan in
> Malta) wrote:
>
> >Kun den ældre generation husker at bybusserne i Århus i sin tid
> >kaldtes "trambusser" (ordet findes i ODS!). Det kunne være interessant
> >at få oplyst hvordan denne betegnelse blev indført, og hvorfor den
> >senere atter blev afskaffet.
>
>
> Men ODS har vel også etymologi, så jeg er lidt usikker på, hvad du
> mener med "hvordan denne betegnelse blev indført".
>
Hvad jeg finder påfaldende er at det (iflg. ODS) bruges 'kun om
forhold i Aarhus'. Intet tyder på at disse busser mht. indretning
adskilte sig fra andre byers busser. Mon en eller anden kommunal
koryfæ (omkring 1930) har syntes at "trambus" var en bedre betegnelse
end "bybus" - og har man senere (efter 1950) erkendt at det alligevel
ikke var nogen god idé?
Sebastjan
Peter Lykkegaard
> Jeg har hørt Roskilde banegård og Holbæk banegård og jeg mener også
> at man begge steder kan høre nogen sige: jeg skal op til banen. Jeg
> kunne da godt lide at vide om det er typisk for Sjælland eller om man
> også siger sådan i Jylland.
>
Banegårdspladsen er vist ret udbredt om pladsen foran mange
stationer/banegårde
Ellers kan nævnes Århus Banegård, Aalborg Banegård, Odense Banegård Center,
etc
mvh/Peter Lykkegaard
Olav M.J. Christiansen
> Banegårdspladsen er vist ret udbredt om pladsen foran mange
> stationer/banegårde
I går kom jeg forbi Gladsaxe Trafikplads. Er det ikke en busstation?
M.v.h.
Olav
Byrial Jensen
> Kun den ældre generation husker at bybusserne i Århus i sin tid
> kaldtes "trambusser" (ordet findes i ODS!). Det kunne være interessant
> at få oplyst hvordan denne betegnelse blev indført, og hvorfor den
> senere atter blev afskaffet.
Jeg kender ikke baggrunden for trambusserne i Århus, men tram'
betyder sporvogn i esperanto. Mon ikke de har det fra en fælles
kilde.
Byrial Jensen
> Har jeg ret i, at ordene station og banegård også har et lignende, men
> langtfra lige så skarpt skel mellem henholdsvis øst- og vestdansk?
Min jyske opfattelse er:
- Banegård: Bygning som toge kører ind i/ind under for at holde.
- Station: Bygning som toge holder ved siden af.
- Trinbræt: Togholdeplads uden tilknyttet bygning.
Ruth Nielsen
"Niels Bache" skrev i en meddelelse
> Hvis Henning Makholm læser med, kan det være han ved mere?
Jeg er begyndt at gætte på at Henning Makholm er ude på en lang og
spændende togrejse.
> Forgængerne for de røde togsæt (som nu er blevet afløst af nogle blå,
> moderne, lette togsæt med meget store vinduesarealer) var nogle noget
> mere plumpe sølvgrå skinnebusser som jeg husker fra min barndom. Og
> dengang hed toget også Grisen.
Neeeeej er det ikke et lille rødt tog mere. :-(
Peter Græbe
> Min jyske opfattelse er:
> - Banegård: Bygning som toge kører ind i/ind under for at holde.
Der kan man bare se. Jeg har altid troet at det hed 'tog' i
flertal. Men RO accepterer faktisk begge dele.
--
Peter Græbe
Byrial Jensen
Ja, toge blev ligestillet med tog som flertalsform i RO1986.
Peter Græbe
> Ja, toge blev ligestillet med tog som flertalsform i RO1986.
Javel. Kan jeg heraf udlede at du skrev tog før 1986?
--
Peter Græbe
Byrial Jensen
> Byrial Jensen <bje...@nospam.dk> skrev:
>
>> Ja, toge blev ligestillet med tog som flertalsform i RO1986.
>
> Javel. Kan jeg heraf udlede at du skrev tog før 1986?
Ja, det gjorde jeg.
Tom Wagner
wrote:
>Jeg kender ikke baggrunden for trambusserne i Århus, men tram'
>betyder sporvogn i esperanto. Mon ikke de har det fra en fælles
>kilde.
Hvad mener du med fælles kilde?
Jeg prøvede at sige lidt om ordets etymologi i går.
Tom
Byrial Jensen
> On Sun, 25 Aug 2002 09:05:51 GMT, Byrial Jensen <bje...@nospam.dk>
> wrote:
>
>>Jeg kender ikke baggrunden for trambusserne i Århus, men tram'
>>betyder sporvogn i esperanto. Mon ikke de har det fra en fælles
>>kilde.
>
> Hvad mener du med fælles kilde?
Jeg mente blot at tram i Århus Sporvejes trambusser og i esperanto
sikkert har samme oprindelse. I esperanto betyder tramo for øvrigt
ikke kun sporvogn, men også sporvognsskinne (en hul skinne i
modsætning til togskinner) - og det er nok den mest oprindelige
betydning jf. latin 'trama' = trend.
> Jeg prøvede at sige lidt om ordets etymologi i går.
Ja, det så jeg efterfølgende. Men det forklarer heller ikke hvorfor
ordet brug(t)es i forbindelse med busser som ikke kører på skinner.
Tom Wagner
wrote:
[...]
> I esperanto betyder tramo for øvrigt
>ikke kun sporvogn, men også sporvognsskinne (en hul skinne i
>modsætning til togskinner) - og det er nok den mest oprindelige
>betydning jf. latin 'trama' = trend.
> Men det forklarer heller ikke hvorfor
>ordet brug(t)es i forbindelse med busser som ikke kører på skinner.
Jeg synes det er en logisk tanke, at fx det italienske tram, som jo
betyder sporvogn, ikke hedder sådan på grund af skinnen, men på grund
af den elektriske køretråd, som i sin form minder nok så meget om den
latinske betydning.
Tom
Byrial Jensen
Jo, det kunne være en logisk tanke. Nu er da bare det at sporvogne
fandtes og var hestetrukne før der fandtes køretråde, og jeg vil
tro at ordet tram er fra før elektrificeringen.
Tom Wagner
wrote:
>Jo, det kunne være en logisk tanke. Nu er da bare det at sporvogne
>fandtes og var hestetrukne før der fandtes køretråde, og jeg vil
>tro at ordet tram er fra før elektrificeringen.
Du har ret!
Littrés "Dictionnaire de la Langue Française" (1877) anfører:
* Tramway (tra-moué) s. m.. Chemin de fer à rails plats, à niveau du
sol; la traction s'y fait par des cehevaux.
Étym. Angl. tram-way de tram, rail plat et way, voie.
* Ordet var på dette tidspunkt ikke optaget i det franske akademis
ordbog.
Tom
Peter Brandt Nielsen
>> Har jeg ret i, at ordene station og banegård også har et
>> lignende, men langtfra lige så skarpt skel mellem henholdsvis
>> øst- og vestdansk?
>
> Min jyske opfattelse er:
> - Banegård: Bygning som toge kører ind i/ind under for at
holde.
> - Station: Bygning som toge holder ved siden af.
> - Trinbræt: Togholdeplads uden tilknyttet bygning.
Jeg tror nok, jeg pakker min idé sammen igen. Og jeg tror
umiddelbart, din forklaring er den rette - i det mindste som
forklaring på, hvorfor det
officielt hedder station nogle steder og banegård andre steder.
Om så skellet er det samme i alle danskeres mund er jo en helt
anden sag - i det mindste Peter Loumann i denne tråd følger den
ikke.
--
Peter Brandt Nielsen / http://brandtnielsen.adr.dk
»Frihed, råbte mit hjerte muntert / og sprang ud fra min krop
og trillede hoppende af sted / ad en lang, lang landevej«
Peter Loumann
>Byrial Jensen wrote:
>> Min jyske opfattelse er:
>> - Banegård: Bygning som toge kører ind i/ind under for at
>holde.
>> - Station: Bygning som toge holder ved siden af.
>> - Trinbræt: Togholdeplads uden tilknyttet bygning.
>jeg tror
>umiddelbart, din forklaring er den rette
Jo i princippet - men er overgangen ikke flydende? Må der slet ikke
være hul i taget over futtogene? Kan en samlet gangbro + perron 1
overdækket med tag, der hænger sammen med bygningen + øvrige perroner
med halvtag, der hænger sammen med gangbroen - kan det til sammen gøre
en Banegård?
> - i det mindste som forklaring på, hvorfor det
>officielt hedder station nogle steder og banegård andre steder.
Nåh, snakker vi officielt? Det gjorde jeg ikke. Dér er vist sket et
skred her: svjh. stod der "Banen" på i det mindste nogle skilte for 25
år siden. Nu tror jeg, man skriver "Station(en)", men jeg prøver at
lægge mærke til det ved lejlighed. Det kunne måske også hænge sammen
med, at der nu kun holder regionaltog ;o/
>Om så skellet er det samme i alle danskeres mund er jo en helt
>anden sag - i det mindste Peter Loumann i denne tråd følger den
>ikke.
Jeg referer kun min sympatiske byfæller: både "banegården" og
"stationen" stempler straks enhver som udenbys, hvis ikke bonderøv.
Peter Brandt Nielsen
>> - i det mindste som forklaring på, hvorfor det
>> officielt hedder station nogle steder og banegård andre
>> steder.
>
> Nåh, snakker vi officielt?
Før snakkede vi kun uofficielt, altså om hverdagssprog, men i mit
indlæg skriver jeg om begge dele og adskiller de to. Begge dele
er relevant, og det officielle - de navne, der står på
bygningerne og lignende - smitter af på den almindelige
sprogbrug.
--
Peter Brandt Nielsen / http://brandtnielsen.adr.dk
»Mit underliv / er ikke mit eget liv
det lever helt sit eget / jeg er kun på slæb«
Byrial Jensen
>>Byrial Jensen wrote:
>>> Min jyske opfattelse er:
>>> - Banegård: Bygning som toge kører ind i/ind under for at holde.
>>> - Station: Bygning som toge holder ved siden af.
>>> - Trinbræt: Togholdeplads uden tilknyttet bygning.
>
> være hul i taget over futtogene?
Jo.
> Kan en samlet gangbro + perron 1
> overdækket med tag, der hænger sammen med bygningen + øvrige perroner
> med halvtag, der hænger sammen med gangbroen - kan det til sammen gøre
> en Banegård?
Nej, det synes jeg ikke. Togene skal passere helt eller delvis
gennem en egentlig bygning før jeg opfatter det som en banegård.
> Jeg referer kun min sympatiske byfæller: både "banegården" og
> "stationen" stempler straks enhver som udenbys, hvis ikke bonderøv.
Hvad skal man sige for at virke lokal?
Peter Loumann
Bertel Lund Hansen
>Nej, det synes jeg ikke. Togene skal passere helt eller delvis
>gennem en egentlig bygning før jeg opfatter det som en banegård.
Så har Horsens ingen banegård, og Odense havde ikke nogen før
rædslen blev bygget. Eller kalder du et tag på stolper for en
bygning?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Birgitte Abkjær
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:iqbimuou9kpohvadk...@news.telia.dk...
Hej
I Hillerød hed (hedder?) det også Banen, men der var intet tag over togene,
så det var jo ikke en banegård.
I byen er der sågar en vej der hed Nordre Banevej, måske er der også en
Søndre...
VH Birgitte
Jens Brix Christiansen
> I dag i engelsk i 7.klasse læste vi noget om "bus and coach", og kom der
> efter ind på forskellen mellem en bus og en rutebil.
> Det var ikke oversættelsen af og betydningen af coach, men ordet rutebil vi
> kom til at snakke om.
>
> Alle havde selvfølgelig en klar forestilling af hvad en bus var, det var
> sværere med rutebilen, men de fleste havde samme association som mig ved
> ordet "Rutebil", nemlig noget med nogen, der skal køre langt med
> bussen/rutebilen og mest ude på landet og gamle dage / Morten Korck.
> De rationelle drenge mente det havde noget med, om den kørte en rute, og
> hvad så med "turistbusser".
Min opfattelse af ordene er klart bestemt af at jeg var barn i Odense
i 1950'erne. En bus var dengang et stort rødt køretøj med et
linjenummer (1 til 5) som kørte fra endestation til endestation i
Odense. Alle busser kørte ind over Flakhaven.
En rutebil var et stort køretøj, ofte rødt og påmalet "DSB", som kørte
ud på landet og videre til andre byer, fx Bogense eller Assens. De
afgik fra Rutebilstationen, som lå et stykke henne ad Vestre
Stationsvej, måske 600 m fra banegården.
Alle kunne forstå at en rutebil og en bus var to helt forskellige
ting. Og en turistbus tænkte vi slet ikke over.
I 1962 flyttede vi til USA, og vi havde en ung pige i huset, der
ifølge sagens natur var over 10 år ældre end mig. Hun kom fra
Rynkeby, og der kørte ikke nogen busser, kun rutebiler. Når hun havde
fri, tog hun somme tider ind til New York, og hun er stadig husket i
familien for udsagnet: "Så tog vi rutebilen ned ad Fifth Avenue."
Nu om dage skelner jeg ikke mere. Nu kalder jeg en rutebil for en
bus.
Min konklusion er at rutebiler og busser mere eller mindre er det
samme, og det bliver færre og færre der synes at have behov for at
skelne mellem de to gloser.
Lad mig lige vende tilbage til den skelnen mellem "bus" og "coach" som
dukkede op i en engelsktime. I USA bruger man ikke "coach" om et
stort køretøj med passagersæder; de hedder alle sammen "bus" uanset
deres indretning og formål. Da jeg som voksen begyndte at komme til
England nu og da, måtte jeg lære at skelne, og jeg husker at jeg i
1984 diskuterede gloserne med en engelsk kollega, som for resten kørte
rally i veteranbusser (veteran coaches). Han forklarede at en "bus"
for ham især var et køretøj med sæder i to etager som den klassiske
Londonbus, men at det også kunne bruges om andre (by)busser. Busser i
rutefart uden for eller mellem byerne, såvel som turistbusser, ville
han kalde "coach".
Den bus der kører mellem Heathrow og Reading - ca. 40 km og afgang
hver halve time - som jeg forbløffende ofte har benyttet i embeds
medfør, er en coach. Indretningsmæssigt er det en turistbus, men man
skal have billet.
Byrial Jensen
> Så har Horsens ingen banegård, og Odense havde ikke nogen før
> rædslen blev bygget. Eller kalder du et tag på stolper for en
> bygning?
Nej.
Byrial Jensen
> I Hillerød hed (hedder?) det også Banen, men der var intet tag over
> togene, så det var jo ikke en banegård.
Jeg er hverken lokalkendt i Næstved eller Hillerød, men "Banen" de
to steder behøver vel ikke at være kortudgaver af "banegården". Det
kunne lige så godt stå for f.eks. "(jern)banestationen".
Det er netop "gården" som banen passerer gennem, som for mig er det
karakteristiske ved en banegård.
> I byen er der sågar en vej der hed Nordre Banevej, måske er der
> også en Søndre...
Måske en vej som går langs banen?
Bertel Lund Hansen
>> rædslen blev bygget. Eller kalder du et tag på stolper for en
>> bygning?
>Nej.
Så har jeg en anden opfattelse af "banegård" end dig.
Henning Makholm
> "Niels Bache" skrev i en meddelelse
> > Hvis Henning Makholm læser med, kan det være han ved mere?
> Jeg er begyndt at gætte på at Henning Makholm er ude på en lang og
> spændende togrejse.
Netop. Fra den 11. til den 18. august. Til Berlin og dernæst rundt og
rundt i adskillige berlinske lokaltog hele ferien. Det tog (!) hårdt
på mig, og jeg har først nu vovet at starte en newslæser. Nu har jeg
lige hentet de sidste 200 indlæg, og så får resten med den store
catchup-knap bagefter.
Jeg kan ikke lige på stående fod bidrage med noget intelligent om
nærumgrisens etymologi, men jeg kan bekræfte at den ikke længere er
rød:
> > Forgængerne for de røde togsæt (som nu er blevet afløst af nogle blå,
> > moderne, lette togsæt med meget store vinduesarealer)
> Neeeeej er det ikke et lille rødt tog mere. :-(
Nu kører Nærumbanen med blå Regiosprinter-togsæt. De røde køretøjer
var i øvrigt strengt taget ikke "togsæt" men "solokørende motorvogne".
--
Henning Makholm "Need facts -- *first*. Then
the dialysis -- the *analysis*."
Henning Makholm
Min kjøwenhavnske:
- Station (I): [daglidags] et sted hvor tog standser for at optage
eller afsætte passagerer.
- Station (II): [jernbaneteknisk] et navngivet sporområde afgrænset
af indkørselssignaler.
- Banegård: En station (I) der ligger i en købstad og som for mange
tog til og fra andre købstæder er byens det væsentligste
standsningssted. Virker i samme grad som "købstad" let arkaisk.
- Hovedbanegård: Den centrale banegård blandt flere stationer (I)
i en by eller et sammenhængende byområde, som betjenes af
størstedelen af togene til og fra andre byer. Ofte vil
hovedbanegården være den eneste af stationerne man overhovedet
kalder "banegård".
- Trinbræt (I): [dagligdags] En station (I) uden betjent billetsalg
som ikke anvendes til omstigning mellem tog og ikke har flere
perronspor end der er hovedspor på banelinjen uden om
trinbrættet.
- Trinbræt (II): [teknisk, forældet] En station (I) der ikke også er
station (II).
Eksempler på
- station (I) som ikke er station (II): Nørreport, Næstved Nord.
- station (II) som ikke er station (I): Masnedø, Hjulby, Snoghøj.
- station (I) som ikke er banegård: Børkop, Hellerup.
- banegård der ikke er hovedbanegård: Vordingborg, Berlin Lichtenberg.
- hovedbanegård der ikke kaldes sådan alligevel: Næstved.
- banegård som ikke falder under Byrials definition: Roskilde, Ålborg.
- banegård der ikke er station (II): Hmm????
- trinbræt (I) som ikke er station (II): Odense Sygehus, Værløse.
- trinbræt (I) som er station (II): Hareskov, Tjæreborg.
--
Henning Makholm "You are in a little twisting
maze of passages, all different"
Thomas Thorsen
> Min kjøwenhavnske:
Min jyske:
> - Station (I): [daglidags] et sted hvor tog standser for
> at optage eller afsætte passagerer.
Enig.
> - Banegård: En station (I) der ligger i en købstad
- eller købstadslignende by -
> og som for mange tog til og fra andre købstæder er
> byens det væsentligste standsningssted.
En banegård har oftest tidligere været et jernbaneknudepunkt eller et
vigtigt standsningssted på egnen.
> Virker i samme grad som "købstad" let arkaisk.
"Banegård" virker ikke arkaisk, i hvert fald ikke for den lokale
banegård. Det virker måske let komisk hvis betegnelsen anvendes i byer
der er mindre end den man kommer fra.
> - Hovedbanegård: Den centrale banegård blandt flere stationer (I)
> i en by eller et sammenhængende byområde, som betjenes af
> størstedelen af togene til og fra andre byer. Ofte vil
> hovedbanegården være den eneste af stationerne man overhovedet
> kalder "banegård".
Enig. I hvert fald i nyere tid. Tidligere har der nok typisk været flere
banegårde.
> - Trinbræt (I): [dagligdags] En station (I) uden betjent billetsalg
> som ikke anvendes til omstigning mellem tog og ikke har flere
> perronspor end der er hovedspor på banelinjen uden om
> trinbrættet.
Enig.
TT
Thomas Thorsen
> Det er netop "gården" som banen passerer gennem, som for mig
> er det karakteristiske ved en banegård.
Jeg tror ikke definitionen med overdækkede spor holder.
> Måske en vej som går langs banen?
Muligvis holder denne Banevej ikke, men der er mange andre byer hvor
navnet er væsentlig mere utvetydigt.
Der findes en Banegårdsgade, Banegårdsvej, Banegårdsplads eller lignende
i følgende byer, og jeg tvivler på at særlig mange af dem har haft
overdækkede spor:
Ballerup
Bjerringbro
Brønderslev
Faaborg
Glostrup
Grindsted
Herning
Hinnerup
Hirtshals
Hjørring
Højer
Højrup
Kalundborg
Kolding
København
Lemvig
Maribo
Nyborg
Nykøbing F
Næstved
Odder
Randers
Skanderborg
Snedsted
Vamdrup
Vejen
Vejle
Viborg
Vordingborg
Århus
Aars
TT
Bertel Lund Hansen
>"Banegård" virker ikke arkaisk
Pyha, jeg var blevet helt nervøs.
Anne Sandsgaard
> Per K. Nielsen skrev:
>
>> En rutebil er en langdistancebus i Jylland.
>> I modsætning til en bybus.
>
> Ja. Det er funktionen der betegnes sådan.
Nix! Det er ikke kun funktionen, men selve bussen.
Nordjyllands Trafikselskabs bybusser er gule og lave. Rutebilerne er blå/grå
og man skal gå op af et par trappetrin for at komme ind i dem. Har en enkelt
gang set en rutebil, der kørte bybusrute, men den var malet gul. Ellers
ville aalborggenserne da slet ikke fatte at det var en bybus. ;-)
> Selve køretøjet kan sådan set køre som bus den ene dag og som rutebil den
næste.
Det vil derfor være for dyrt i maling. :-p
Jeg har forresten lagt mærke til at mange unge synes at rutebil lyder
gammeldags og i stedet bruger ordet regionalbus. Måske fordi rutebil heroppe
udtales nøjagtigt som pruttebil uden p.
-Anne (Født og opvokset i Nordjylland)
Thomas Thorsen
> Nix! Det er ikke kun funktionen, men selve bussen.
Det holder vist ikke.
Når man skal se på skellet mellem busser og rutebiler, må man se på den
tid hvor de to ord opstod og fik hver sin betydning og ikke på hvilken
farve og udformning de "tilfældigvis" har anno 2002.
Busser var til indenbys transport og var eller blev de fleste steder
kommunalt ejede, rutebiler til mellembys transport og var de fleste
steder ejet af private vognmænd. Fra Nordjylland kender vi Thinggaard,
Smed mfl. som private vognmænd, mens Aalborgs bybusser hed Aalborg
Omnibusselskab (AOS).
> Nordjyllands Trafikselskabs bybusser er gule og lave.
Det er jo først i nyere tid de har fået lavt gulv.
> Rutebilerne er blå/grå og man skal gå op af et
> par trappetrin for at komme ind i dem.
Det skulle man også i bybusser førhen.
Indretningen har naturligvis været forskellig også førhen, men har
naturligvis altid været bestemt af anvendelsen. Det er derimod ikke
indretningen som sådan som har været afgørende for om køretøjet kunne
karakteriseres som bus eller rutebil.
TT
Anne Sandsgaard
> - banegård som ikke falder under Byrials definition: Roskilde,
> Ålborg.
Aalborg, tak.
Anne Sandsgaard
> Anne Sandsgaard skrev:
>> Nix! Det er ikke kun funktionen, men selve bussen.
Jeg ville have skrevet "Det er ikke kun funktionen, men _også_selve bussen."
> Når man skal se på skellet mellem busser og rutebiler, må man se på
> den tid hvor de to ord opstod og fik hver sin betydning og ikke på
> hvilken farve og udformning de "tilfældigvis" har anno 2002.
Dvs. at ingen ord kan ændre betydning med årene?
I øvrigt var det Bertels udtalelse "Selve køretøjet kan
sådan set køre som bus den ene dag og som rutebil den næste.", jeg stejlede
over - Det er jo løgn. :)
> Indretningen har naturligvis været forskellig også førhen, men har
> naturligvis altid været bestemt af anvendelsen. Det er derimod ikke
> indretningen som sådan som har været afgørende for om køretøjet kunne
> karakteriseres som bus eller rutebil.
Men ser jeg en gul bus i Aalborg er jeg ikke i tvivl om at det er en bybus.
Og det kan jeg konkludere før jeg slår op i køreplanen.
På Sjælland har jeg set at der er gule, bybuslignende busser, der kører
lange ruter fra by til by og endda på motorvej. Er de så bybusser eller
rutebiler? Efter min definition er de bybusser efter din er de rutebiler.
-Anne
Torsten
> "Banegård" virker ikke arkaisk, i hvert fald ikke for den
> lokale banegård. Det virker måske let komisk hvis betegnelsen
> anvendes i byer der er mindre end den man kommer fra.
Hmm, det er måske derfor vi københavnere synes ordet virker
gammeldags. Alle de andre byer ser jo lidt små ud for os.
> Enig. I hvert fald i nyere tid. Tidligere har der nok typisk
> været flere banegårde.
Hed Østerport Station i København ikke oprindelig Østbanegården?
--
Torsten
Per K. Nielsen
wrote:
>De røde køretøjer
>var i øvrigt strengt taget ikke "togsæt" men "solokørende motorvogne".
Hvad er forskellen?
--
Per K. Nielsen
Per K. Nielsen
<t...@thomasthorsen.dk> wrote:
>"Banegård" virker ikke arkaisk
Jo det gør.
Måske ikke i Jylland, men selv som lille lød det ekstremt gammeldags
når en jyde spurgte om vej til banegården.
Per K. Nielsen
<anna...@jubiimail.dk> wrote:
>> Ålborg.
>
>Aalborg, tak.
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=ålborg
Thomas Thorsen
> Dvs. at ingen ord kan ændre betydning med årene?
Jo. Men hvis der er sket en ændring, er det at ordet rutebil er på
retur, og "bus" kan anvendes både om rutebiler og bybusser.
> I øvrigt var det Bertels udtalelse "Selve køretøjet kan
> sådan set køre som bus den ene dag og som rutebil den næste.",
> jeg stejlede over - Det er jo løgn. :)
Det kunne den i princippet godt selv om den måske ikke var perfekt egnet
til formålet.
I Vodskov hvor jeg kommer fra, havde vi en overgang både
rutebilsindrettede og bybusindrettede køretøjer på samme rute.
> Men ser jeg en gul bus i Aalborg er jeg ikke i tvivl om at det er en
> bybus. Og det kan jeg konkludere før jeg slår op i køreplanen.
> På Sjælland har jeg set at der er gule, bybuslignende busser, der
> kører lange ruter fra by til by og endda på motorvej. Er de så
> bybusser eller rutebiler? Efter min definition er de bybusser
> efter din er de rutebiler.
Det er en bus.
En nøje skelnen i vore dage er ikke særlig relevant uanset definition.
Mange tidligere rutebilruter køres med bybusmateriel, og der findes
busser der er delvis indrettet som bybus, delvis som rutebil.
TT
Thomas Thorsen
> Jo det gør.
Jeg skrev ud fra min "jyske" definition, og det var ikke en udtalelse om
at ordet overalt ikke var arkaisk. Naturligvis virker ordet besynderligt
på københavnere der jo nu om dage kun har en hovedbanegård og en lang
række stationer.
TT
Anne Sandsgaard
> Anne Sandsgaard" <anna...@jubiimail.dk> wrote:
>
>>> Ålborg.
>>
>> Aalborg, tak.
>
> http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=ålborg
Arg! Hvem har fundet på at Aalborg ikke er korrekt nok til at man kan søge
på det, men står som alternativ når man søger på Ålborg?!
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=Aalborg
Det vil altså sige at Aalborg lige kan gå an, men Ålborg er super korrekt?
Er stavemåden med Aa helt på vej ud siden det allerede er blevet degraderet
i RO således at man ikke kan søge på det?
Prøv at søge på google på "ålborg". Ingen af de 100 første resultater (og
højst sandsynligt mange flere)staver det med å. Er det fordi de 100
hjemmesider er skrevet af fatsvage mennesker, der ikke ved hvad der er mest
korrekt?
Er det aalborgensere, der har ønsket at det skal staves med Å? Eller er det
"nogen ovre i København?"
Hvem bestemmer hvad der står i den ordbog?
Skriver du det med å fordi du tror det er mest korrekt eller fordi du synes
det er sjovt når aalborgensere retter dig og du så kan slå dem oven i
hovedet med en ordbog?
Hilsen Anne Sandsgaard
PS. Har du så også ret til at skrive mit navn Sandsgård?
Peter Brandt Nielsen
>> "Banegård" virker ikke arkaisk
>
> Jo det gør.
> Måske ikke i Jylland, men selv som lille lød det ekstremt
> gammeldags når en jyde spurgte om vej til banegården.
Enig, men nok ikke i "ekstremt". Åbenbart kan "banegård" og
"station" anvendes i hele landet, men i tilfælde hvor man med
rimelighed kan vælge mellem de to, siger sjællændere oftere
"station" end jyder, og jyder siger oftere "banegård" end
sjællændere. (Gruppér selv øvrige øer sammen med henholdvis Jylland
og Sjælland.)
--
Peter Brandt Nielsen / http://brandtnielsen.adr.dk
»Spørgsmålet er også / om livet er for langt / eller for kort
og til hvad? / Det finder man vel aldrig ud af«
Thomas Thorsen
> Arg! Hvem har fundet på at Aalborg ikke er korrekt nok til at man kan
søge
> på det, men står som alternativ når man søger på Ålborg?!
> http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=Aalborg
> Det vil altså sige at Aalborg lige kan gå an, men Ålborg er super
korrekt?
Begge er lige "korrekte" ifølge Sprognævnet.
> Er stavemåden med Aa helt på vej ud siden det allerede er
> blevet degraderet i RO
Nej, den er tværtimod kommet med hvor der før kun stod "Ålborg".
> således at man ikke kan søge på det?
Det må være en begrænsning i søgesystemet.
> Prøv at søge på google på "ålborg". Ingen af de 100 første resultater
> (og højst sandsynligt mange flere)staver det med å.
"Ålborg" er en sjælden form i forhold til Aalborg. Den er heldigvis
udryddet hos både DSB's stationsskilte, Vejdirektoratets vejviserskilte,
Kort- og Matrikelstyrelsens kort, og i de fleste love skrives nu
'Aalborg'.
> Er det fordi de 100 hjemmesider er skrevet af fatsvage mennesker,
> der ikke ved hvad der er mest korrekt?
Begge er lige "korrekt", men det er naturligvis mest
bolle-å-fundamentalister eller uvidende personer der skriver det med Å.
> Er det aalborgensere, der har ønsket at det skal staves med Å?
Nej. Tværtimod blev det allerede vedtaget i Aalborg byråd i 1948 at byen
skulle beholde sin stavemåde. Stavemåden med Aa er stort set enerådende
i Aalborg.
> Eller er det "nogen ovre i København?"
Ændringen af samtlige stednavne var tiltænkt som en del af å-reformen i
1948, men den slog aldrig helt igennem i stednavne, lige så lidt som
andre fra oven kommende retskrivningsreformer har kunnet ændre stednavne
fuldt ud. Stednavne er nu engang mere konservative end sprogets
almindelige ord, og dog ikke så konservative som personnavne. Hvorfor
stednavne med Å skal have en særstilling hvor 2 stavemåder kan være
korrekte, er besynderligt når stednavne efter lokalt ønske med kj, au,
ih, ah, ee, x osv. godkendes som eneformer hvor de før har været
tvangsnormaliseret til k, av, i, a, e og ks.
> Hvem bestemmer hvad der står i den ordbog?
Dansk Sprognævn. Når det gælder stednavne, er Stednavneudvalget dog med
i billedet.
> Skriver du det med å fordi du tror det er mest korrekt eller fordi
> du synes det er sjovt når aalborgensere retter dig og du så kan slå
> dem oven i hovedet med en ordbog?
Der er i hvert fald nogen der lader hånt om aalborgenseres ønske om at
beholde deres bynavns stavemåde uanset om de måtte være vidende eller
uvidende om de reaktioner stavemåden med Å medfører.
Diskussionen har været en del gange i denne gruppe, og der er en del
å-fundamentalister her som ikke anerkender lokale ønsker om en bestemt
stavemåde af stednavne med aa/å og konsekvent skriver med Å.
TT
David T. Metz
> On 26 Aug 2002 04:15:16 +0200, Henning Makholm <hen...@makholm.net>
> wrote:
>
>> De røde køretøjer
>> var i øvrigt strengt taget ikke "togsæt" men "solokørende
>> motorvogne".
>
> Hvad er forskellen?
Skal der ikke være hægtet en vogn uden motor på for at det er et tog? Er en
jydepotte med trailer et tog?
David
--
Genialt! et program der fixer Outlooks Express, så det citerer
ordentligt! http://flash.to/oe-quotefix/
Gratis, transparent, ingen mærkelige filer i systembiblioteker...
David T. Metz
Til gengæld har vi banegårdspladser -kiosker o.a. og man får ikke mig til
at kalde Kbh. H. for "Hovedstationen."
David
Frederiksbergenser - eksil Østerbroer.
Per K. Nielsen
<t...@thomasthorsen.dk> wrote:
> Naturligvis virker ordet besynderligt
>på københavnere der jo nu om dage kun har en hovedbanegård og en lang
>række stationer.
Muligvis, men nu var jeg trods alt ikke københavner som knægt.
Per K. Nielsen
<t...@thomasthorsen.dk> wrote:
>Stednavne er nu engang mere konservative end sprogets
>almindelige ord, og dog ikke så konservative som personnavne.
På sin vis er stednavne mere konservative.
Personer med "Aa" uddør efterhånden, mens ålborgensere lever videre.
Per K. Nielsen
<anna...@jubiimail.dk> wrote:
>Skriver du det med å fordi du tror det er mest korrekt eller fordi du synes
>det er sjovt når aalborgensere retter dig og du så kan slå dem oven i
>hovedet med en ordbog?
Jeg skriver det med Å fordi jeg ikke ser nogen årsag til andet.
Stednavne med "Å" eller "Aa" er pr. definition altid stavet korrekt
med "Å", men kun nogle gange med "Aa".
Personnavne er noget andet. Der gør jeg som personen selv.
Sebastjan in Malta
> Thomas Thorsen skrev:
>
> [.....]
> Hed Østerport Station i København ikke oprindelig Østbanegården?
>
"Østbanegaarden" endestation for Nord- og Kystbanen. (Endnu tidligere
udgik disse tog fra "Nordbanegaarden" ved Sankt Jørgens Sø.)
Sebastjan
Thomas Thorsen
> Personer med "Aa" uddør efterhånden,
Vås.
> mens ålborgensere lever videre.
Hvor?
TT
Jens Brix Christiansen
> Hed Østerport Station i København ikke oprindelig Østbanegården?
Næppe. Den er anlagt i 1896 som endestation for Kystbanen, og den hed
oprindeligt Kystbanexxx. Jeg kan ikke huske - og ikke i farten finde
ud af - om xxx var "station" eller "banegård". K'et lever endnu i
stationsforkortelsen, som er Kk.
Den skiftede rolle i 1921 da Boulevardbanen, dvs banestykket mellem
Østerport og København H, blev taget i brug. Vist nok ved den
lejlighed skiftede den navn til Østerbro Station. Østerport har den
heddet siden 1934.
Før Hovedbanegården blev taget i brug i 1911, lå forgængeren ca. der
hvor Paladsteateret og Vesterport nu ligger. På kort fra 1880'erne
benævnes den "Hovedstation", ikke "banegård".