sponsere/sponsorere
DavMar
sponseret af et supermarked...
er det korrekt at sige sponseret ??? Hedder det ikke sponsoreret???
VH davmar
Bertel Lund Hansen
> I reklameblokken på TV3 er der et indslag,"mad på minuttet", som er
>sponseret af et supermarked...
>er det korrekt at sige sponseret ?
Ja.
>Hedder det ikke sponsoreret?
Det hedder det også. Der er frit valg, og det var der også i
RO96. RO86 tillod "sponsore" og "sponsorere", men det var da en
sær form. "Sponsere" lyder bedre.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Niels Søndergaard
>Det hedder det også. Der er frit valg, og det var der også i
>RO96. RO86 tillod "sponsore" og "sponsorere", men det var da en
>sær form. "Sponsere" lyder bedre.
Det er en smagssag. Jeg synes, sponsorere er det eneste rigtige.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Bertel Lund Hansen
>Det er en smagssag. Jeg synes, sponsorere er det eneste rigtige.
Jeg mente "bedre end sponsore". Jeg foretrækker også den lange
form.
Peter Bjerre Rosa
> Jeg mente "bedre end sponsore". Jeg foretrækker også den
> lange form.
Jeg kan derimod bedre lide den korte form, selvom man vel nok oftest
hører den lange. Når der er frit valg, mener jeg, at man lige så kort
kan bruge den korteste form.
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
A.T.Højttalerværksted
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:pa6l0ukrshuklvja3...@4ax.com...
et verbum "at spons" ! Oprindelig på engelsk(mit modersmål) var sponsor et
navne ord der senere blev også til verbum "to sponsor" hvorfra formen
"sponsored by......" Logisk set skulle det på dansk hedder "at sponsor"
hvorfra sponsoreret .R.O. tillader mange mærkelige sproglige udskejelser
f.eks et ord jeg skriver mange gange hver dag er "højttaler"
(loudspeaker.lautsprecher,haut parleur m.v.) d.v.s. en,eller noget der taler
højt,men RO tillader "højtaler" der for mig at se må vær en lang mand eller
en der er på stoffer ! m.v.h. Alan.
Bertel Lund Hansen
> For mig virker "sponsere" volapyk !
Det er vist overdrevet. Det er jo ikke svært at forstå meningen.
Dermed siger jeg dog ikke at man skal acceptere noget blot det
kan forstås.
>et verbum "at spons" !
... eller "at sponse". Den kunne såmænd godt gå hen og blive
almindelig.
>Oprindelig på engelsk(mit modersmål) var sponsor et
>navne ord der senere blev også til verbum "to sponsor" hvorfra formen
>"sponsored by......" Logisk set skulle det på dansk hedder "at sponsor"
>hvorfra sponsoreret
Der sprang du let og elegant over sagens kerne. På dansk kan vi
ganske rigtigt danne verber ved tilføje [1] -ere (fotograf,
fotografere), men man kan også nøjes med et -e (grav - grave, løb
- løbe). Der er derfor sådan set ikke noget odiøst i at
sprognævnet forsøger sig med den form. Jeg har aldrig set den
anvendt, men det har de formodentlig. Så vidt jeg lige kan finde
eksempler frem, plejer vi dog at bruge den lange form ved
fremmedord hvilket vel også er grunden til at jeg og andre
foretrækker den.
>R.O. tillader mange mærkelige sproglige udskejelser
Nej.
>f.eks et ord jeg skriver mange gange hver dag er "højttaler"
>(loudspeaker.lautsprecher,haut parleur m.v.) d.v.s. en,eller noget der taler
>højt,men RO tillader "højtaler" der for mig at se må vær en lang mand eller
>en der er på stoffer !
Synes du at det er en god idé at stavemåde og udtale svarer til
hinanden?
[1] Det er muligt at ordene er dannet den anden vej, altså at
navneordet stammer fra et verbum, men det er sådan set ligemeget
i denne her sammenhæng.
Henning Makholm
> For mig virker "sponsere" volapyk ! Forudsætning må vær
> et verbum "at spons"
Nej, "at sponsere" er navnemåden.
> Logisk set skulle det på dansk hedder "at sponsor"
Sådan kan et verbum ikke hedde på dansk.
--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."
David A. D. Konrad
news:9uecm5$f5u$1...@sunsite.dk...
> Jeg kan derimod bedre lide den korte form, selvom man vel nok oftest
> hører den lange. Når der er frit valg, mener jeg, at man lige så kort
> kan bruge den korteste form.
Enig! "Sponsorere" lugter imho også langt væk af at være et "konstrueret"
ord, i forhold til den oprindelige form, "sponsor"..."Sponsere" virker da
til at være langt mere naturligt og ligefremt....
David A. D. Konrad
> >Det hedder det også. Der er frit valg, og det var der også i
> >RO96. RO86 tillod "sponsore" og "sponsorere", men det var da en
> >sær form. "Sponsere" lyder bedre.
>
> Det er en smagssag. Jeg synes, sponsorere er det eneste rigtige.
Hver gang jeg hører nogle bruge ordet "sponsorere", tænker jeg på den lille
pige der i "Dus Med Dyrene" for mange år tilbage sagde, at deres kat var
blevet "kastereret" ;-)
Det er imho samme sløseri der ligger bag....
Bertel Lund Hansen
>Enig! "Sponsorere" lugter imho også langt væk af at være et "konstrueret"
>ord, i forhold til den oprindelige form, "sponsor"...
Ja, lige så konstrueret som "fotografere" og "rationere".
Bertel Lund Hansen
>Det er imho samme sløseri der ligger bag....
Sløseri er noget værre noget.
Kautionere, faktorere, monitorere ...
T.Liljeberg
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>faktorere, monitorere
Er det danske ord?
Tom, CA
--
Over himself, over his own body and mind, the
individual is sovereign - John Stuart Mill
Bertel Lund Hansen
>>faktorere, monitorere
>Er det danske ord?
Ja.
David A. D. Konrad
> >Enig! "Sponsorere" lugter imho også langt væk af at være et "konstrueret"
> >ord, i forhold til den oprindelige form, "sponsor"...
>
> Ja, lige så konstrueret som "fotografere" og "rationere".
Nej. Med "Sponsorere" kommer der netop en ekstra lyd/bogstav med - en lyd
ordet ikke har i forvejen. Det samme gør sig ikke gældende med
fotograf->fotografere eller ration->rationere....Det analoge eksempel til de
to ord er netop sponsor->sponsere, og ikke sponsor->sponsorere.
David A. D. Konrad
news:9uj7bu$2re7$1...@news.cybercity.dk...
> David A. D. Konrad <kon...@dadk.dk> skrev:
>
> > Hver gang jeg hører nogle bruge ordet "sponsorere", tænker jeg på den
lille
> > pige der i "Dus Med Dyrene" for mange år tilbage sagde, at deres kat var
> > blevet "kastereret" ;-)
>
Sammenhængen ser du nedenfor.
> > Det er imho samme sløseri der ligger bag....
>
> Hvad så med doktorere?
Ja, hvad med det? Er det ikke et ret selvopfundent begreb?
David A. D. Konrad
news:23fq0usl320u8l4sp...@sunsite.auc.dk...
> David A. D. Konrad skrev:
>
> >Det er imho samme sløseri der ligger bag....
>
> Sløseri er noget værre noget.
>
> Kautionere,
Kaution->kautionere - ikke noget sløseri her. At sammenligne det med
sponsorere ville kræve, hvad nogle jo rent faktisk gør, at man siger
"kationisere", eller sådan noget.
>faktorere,
Faktura->fakturere. Jeg ser igen ikke nogen egentlig analogi.
> monitorere ...
Ja, den er imho god nok - problemet med det ord er bare, at det ikke ligner
nogle af de øvrige ord, og i øvrigt er et usædvanligt ord i forhold til den
danske grammatik i al almindelighed - se bare slutstavelsen. Ikke mærkeligt,
at f.eks nyere engelske låneord får mystiske bøjninger der ikke følger de
slagne regler...Men at dét skulle være bevis på, at sponsorere bare er helt
fint og udemærket dansk, når nu vi rent faktisk kan bøje dette ord som vi
bøjer ord normalt - den holder ikke.
Bertel Lund Hansen
>Ja, hvad med det? Er det ikke et ret selvopfundent begreb?
Nej. Begreber kan ikke opfinde sig selv.
Hvis du mener at det er opfundet af en person - så gælder det jo
alle verdens ord overhovedet.
Jeg kendte "doktorere" da jeg var barn.
PS. Fandt du ikke selv på "selvopfundent"?
Henning Makholm
> "Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> > Ja, lige så konstrueret som "fotografere" og "rationere".
> Nej. Med "Sponsorere" kommer der netop en ekstra lyd/bogstav med - en lyd
> ordet ikke har i forvejen. Det samme gør sig ikke gældende med
> fotograf->fotografere eller ration->rationere....Det analoge eksempel til de
> to ord er netop sponsor->sponsere, og ikke sponsor->sponsorere.
Øh, hvad er der gået galt med din evne til at tælle bogstaver? Man
tager navneordet og sætter de tre bogstaver "-ere" på.
Så bliver "fotograf" til "fotograf-ere" og "sponsor" til "sponsor-ere".
Hvis man skal gøre "sponsor" til "sponsere" skal man fjerne "-or"
inden man sætter "-ere" på. Det har jeg ikke noget imod i det konkrete
eksempel, men det er da ikke spor analogt til "fotografere".
--
Henning Makholm "*Her* sidder jaj & har *ild* bå cigarren
*imens* Pelle Jönsson i Nordnorge har mavepine."
Bertel Lund Hansen
>>faktorere,
>Faktura->fakturere. Jeg ser igen ikke nogen egentlig analogi.
Nej, men nu skal jeg vise dig den: faktor => faktorere.
>> monitorere ...
>Ja, den er imho god nok - problemet med det ord er bare, at det ikke ligner
>nogle af de øvrige ord, og i øvrigt er et usædvanligt ord i forhold til den
>danske grammatik i al almindelighed
Jeg giver op.
Bertel Lund Hansen
>> Ja, lige så konstrueret som "fotografere" og "rationere".
>Nej. Med "Sponsorere" kommer der netop en ekstra lyd/bogstav med - en lyd
>ordet ikke har i forvejen.
Hvilken?
>Det analoge eksempel til de to ord er netop sponsor->sponsere, ...
Hvor er det sidste o blevet af? Der er jo ikke klippet bogstaver
af "fotograf" og "ration" når der dannes verber.
Thomas Thorsen
> Nej. Med "Sponsorere" kommer der netop en ekstra lyd/bogstav med
> - en lyd ordet ikke har i forvejen. Det samme gør sig ikke gældende
> med fotograf->fotografere eller ration->rationere....Det analoge
> eksempel til de to ord er netop sponsor->sponsere, og ikke
> sponsor->sponsorere.
Sikke noget sludder.
Sponsor-ere
Fotograf-ere
Ration-ere
Hvor er det sponsorere har en ekstra lyd i forhold til de andre?
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Kaution->kautionere - ikke noget sløseri her. At sammenligne
> det med sponsorere ville kræve, hvad nogle jo rent faktisk
> gør, at man siger "kationisere", eller sådan noget.
Sludder. Kautionere får også -ere på navneordet. Kauton > kautionere.
[Faktorere]
> Faktura->fakturere. Jeg ser igen ikke nogen egentlig analogi.
Der taltes om faktorere, ikke fakturere.
Faktor > faktorere. Altså -ere på navneordet.
[Monitorere]
> Ja, den er imho god nok - problemet med det ord er bare, at
> det ikke ligner nogle af de øvrige ord,
Monitor
Faktor
Sponsor
De ligner da ret meget hinanden. De to sidste bogstaver er fælles. Det
er vel også den samme endelse der er på ordene, den latinske -or-endelse
som sættes på stammen til den korte tillægsform: monere > monitus >
monitor; facere > factus > factor; spondere > sponsus > sponsor . Og da
konstruktionen -ere er særdeles produktiv i moderne dansk orddannelse,
er der ikke noget principielt i vejen for at hægte endelsen på
ovennævnte ord. Sjusket er det i hvert fald ikke.
> og i øvrigt er et usædvanligt ord i forhold til den
> danske grammatik i al almindelighed - se bare slutstavelsen.
> Ikke mærkeligt, at f.eks nyere engelske låneord får mystiske
> bøjninger der ikke følger de slagne regler...Men at dét skulle
> være bevis på, at sponsorere bare er helt fint og udemærket
> dansk, når nu vi rent faktisk kan bøje dette ord som vi
> bøjer ord normalt - den holder ikke.
Der er netop ikke noget unormalt i sponsorere. Den oprindelige form
"sponsore" var unormal - derfor døde den. Både sponsere og sponsorere
opleves imidlertid som normale, og lever fint ved siden af hinanden.
Mange foretrækker den ene form, men kun de færreste foragter den anden.
Thomas T.
R.N.
"Thomas Thorsen" skrev i en meddelelse
>
> Sponsor-ere
> Fotograf-ere
> Ration-ere
>
Hvor er det dejligt at se tre så enkle og så logiske forklaringer. Bertel på
een måde, Henning på en anden og Thomas Thorsen på en tredie måde, men alle
lige enkle og letforståelige.
Venlig hilsen Ruth
Peter Bjerre Rosa
> Hvor er det dejligt at se tre så enkle og så logiske forklaringer.
Bertel
> på een måde, Henning på en anden og Thomas Thorsen på en tredie
> måde, men alle lige enkle og letforståelige.
Ja, dem har vi været heldige med. Både forklaringerne og personerne.
David A. D. Konrad
> >Nej. Med "Sponsorere" kommer der netop en ekstra lyd/bogstav med - en lyd
> >ordet ikke har i forvejen.
>
> Hvilken?
sponsoREre
> >Det analoge eksempel til de to ord er netop sponsor->sponsere, ...
>
> Hvor er det sidste o blevet af?
Det er blevet til et e...
Som Bertel skriver, så er "problemstillingen" akkurat som mht ordet
"monitorere", forskellen er blot, mener jeg, at det ikke er nødvendigt at
bøje ordet "sponsor" på denne måde, da "sponsere" både lyder som og er, et
ordentligt dansk...
> Der er jo ikke klippet bogstaver
> af "fotograf" og "ration" når der dannes verber.
Nej...?
David A. D. Konrad
news:yah667l...@ivalde.diku.dk...
> Øh, hvad er der gået galt med din evne til at tælle bogstaver? Man
> tager navneordet og sætter de tre bogstaver "-ere" på.
>
> Så bliver "fotograf" til "fotograf-ere" og "sponsor" til "sponsor-ere".
>
> Hvis man skal gøre "sponsor" til "sponsere" skal man fjerne "-or"
> inden man sætter "-ere" på. Det har jeg ikke noget imod i det konkrete
> eksempel, men det er da ikke spor analogt til "fotografere".
Sikkert ikke, og jeg kan da ligesom fornemme at jeg er temmelig alene om at
mene, at "sponsorere" lyder både dumt og barnligt. Men det er vel mit
problem, og ikke noget reelt sprogligt problem, kan jeg da godt forstå.
David A. D. Konrad
news:PbpP7.3169> Sikke noget
> Hvor er det sponsorere har en ekstra lyd i forhold til de andre?
I udtalen.
David A. D. Konrad
> Jeg kendte "doktorere" da jeg var barn.
Hvad betyder det?
> PS. Fandt du ikke selv på "selvopfundent"?
;-) sikkert - det skal jeg ikke kunne sige.
David A. D. Konrad
> Jeg giver op.
OK. Jeg synes blot at sponsorere lyder dumt og barnligt. Jeg er ganske
sikker på at jeg må have den fornøjelse for mig selv, og jeg skal da nok
lade være med at fremture med "gode forklaringer" på hvorfor jeg synes det.
I øvrigt har jeg lagt mærke til, at TV2 siger "sponsorere" medens TV2 siger
"sponsere".
David A. D. Konrad
news:XwpP7.3176
(...)
> Der er netop ikke noget unormalt i sponsorere. Den oprindelige form
> "sponsore" var unormal - derfor døde den. Både sponsere og sponsorere
> opleves imidlertid som normale, og lever fint ved siden af hinanden.
> Mange foretrækker den ene form, men kun de færreste foragter den anden.
Ja, det er nok kernen. Jeg er da i hvert fald blevet godt og grundigt
overbevist om, at "sponsorere" ikke er "forkert", selvom jeg da stadig mener
det skurer lidt i ørene. Men det er vel min sag.... Det minder mig stadig om
"kasterere" ;-)
Henning Makholm
> > Hvor er det sponsorere har en ekstra lyd i forhold til de andre?
> I udtalen.
Det har det ikke.
--
Henning Makholm "He who joyfully eats soup has already earned
my contempt. He has been given teeth by mistake,
since for him the intestines would fully suffice."
Thomas Thorsen
> I udtalen.
Det må i så fald være lydene "spons" du hentyder til, da resten af ordet
er dannet helt analogt med fx monitorere.
Du er altså helt ved siden af når du påstår at "sponsorere" har ekstra
lyde sammenlignet med hvert eneste af de her i tråden fremførte
eksempler: kautionere, rationere, monitorere, fotografere, faktorere
osv. Alle er dannet ved at sætte -ere på navneordet, og ingen af dem har
flere eller færre lyde i endelsen i forhold til de andre ord. Det er
faktisk kun formen "sponsere" der afviger fra de andre det ikke er
dannet af et navneord *spons.
Det er muligt at du kan finde paralleller der passer bedre til din
påstand, men det har vi altså til gode at se.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>> Jeg kendte "doktorere" da jeg var barn.
>Hvad betyder det?
Det en doktor (= læge) laver, ligesom "snedkerere" betyder "det
en snedker laver". Disse to orde har en lidt spøgende klang.
Og jeg kom lige i tanker om "marmorere(t)".
Thomas Thorsen
> Ja, det er nok kernen. Jeg er da i hvert fald blevet godt og
> grundigt overbevist om, at "sponsorere" ikke er "forkert",
> selvom jeg da stadig mener det skurer lidt i ørene.
Du er i din fulde ret til at foretrække en af formerne.
>Men det er vel min sag.... Det minder mig stadig om
> "kasterere" ;-)
"Kasterere" er ganske rigtigt et klart eksempel hvor en uoprindelig
vokal sniger sig ind i talesproget. Det er dog ikke kun børn der kan
finde på det. Jeg har hørt flere voksne sige "kasterere". Der kan være
flere årsager til denne fejls opståen, men det vil jeg ikke spekulere i
her.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> Sikkert ikke, og jeg kan da ligesom fornemme at jeg er temmelig
> alene om at mene, at "sponsorere" lyder både dumt og barnligt.
Nej, jeg synes også, at "sponsorere" lyder dumt. Men du argumenterer
ikke særlig godt for din sag. Sagen er nemlig, at der ikke er belæg for
at sige, at konstruktionen "sponsorere" er forkert eller ulogisk.
Jeg vil godt prøve at vise, hvorfor jeg synes, "sponsorere" lyder
forkert, selvom jeg ved, at ordet er korrekt og helt regelmæssigt
konstrueret:
Jeg ser nok ubevidst på makkerparret sponsor/sponsere med samme
naturlighed som dirigent/dirigere, løber/løbe og bager/bage. Derfor
føles det underligt, at "sponsor" pludselig skal forlænges, når det
bliver til verbum. Lidt ligesom følgende eksempler:
En dirigent skulle dirigentere i stedet for at dirigere.
En løber skulle løberere i stedet for at løbe.
En bager skulle bagerere i stedet for at bage.
Sagen er, at det i mine eksempler er verbet, der gøres til substantiv
(at bage -> en bager), mens substantivet "sponsor" kom ind i sproget før
verbet og altså ikke er noget substantiveret verbum. Derfor er det
rimeligt, at verbet bliver dannet på substantivets præmisser og ikke
omvendt.
Jeg håber, det giver mening. Det er som skrevet kun et forsøg på
årsagsforklare min modvilje over for "sponsorere" - ikke at
problematisere dets korrekthed.
Peter Bjerre Rosa
> I øvrigt har jeg lagt mærke til, at TV2 siger "sponsorere" medens
> TV2 siger "sponsere".
Den lader vi i bedste TV2-stil lige stå et øjeblik.
Henning Makholm
> Det en doktor (= læge) laver, ligesom "snedkerere" betyder "det
> en snedker laver". Disse to orde har en lidt spøgende klang.
> Og jeg kom lige i tanker om "marmorere(t)".
Som er det en mormor/farmor laver?
--
Henning Makholm "Lucy giver mig en smule af sin
vandration. Hun siger, piger ikke bliver så
tørstige som drenge. Jeg har tit selv tænkt dette,
men det burde være noget søfolk blev bedre orienteret om."
Henning Makholm
> En dirigent skulle dirigentere i stedet for at dirigere.
Klart. Og en der digenterer må så hedde en dirigentator, ikke?
--
Henning Makholm "NB! Benbrud er et symptom, ikke en sygdom. Hvis du
har brækket benet bør du gå til lægen for at få fastslået
årsagen. Brug aldrig Herbalit<tm> mod benbrud uden lægens anvisning."
David A. D. Konrad
news:9ulesl$3m3$1...@sunsite.dk...
> David A. D. Konrad skrev:
>
> > Sikkert ikke, og jeg kan da ligesom fornemme at jeg er temmelig
> > alene om at mene, at "sponsorere" lyder både dumt og barnligt.
>
> Nej, jeg synes også, at "sponsorere" lyder dumt. Men du argumenterer
> ikke særlig godt for din sag. Sagen er nemlig, at der ikke er belæg for
> at sige, at konstruktionen "sponsorere" er forkert eller ulogisk.
Næh, og det har da heller ikke været min hensigt, for jeg var udemærket klar
over, at hverken det ene eller det andet er forkert. Dette kan også ses i de
to små og uskyldige kommentarer jeg skrev i går, nemlig
"Enig! "Sponsorere" lugter imho også langt væk af at være et "konstrueret"
ord, i forhold til den oprindelige form, "sponsor"..."Sponsere" virker da
til at være langt mere naturligt og ligefremt...."
og
"Hver gang jeg hører nogle bruge ordet "sponsorere", tænker jeg på den lille
pige der i "Dus Med Dyrene" for mange år tilbage sagde, at deres kat var
blevet "kastereret" ;-)"
...Hvorefter jeg bliver mødt af en flok frådende debattører der skriver "jeg
giver op..." og den slags. Jeg må åbenbart ikke give dig ret i, at jeg mener
ordet "sponsorere" lyder forkert :-(
(...)
> En dirigent skulle dirigentere i stedet for at dirigere.
> En løber skulle løberere i stedet for at løbe.
> En bager skulle bagerere i stedet for at bage.
Ja, det er jo det rene volapyk, og helt i tråd med min egen opfattelse.
David A. D. Konrad
> David A. D. Konrad skrev:
>
> > I udtalen.
>
> Det må i så fald være lydene "spons" du hentyder til, da resten af ordet
> er dannet helt analogt med fx monitorere.
Jeg mente naturligvis i forhold til sponsere og sponsor. Jeg har givetvis
misforstået spørgsmålet.
> Du er altså helt ved siden af når du påstår at "sponsorere" har ekstra
> lyde sammenlignet med hvert eneste af de her i tråden fremførte
> eksempler: kautionere, rationere, monitorere, fotografere, faktorere
> osv.
Ja, men det var jo heller ikke det jeg mente, og det beklager jeg. Jeg mente
i forhold til ordet sponsor, og i forhold til det mere ligefremme og mindre
"berigede" ord sponsere...
(...)
> Det er muligt at du kan finde paralleller der passer bedre til din
> påstand, men det har vi altså til gode at se.
Min påstand er alene, og det synes jeg fremgår rimelig klart, at jeg mener
ordet "sponsorere" lyder dumt og forkert, i forhold til det meget mere enkle
og tydelige "sponsere". Det behøver jeg vel ikke at være professor i dansk
grammatik for at have en mening om, vel?
Klaus Alexander Seistrup
> Derfor føles det underligt, at "sponsor" pludselig skal forlænges,
> når det bliver til verbum. Lidt ligesom følgende eksempler:
>
> En dirigent skulle dirigentere i stedet for at dirigere.
> En løber skulle løberere i stedet for at løbe.
> En bager skulle bagerere i stedet for at bage.
Med den logik burde du næsten sige "at sponse".
// Klaus
- som siger "at sponsorere", men accepterer at nogle
bedre kan lide den korte form.
--
><> vandag, môre, altyd saam
David A. D. Konrad
> >> Jeg kendte "doktorere" da jeg var barn.
> >Hvad betyder det?
>
> Det en doktor (= læge) laver, ligesom "snedkerere" betyder "det
> en snedker laver". Disse to orde har en lidt spøgende klang.
Ja, det kunne jeg da godt regne ud - men eftersom det åbenbart har været et
mere udbredt ord dengang du var dreng, troede jeg det dækkede over lidt mere
end slang....
> Og jeg kom lige i tanker om "marmorere(t)".
Det er da et vældigt normalt og meget anvendt udtryk, ikke?
Bertel Lund Hansen
>Næh, og det har da heller ikke været min hensigt, for jeg var udemærket klar
>over, at hverken det ene eller det andet er forkert.
Så må du lære at skrive præcist dansk.
>"Enig! "Sponsorere" lugter imho også langt væk af at være et "konstrueret"
>ord
Man tænker ikke her på at du er klar over at det er en ganske
normal orddannelse.
>Nej. Med "Sponsorere" kommer der netop en ekstra lyd/bogstav med - en lyd
>ordet ikke har i forvejen.
Det var ganske enkelt forkert.
> da "sponsere" både lyder som og er, et ordentligt dansk...
... hvorefter læseren slutter at du tror at "sponsorere" ikke er
ordentligt dansk.
>"Hver gang jeg hører nogle bruge ordet "sponsorere", tænker jeg på den lille
>pige der i "Dus Med Dyrene" for mange år tilbage sagde, at deres kat var
>blevet "kastereret" ;-)"
Her sammenligner du ordet med en fejl.
>Jeg må åbenbart ikke give dig ret i, at jeg mener
>ordet "sponsorere" lyder forkert :-(
Det har jeg ikke anfægtet din ret til - hverken at skrive eller
mene. Men at bruge ordene "dumt" og "barnligt" om det vi andre
synes lyder bedst, er ikke just befordrende for sympatiske
følelser - eller for forståelsen af at du ved at det er normalt
og korrekt dansk.
Bertel Lund Hansen
>> En dirigent skulle dirigentere i stedet for at dirigere.
>Klart. Og en der digenterer må så hedde en dirigentator, ikke?
Jo da, og sådan en dirigentatorerer.
David A. D. Konrad
> >Næh, og det har da heller ikke været min hensigt, for jeg var udemærket
klar
> >over, at hverken det ene eller det andet er forkert.
>
> Så må du lære at skrive præcist dansk.
Sikkert. Normalt har jeg dog ikke problemer med at blive misforstået.
> >"Enig! "Sponsorere" lugter imho også langt væk af at være et
"konstrueret"
> >ord
>
> Man tænker ikke her på at du er klar over at det er en ganske
> normal orddannelse.
Nej. Det fremgår naturligvis tydeligt at jeg mener, at sponsorere er et ord
der intet har med dansk at gøre, og i øvrigt er ukorrekt i enhver henseende,
ikke sandt? Når jeg skriver at noget "lugter", og når jeg sætter det jeg
synes noget lugter af i gåseøjne, så *kan* det naturligvis kun betyde, at
jeg klippefast og urokkeligt mener, at ordet sponsorere er en grammatisk
forkert gøgeunge der burde forbydes øjeblikkeligt - det springer da
øjeblikkeligt i øjnene!! I øvrigt kan et ord sagtens være "korrekt" bøjet,
men alligevel lyde forkert - og vice versa - er du uenig i det?
I har læst min HOLDNING til sponsorere/sponsere som fanden læser bibelen -
ærlig talt.
> >Nej. Med "Sponsorere" kommer der netop en ekstra lyd/bogstav med - en lyd
> >ordet ikke har i forvejen.
>
> Det var ganske enkelt forkert.
Og du QOUTEFUCKER på det groveste. Det du "citerer" her står - hvad enhver
vist kan bekræfte - ingen steder i det indlæg du svarer på. Det havde jeg
ærlig talt ikke troet, BLH :-(
> > da "sponsere" både lyder som og er, et ordentligt dansk...
>
> ... hvorefter læseren slutter at du tror at "sponsorere" ikke er
> ordentligt dansk.
Næh. Du falder da pladask for den med stenen og mormor. Sten kan ikke flyve,
mormor er ikke en sten, ergo kan mormor flyve. Hvis "læseren" virkelig
slutter, at jeg mener at det ene ord er *forkert* dansk, blot fordi jeg har
den mening, at det andet ord "lyder* og *er* ordentligt dansk - så er det
ved gud ikke mit problem.
> >"Hver gang jeg hører nogle bruge ordet "sponsorere", tænker jeg på den
lille
> >pige der i "Dus Med Dyrene" for mange år tilbage sagde, at deres kat var
> >blevet "kastereret" ;-)"
>
> Her sammenligner du ordet med en fejl.
Ja, det gør jeg rigtigt nok.
> >Jeg må åbenbart ikke give dig ret i, at jeg mener
> >ordet "sponsorere" lyder forkert :-(
>
> Det har jeg ikke anfægtet din ret til - hverken at skrive eller
> mene. Men at bruge ordene "dumt" og "barnligt" om det vi andre
> synes lyder bedst, er ikke just befordrende for sympatiske
> følelser
Jeg troede ikke det her handlede om at nære sympati for hinanden, på
baggrund af hvilke ord man synes lyder bedst, men nej - sikkert ikke - i
modsætning til så mange andre besidder jeg dog den egenskab, at jeg ikke
tilægger det andre "følelser", end at jeg netop blot mener, at det lyder
dumt og barnligt. Og det er uanset om det er Bjarne Riis, TV2 eller dig der
mener, at sponsorere er det bedste ord. Og i modsætning til dig, dækker jeg
mig ikke ind under "vi andre"...Og hvad i øvrigt med dit "jeg giver op...",
inden du nærmest har "gidet" noget som helst...? Dit ordvalg er jo ikke
meget bedre end mit (set udfra en "sympatiskala" hvad man tilsyneladende bør
gøre) så hvad er egentlig den store pointe - hvis vi fraser muligheden for,
at der i denne gruppe sidder et par entusiaster der ikke kan tåle at andre
mener noget andet end dem, om et så åbent spørgsmål?
>- eller for forståelsen af at du ved at det er normalt
> og korrekt dansk.
Jeg ved - for det er jo ikke ligefrem en ny diskussion - at man kan sige
både det ene og det andet. Desværre må man så ikke begrunde at man mener det
ene er bedst, med at det andet lyder åndssvagt. Bertel, hvis ikke jeg må
argumentere på den måde, netop omkring det her ord - hvordan i himlens navn
skulle jeg så have argumenteret? Jeg KAN jo ikke argumentere på andre måder,
hvilket jeg jo heller ikke til at begynde med gjorde, og det er sagens
kerne - og det jeg skriver til Peter Bjerre Rosa.
Ufatteligt i øvrigt, at to små indlæg, der signalerer en holdning til noget
så banalt som den gamle strid om sponsere/sponsorere kan ende med
"sympatiske følelser", qoutefuckeri og hvad ved jeg - og sikkert også nogle
PLONK lige om lidt. Herre Jemini...
Thomas Thorsen
> Normalt har jeg dog ikke problemer med at blive
> misforstået.
Det ser da heller ikke ud til at du har problemer med at blive
misforstået her.
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Og du QOUTEFUCKER på det groveste. Det du "citerer" her står -
> hvad enhver vist kan bekræfte - ingen steder i det indlæg du svarer
> på. Det havde jeg ærlig talt ikke troet, BLH :-(
Så længe han citerer dig og ikke en anden, er der ikke noget problem.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> > En bager skulle bagerere i stedet for at bage.
>
> Med den logik burde du næsten sige "at sponse".
Min pointe er netop, at det *ikke* er min logik, der er problemet. Her
kan jeg sagtens acceptere "sponsorere", der er helt logisk dannet. Det
er mere den forkerte 'følelse', jeg får ved "sponsorere". Den prøver jeg
så at forklare med en parallel.
Og ja - hvis "sponsor" vitterligt var dannet fra et verbum, burde dette
verbum have heddet "at sponse". Men det er det netop ikke.
Henning Makholm
> Og ja - hvis "sponsor" vitterligt var dannet fra et verbum,
Det er det. Men på latin.
> burde dette verbum have heddet "at sponse".
og det hed ifølge den nærmeste netordbog "spondere".
(Hvilket naturligvis ikke har nogen direkte forbindelse med hvad man
kan/bør kalde aktiviteten på dansk).
--
Henning Makholm "Fuck Lone."
R.N.
"David A. D. Konrad" skrev i en meddelelse >
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
>
> Og jeg kom lige i tanker om "marmorere(t)".
>
> Det er da et vældigt normalt og meget anvendt udtryk, ikke?
Jo det har du ret i. Det anvendes indenfor vidt forskellige områder. Man
taler f.eks. om marmoreret oksekød.
Og så findes der malere som er dygtige til at "marmorere" en væg, en søjle
etc. Større bygningsfirmaer sørger som regel for at have kontakt til een
eller anden maler, som er dygtig til at marmorere. Jeg mener, det var på
Øregårds Gymnasium, de havde en maler til at marmorere nogle store søjler
for få år siden.
Endelig taler man om marmoreringen indenfor hele det store marked for
ædelsten, halvædelsten, krystaller etc. Fjernøstlige jadehandlere ser f.eks.
på hvor meget marmorering, der er i de grønne nuancer og foretrækker jade
næsten uden marmorering.
Andre foretrækker en fint marmoreret rhodonit og rhodocrosit.
Så det at noget er marmoreret er et vidtspændende fænomen.
Venlig hilsen Ruth Nielsen
Peter Bjerre Rosa
> > Og ja - hvis "sponsor" vitterligt var dannet fra et verbum,
>
> Det er det. Men på latin.
Jo, tak - det er jeg godt klar over, men her snakker vi om det danske
"sponsorere". Vi har "sponsor" fra engelsk, og så har vi vel selv fundet
på den verbale form. (Jf. turen over "sponsore", der aldrig fik fat.)
Byrial Jensen
> "Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
>> >> Jeg kendte "doktorere" da jeg var barn.
>> >Hvad betyder det?
>>
>> Det en doktor (= læge) laver, ligesom "snedkerere" betyder "det
>> en snedker laver". Disse to orde har en lidt spøgende klang.
>
> Ja, det kunne jeg da godt regne ud - men eftersom det åbenbart har været et
> mere udbredt ord dengang du var dreng, troede jeg det dækkede over lidt mere
> end slang....
Det gør det da også - jeg opfatter ikke doktorere som slang. Det
gør mine ordbøger tilsyneladende heller ikke.
Bertel Lund Hansen
>Det ser da temmelig regelmæssigt ud. Sponsor->sponsere er
>afvigeren. Det hedder jo ikke en *spons.
Det er nu ikke en afviger, men debatten har drejet sig om at slå
fast at "sponsorere" er en normal konstruktion. Følgende ord
viser at "sponsere" også er det:
rotor - rotere
donor - donere
accelerator - accelerere
...
Det er endda en mere almindelig form end den lange.
Familien Nygaard
> "Kasterere" er ganske rigtigt et klart eksempel hvor en uoprindelig
> vokal sniger sig ind i talesproget. Det er dog ikke kun børn der kan
> finde på det. Jeg har hørt flere voksne sige "kasterere".
... eller sågar "kastraktion", hvor en uoprindelig konsonant sniger
sig ind.
Anders.
David A. D. Konrad
> Det er nu ikke en afviger, men debatten har drejet sig om at slå
> fast at "sponsorere" er en normal konstruktion. Følgende ord
> viser at "sponsere" også er det:
>
> rotor - rotere
> donor - donere
> accelerator - accelerere
Pyha.....
EOD.
David A. D. Konrad
news:slrna0svrb....@ask.ask...
> Det gør det da også - jeg opfatter ikke doktorere som slang. Det
> gør mine ordbøger tilsyneladende heller ikke.
Nej.
Bertel Lund Hansen
>... eller sågar "kastraktion", hvor en uoprindelig konsonant sniger
>sig ind.
Ja, men kan nemt få sig en frustraktion af sådan noget.
Klaus Alexander Seistrup
>>> En bager skulle bagerere i stedet for at bage.
>>
>> Med den logik burde du næsten sige "at sponse".
>
> Min pointe er netop, at det *ikke* er min logik, der er problemet.
Det er jeg klar over - min kommentar var nærmest ment som en morsomhed.
// Klaus
--
><> ksh'omrim tznon, kablim te'avon
Jens Stengaard Larsen
> Torsten skrev:
>> Det ser da temmelig regelmæssigt ud. Sponsor->sponsere er
>> afvigeren. Det hedder jo ikke en *spons.
> Det er nu ikke en afviger, men debatten har drejet sig om at
> slå fast at "sponsorere" er en normal konstruktion. Følgende
> ord viser at "sponsere" også er det:
>
> rotor - rotere
> donor - donere
> accelerator - accelerere
> ...
>
> Det er endda en mere almindelig form end den lange.
Aha - ja, og det er jo derfor vi diskuterer det: når man taler et
naturligt sprog vil man meget nødigt have absolutte synonymer i
det, og det er det der generer Peter. Hvis man kunne få indført
bare den allermindste nuanceforskel mellem "sponsere",
"sponsorere" og "sponse" ville de alle tre kunne leve fredeligt
med hinanden, men de slås i hovederne på os om at betyde nøjagtig
det samme.
--
Jens S. Larsen
Bertel Lund Hansen
>det, og det er det der generer Peter. Hvis man kunne få indført
>bare den allermindste nuanceforskel mellem "sponsere",
>"sponsorere" og "sponse" ville de alle tre kunne leve fredeligt
>med hinanden, men de slås i hovederne på os om at betyde nøjagtig
>det samme.
Det er muligvis kun fordi ordet er nyt. "Fungere" og
"funktionere" betyder det samme for en del mennesker, men bruges
af fagfolk med to forskellige betydninger, f.eks. om våben.
"Sponse" er for tæt på "spunse" til at det kan overleve.
--
Bertel
Min usenetstatistik er blevet opdateret. Se min
Hjemmeside: http://lundhansen.dk/bertel/
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
Jens Stengaard Larsen
> Jens Stengaard Larsen skrev:
>> Hvis man kunne få indført bare den allermindste nuanceforskel
>> mellem "sponsere", "sponsorere" og "sponse" ville de alle tre
>> kunne leve fredeligt med hinanden, men de slås i hovederne på
>> os om at betyde nøjagtig det samme.
> Det er muligvis kun fordi ordet er nyt. "Fungere" og
> "funktionere" betyder det samme for en del mennesker, men bruges
> af fagfolk med to forskellige betydninger, f.eks. om våben.
Det funker! (= Det virker som det skal.)
Det fungerer. (= Det kan vi leve med.)
Det funktionerer. (Øh... kan man overhovedet sige dét?)
Som sagt, der behøves kun en helt minimal nuanceforskel.
> "Sponse" er for tæt på "spunse" til at det kan overleve.
Hvad betyder "spunse"?
--
Jens S. Larsen
Peter Bjerre Rosa
> Hvad betyder "spunse"?
Et pudsigt ord egentlig. Det betegner det at lukke et vinfad med en prop
i det såkaldte spunshul. Samtidig er det slang for at "løbe hurtigt".
Bertel Lund Hansen
>Et pudsigt ord egentlig. Det betegner det at lukke et vinfad med en prop
>i det såkaldte spunshul. Samtidig er det slang for at "løbe hurtigt".
Ja, men ikke i enhver situation. Det kan typisk bruges om unger
der spunser rundt på en legeplads. Det kan ikke bruges om en
sportsmand i et løb.
R.N.
"Bertel Lund Hansen" <skrev i en meddelelse
>
> >Et pudsigt ord egentlig. Det betegner det at lukke et vinfad med en prop
> >i det såkaldte spunshul. Samtidig er det slang for at "løbe hurtigt".
>
> Ja, men ikke i enhver situation. Det kan typisk bruges om unger
> der spunser rundt på en legeplads. Det kan ikke bruges om en
> sportsmand i et løb.
Nej hvor skægt. Det har jeg da aldrig hørt før.
Med venlig hilsen R.N.
Peter Bjerre Rosa
> Det kan typisk bruges om unger der
> spunser rundt på en legeplads. Det kan
> ikke bruges om en sportsmand i et løb.
Sandt nok. Jeg kan ikke finde ordet opført i nogen af mine ordbøger, så
det er svært at sige, hvordan betydningen er opstået. Måske har ordet
"spurte" inspireret?
Man kan i dit eksempel også erstatte "spunser rundt" med "fræser rundt".
"Fræse" står også kun opført i (min) ordbog under den oprindelige
betydning.
Thomas Thorsen
> Ja, men ikke i enhver situation. Det kan typisk bruges om unger
> der spunser rundt på en legeplads. Det kan ikke bruges om en
> sportsmand i et løb.
Nej, en topatlet spunser ikke. Generelt opfatter jeg spunse som nærmest
synonym med spæne - i hvert fald som jeg har forstået det i sin tid oppe
nordenfjords.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>Nej, en topatlet spunser ikke. Generelt opfatter jeg spunse som nærmest
>synonym med spæne - i hvert fald som jeg har forstået det i sin tid oppe
>nordenfjords.
Ja, "spæne", "spunse" og "fræse" er nære synonymer.
Familien Nygaard
>
> Ja, men kan nemt få sig en frustraktion af sådan noget.
Har du oplevet det (ordet, altså) eller er det konstrueret
"för tillfället"?
Når jeg spørger, er det fordi der vist ikke findes så mange
hyppige eksempler på at uoriginale bogstaver sniger sig
ind - det er langt mere almindeligt at bogstaver bortfalder.
"diamentral", "udemærket", "kastraktion" er blandt de
almindeligste - og det skurrer i mine ører hver gang.
Anders.
Peter Bjerre Rosa
> Når jeg spørger, er det fordi der vist ikke findes så
> mange hyppige eksempler på at uoriginale bogstaver
> sniger sig ind.
Jeg har i al fald ét yderligere eksempel: "et hovede".
Bertel Lund Hansen
>> Ja, men kan nemt få sig en frustraktion af sådan noget.
>Har du oplevet det (ordet, altså) eller er det konstrueret
>"för tillfället"?
Det sidste.
Bertel Lund Hansen
>Jeg har i al fald ét yderligere eksempel: "et hovede".
Det svarer ikke helt til Anders' eksempler fordi de indskudte
bogstaver der er helt uvedkommende. E'et i "hovede" genfindes i
den bestemte form.
Peter Bjerre Rosa
> Det svarer ikke helt til Anders' eksempler fordi de
> indskudte bogstaver der er helt uvedkommende.
Det har du ret i. Anders' eksempler går igen i udtalen - det gør mit
ikke.
Jens Brix Christiansen
> "Fræse" står også kun opført i (min) ordbog under den oprindelige
> betydning.
Underlig ordbog. Den oprindelige betydning er jordbær. Er det
virkelig den eneste betydning der er anført?
Peter Bjerre Rosa
> Underlig ordbog.
Jeg er enig.
> Den oprindelige betydning er jordbær. Er det
> virkelig den eneste betydning der er anført?
Her får du hele artiklen fra min NDO: (Jeg køber i øvrigt den nye med
etymologi én af dagene - måske er den bedre.)
fræse I subst.: -n, plur. -r: værktøj til bearbejdning af metal - [fra
fransk fraise, egl. 'noget kruset', afl. af latin frendere knuse] -
fræse II verb.: -ede; -ning: - [afl. af fræse I] - fræser subst.: -en,
plur. -e, bestemt form plur. fræserne: - 1. person, der fræser - 2.
d.s.s. fræse I - 3. roterende redskab til jordbehandling