Er det egentlig ikke noget mærkeligt noget at sige?
- spørger mit familiemedlem.
En gren, en stykke plastik eller noget andet, der er relativt
stift, kan knække. Men et snørebånd er blødt... det "brister"
eller "springer" vel? Og en sytråd, hvad gør den, når den
går midt over?
Knækker snørebånd og sytråde mon over hele landet,
eller er det et lokalt fænomen?
(Manden i historien gik ind i en skotøjsforretning
for at købe nye snørebånd. Ekspedienten spurgte
ham, om han ville ha' et par flade!)
Bo H.
> Et af mine familiemedlemmer hørte i radioen (P1) en lille
> historie om en mand, hvis ene snørebånd "knækkede".
Jeg ville måske endda svinge mig op til at sige at de knak, men jeg
kan selvfølgelig ogsa finde på at spørge hvam det var der rang.
> Knækker snørebånd og sytråde mon over hele landet,
> eller er det et lokalt fænomen?
Jeg ville bruge det.
> (Manden i historien gik ind i en skotøjsforretning
> for at købe nye snørebånd. Ekspedienten spurgte
> ham, om han ville ha' et par flade!)
Det er også dem jeg foretrækker. (Til den type sko jeg normalt går i)
--
Peter
Jo, det kan da godt være, at det ikke er strengt logisk, men min
københavnske snørebånd har det altså også med at knække. Jeg har aldrig
været ude for et, der brast. Derimod har der af og til været nogle, der er
sprunget.
>Er det egentlig ikke noget mærkeligt noget at sige?
Jo, men det hedder det altså. "Knak" er vel ikke en helt umulig
form, men ikke korrekt.
Du lille vakre Karen Bak
for hvert et mødigt sting du stak
i en mig højst nødvendig frak'
som sprak
Tak!
Wessel, naturligvis.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
>Knækker snørebånd og sytråde mon over hele landet,
>eller er det et lokalt fænomen?
Her i huset knækker snørebånd (især om morgenen, når vi har travlt).
Hvad ville man sige på engelsk - snap?
Livstråde og hjerter brister, elastikker springer.
Men du har ret i, at det er bemærkelsesværdigt, at vi bruger samme ord
til knækbrød, pinde og snørebånd.
Brække og bryde resulterer vel i en brudflade?.
>(Manden i historien gik ind i en skotøjsforretning
>for at købe nye snørebånd. Ekspedienten spurgte
>ham, om han ville ha' et par flade!)
Herligt eksempel på betydningens kontekstafhængighed!
Knæk og bræk!
Tom
> Her i huset knækker snørebånd (især om morgenen, når vi har travlt).
Sådan er det altid, når man står og skal ud af døren ...
Men det med knækkede snørebånd kommer det ikke af at
snørebånd i sin tid blev fremstillet af læder eller er det noget vås ... ??
Noget andet er at man jo også kan knække sammen af grin .. :-)
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
»Bangsbo Design«
E-Mail: oz1...@qsl.net
Homepage: http://www.qsl.net/oz1pll
Medlem af FIDUSO.
Man har et standpunkt, til man tar' et nyt. (J.O.Krag)
> Knækker snørebånd og sytråde mon over hele landet,
> eller er det et lokalt fænomen?
De gør vel ligesom film.
>Er det ikke "på en mig [...]"?
Det kan godt ske. Teksten er skrevet efter hukommeren.
>Herligt eksempel på betydningens kontekstafhængighed!
Mine døtre kører en øl- og lidt andet-bar på
Langelandsfestivalen. Gro svarede skarpt igen [1] da en
publikummer kom hen og sagde "Sort svin".
[1] på skrømt naturligvis.
>Men det med knækkede snørebånd kommer det ikke af at
>snørebånd i sin tid blev fremstillet af læder eller er det noget vås ... ??
Jeg synes ikke at læder gør det mere oplagt end snøre. Men der er
vel noget lydefterlignende i ordet "knæk" som der ikke er ved
"briste" eller "gå itu".
> Gro svarede skarpt igen [1] da en
> publikummer kom hen og sagde "Sort svin".
Ja, det var jo aldrig sket, hvis det havde været på Sjælland (hvis vi
antager, at ingen af de involverede var jyske besøgende).
> Her i huset knækker snørebånd (især om morgenen, når vi har travlt).
Altså en afledt variant af Murphys lov:
Sandsynligheden for, at et snørebånd vil knække
er ligefrem proportional med ubelejligheden af,
at en sådan knækning vil finde sted
Bo H.
Det så jeg så sent som i forgårs! Det foregår ved, at man i siddende
stilling hører noget så morsomt, at rygraden åbenbart sættes ud af
funktion, og man er nødt til at støtte sit hoved på sine knæ mens der
grines, indtil man har igen har opnået motorisk stabilitet.
Carsten Sørensen
mvh
Henning
Film knækker ikke længere, efter producenterne for et par år siden er gået
over til at lave stadset på polyesterbase i stedet for triacetat.
Film på polyesterbase er så knæk-frit, at det er overvejende sandsynligt,
at der sker større mekanisk skade på fremviserudstyret, hvis der er noget,
der sætter sig fast for alvor.
Men triacetat-film (og nitrat- for den sags skyld) kunne knække, selvom
det er bøjeligt og derfor ikke knækker i samme forstand som en gren.
"Filmen i sal 4 er bristet". Naaah, det ville man vist ikke sige.
--
-- Torben.
Jeg vil tro, at "knækkede" er rigtigt. Ligesom en fiskeline har det med at
gøre.
Men lige så tit ville jeg nok sige om begge dele, at de "røg". Er det kun
slang eller kan det forsvares sprogligt?
--
Med venlig hilsen
Gert Philipsen
Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
>Men lige så tit ville jeg nok sige om begge dele, at de "røg". Er det kun
>slang eller kan det forsvares sprogligt?
Jeg opfatter det ikke som slang. Det kan også "ryge sig en tur".
>Jeg vil tro, at "knækkede" er rigtigt. Ligesom en fiskeline har det med at
>gøre.
Min linie "sprang" sidst den brast, men nu har jeg også ret lange
arme.
--
Med venlig hilsen
Robert Piil
Http://rpiil.dk/
> Altså en afledt variant af Murphys lov:
>
> Sandsynligheden for, at et snørebånd vil knække
> er ligefrem proportional med ubelejligheden af,
> at en sådan knækning vil finde sted
Murphys lov er nok cirka ved at være det mest overfortolkede af alle
citater. Betragt det oprindelige citat og se at det intet har at gøre med
sandsynligheder eller "ubelejligheder":
"If there are two or more ways to do something, and one of those ways can
result in a catastrophe, then someone will do it."
- Edward A. Murphy
Udlægningen "Anything that can go wrong, will", har ikke ret meget med det
oprindelige citat at gøre. Faktisk kan denne tilskrives Finagle (Finagle's
Law of Dynamic Negatives).
Hvor Finagles lov er altomfattende (inkluderer f.eks. at meteor før eller
siden vil udslette alt liv på jorden), refererer Murphy nærmere til
mennesket evne til at begå fejltagelser.
--
Lars Christensen, lar...@cs.auc.dk
> Nu er sort svin ikke et skældsord, men et eftertragtet produkt når
> fryseren er ved at været tom.
>
Jo, og samme eftertragtede produkt hedder på sjællandsk små grå. Således kan
ikke engang Knud Erik Fisker (eller Ove Hust) føle sig stødt på
manchetterne.
Ser man det! Udviklingen kører for fuld damp! "Filmen knækkede" er
altså endnu en metafor som kræver en anelse kulturhistorisk dannelse
hvis man vil forstå oprindelsen. "Filmen knækkede" er meget brugt af
bridgejournalister - så meget at den er ved at blive forvist fra kassen
med metaforer til kassen med klicheer.
Og pointen er naturligvis at man skal forhindre at det forkerte kan ske,
for eksempel ved at eliminere den forkerte mulighed.
--
Villy
>Og pointen er naturligvis at man skal forhindre at det forkerte kan ske,
Helt rigtigt. Du bedes således eliminere det lange citat. Det er
nemlig forkert at tage det hele med.
Steffen Kampp skrev:
> Jo, og samme eftertragtede produkt hedder på sjællandsk små grå.
Det er aldeles ikke samme produkt! >>GRYNT<<
mvh/smaz
Udfri mig venligst af min uvidenhed. Hvis sorte svin ikke er knuste tyrkiske
peber blandet op med vodka, hvad mener du så, det er?
Fra mine bartenderår mindes jeg ingen jyske kunder, der var utilfredse med
at få serveret små grå, når de bad om sorte svin.
Det er det da også, men I taler forbi hinanden. Henning skrev:
"Nu er sort svin ikke et skældsord, men et eftertragtet produkt når
fryseren er ved at været tom."
Altså... når fryseren er tom, vil man gerne have noget sort svinekød at
putte i den.
> Fra mine bartenderår mindes jeg ingen jyske kunder, der var utilfredse
med
> at få serveret små grå, når de bad om sorte svin.
Nej, det går lige an.
Jeg mindes pludselig min lokale kiosk engang reklamerede med "tyrkisk
peber til sorte svin". En korrekt, men lidt uheldig formulering.
Carsten Sørensen