en run... hvad for noget?
Jacob
staves det? Hvordan siges det? Hvad betyder det?
-Jacob
Hugo Østergaard-Andersen
> I ved - det ord de fleste danskere bruger om en hel skrive rugbrød.
> Hvordan staves det? Hvordan siges det? Hvad betyder det?
>
NDO: "rundtenom subst. -men, -mer, -merne
en hel skive rugbrød, skære sig en rundtenom, han spiste tre
rundtenommer med spegepølse"
Udtale og betydning giver vist sig selv, når du ser ordet på skrift.
--
Mvh
høa
Petersen_Michael
news:juhiqwc1s3wz.j...@40tude.net...
> I ved - det ord de fleste danskere bruger om en hel skrive rugbrød.
Hvordan
> staves det? Hvordan siges det? Hvad betyder det?
Det staves rundtenom -(m)en, -(m)er
Jeg er lidt fynsk og siger rundnum
Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk
Hans Henrik Juhl
<petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> skrev:
Tænk, jeg vidste ikke engang at de fleste danskere brugte dette ord for en
hel skive rugbrød... Faktisk har jeg aldrig hørt ordet før. I min
omgangskreds hedder det bare "en rugbrød".
--
Sendt med M2, Operas banebrydende nyhedsgruppe-
og e-postklient: http://www.opera.com/m2/
Erik Olsen
> Petersen_Michael skrev:
>
>> Det staves rundtenom -(m)en, -(m)er
>>
>> Jeg er lidt fynsk og siger rundnum
>>
>> Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
>
> for en hel skive rugbrød... Faktisk har jeg aldrig hørt ordet før. I
> min omgangskreds hedder det bare "en rugbrød".
'Rundtenom' var nok mere brugt da jeg var barn, end det er nu. Jeg er
Københavner af dobbelt fynsk afstamning, så jeg ved faktisk ikke om
ordet er egnsspecifikt.
Kommer ordet af at der er skorpe hele vejen rundt om skiven?
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Peter Loumann
<petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> wrote:
>rundtenom
>Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
I i de kredse jeg kommer i.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Peter Græbe
<news:3ff1b6e8$0$148$edfa...@dtext02.news.tele.dk>
> Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
Lystbrød.
Hvad er det? Hvordan udtales det?
--
Mvh. Peter Græbe
Petersen_Michael
news:6mk3vv0qncs46jv8m...@4ax.com...
> >Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
>
> I i de kredse jeg kommer i.
Det må vi nok have med..
Peter Loumann
<petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> wrote:
>> >Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
>>
>> I i de kredse jeg kommer i.
>
>Det må vi nok have med..
Hmpf - der skulle have stået "Ikke i ..."
Jacob
Heller ikke her (nordsjælland)
Petersen_Michael
> >> I i de kredse jeg kommer i.
> >
> >Det må vi nok have med..
>
> Hmpf - der skulle have stået "Ikke i ..."
Ok, kommer til at tænke på om det er korrekt at skrive
lystbrød i et ord? Uanset hvilke kredse man befinder sig i..
Claus H. Skaarup
"Peter Græbe" <graebe...@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:19jsi71huo9pd$.bri6ys9j4exb$.dlg@40tude.net...
> Petersen_Michael skrev i
> <news:3ff1b6e8$0$148$edfa...@dtext02.news.tele.dk>
>
> > Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
>
> Lystbrød.
> Hvad er det? Hvordan udtales det?
>
Jeg ville skrive det i to ord.
- Claus
Steven Nybo Andersen
<petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> wrote:
> Ok, kommer til at tænke på om det er korrekt at skrive
> lystbrød i et ord? Uanset hvilke kredse man befinder sig i..
Det kommer jo helt an på hvad du mener.
Hvis du mener i forbindelse med ordet NOGET og i ubestemt form
så er det lyst brød og kan så for den sags skyld være
en hvilken som helst type brød som man vil beskrive som
være lyst og ikke en bestemt type brød.
Mener du derimod den helt specielle type brød der er mere franskbrød
end rugbrød og dog begge dele så hedder det lystbrød.
I øvrigt er det et stort problem at størstedelen af danskere maltrakterer
det danske skriftssprog ved at sønderdele ordene når de retteligt ikke
skal deles.
Læser man tekster der har været offer for dette angreb på sproget bliver
det
som regel det væreste volapyk. f.eks. sådan noget som Bilkas tilbudsavis.
"Pris presser priser" det er jo det væreste vrøvl. eller "Stort flytte
salg"
Det giver INGEN mening.
Det er bare en kommentar og skal overhovedet ikke tages personligt.
Steven
--
Min mailadresse er for tiden ikke offentligt tilgængelig
grundet for meget unødig spam på min adresse.
Jeg arbejder på sagen og forventer snart at være klar
med en webbasseret mailsender til mine adresser
Peter Loumann
<in...@email.tak> wrote:
>Mener du derimod den helt specielle type brød der er mere franskbrød
>end rugbrød og dog begge dele så hedder det lystbrød.
Det tror jeg ikke. De fleste ville læse "lystbrød" ligesom "lysthus".
Brødet er lyst, ikke mørkt. Tillægsord + navneord sammenskrives ikke.
Bertel Lund Hansen
>Ok, kommer til at tænke på om det er korrekt at skrive
>lystbrød i et ord?
Nej. Det ville udtales "løstbrød" og betyde noget mystisk noget.
Det skrives "lyst/mørkt brød".
>Uanset hvilke kredse man befinder sig i..
Ja.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Tænk, jeg vidste ikke engang at de fleste danskere brugte dette ord for en
>hel skive rugbrød...
Det kunne tænkes at hænge sammen med at man tidligere skar sit
brød selv. En brødmaskine var faktisk en fast bestanddel i en
husholdning. Et eksemplar kan ses her, men de fås stadig og har
ikke ændret udseende:
http://www.dr.dk/dril/historie/historiepaastrimler/flerehistorier_Sparemad01.htm
"Maskine" er lidt en tilsnigelse for det er blot en slags skrå,
hånddrevet guillotine. Jeg har set en mere maskineagtig tingest
med et snekkedrev der pressede rugbrødet frem og en klinge der
kørte i cirkler. Når man drejede et håndtag, kunne man skive et
helt rugbrød automatisk.
Steven Nybo Andersen
> Det tror jeg ikke. De fleste ville læse "lystbrød" ligesom "lysthus".
Jamen sådan er der jo så meget. Hvad så med stilleben og lampetarm
for at nævne nogle eksempler hvor det kan virke misvisende.
Ingen af de overnævnte ord skal deles selvom de kan virke tvetydige
som de står.. Nogle andre misvisende ord som IKKE delese: Snobrød (
som kunne læses snob rød af en svag læser), dybrød (dy brød) o.s.v.
At folk læser forkert (og det kan man nemt med dette ord) er jo
læserens problem hvis det ellers er stavet korrekt.
Reglen er at man ikke deler ordene med mindre der
er tale om en beskrivelse af hovedordet.
> Brødet er lyst, ikke mørkt. Tillægsord + navneord sammenskrives ikke.
I nogle tilfælde gør de. I de tilfælde hvor der er tale om et seperat
ord som ikke er en beskrivelse men derimod et selvstændigt ord skal det
ikke deles.
Ordet lystbrød står ganske vidst ikke i ordbogen men de normale regler for
orddeling må også gælde dette ord med mindre der er tale om en beskrivelse
af en anden type brød, hvor det selvfølgelig skal deles.
Flyttesalg (som jo heller ikke står i bogen) skal jo heller ikke deles
med mindre der er tale om at man rent faktisk vil flytte salget af eet
eller andet
hvilket jo ikke er det samme som at man sælger INDEN man flytter, som jo er
den reelle betydning af ordet flyttesalg.
Hvad skulle man ellers skrive om et mørkt lystbrød (et lystbrød der er
mørkt men
ikke et rugbrød). Det skulle så staves et mørkt lyst brød og det er jo
noget vrøvl.
Jeg er enig med jer i, at det kan misforstås men jeg er ikke enig i, at det
skal deles. Nogle ord, som ikke skal deles, kan misforstås. Sådan er det
bare.
Herluf Holdt, 3140
> Steven Nybo Andersen wrote:
>> Mener du derimod den helt specielle type brød der er mere
>> franskbrød end rugbrød og dog begge dele så hedder det
>> lystbrød.
> Det tror jeg ikke. De fleste ville læse "lystbrød" ligesom
> "lysthus". Brødet er lyst, ikke mørkt. Tillægsord + navneord
> sammenskrives ikke.
Jeg er helt enig i dine betragtninger.
Ordet "lystbrød" er en forkert konstruktion.
"Lystbrød" eller "alvorsbrød" - om hvedebrød eller rugbrød?
Eller er "lystbrød" noget mere kageagtigt brød man spiser for
morskabs skyld? Eller brød med sjove former?
Hvidt brød af helsigtet mel - mørkt brød af forskellige slags
groftmalet mel. Jeg kan ikke finde belæg for at man kan bruge
betegnelsen "lystbrød" om de lyse brødtyper. Det må være en
hjemmelavet eller eventuelt en dialektal betegnelse for en lys
brødtype. På tysk kan man sige "Weissbrot" om franskbrød og
hvedebrød og "Weizenbrot" om hvedebrød.
Jævnfør betegnelser på øltyper: hvidtøl, lyst øl, hvedeøl,
Weissbier, Weizenbier, osv.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Bertel Lund Hansen
>> Det tror jeg ikke. De fleste ville læse "lystbrød" ligesom "lysthus".
>Jamen sådan er der jo så meget.
Nej, det er der nu ikke. Jeg snakker ikke om at et ord fejllæses.
Det er jeg enig med dig i at man må leve med når det forekommer,
eller at man så må bruge en bindestreg.
Jeg snakker om at ordet ikke findes og derfor bliver fejllæst.
Det normale er nemlig at vi sammensætter navneord.
Man kan ikke sige at vi aldrig sætter et tillægsord og et
navneord sammen. Det kunne man f.eks. gøre i "hurtigbus" som jeg
ikke ved om findes, men det ville ikke betyde en hurtig bus (der
fræser af sted med 200 km/t). Det ville være en bus der kørte
efter en speciel, minimal køreplan der gør at den kommer hurtigt
rundt. Det andet hedder "en hurtig bus". En lillebror kan også
nemt være større end sin storebror.
Her er flere forkerte orddannelser:
grøntraktor, gulhus, lillebrød, søddame osv.
>Ordet lystbrød står ganske vidst ikke i ordbogen men de normale regler for
>orddeling må også gælde dette ord med mindre der er tale om en beskrivelse
>af en anden type brød, hvor det selvfølgelig skal deles.
De normale regler skal bruges. De siger at man ikke kan
sammenskrive et tillægsord og et navneord når tillægsordet
beskriver navneordet med sin normale betydning.
Vikanjohellerikkebare sammenskriveandreordefterforgodtbedindende
uanset at tilsvarende ordtyper somme tider sammenskrives.
>Jeg er enig med jer i, at det kan misforstås men jeg er ikke enig i, at det
>skal deles.
Jeg snakker ikke om om et ord skal deles. Jeg fortæller dig at de
to ord ikke må sammenskrives med den betydning de har.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Det tror jeg ikke. De fleste ville læse "lystbrød" ligesom "lysthus".
>Brødet er lyst, ikke mørkt. Tillægsord + navneord sammenskrives ikke.
Du blander nok to ting sammen. Det er rigtigt at "lyst-" plejer at
betyde det som fremgår af "lysthus". Det gør det svært at forstå
"lystbrød" på skrift, men jeg ville godt kunne forstå det som
talesprog.
Det er til gengæld forkert at man ikke sammenskriver tillægsord og
navneord. Det gør man jo netop når udtalen svarer til det, hvilket
igen nok forudsætter at der er tale om et begreb der går ud over den
analytiske betydning. Det svarer til forskellen på "franskbrød" og
"fransk brød".
Sortsyn, storby, stormand, stormøde, storfavorit, storfyrste,
lillefinger, grønkål, blåhval, rødvin, varmtvand, koldfront,
Peter Loumann
<jen...@alesia.dk> wrote:
>Det er til gengæld forkert at man ikke sammenskriver tillægsord og
>navneord. Det gør man jo netop når udtalen svarer til det, hvilket
>igen nok forudsætter at der er tale om et begreb der går ud over den
>analytiske betydning. Det svarer til forskellen på "franskbrød" og
>"fransk brød".
>Sortsyn, storby, stormand, stormøde, storfavorit, storfyrste,
>lillefinger, grønkål, blåhval, rødvin, varmtvand, koldfront,
Tjah - jeg tænkte såmænd på at skrive "som hovedregel" for at undgå,
at en af gruppens sprogfreaks kom med eksempler som hvidbog, rødhud,
blåmejse, sortfod. Men over for det konkrete eksempel valgte jeg at
generalisere hovedreglen. Sådan gør jeg også i
fremmedsprogsundervisning på elementært niveau.
Peter Loumann
wrote:
>>rundtenom
>>Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
>Ikke i de kredse jeg kommer i.
Nu har jeg ligget og fantaseret om rundtenommer og bussermadder det
meste af natten, med alskens monteringer - den traditionelle med
postej, sky og saltkød vandt vist. Og jeg er nået til den
overbevisning, at ordet ikke henviser til brødets kulør i sig selv.
Derimod henviser det til skiver som normalt deles i to halve stykker.
Når man undlader dette og dermed får en skive i forholdsvis
overstørrelse, med skorpe hele vejen rundt, har man en rundtenom.
Netop dette passer vist kun på rugbrød og bedst på rugbrød af den
almindelige store firkantede slags.
Petersen_Michael
news:ds45vv8u28kcbo2nf...@4ax.com...
> Netop dette passer vist kun på rugbrød og bedst på rugbrød af den
> almindelige store firkantede slags.
Med mindre der er tale om "sammenbagt franskbrød" -
brød af hvedemel bagt uden brug af form, men placeret
så tæt på bagepladen, at brødene kommer til at hænge
sammen, er der skorpe hele vejen rundt.
Om du vælger at halvere skiverne må være dit valg..
Velbekomme ;o)
Bertel Lund Hansen
>postej, sky og saltkød vandt vist. Og jeg er nået til den
>overbevisning, at ordet ikke henviser til brødets kulør i sig selv.
Rundtenom? Det har da ikke noget med kulør at gøre.
>Derimod henviser det til skiver som normalt deles i to halve stykker.
Ja, men jeg tror nok at jeg uvægerligt tænker på rugbrød ved
"rundtenom" selv om det ikke ligger i ordet. Det skyldes nok at
jeg sjældent skærer en franskbrødsskive over.
Tom Wagner
wrote:
>>>Ordet benyttes i øvrigt også om "franskbrød" / lystbrød
>
>>Ikke i de kredse jeg kommer i.
>
>Nu har jeg ligget og fantaseret om rundtenommer og bussermadder det
>meste af natten
[...]
>Netop dette passer vist kun på rugbrød og bedst på rugbrød af den
>almindelige store firkantede slags.
Jeg ved jo, at du færdes i internationale kredse og stæder - mon det
er der, du har lært ordet bussermad? Jeg kender det ikke.
Er en rundtenom mon ikke oprindeligt en knivskåret skive, skåret hele
vejen rundt af et håndholdt brød, som man gør i franske
fårehyrdekredse.
Min barndoms rugbrødsrundtenommer var smurt med fedt og groft salt og
blev af en hjemmegående mor smidt ud ad vinduet ned i gården til det
sultne afkom.
Lystbrød kendtes ikke, med mindre der tænkes på amagermad? (For at
forebygge enhver unødig diskussion bemærkes det, at franskbrødsskiven
i denne delikate sandwich naturligvis bør ligge øverst!)
Hilsen Tom
Inger Pedersen
"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:4e65vv4tnldd6kae0...@4ax.com...
> Er en rundtenom mon ikke oprindeligt en knivskåret skive, skåret hele
> vejen rundt af et håndholdt brød, som man gør i franske
> fårehyrdekredse.
Du kom først.
Jeg sidder og tænker på en fortælling, hvor en mand (en ældre karl?) netop
sidder med det store brød ind mod brystet og skærer skiver - rundtenommer -
med kniven hele vejen rundt.
Så vidt jeg husker, er det noget med Carl Nielsens barndom, hvor de kom på
ferie hos mosteren på landet, og der var tykmælk og sommerligt blafrende
blondegardiner og fællessang ved klaveret og bagefter rødgrød - og så altså
det hvidmelede kæmpestore brød, som der her var nok af.
Det var vist sigtebrød.
Er der nogen, der kan fortælle, hvor det stammer fra?
Det er - mindst - 30 år siden, jeg læste det.
> Lystbrød kendtes ikke, med mindre der tænkes på amagermad? (For at
> forebygge enhver unødig diskussion bemærkes det, at franskbrødsskiven
> i denne delikate sandwich naturligvis bør ligge øverst!)
LOL!
Er finbrød eller hvedebrød blevet blandet med lyst brød i debatten?
Hilsen Inger
Herluf Holdt, 3140
> Min barndoms rugbrødsrundtenommer var smurt med fedt
> og groft salt og blev af en hjemmegående mor smidt ud ad
> vinduet ned i gården til det sultne afkom.
Havde din mor ikke skåret den over og lagt den sammen?
Hvis ikke, hvilken side vendte opad efter landingen, hvis
du da ikke lige greb den? :-)
> Lystbrød kendtes ikke, med mindre der tænkes på
> amagermad? (For at forebygge enhver unødig diskussion
> bemærkes det, at franskbrødsskiven i denne delikate
> sandwich naturligvis bør ligge øverst!)
Amagermad kan jeg også huske. Og fra min tid i det søndre
Jylland (plus Slesvig), husker jeg også denne sandwich som
en "hamborgmad".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- ej brød til lyst
Bertel Lund Hansen
>Jeg ved jo, at du færdes i internationale kredse og stæder - mon det
>er der, du har lært ordet bussermad?
Nul putte! Det er pæredansk.
>Jeg kender det ikke.
Indirekte gør du. Hvis du har læst "Busser og Blondie", så ved du
at Busser drømmer om meterhøje madder med alskens pålæg imellem
adskillige rundtenommer. Sådanne madder hedder naturligvis
bussermadder. Jeg har selv dannet ordet i sin tid, men jeg ved at
mange andre uafhængigt også har dannet det. Det er oplagt.
Peter Loumann
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Peter Loumann skrev:
>>jeg er nået til den
>>overbevisning, at ordet ikke henviser til brødets kulør i sig selv.
>Rundtenom? Det har da ikke noget med kulør at gøre.
>>Derimod henviser det til skiver som normalt deles i to halve stykker.
>Ja, men jeg tror nok at jeg uvægerligt tænker på rugbrød ved
>"rundtenom"
Vi er helt enige. Enten har jeg trykt mig dårligt ud, eller også har
din læseevne, i sammenhængen, svigtet.
Peter Loumann
wrote:
>ordet bussermad?
Bertel har svaret prćcist.
Bertel Lund Hansen
>> amagermad? (For at forebygge enhver unødig diskussion
>> bemærkes det, at franskbrødsskiven i denne delikate
>> sandwich naturligvis bør ligge øverst!)
Selvfølgelig.
>Amagermad kan jeg også huske. Og fra min tid i det søndre
>Jylland (plus Slesvig), husker jeg også denne sandwich som
>en "hamborgmad".
Jeg lærte først "hamborgmad" og meget senere "amagermad" (Odense,
sjællandsk mor, bornholmsk-sjællandsk far).
Erik Olsen
> Tom Wagner skrev:
>
>> Jeg ved jo, at du færdes i internationale kredse og stæder - mon det
>> er der, du har lært ordet bussermad?
>
> Nul putte! Det er pæredansk.
>
>> Jeg kender det ikke.
>
> Indirekte gør du. Hvis du har læst "Busser og Blondie", så ved du
> at Busser drømmer om meterhøje madder med alskens pålæg imellem
> adskillige rundtenommer. Sådanne madder hedder naturligvis
> bussermadder. Jeg har selv dannet ordet i sin tid, men jeg ved at
> mange andre uafhængigt også har dannet det. Det er oplagt.
"Busser og Blondie" er ikke dansk.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
vadmand
"Erik Olsen" <modelba...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:bsuafk$u4r$1...@news.net.uni-c.dk...
gange. For øvrigt hedder det en "Dagwood Sandwich" på amerikanak, hvor
begrebet også kendes. (Dagwood Bumstead er Busser Hansens oprindelige
amerikanske navn).
Per V.
Bertel Lund Hansen
>"Busser og Blondie" er ikke dansk.
Næ, men navnet "Busser" er. Prøv du at sige "busser sandwich" til
en amerikaner, så skal du bare se et forbavset udtryk.
Lasse Reichstein Nielsen
> Jeg er helt enig i dine betragtninger.
> Ordet "lystbrød" er en forkert konstruktion.
Enig.
> "Lystbrød" eller "alvorsbrød" - om hvedebrød eller rugbrød?
> Eller er "lystbrød" noget mere kageagtigt brød man spiser for
> morskabs skyld? Eller brød med sjove former?
Jeg føler mig altid lidt pervers når jeg skriver "lystbrød" på
indkøbssedlen, vel vidende at jeg mener "lyst brød". Min indkøbsseddel
er temmelig indspist :)
/L 'ej brød til lyst?'
--
Lasse Reichstein Nielsen - l...@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
Peter Loumann
<l...@hotpop.com> wrote:
>Min indkøbsseddel er temmelig indspist :)
Også min, "pusteg, gule rødder, middel, stormiddel, jokke ...". Mon
det er udbredt?
Erik Olsen
> On Wed, 31 Dec 2003 14:02:32 +0100, Lasse Reichstein Nielsen
> <l...@hotpop.com> wrote:
>
>> Min indkøbsseddel er temmelig indspist :)
>
> Også min, "pusteg, gule rødder, middel, stormiddel, jokke ...". Mon
> det er udbredt?
Ja (suk), det er klogt at læse den igennem og få evt. supplerende
forklaringer *inden* man tager af sted på indkøb.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>On Wed, 31 Dec 2003 14:02:32 +0100, Lasse Reichstein Nielsen
><l...@hotpop.com> wrote:
>
>>Min indkøbsseddel er temmelig indspist :)
>
>Også min, "pusteg, gule rødder, middel, stormiddel, jokke ...". Mon
>det er udbredt?
Ja. Vi fortrykker indkøbssedler, og det fortrykte er godt nok med
kedelig korrekt dansk stavning. Men det vi sidenhen skriver på i
hånden, er ofte indspist, fx "larmelade". Vi har også nu og da
fremmedsproglige islæt, fx "prinskorv".
Tom Wagner
<jen...@alesia.dk> wrote:
> Men det vi sidenhen skriver på i hånden, er ofte indspist, fx "larmelade".
Jeg skelner mellem him- og jordbærmelade, og jeg skriver frejdigt
thé!
Hilsen Tom
Peter Loumann
wrote:
>jeg skriver frejdigt thé!
Hvor uøkonomisk! Jeg skiver: T, kaf. Det sidste er i overensstemmelse
med den lokale udtale.
Herluf Holdt, 3140
>> Min indkøbsseddel er temmelig indspist :)
> Også min, "pusteg, gule rødder, middel, stormiddel, jokke ..."
+
kaf, te, rugb, tandp, tpap, krul, tomat, fiskfrk ...
Jeg lader den gerne sidde hjemme på køleskabsdøren,
og har så et "indre billede" af den med på cykelturen til
Hornbæk.
--
'rluf
Tom Wagner
wrote:
>Jeg skiver: T, kaf. Det sidste er i overensstemmelse
>med den lokale udtale.
Jeg skriver kakave, som børn sagde i min hjemstavn.
Hilsen Tom
Peter Loumann
wrote:
>kakave, som børn sagde i min hjemstavn.
Børnehave, fuld af kakave! råbte vi hånende efter daginstitutionsunger
i flok under opsyn af 'børnehavelærerinder'. Men det er ½ årh. siden -
længe før lilla bleer og bongepatter.
Petersen_Michael
news:g3r5vv0n3i394nrdd...@4ax.com...
> Men det er ½ årh. siden -
> længe før lilla bleer og bongepatter.
hvad er bongepatter ?
nogen der har kostet bonen - kassen ?
Herluf Holdt, 3140
> hvad er bongepatter ?
> nogen der har kostet bonen - kassen ?
Der skulle nok have stået 'bongo-'.
Og så betyder det det samme som slangordet 'nedfaldsfrugter'.
Bongobajer er forresten kakaomælk.
--
Med venlig nytårshilsen
Herluf Holdt
Steven Nybo Andersen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Nej, det er der nu ikke. Jeg snakker ikke om at et ord fejllæses.
> Det er jeg enig med dig i at man må leve med når det forekommer,
> eller at man så må bruge en bindestreg.
Ja, det er én måde at komme misforståelserne til livs uden
at synderdele ordet.
> Jeg snakker om at ordet ikke findes og derfor bliver fejllæst.
> Det normale er nemlig at vi sammensætter navneord.
Det er som du selv videre skriver ikke altid tilfælde.
I nogle tilfælde ville det være mere hensigtsmæssigt at sammenføje ord
bestående af et tillægsord og et navneord. I tilfældet
lystbrød (der godt nok ikke findes i ordbogen) men som jeg vil vove den
påstand at jeg har smagt, ville jeg sammenføje ordet idet der ikke er
tale om et rugbrød, ej heller et franskbrød men begge dele i samme brød.
Et lyst brød ville give den forkerte mening for HVILKET brød er der her
tale om.
Det er IKKE et rugbrød og heller ikke et franskbrød. Altså er brødtypen
ikke
defineret i ordet brød, alene. Man må gøre brug af særlige regler
for at forklare dette. At det så kan misforstås må stadig være læserens
problem men i en sætning hvor ordet lystbrød indgår som en del af en helhed
ville en øvet læser ikke være i tvivl.
> Man kan ikke sige at vi aldrig sætter et tillægsord og et
> navneord sammen. Det kunne man f.eks. gøre i "hurtigbus" som jeg
> ikke ved om findes
Det gør det
> , men det ville ikke betyde en hurtig bus (der
> fræser af sted med 200 km/t). Det ville være en bus der kørte
> efter en speciel, minimal køreplan der gør at den kommer hurtigt
> rundt. Det andet hedder "en hurtig bus". En lillebror kan også
> nemt være større end sin storebror.
Ja og det er netop også forskellen i lyst brød og lystbrød.
Dog kan ( og bør) en del forvirring ungås ved brug af bindestreg i dette
eksempel.
Altså lyst-brød.
> Her er flere forkerte orddannelser:
> grøntraktor, gulhus, lillebrød, søddame osv.
Ja men det er jo også det rene vrøvl. Man må bruge sin sunde fornuft
når man danner sprog. I ovennævnte ord er det ikke fornuftigt at
sammenskrive ord.
> De normale regler skal bruges. De siger at man ikke kan
> sammenskrive et tillægsord og et navneord når tillægsordet
> beskriver navneordet med sin normale betydning.
Det er vi ikke helt enige om. JEg mener der kan være undtagelser id denne
regel
io visse situationer.
> Vikanjohellerikkebare sammenskriveandreordefterforgodtbedindende
> uanset at tilsvarende ordtyper somme tider sammenskrives.
Enig, ihvertfald ikke på den måde som du lige har gjort
men igen, der er undtagelser i enkelte tilfælde.
> Jeg snakker ikke om om et ord skal deles. Jeg fortæller dig at de
> to ord ikke må sammenskrives med den betydning de har.
Det er vi heller ikke helt enige om. I nævnte tilfælde er lystbrød (evt.
lyst-brød)
det eneste ord der er, for den pågældende brødtype sådan som jeg ser det
og i sådanne tilfælde ville det være ok at skrive det sammensat.
Ellers ikke.
Steven
--
Min mailadresse er for tiden ikke offentligt tilgængelig
grundet for meget unødig spam på min adresse.
Jeg arbejder på sagen og forventer snart at være klar
med en webbasseret mailsender til mine adresser
Bertel Lund Hansen
>I nogle tilfælde ville det være mere hensigtsmæssigt at sammenføje ord
>bestående af et tillægsord og et navneord. I tilfældet
>lystbrød (der godt nok ikke findes i ordbogen) men som jeg vil vove den
>påstand at jeg har smagt, ville jeg sammenføje ordet idet der ikke er
>tale om et rugbrød, ej heller et franskbrød men begge dele i samme brød.
Nu var det Peter Michaelsen der skrev ordet. Hvorfra ved du hvad
han mener?
>Et lyst brød ville give den forkerte mening for HVILKET brød er der her
>tale om.
Det vil "lystbrød" også. Jeg har aldrig set eller hørt ordet før,
og jeg aner ikke hvilken type det skulle være, for jeg kender et
hav af lyse brødtyper: sigtebrød, grahamsbrød. münchenbrød osv.
>Det er IKKE et rugbrød og heller ikke et franskbrød. Altså er brødtypen
>ikke defineret i ordet brød, alene.
Det er heller ikke defineret med ordet "lystbrød" medmindre der
findes en præcis definition et sted, og det tvivler jeg på.
>Det er vi heller ikke helt enige om. I nævnte tilfælde er lystbrød (evt.
>lyst-brød) det eneste ord der er, for den pågældende brødtype
Hvad skulle det være for en brødtype?
Petersen_Michael
news:3ff37834$0$69909$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Petersen_Michael skrev:
> > hvad er bongepatter ?
> > nogen der har kostet bonen - kassen ?
>
> Der skulle nok have stået 'bongo-'.
> Og så betyder det det samme som slangordet 'nedfaldsfrugter'.
Ok, altså bryster hvor tyngdeloven har haft sin indvirkning
> Bongobajer er forresten kakaomælk.
Det forudsætter, (i de kredse jeg færdes) at kakaoen er
emballeret i en dåse eller flaske. Med andre ord fx. Matilde
kakaomælk kan ikke at betragte, som værende en bongobajer
Steven Nybo Andersen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Nu var det Peter Michaelsen der skrev ordet. Hvorfra ved du hvad
> han mener?
Det blev jo beskrevet senere.
>
> Det vil "lystbrød" også. Jeg har aldrig set eller hørt ordet før,
> og jeg aner ikke hvilken type det skulle være, for jeg kender et
> hav af lyse brødtyper: sigtebrød, grahamsbrød. münchenbrød osv.
Ja men det ER jo netop som du selv skriver, sigtebrød, grahamsbrød o.s.v.
Hvis man har noget andet brød end disse typer og der ikke findes et ord
for det
må man danne eet.. Sigtebrød er f.eks. ikke lystbrød men deriomd slet og
ret sigtebrød.
> Det er heller ikke defineret med ordet "lystbrød" medmindre der
> findes en præcis definition et sted, og det tvivler jeg på.
Det behøver der jo heller ikke at gøre. Hvis ordet ikke er der, så må man
danne et.
> Hvad skulle det være for en brødtype?
Jeg har smagt en speciel brødtype som er svær at beskrive. Det var ikke
franskbrød (det var lidt mere fast end franskbrød) og heller ikke rugbrød
(det var
lyst og smagte overhovedet ikke af rugbrød) det var ikke sigtebrød (det
var ikke sødeligt)
og det var ikke surt. Det var lidt af det hele. Jeg husker ikke hvem der
lavede det
og hvad det hed men ordet lystbrød kunne det godt falde under da det var
en lys brødtype og ikke faldt ind under nogle af disse typer. Det smagte
iøvrigt rigtigt godt.
Jeg vil prøve at finde ud af hvad det hedder og hvem der laver det snarest.
Bertel Lund Hansen
>Ja men det ER jo netop som du selv skriver, sigtebrød, grahamsbrød o.s.v.
Nej. Det er lyse brødtyper, og de hedder ikke andet hvis man ikke
netop vil nævne den konkrete type brød..
>Hvis man har noget andet brød end disse typer og der ikke findes et ord
>for det må man danne eet.
Der findes et udtryk for det, og det er "lyst brød". Præcis som
du (og jeg selv) afviser "gulhus", afviser jeg "lystbrød". Jeg
forsøger ike at bilde dig ind at "gulhus" er en samlebetegnelse
for alle gule huse. Jeg forsøger heller ikke at bilde dig ind at
vi mangler et ord til at beskrive de gule huse, og at vi derfor
er nødt til at opfinde "gulhuse".
>> Hvad skulle det være for en brødtype?
>Jeg har smagt en speciel brødtype som er svær at beskrive. [...]
Blev den solgt/præsenteret som "lystbrød"?
>Jeg vil prøve at finde ud af hvad det hedder
Du påstår jo at det hedder "lystbrød".
Torsten Poulin
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Jeg har aldrig set eller hųrt ordet [lystbrųd -tp] fųr, og jeg
>> aner ikke hvilken type det skulle vęre, for jeg kender et hav
>> af lyse brųdtyper: sigtebrųd, grahamsbrųd. münchenbrųd osv.
> Ja men det ER jo netop som du selv skriver, sigtebrųd,
> grahamsbrųd o.s.v. Hvis man har noget andet brųd end disse
> typer og der ikke findes et ord for det må man danne eet..
> Sigtebrųd er f.eks. ikke lystbrųd men deriomd slet og ret
> sigtebrųd.
Ordet "lystbrųd" kan nęrmest kun udtales ['lųsdbrö?š]. Sammenlign
med de sammensatte ord RO har medtaget, der begynder med "lyst-":
lystbetonet ['lųsdbe"to?nėš]
lystbåd ['lųsd"bå?š]
lystfisker ['lųsd"fesgā]
lysthavende ['lųsd"ha:vėnė 'lųsd"ha:w(ė)nė]
lysthus ['lųsd"hu?s]
lystlųgner ['lųsd"lājnā]
lystmorder ['lųsd"moRdā]
lystsejler ['lųsd"sćjlā]
lystspil ['lųsd"sbel]
lystspilforfatter ['lųsdsbelfā"fadā]
lystyacht ['lųsd"jćgd]
Ingen af disse ord indeholder adjektivet "lys" [ly?s] i intetkųn
("lys" [lysd]). Fųrste sammensętningsled er i alle tilfęldende
substantivet "lyst" ['lųsd]. Ordbogen kender faktisk ikke en
eneste sammensętning med adjektivet "lyst" som fųrsteled.
De ovenfor nęvnte betegnelser på forskellige brųdtyper
(sigtebrųd, grahamsbrųd og münchenbrųd) har ikke den samme
morfologiske opbygning som dit foreslåede *"lystbrųd", så
deres eksistens kan ikke bruges som argumentation. Et bedre
eksempel ville vęre "fladbrųd", men hvor RO ikke kender nogen
sammensętninger med adjektivet "lyst" som fųrsteled, har den
adskillige med adjektivet "flad". Faktisk nęsten en hel spalte.
Det er åbenbart ikke fordi "lys" er et adjektiv at vi ikke kan
danne sådanne sammensętninger med det, selv om vi tydeligvis kan
danne dem med et andet adjektiv som fx "flad". Tja, der er jo
en åbenlys forskel: "Lyst" er intetkųnsformen af "lys". "Flad"
er fęlleskųn. Det hedder "fladbrųd", ikke *"fladtbrųd". Selv om
"brųd" er intetkųn. Du kan jo selv gųre dig nogle overvejelser om
hvilken form adjektivet "lys" normalt har når det bliver brugt
som fųrsteled i sammensętninger (vink: Tęnk på farver).
--
Torsten
Ruth Nielsen
"Tom Wagner" skrev i en meddelelse
Jens Brix Christiansen
wrote:
> > Men det vi sidenhen skriver på i hånden, er ofte indspist, fx
"larmelade".
> Jeg skelner mellem him- og jordbærmelade, og jeg skriver frejdigt
> thé!
Jeg skriver også the, fordi bare te midt mellem alle de længere
ord jeg skriver, kunne få én til at tænke, te' hvaffor én?
Især hvis sedlen ser sådan ud:
Kaffefløde, ½ sød, skumm_... , kød t muzak, rød peb.spids, blåb,
guler. kartofl. ...
Har jeg god tid og skal huske mest muligt, bruger jeg
flere bogstaver.
Ruth
David T. Metz
> Ja, det er én måde at komme misforståelserne til livs uden
> at synderdele ordet.
Det ville være søndigt.
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923
David T. Metz
> Jeg har set en mere maskineagtig tingest
> med et snekkedrev der pressede rugbrødet frem og en klinge der
> kørte i cirkler. Når man drejede et håndtag, kunne man skive et
> helt rugbrød automatisk.
Sådan en havde vi, en "EVA", min mormor havde den anden type. Men jeg har nu
fået rundtenom forklaret anderledes, nemlig med at det kommer af den måde
man skærer på når man ikke lige har et underlag til rådighed (fx i marken).
Brødet holdes under den ene arm og med en kniv i den anden skærer man rundt
om hele brødet mens man drejer det rundt.
Bertel Lund Hansen
>Brødet holdes under den ene arm og med en kniv i den anden skærer man rundt
>om hele brødet mens man drejer det rundt.
Det lyder logisk.
Steven Nybo Andersen
<d...@vip.cybercity.dk.invalid> wrote:
> Det ville være søndigt.
Tja måske, men hvis man ikke kan lide lystbrød er det
jo en måde at komme over det på. Om man bryder sig om det
er jo en hel anden ting. Jeg ville klart foretrække lystbrød som
det oprindeligt blev foreslået. Som jeg ser det kan man jo formulere
sog ud af misforståelserne i en helhed med tekst.
Jeg ville aldrig bruge lyst-brød men nogle ville måske og det er vidst
ikke ligefrem ulovligt sådan som jeg ser det.
Steven Nybo Andersen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Der findes et udtryk for det, og det er "lyst brød". Præcis som
> du (og jeg selv) afviser "gulhus", afviser jeg "lystbrød". Jeg
> forsøger ike at bilde dig ind at "gulhus" er en samlebetegnelse
> for alle gule huse. Jeg forsøger heller ikke at bilde dig ind at
> vi mangler et ord til at beskrive de gule huse, og at vi derfor
> er nødt til at opfinde "gulhuse".
Det er muligvis fordi vi kan sammenligne dem under grupperne
parcelhuse, lejligheder, etplanshuse o.s.v så betegnelsen gulhus
er overflødig i denne sammenhæng. Men hvad brødet angår så kan vi
selvfølgelig inddele dem i lyse og mørke brødtyper men den egentlige
"underbrødtype" hvis man kan kalde det sådan, kender vi jo ikke.
Skal vi til bageren og have et lystbrød er der ikke tilstrækkeligt
at bede om en lys brødtype. Så kan bageren lange hvad som selst lige fra
franskbrød,
til sigtebrød over disken og det er jo ikke DET vi vil havde.
Det var et LYSTBRØD.
> Blev den solgt/præsenteret som "lystbrød"?
Højest sansynligt ikke men som jeg skrev så kunne jeg ikke huske den
eksakte
brødtype og jeg vil vende tilbage når jeg ved det. Indtil dette var
lystbrød
det nærmeste jeg komme
> Du påstår jo at det hedder "lystbrød".
Jeg ved jo ikke hvad de kalder det. Det kan jo godt være at de bruger
et ord som findes i ordbogen og det er jo at foretrække.
Steven Nybo Andersen
wrote:
> Ordet "lystbrød" kan nærmest kun udtales ['løsdbrö?ð]. Sammenlign
> med de sammensatte ord RO har medtaget, der begynder med "lyst-":
Som sagt så er der jo så meget som man kan misforstå hvis man virkelig vil
det.
Tag nu ordet lampetarm (lampet-arm) som kan læses lampe-tarm. Det
findes heller ikke i RO (ihvertfald ikke onlineudgaven) men bruges flittigt
i dansk. Og hvilken type brød er dybrød (dyb-rød) som kan læses som
dy-brød?
og hvem er tandteknik (tandteknik) som kan udtales som tante knik.
Misforståelser kan man aldrig komme undeom i skriftsprog. Det er i sig
selv ikke
nok til at kjeg ikke ville vælge at bruge lystbrød.
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>> Ordet "lystbrød" kan nærmest kun udtales ['løsdbrö?ð]. Sammenlign
>> med de sammensatte ord RO har medtaget, der begynder med "lyst-":
> Som sagt så er der jo så meget som man kan misforstå hvis man
> virkelig vil det.
Hmm, mit lange indlæg var åbenbart ikke tydeligt. Jeg prøver
lige igen: Ordet "lyst" [lysd], der er en modsætning til ordet
"mørkt" kan ikke bruges som førsteled i sammensætninger. Her
er kun "lys-" og "lyse-" muligt. Alle de ord i RO, der har et
førsteled, som staves l-y-s-t, indeholder substantivet "lyst"
[løsd]. Det lader faktisk slet ikke til at misforståelser er
mulige. Dansk danner simpelthen ikke sammensætninger med [lysd]
som førsteled. Det strider mod sprogets morfologiske regler.
> Tag nu ordet lampetarm (lampet-arm) som kan læses lampe-tarm.
> Det findes heller ikke i RO (ihvertfald ikke onlineudgaven) men
> bruges flittigt i dansk.
"Lampe·tarm" er morfologisk gyldigt. At det har føje mening rent
semantisk, er en anden sag.
> Og hvilken type brød er dybrød (dyb-rød) som kan læses som
> dy-brød?
Kender du nogle sammensætninger med "dy" som førsteled? Nej, vel?
Der er heller ikke rigtig basis for fejllæsninger her.
> og hvem er tandteknik (tandteknik) som kan udtales som tante knik.
Hvad er en "tandte"? Hvad er en "knik"?
> Misforståelser kan man aldrig komme undeom i skriftsprog. Det
> er i sig selv ikke nok til at kjeg ikke ville vælge at bruge
> lystbrød.
Et lystbrød må være et brød man spiser eller bager for lystens
skyld. Det udtales ['løsd"brö?ð]. Det kan ikke fejllæses. Hvad
det præcist betyder er derimod et åbent spørgsmål. Det opstod jo
først for ganske nylig og det semantiske indhold er stadig noget
uklart i videre kredse.
--
Torsten
Peter Loumann
<in...@email.tak> wrote:
>On 2 Jan 2004 09:27:26 GMT, Torsten Poulin <t_usen...@hotmail.com>
>wrote:
>> Ordet "lystbrød" kan nærmest kun udtales ['løsdbrö?ð]. Sammenlign
>> med de sammensatte ord RO har medtaget, der begynder med "lyst-":
>Som sagt så er der jo så meget som man kan misforstå hvis man virkelig vil
>det. [...]
>Misforståelser kan man aldrig komme undeom i skriftsprog. [...]
Nej, men risikoen for misforståelser, eller bare forvirring og
irritation, mangledobles når man indfører sine egne private normer.
"Lystbrød" er ikke kun usædvanligt, men, som Torsten udførligt har
forklaret, strider det også mod det gældende mønster for dannelse af
sammensatte ord.
Men sproget har andre funktioner end at videregive indhold entydigt.
Hvis din hensigt i stedet er "Se mig! Jeg er ikke som de andre", så er
ordet "lystbrød" udmærket funktionelt.
Herluf Holdt, 3140
> Som sagt så er der jo så meget som man kan misforstå hvis
> man virkelig vil det.
Her er et link til sådanne drilske ord:
< http://246.dk/ordliste.html >
Se evt. også på FIDUSO's hjemmeside (i Bertels signatur)
Herluf Holdt, 3140
> Bertel Lund Hansen skrev:
> Jeg ved jo ikke hvad de kalder det. Det kan jo godt være at de
> bruger et ord som findes i ordbogen og det er jo at foretrække.
Ja.
Jeg kan også varmt anbefale et kig i nationalencyklopædien (SDE).
I artiklen *brød* kommer man godt rundt i emnet. Og her er ingen
antydning af at der findes en brødtype ved navn "lystbrød".
Faktisk er næsten alt brød bagt af brødhvede eller brødrug af
forskellige sorter. Under *brødsorter* nævnes 'hvidt brød':
[SDE]:
Hvidt brød af helsigtet mel ansås tidligt som noget
særligt, i modsætning til mørkt brød fremstillet af
groftmalet mel af forskellig slags; fx lovsynger
Archestratos i 300-t f.Kr. det hvide brød fra øen
Lesbos. I romertiden var hvidt hvedebrød forbeholdt
de rige, og status status som noget fornemt har
det bevaret helt frem til 1900-t.s midte. [/SDE]
Brød kan inddeles i hhv. 'hævet' og 'uhævet' og i 'bagt åbent'
og 'ovnbagt'. Det 'hævede' brød kan så underopdeles i
'gærhævet', 'surdejshævet' og 'bagepulverhævet'.
Det ovnbagte brød opdeles i 'blød krumme', 'hård krumme'
og mellemformer. ...
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- "spelt", "durum" og "klid"
Steven Nybo Andersen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
> Her er et link til sådanne drilske ord:
> < http://246.dk/ordliste.html >
>
> Se evt. også på FIDUSO's hjemmeside (i Bertels signatur)
Der ramte du MIDT i sagens kerne. Du har lige præcist fat i noget af det
jeg
snakker om her Herluf.
Specielt jan jeg godt lide analfabet (anal-fabet / an-alfabet) og
antikrist (antik-rist / anti-krist)
De ord synes jeg klart forklarer min holdning m.h.t. lystbrød i den
igangværende
diskution. Muligvis er det ord der findes i RO (har ikke gidet at
undersøge det)
men stensikkert ord der kan drille lige så meget (hvis ikke endnu mere)
end lystbrød.
Steven Nybo Andersen
> Men sproget har andre funktioner end at videregive indhold entydigt.
> Hvis din hensigt i stedet er "Se mig! Jeg er ikke som de andre", så er
> ordet "lystbrød" udmærket funktionelt.
Det er ikke hensigten at være Rasmus modsat, derimod er det min hensigt
at forklare en brødtype som ikke er beskrevet (sådan som jeg ser det).
Det er muligt at der findes et andet ord for det som måske er bedre,
men jeg kender det ikke og bruger derfor lystbrød som jo meget behændigt
beskriver et lyst brød som er af en brødtype jeg ikke kender.
Jeg kunne godt havde valgt at kaldet det hvidtbrød men da det ikke er hvidt
men lyst har jeg valgt lystbrød. Man kunne måske havde kaldt det for
lysbrød hvis lystbrød ikke falder i ens smag men det fører mine tanker
over på
et brød der kan lyse (j.f.r. lyskaster, lyskanon o.lign.)
Steven.
Torsten Poulin
> Man kunne måske havde kaldt det for lysbrød hvis lystbrød ikke
> falder i ens smag men det fører mine tanker over på et brød der
> kan lyse (j.f.r. lyskaster, lyskanon o.lign.)
Problemet er at du ikke kan bruge tillægsordet lys på den måde
som du gerne vil have når du danner "lystbrød". Lad os se hvad RO
skriver om tillægsordet "lys":
lys adj., -t, i sms. lys- og (i sms. med blå, brun, grøn, grå,
gul, rød) lyse- (også, især i fagligt sprog: lysblå, lysbrun osv.)
Som du kan se, kan tillægsordet "lys" ikke have formen "lyst" i
sammensætninger.
Ifølge opslaget vil der sådan set ikke være noget formelt galt
med "lysbrød", men vi er vist enige om at det ikke rigtig kan
bruges. Det lyder nemlig ganske rigtig som en sammensætning med
navneordet "lys", ligesom i de ord du nævner ovenfor, og det vil
højst sandsynligt blive misforstået. Den eneste tilbageværende
mulighed er "lyst brød".
--
Torsten
Steven Nybo Andersen
wrote:
> Hmm, mit lange indlæg var åbenbart ikke tydeligt. Jeg prøver
> lige igen: Ordet "lyst" [lysd], der er en modsætning til ordet
> "mørkt" kan ikke bruges som førsteled i sammensætninger. Her
> er kun "lys-" og "lyse-" muligt. Alle de ord i RO, der har et
> førsteled, som staves l-y-s-t, indeholder substantivet "lyst"
> [løsd]. Det lader faktisk slet ikke til at misforståelser er
> mulige. Dansk danner simpelthen ikke sammensætninger med [lysd]
> som førsteled. Det strider mod sprogets morfologiske regler.
.
Hvordan vil du så forklare ordet varmtvand (som er optaget i RO)
her er der jo også tale om et tillægsord der er sammenføjet med et
navneord?
> Kender du nogle sammensætninger med "dy" som førsteled? Nej, vel?
> Der er heller ikke rigtig basis for fejllæsninger her.
At dy sig? Altså et brød der dyer sig?!
eller skal de læses Dyb-rød? Der er mulighed for fejllæsning
men det er rigtigt at dy ikke er et tillægsord.
> Hvad er en "tandte"? Hvad er en "knik"?
Det var nu mere udtalen jeg tænkte på her. Altså Tante Knik.
> Et lystbrød må være et brød man spiser eller bager for lystens
> skyld. Det udtales ['løsd"brö?ð]. Det kan ikke fejllæses. Hvad
> det præcist betyder er derimod et åbent spørgsmål. Det opstod jo
> først for ganske nylig og det semantiske indhold er stadig noget
> uklart i videre kredse.
Nej det er præcist som varmtvands- koldvands- et ord der
er dannet af et tillægsord der er sammenføjet med et navneord.
Eks: Han stod med (varmt) vand i gryden.
Lystbrød er et en lys brødtype som ikke er nogle af de brødtyper
man normalt kender som værende lyse brødtyper (eks fraskbrød, sigtebrød
o.s.v).
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
> Hvordan vil du så forklare ordet varmtvand (som er optaget i RO)
> her er der jo også tale om et tillægsord der er sammenføjet med et
> navneord?
Ved at tillægsordet "varm" kan danne sammensætninger hvor det
indgår som førsteled i formen "varmt". Det samme gælder ikke
tillægsordet "lys". Jeg citerede RO's opslag i et andet indlæg,
men vil lige gentage det her:
lys adj., -t, i sms. lys- og (i sms. med blå, brun, grøn, grå,
gul, rød) lyse- (også, især i fagligt sprog: lysblå, lysbrun osv.)
Det samme gør sig gældende for "mørk":
mørk adj., -t, i sms. mørk- og (i sms. med blå, brun, grøn,
grå, gul, rød) mørke- (også, især i fagligt sprog: mørkblå,
mørkbrun osv.).
Det er måske lidt sært, men sådan er det.
>> Kender du nogle sammensætninger med "dy" som førsteled? Nej, vel?
>> Der er heller ikke rigtig basis for fejllæsninger her.
> At dy sig? Altså et brød der dyer sig?!
Der findes ikke sammensætninger med "dy" som førsteled. Det
mindsker muligheden for fejllæsning til det forsvindende.
> eller skal de læses Dyb-rød?
Ja. Der er ikke noget at tage fejl af.
> Der er mulighed for fejllæsning men det er rigtigt at dy ikke
> er et tillægsord.
Uenig og ja, det er et udsagnsord.
>> Hvad er en "tandte"? Hvad er en "knik"?
> Det var nu mere udtalen jeg tænkte på her. Altså Tante Knik.
Der er ikke noget der hedder "knik". Der er noget der hedder
"kniks". I øvrigt talte du jo om fejllæsninger. Hvordan bliver
bogstavfølgen t-a-n-d-t-e til t-a-n-t-e?
>> Et lystbrød må være et brød man spiser eller bager for lystens
>> skyld. Det udtales ['løsd"brö?ð]. Det kan ikke fejllæses. Hvad
>> det præcist betyder er derimod et åbent spørgsmål. Det opstod jo
>> først for ganske nylig og det semantiske indhold er stadig noget
>> uklart i videre kredse.
>
> Nej det er præcist som varmtvands- koldvands- et ord der
> er dannet af et tillægsord der er sammenføjet med et navneord.
Se ovenfor. Du kan ikke danne sammensætninger der begynder med
tillægsordet "lyst". Det er ikke dansk.
> Lystbrød er et en lys brødtype som ikke er nogle af de
> brødtyper man normalt kender som værende lyse brødtyper (eks
> fraskbrød, sigtebrød o.s.v).
Det er ikke en lys brødtype. Enten er det et brød der på en eller
andet måde har med lyst(er) at gøre, eller også er det noget
vrøvl.
--
Torsten
Steven Nybo Andersen
wrote:
> Det er måske lidt sært, men sådan er det.
Ja det må du da nok sige?!
>>> Kender du nogle sammensætninger med "dy" som førsteled? Nej, vel?
>>> Der er heller ikke rigtig basis for fejllæsninger her.
>
>> At dy sig? Altså et brød der dyer sig?!
>
> Der findes ikke sammensætninger med "dy" som førsteled. Det
> mindsker muligheden for fejllæsning til det forsvindende.
Hvordan ville du så sammekæde en beskrivelse for et brød der dyer sig?
jeg ved godt det ikke findes men her tænker jeg på hvordan du i praksis
ville
danne sådan et ord?
> Der er ikke noget der hedder "knik". Der er noget der hedder
> "kniks". I øvrigt talte du jo om fejllæsninger. Hvordan bliver
> bogstavfølgen t-a-n-d-t-e til t-a-n-t-e?
Enig
> Det er ikke en lys brødtype. Enten er det et brød der på en eller
> andet måde har med lyst(er) at gøre, eller også er det noget
> vrøvl.
Hvad så med lysbrød? er det mere "spiseligt" ifølge dig?
Det leder bare mine tanker hen på noget HELT andet nemlig et brød der kan
lyse.
Igen taler jeg praksis.
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>> Det er måske lidt sært, men sådan er det.
> Ja det må du da nok sige?!
Ja, det er en lille særhed ved visse tillægsord som "mørk" og "lys".
>> Der findes ikke sammensætninger med "dy" som førsteled. Det
>> mindsker muligheden for fejllæsning til det forsvindende.
> Hvordan ville du så sammekæde en beskrivelse for et brød der
> dyer sig? jeg ved godt det ikke findes men her tænker jeg på
> hvordan du i praksis ville danne sådan et ord?
Det ville jeg ikke. Det er semantisk meningsløst. Lidt ligesom
Chomskys "Colorless green dreams sleep furiously".
>> Der er ikke noget der hedder "knik". Der er noget der hedder
>> "kniks". I øvrigt talte du jo om fejllæsninger. Hvordan bliver
>> bogstavfølgen t-a-n-d-t-e til t-a-n-t-e?
> Enig
Bravo! Så må du også være enig i at ordet "tandteknik" ikke kan
misforstås på den måde.
>> Det er ikke en lys brødtype. Enten er det et brød der på en eller
>> andet måde har med lyst(er) at gøre, eller også er det noget
>> vrøvl.
> Hvad så med lysbrød? er det mere "spiseligt" ifølge dig? Det
> leder bare mine tanker hen på noget HELT andet nemlig et brød
> der kan lyse. Igen taler jeg praksis.
Det har jeg allerede kommenteret i et andet indlæg i tråden. Du
finder det sikkert om lidt.
--
Torsten
Steven Nybo Andersen
wrote:
> Bravo! Så må du også være enig i at ordet "tandteknik" ikke kan
> misforstås på den måde.
Ja. Beklager hvis den var lidt vag. JEg ville have dig til at "lytte" til
ordet
men det nytter jo selvfølgeligt ikke i denne sammenhæng. Det ser jeg nu.
Derimod er jeg ikke enig i dine overvejelser om dybrød som i terorien
kan fejllæses. At et dybrød (dy-brød) så ikke eksisterer i praksis,
tager jeg overhodet ikke højde for når jeg skriver sådan.
JEg vil bare ind på at dy er et udsagnsord
og brød er et navneord og de kan opfattes som sådan i terorien, hvis en
svag læser
faldt over det, præcist som lystbrød kan. Problemet er bare at dybrød
eksisterer
i RO og som sådan IKKE ville føre til fejl når man kender det som kuløren
dyb-rød.
Steven.
Torsten Poulin
> Derimod er jeg ikke enig i dine overvejelser om dybrød som
> i terorien kan fejllæses. At et dybrød (dy-brød) så ikke
> eksisterer i praksis, tager jeg overhodet ikke højde for når
> jeg skriver sådan.
Det er det der er problemet. Man kan ikke bare se bort fra om
noget giver mening.
> JEg vil bare ind på at dy er et udsagnsord og brød er et
> navneord og de kan opfattes som sådan i terorien, hvis en svag
> læser faldt over det, præcist som lystbrød kan.
Du overser at selv en svag læser mestrer sproget perfekt og
derfor vil have det samme filter, der frasorterer meningsløse
orddannelser. Jeg er helt enig med Per Vadmand, der andetsteds
gav udtryk for at det er meget søgt at prøve at finde
fejlfortolkningsmuligheder, hvor de reelt er umulige.
--
Torsten
Steven Nybo Andersen
wrote:
> Det er det der er problemet. Man kan ikke bare se bort fra om
> noget giver mening.
> Du overser at selv en svag læser mestrer sproget perfekt
Det er da ikke givet på forhånd.
> og derfor vil have det samme filter, der frasorterer meningsløse
> orddannelser. Jeg er helt enig med Per Vadmand, der andetsteds
> gav udtryk for at det er meget søgt at prøve at finde
> fejlfortolkningsmuligheder, hvor de reelt er umulige.
Nu kryber du vidst udenom tror jeg.
Fejllæsning i det her tilfælde er IKKE umuligt i terorien så
vær sød at forklare dig.
Det kan da godt være det lyder søgt men her snakker vi regler,
ikke praksis. Ordet dybrød er selvfølgelig dyb-rød men i terorien
kan det læses som flere ting, ligesom lystbrød kan.
Hvad er det for en regel der forhindre
en i at bruge lystbrød og ikke dybrød og lad være at krybe udenom,
det er simpelthen for nemt at sige at dy-brød ikke eksistere.
Det ved jeg jo godt og det er ikke det jeg spørger om *s*
Jeg hørte engang en grandvoksen kvinde i radioen, udtale ildrager som
il-drager så kom ikke og sig at det er relevant det her. Hun gjorde
det enda flere gange i træk.
Erik Olsen
>
>> Du overser at selv en svag læser mestrer sproget perfekt
>
> Det er da ikke givet på forhånd.
Det er nok især børn der kan fejllæse ord som beskrevet. De studser ikke
straks over den manglende forståelse af det fejllæste ord, for de er
vant til at der er ord som de ikke forstår.
Børn kan også finde på at lege med sproget, så kan sådanne fejllæsninger
være sjove. Det går naturligvis ikke blandt de seriøse voksne
sprogbrugere her i gruppen.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Herluf Holdt, 3140
> Jeg hørte engang en grandvoksen kvinde i radioen, udtale
> ildrager som il-drager så kom ikke og sig at det er relevant
> det her. Hun gjorde det enda flere gange i træk.
Måske *mente* hun il-drager. Altså en hurtig en af den
slags, som i gamle dage bar kufferter på Hovedbanegården
i København. :-)
--
'rluf :-)
- 'd' i 'grand' kan gøre gavn i 'enda'
vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3ff7de28$0$69959$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Steven Nybo Andersen skrev:
> > Jeg hørte engang en grandvoksen kvinde i radioen, udtale
> > ildrager som il-drager så kom ikke og sig at det er relevant
> > det her. Hun gjorde det enda flere gange i træk.
>
> Måske *mente* hun il-drager. Altså en hurtig en af den
> slags, som i gamle dage bar kufferter på Hovedbanegården
> i København. :-)
>
i ord som "værDsætte" og "manDlige" Måske har det hos den pågældende smittet
af på "ilDrager"?
Per V.
Erik Olsen
> "Herluf Holdt, 3140" skrev
>> Steven Nybo Andersen skrev:
>>> Jeg hørte engang en grandvoksen kvinde i radioen, udtale
>>> ildrager som il-drager så kom ikke og sig at det er relevant
>>> det her. Hun gjorde det enda flere gange i træk.
>>
>> Måske *mente* hun il-drager. Altså en hurtig en af den
>> slags, som i gamle dage bar kufferter på Hovedbanegården
>> i København. :-)
>>
> Der er en tendens blandt yngre mennesker til at udtale mange stumme
> d'er fx i ord som "værDsætte" og "manDlige" Måske har det hos den
> pågældende smittet af på "ilDrager"?
Samt at der dukker d op de sjoveste steder, f. eks i 'grandvoksen' ...
Herluf Holdt, 3140
> Der er en tendens blandt yngre mennesker til at udtale mange
> stumme d'er fx i ord som "værDsætte" og "manDlige" Måske har
> det hos den pågældende smittet af på "ilDrager"?
Ja.
Nu forestillede jeg mig at den granvoksne dame, Steven havde
hørt i radioen, var fra den tid hvor man fyrede i kakkelovn og
vidste hvad en ildrager brugtes til.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som er vokset op i et hjem med en "Morsø-kamin
med rundtræk". Den gang lærte man at tænde op,
bruge en ildrager, at holde ild - kort sagt at 'fyre'.
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>> og derfor vil have det samme filter, der frasorterer meningsløse
>> orddannelser. Jeg er helt enig med Per Vadmand, der andetsteds
>> gav udtryk for at det er meget søgt at prøve at finde
>> fejlfortolkningsmuligheder, hvor de reelt er umulige.
> Nu kryber du vidst udenom tror jeg.
Nej, det mener jeg ikke at jeg gør. Jeg mener ikke at man kan
se bort fra semantikken når man læser. Den spiller en rolle
for hvordan vi fortolker det vi læser. Der sker en automatisk
forkastning af de meningsløse muligheder.
> Det kan da godt være det lyder søgt men her snakker vi regler,
> ikke praksis. Ordet dybrød er selvfølgelig dyb-rød men i terorien
> kan det læses som flere ting, ligesom lystbrød kan.
> Hvad er det for en regel der forhindre en i at bruge lystbrød
> og ikke dybrød og lad være at krybe udenom, det er simpelthen
> for nemt at sige at dy-brød ikke eksistere. Det ved jeg jo godt
> og det er ikke det jeg spørger om *s*
Jeg har efterhånden brugt en del energi på at prøve at forklare
hvorfor lystbrød ikke kan fejllæses. Det fremgår meget klart af
RO at førsteleddet ikke kan være "lys" med "-t". Den mulighed
tillades simpelthen ikke af sproget. Tilbage er kun at det
er en sammensætning med det ord der udtales [løsd]. Det der
indgår i lysthus, lystbåd osv. ['lysd"brö?ð] kan afvises
med rent morfologiske argumenter, altså med argumenter fra
ordføjningslæren.
Det samme gælder ikke "dy·brød". Her er min afvisning baseret på
semantikken. Brød kan ikke dy sig. Det er meningsløst. Det er
ikke en brugbar læsning. Det er "dyb·rød" derimod, og det vil
være den, der bliver valgt automatisk. Det er svært at forestille
sig en læser, der vil falde i med mindre nogen har delt ordet som
"dy-brød" ved et linjeskift.
Når det er sagt, må jeg hellere tilføje at fejllæsningen
"dy·brød" alligevel er mere sandsynlig end en "korrekt" læsning
af dit ['lysd"brö?ð], for hvor det sidste ord er morfologisk
umuligt, er det første dog morfologisk muligt. Jeg tror bare ikke
på at holder fast i sin fejllæsning mere end et kort øjeblik.
Dets meningsløshed vil umiddelbart føre til at man forkaster
læsningen. Sproget er ikke kontekstuafhængigt. Semantikken har
betydning for parsningen.
> Jeg hørte engang en grandvoksen kvinde i radioen, udtale
> ildrager som il-drager så kom ikke og sig at det er relevant
> det her. Hun gjorde det enda flere gange i træk.
Jeg er overbevist om at det er aldeles irrelevant. Hun mente
givetvis ikke en hurtig drager. Hun havde bare en mærkværdig
bogstavudtale. Det er en helt anden problematik.
--
Torsten
Peter Loumann
wrote:
>Der sker en automatisk forkastning af de meningsløse muligheder.
En horst?
>Det samme gælder ikke "dy·brød". Her er min afvisning baseret på
>semantikken. Brød kan ikke dy sig. Det er meningsløst.
Men det kan jeg, hvis jeg virkelig tager mig sammen. Alligevel er
sammensætninger som
*dymand, dyperson, dycomputerbruger, dydebattør
ikke anvendelige. Jeg tror at en sammensætning med verbum + substantiv
skal være meget gængs og entydig for at fungere. Måske er den også
umulig med obligatorisk refleksive verber ...
Jeg er stadig forundret over at RO medtager varmtvand som selvstændigt
ord. Den nævner da også kun sammensætninger med varmtvands-. Jeg
mindes ikke at have set varmtvand anvendt alene og ville aldrig selv
bruge det.
David T. Metz
> Det var et LYSTBRØD.
Du taler med andre ord om et egennavn. Det skal så skrives med stort:
"Lystbrød". Desværre er du nok den eneste i landet der påstår der findes et
brød med det navn, men det er selvfølgelig ikke et problem hvis du selv
bager det eller skriver en opskrift.
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923
David T. Metz
> Det er ikke hensigten at være Rasmus modsat, derimod er det min
> hensigt at forklare en brødtype som ikke er beskrevet (sådan som jeg
> ser det). Det er muligt at der findes et andet ord for det som måske
> er bedre
Fx "hvedebrød".
> men jeg kender det ikke og bruger derfor lystbrød som jo
> meget behændigt beskriver et lyst brød
Nej. Torsten har vist skrevet det nogle gange efterhånden: "lystbrød" har
ikke noget med "lyshed" at gøre - det har noget med "lystfuldhed" at gøre.
David
David T. Metz
> On Fri, 2 Jan 2004 16:46:41 +0100, David T. Metz
> <d...@vip.cybercity.dk.invalid> wrote:
>
>> Det ville være søndigt.
>
> Tja måske,
Du misforstod min joke. Du skrev "synderdele", derfor skrev jeg "søndigt".
Slå evt. ordene op.
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>>Der sker en automatisk forkastning af de meningsløse muligheder.
> En horst?
Øh, hvad er problemet med den? "En horst" giver da mening. Er der
noget jeg ikke har fanget her?
>>Det samme gælder ikke "dy·brød". Her er min afvisning baseret på
>>semantikken. Brød kan ikke dy sig. Det er meningsløst.
> Men det kan jeg, hvis jeg virkelig tager mig sammen. Alligevel er
> sammensætninger som
>
> *dymand, dyperson, dycomputerbruger, dydebattør
>
> ikke anvendelige. Jeg tror at en sammensætning med verbum +
> substantiv skal være meget gængs og entydig for at fungere.
> Måske er den også umulig med obligatorisk refleksive verber ...
Det tror jeg. Det virker i hvert fald umiddelbart som om det
forholder sig sådan.
> Jeg er stadig forundret over at RO medtager varmtvand som
> selvstændigt ord. Den nævner da også kun sammensætninger med
> varmtvands-. Jeg mindes ikke at have set varmtvand anvendt
> alene og ville aldrig selv bruge det.
Jeg undrer mig også. Jeg har svært ved at forestille mig nogen
sige "Der er ['vã?md"van?] i hanen" med bitryk på "vand".
--
Torsten
Peter Loumann
wrote:
>>>forkastning af de meningsløse muligheder.
>> En horst?
>Øh, hvad er problemet med den?
Nå jeg pjattede bare lidt med vores geologiske fagsprog. Dér hører
'forkastning' vist sædvanligvis til, mens det i sammenhængen her vist
hedder 'forkastelse'.
>> Jeg er stadig forundret over at RO medtager varmtvand som
>> selvstændigt ord. Den nævner da også kun sammensætninger med
>> varmtvands-. Jeg mindes ikke at have set varmtvand anvendt
>> alene og ville aldrig selv bruge det.
>Jeg undrer mig også. Jeg har svært ved at forestille mig nogen
>sige "Der er ['vã?md"van?] i hanen" med bitryk på "vand".
Det er jo nok brugen i sammensætninger der har provokeret optagelsen.
Men det synes jeg ikke umiddelbart er særlig logisk.
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>>> En horst?
>>Øh, hvad er problemet med den?
> Nå jeg pjattede bare lidt med vores geologiske fagsprog. Dér hører
> 'forkastning' vist sædvanligvis til, mens det i sammenhængen her vist
> hedder 'forkastelse'.
Ah, den var lige et nummer for raffineret for mig. Sindrigt ...
>>Jeg undrer mig også. Jeg har svært ved at forestille mig nogen
>>sige "Der er ['vã?md"van?] i hanen" med bitryk på "vand".
> Det er jo nok brugen i sammensætninger der har provokeret optagelsen.
> Men det synes jeg ikke umiddelbart er særlig logisk.
Næ.
--
Torsten
Karin Trabolt
> Jeg er stadig forundret over at RO medtager varmtvand som selvstændigt
> ord.
Jeg er mere end forundret! Jeg har til min gru set at varmluft også opført
som et selvstændigt substantiv.
>Den nævner da også kun sammensætninger med varmtvands-.
Jo, men vi kan ikke bortforklare at ordet står opført som selvstændigt ord!
>Jeg mindes ikke at have set varmtvand anvendt alene og ville aldrig selv
> bruge det.
Enig. Medmindre varmtvand bruges som fagord, vil jeg helst tro at der er
tale om en fejl!
Karin Trabolt
Steven Nybo Andersen
<d...@vip.cybercity.dk.invalid> wrote:
> Steven Nybo Andersen skriblede:
>> On Fri, 2 Jan 2004 16:46:41 +0100, David T. Metz
>> <d...@vip.cybercity.dk.invalid> wrote:
>>
>>> Det ville være søndigt.
>>
>> Tja måske,
>
> Du misforstod min joke. Du skrev "synderdele", derfor skrev jeg
> "søndigt".
> Slå evt. ordene op.
>
> David
Nåh ups hehe Der skulle selvfølgeligt havde stået sønderdele LOL
Steven
Steven Nybo Andersen
<d...@vip.cybercity.dk.invalid> wrote:
> Fx "hvedebrød".
Ja en mulighed, selvom jeg nu ikke tror at det var hvede det var lavet af.
men altså..
> Nej. Torsten har vist skrevet det nogle gange efterhånden: "lystbrød" har
> ikke noget med "lyshed" at gøre - det har noget med "lystfuldhed" at
> gøre.
Nej jeg er siden blevet klar over det. Det skal selvfølgelig være lysbrød
hvis
det skal være noget.
Steven
Steven Nybo Andersen
> On 4 Jan 2004 11:13:25 GMT, Torsten Poulin <t_usen...@hotmail.com>
> wrote:
>
>> Der sker en automatisk forkastning af de meningsløse muligheder.
>
> En horst?
>
>> Det samme gælder ikke "dy·brød". Her er min afvisning baseret på
>> semantikken. Brød kan ikke dy sig. Det er meningsløst.
>
> Men det kan jeg, hvis jeg virkelig tager mig sammen. Alligevel er
> sammensætninger som
>
> *dymand, dyperson, dycomputerbruger, dydebattør
>
> ikke anvendelige. Jeg tror at en sammensætning med verbum + substantiv
> skal være meget gængs og entydig for at fungere. Måske er den også
> umulig med obligatorisk refleksive verber ...
Tak for forklaringen Peter. Det var sådan noget jeg ville ind på.
Det kunne du godt lære lidt af Torsten istedet for at hidse dig op
og skælde ud :-)det hjælper at tage det roligt.
Jeg er selvfølgelig klar over, at det skal hedde lysbrød
nu, hvilket jeg ikke var i starten. Jeg var ikke klar over at den regel,
som forbød
mig at bruge T'et i lyst, fantes. Jeg er godt klar over at det var lidt
søgt men altså dybrød består jo af to ord og afhængig hvor du deler disse
to ord skifter de mening,
nøjagtigt som antikrist (antik-rist / anti-krist) eller kamerataske
(kamerat-aske / kamera-taske). Faktisk har jeg selv været i tvivl om
hvorledes et ord som stilleben skulle deles. Var det stille-ben (en trefod
måske, da det bliver brugt meget inden for foto og kunstmaling), eller var
det stil-leben. Det fik jeg
faktisk først svar på igår. Jeg søgte på google og fandt en side med en
svensk maler der forklarede hvad det betød og jeg ser ellers mig selv som
en meget stærk læser.
Aligevel kan man komme i tvivl og hvad kan en svag læser så ikke komme ud
for.
Kender man ikke ordet dybrød kan det deles på to måder (dy-brød eller
dyb-rød).
> Jeg er stadig forundret over at RO medtager varmtvand som selvstændigt
> ord.
Også her.
Steven
Steven Nybo Andersen
wrote:
> Jeg undrer mig også. Jeg har svært ved at forestille mig nogen
> sige "Der er ['vã?md"van?] i hanen" med bitryk på "vand".
Måske ikke i den form nej men hvad så med en varmtvandsbeholder,
er det ikke det det hedder?
Steven
Steven Nybo Andersen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
> Steven Nybo Andersen skrev:
>> Jeg hørte engang en grandvoksen kvinde i radioen, udtale
>> ildrager som il-drager så kom ikke og sig at det er relevant
>> det her. Hun gjorde det enda flere gange i træk.
>
> Måske *mente* hun il-drager. Altså en hurtig en af den
> slags, som i gamle dage bar kufferter på Hovedbanegården
> i København. :-)
Nej for det var en man kunne stikke med eller slå med, så det
har nok ikke været sådan en. Det var helt utvetydigt at hun mente
en ild-rager. Min mor undrede sig også over det.
Erik Olsen
> On Sun, 4 Jan 2004 10:34:40 +0100, Herluf Holdt, 3140
> <herlufho...@privat.dk> wrote:
>
>> Steven Nybo Andersen skrev:
>>> Jeg hørte engang en grandvoksen kvinde i radioen, udtale
>>> ildrager som il-drager så kom ikke og sig at det er relevant
>>> det her. Hun gjorde det enda flere gange i træk.
>>
>> Måske *mente* hun il-drager. Altså en hurtig en af den
>> slags, som i gamle dage bar kufferter på Hovedbanegården
>> i København. :-)
>
> Nej for det var en man kunne stikke med eller slå med, så det
> har nok ikke været sådan en. Det var helt utvetydigt at hun mente
> en ild-rager. Min mor undrede sig også over det.
Det var ikke en ild-drage?
Steven Nybo Andersen
<modelba...@hotmail.invalid> wrote:
> Det var ikke en ild-drage?
Niksen.
Steven
Torsten Poulin
> Tak for forklaringen Peter. Det var sådan noget jeg ville ind på.
> Det kunne du godt lære lidt af Torsten istedet for at hidse dig op
> og skælde ud :-)det hjælper at tage det roligt.
Hva' ba'?
--
Torsten
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>> Jeg undrer mig også. Jeg har svært ved at forestille mig nogen
>> sige "Der er ['vã?md"van?] i hanen" med bitryk på "vand".
> Måske ikke i den form nej men hvad så med en varmtvandsbeholder,
> er det ikke det det hedder?
Jo. Sammensætningen med beholder, rør osv. undrer vist ingen.
--
Torsten
Torsten Poulin
> Nej jeg er siden blevet klar over det. Det skal selvfølgelig
> være lysbrød hvis det skal være noget.
Nej da. Det skal være "lyst brød".
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>> Nej jeg er siden blevet klar over det. Det skal selvfølgelig
>> være lysbrød hvis det skal være noget.
>Nej da. Det skal være "lyst brød".
Jeg har ikke lys til at forsætte mere.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bjørn Jørvad
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:b95hvv4cr7qllmiaq...@news.stofanet.dk...
KLIP
> >> Nej jeg er siden blevet klar over det. Det skal selvfølgelig
> >> være lysbrød hvis det skal være noget.
>
> >Nej da. Det skal være "lyst brød".
>
> Jeg har ikke lys til at forsætte mere.
Så må du hellere skifte til mørkbrød.
--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn
Peter Loumann
<in...@email.tak> wrote:
>Tak for forklaringen Peter.
Værs'go'
>Det kunne du godt lære lidt af Torsten istedet for at hidse dig op
>og skælde ud :-)det hjælper at tage det roligt.
Øh - Torsten har da vist været både tålmodig og rolig.
>Jeg er selvfølgelig klar over, at det skal hedde lysbrød nu
NEJ!!!!
Steven Nybo Andersen
wrote:
> Steven Nybo Andersen skrev:
Ok