Oversættelkse af engelsk ord

[Jan Kronsell]

Jeg savner en god dansk oversættelse af ordet "sharecropper". Mine ordbøger
oversætter det med "forpagter", men samme oversættelse bruges om en "tenant
farmer". Desværre er der en markant forskel på de to begreber i USA, i hvert
fald i den periode, jeg er interesseret i (fra ca. 1840 til 1880).

En "tenant farmer" lejede jord af en godsejer. Han dyrkede den på egne
vegne, og beholdt selv udbyttet, men betalte en afgift enten i form af en
del af udbyttet eller i form af kontanter til godsejeren. Tenant farmeren
skulle selv sørge for noget at bo i, udsæd og redskaber samt eventuelle
husdyr så som køer, svin, trækdyr mm, og i det hele taget afholde alle
omkostninger i forbindelse med driften.

En "sharecropper" boede på jord, der tilhørte en godsejer. Han dyrkede denne
på godsejerens vegne, og udbyttet tilfaldt godsejeren. Sharecropperen kunne
dog selv beholde en del af udbyttet til at forsørge sig selv og sin familie.
Det var godsejeren, der stillede en bolig, typisk en hytte med et enkelt
rum, udsæd, udstyr og evt. trækdyr til rådighed i det omfang, det var
nødvendigt for driften. Sharecropperen kunne dog selv, i det omfang han
havde råd, anskaffe fx en ko, et par svin og nogle høns, som indgik i
familiens forsørgelsesgrundlag. Sharecropperen havde altså ingen udgifter i
forbindelse med den egentlig drift af jorden.
https://en.wikipedia.org/wiki/Sharecropping#United_States

Sharecropperiet blev ikke mindst udbredt i årene efter den amerikanske
borgerkrig og slaveriets ophævelse, da de rige godsejere kom til at mangle
arbejdskraft, og de fattige på landet kom til at mangle job. Ikke mindst
mange tidligere slaver blev sharecroppere hos deres tidligere ejere, men
også mange fattige hvide, der måske havde mister deres jord og var blevet
endnu mere foramede under borgerkrigen. Den engelske wikipedia fortæller at
sharecropperne kunne beholde mellem en fjerdedel og halvdelen af udbyttet
selv, men i mange tilfælde var det en langt mindre del, ikke mindst hvis
sharecropperen var en tidligere slave.


Men det er altå et danske udtryk for sharecroppers, jeg savner, hvis et
sådant eksisterer.

Jan

[Poul E. Jørgensen]

Den 05-04-2016 kl. 14:27 skrev Jan Kronsell:

> En "sharecropper" boede på jord, der tilhørte en godsejer. Han dyrkede
> denne på godsejerens vegne, og udbyttet tilfaldt godsejeren.

Det hjælper næppe at lede efter et dansk ord, fx fæste/ fæstebonde,
fordi ordet nok ikke rummer det samme alligevel og fordi mange måske
slet ikke kender det.

Så jeg vil anbefale at bibeholde det amerikanske ord og forklare det i
en fodnote - fx sådan:

En "sharecropper" boede på jord, der tilhørte en godsejer. Han dyrkede
denne på godsejerens vegne, og udbyttet tilfaldt godsejeren.

--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.

[Jan Kronsell]

>
>
>"Poul E. Jørgensen" skrev i meddelelsen
>news:5703bbdb$0$306$1472...@news.sunsite.dk...

>Den 05-04-2016 kl. 14:27 skrev Jan Kronsell:
>
>> En "sharecropper" boede på jord, der tilhørte en godsejer. Han dyrkede
>> denne på godsejerens vegne, og udbyttet tilfaldt godsejeren.
>
>Det hjælper næppe at lede efter et dansk ord, fx fæste/ fæstebonde, fordi
>ordet nok ikke rummer det samme alligevel og fordi mange måske slet ikke
>kender det.
>
>Så jeg vil anbefale at bibeholde det amerikanske ord og forklare det i en
>fodnote - fx sådan:
>
>En "sharecropper" boede på jord, der tilhørte en godsejer. Han dyrkede
>denne på godsejerens vegne, og udbyttet tilfaldt godsejeren.
>

Tak. Det er også hVad jeg har gjort, men så ville jeg alligevel høre, om
nogen skulle have forslag til en oversættelse. Jeg tænkte selv på
fæstebonde, men forkastede det igen.

Jan

[Bertel Lund Hansen]

Jan Kronsell skrev:

> Tak. Det er også hVad jeg har gjort, men så ville jeg alligevel høre, om
> nogen skulle have forslag til en oversættelse. Jeg tænkte selv på
> fæstebonde, men forkastede det igen.

"Fæstebonde" er det tætteste vi kan komme det. Jeg ville bruge
ordet i forklaringen til "sharecropper" - noget med "Det er en
slags fæstebonde hvor ..."
n
--
Bertel - stadig med Linux

[Tom Wagner]

Den 05-04-2016 kl. 14:27 skrev Jan Kronsell:

[...]

> Men det er altå et danske udtryk for sharecroppers, jeg savner, hvis et
> sådant eksisterer.

Frem af glemslens tåger dukkede ordene 'indsidder' og 'inderste' op hos
mig; begge dækkede folk på nederste trin af rangstigen i
landbrugshierarkiet.

Se fx her:
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Landbohistorie/inderste

Men, da ingen af ordene er i brug længere, ville du nok stadig have
behov for en forklarende note.

Hilsen Tom

[Isachsen]

Poul E. Jørgensen wrote:
> Den 05-04-2016 kl. 14:27 skrev Jan Kronsell:
>
>> En "sharecropper" boede på jord, der tilhørte en godsejer. Han
>> dyrkede denne på godsejerens vegne, og udbyttet tilfaldt godsejeren.
>
> Det hjælper næppe at lede efter et dansk ord, fx fæste/ fæstebonde,
> fordi ordet nok ikke rummer det samme alligevel og fordi mange måske
> slet ikke kender det.
>
> Så jeg vil anbefale at bibeholde det amerikanske ord og forklare det i
> en fodnote - fx sådan:
>
> En "sharecropper" boede på jord, der tilhørte en godsejer. Han dyrkede
> denne på godsejerens vegne, og udbyttet tilfaldt godsejeren.

Denne definisjonen minner om hva som i Norge ble kalt "husmann".
Norske husmenn hadde også en slags lønn efter avtale eller lokal skikk
og bruk.
Dette ifølge mitt leksikon.

Isachsen

[Poul E. Jørgensen]

Den 06-04-2016 kl. 17:44 skrev Isachsen:

> Norske husmenn hadde også en slags lønn efter avtale eller lokal skikk
> og bruk.

Den danske opfattelse af husmand var i 1900-tallet: En fri småbonde der
ejede sit eget brug, så en familie kunne ernæres.
De havde deres egen bevægelse 'husmandsbevægelsen' og var præget af
stolthed over at være selvstændige.

Da udviklingen medførte at disse småbrugere ikke kunne klare sig,
forsvandt de ret hurtigt efter 1950. Husmandsstederne ligger der i
reglen endnu, men er ofte overtaget af ikke-landmænd og jorden er solgt
fra eller bortforpagtet.

Se http://tinyurl.com/z69r8qv

[Peter Loumann]

On Wed, 6 Apr 2016 18:24:35 +0200, Poul E. Jørgensen wrote:

> Den danske opfattelse af husmand var i 1900-tallet: En fri småbonde der
> ejede sit eget brug, så en familie kunne ernæres.

Jeg er ikke helt enig

https://da.wikipedia.org/wiki/Husmand

"Fri"? Stavnsbåndet blev afskaffet 1788-1800.
Huse ku som gårde være selveje eller fæste.

Først med 1919-brugene prøvede man at realisere tanken om at bruget sku ku
ernære en familie. Indtil da havde husmænd også andet arbejde, fx. som
daglejere eller håndværkere. Men 1919-husmændene var ikke selvejere; de var
statsfæstere.

> Da udviklingen medførte at disse småbrugere ikke kunne klare sig,
> forsvandt de ret hurtigt efter 1950.

Ja.

--
pl

[Jan Kronsell]

Tak til alle, der har bidraget. Jeg holder mig til den engelske betegnelse
og forklarer begrebet i en note.

Jan

[Poul E. Jørgensen]

Den 06-04-2016 kl. 22:21 skrev Peter Loumann:

> Først med 1919-brugene prøvede man at realisere tanken om at bruget sku ku
> ernære en familie. Indtil da havde husmænd også andet arbejde, fx. som
> daglejere eller håndværkere. Men 1919-husmændene var ikke selvejere; de var
> statsfæstere.

Det var vel derfor man talte om statshusmænd.
Men fæstere? Var gård og jord til låns? Hvordan var finansieringen? Var
der tale om lejekontrakter?

[Peter Loumann]

On Thu, 7 Apr 2016 11:36:40 +0200, Poul E. Jørgensen wrote:

>> 1919-husmændene var ikke selvejere; de var statsfæstere.

> Det var vel derfor man talte om statshusmænd.

Ja

> Men fæstere?

Ja. Det er der ikke noget sært i. Du ka osse sige lejere eller forpagtere
af jorden. Ordet statsfæste brugtes måske mest af modstanderne,
tilhængernes propagandaord var brugseje.

>Var gård og jord til låns?

Jorden ja. Eller lejet / forpagtet.

> Hvordan var finansieringen?

Det er ganske teknisk og blev ændret flere gange. Den opr. ordning var at
husmanden overtog jorden uden indskud, men sku forrente den 4,5 % p.a. af
jordværdien, der igen svingede med landbrugskonjunkturerne. Det var den
reelt eksisterende georgisme. Til bygningerne ydede staten fordelagtige
byggelån.

Efter den model udstykkedes i løbet af 20'erne rundt regnet 10.000 brug.
Ordningen blev ændret ved Kanslergade-forliget jan. 1933. Husmændene ku nu
vælge en jordrente der var direkte afh. af priserne på deres produkter,
eller de ku vælge overgang til selveje.

> Var der tale om lejekontrakter?

Ja. Husmanden ku sælge bygninger, besætning og forbedringer, men ikke
jorden.

--
pl

[Poul E. Jørgensen]

Den 07-04-2016 kl. 14:30 skrev Peter Loumann:

> Efter den model udstykkedes i løbet af 20'erne rundt regnet 10.000 brug.

Udstykkedes af hvad?
Fra et par af sogne i min hjemegn har jeg haft på fornemmelsen at det
var fra den lokale herregård.

[Peter Loumann]

On Thu, 7 Apr 2016 18:14:05 +0200, Poul E. Jørgensen wrote:

>> Efter den model udstykkedes i løbet af 20'erne rundt regnet 10.000 brug.
>
> Udstykkedes af hvad?

Len, fideicommiser, præstegårde og opkøbte arealer.

--
pl

[Peter Loumann]

On Thu, 7 Apr 2016 19:27:37 +0200, Peter Loumann wrote:

> Len, fideicommiser,

Jeg glemte stamhuse. Altsammen feudale levn med uklare ejendoms- og
arveforhold.

> præstegårde og opkøbte arealer.

Præsterne overgik til tjensestemandsgage. Til opkøbte arealer hørte vist
jord fra konkurstruede godser og store dele af den tørlagte Lammefjorden.

Det er lidt af en tilsnigelse at husmandsbrug er forsvundet. De der er
tilbage, kaldes fritidslandbrug og ejes især af funktionærer med arbejde i
byerne. Her ka teenagedatteren ha hest eller man ka hygge sig med
økologiske grøntsager, grise og høns eller eksotiske gederacer.

--
pl