> Hvad er et "Janusansigt" - hvor stammer dette udtryk fra?
Janus var en romersk gud, der havde to ansigter.
Jeg kender ikke udtrykket janusansigt. Men ...
... og nu gætter jeg lidt, idet jeg ikke ved meget om det. Med de to
ansigter kunne Janus se frem og tilbage, se en sag fra både den ene side
og den anden side, og han var derfor objektiv.
>Hvad er et "Janusansigt" - hvor stammer dette udtryk fra?
Romersk mytologi. Læs mere her.
http://en.wikipedia.org/wiki/Janus_(mythology)
Janus har i øvrigt givet navn til indeværende måned.
--
(indlægget slutter her)
> Hvad er et "Janusansigt" - hvor stammer dette udtryk fra?
Se også her: http://da.wikipedia.org/wiki/Janus_%28gud%29
Lisbet
En behjertet s(j)æl kan måske tilføje en liste af danske
populærkulturelle referencer svarende til det engelske opslag?
Jeg husker fx Janus i "Den Kroniske Uskyld" der er "splittet". Vores
dansklærer i skolen gik op i at vi fik den pointe med ...
David
> ... og nu gætter jeg lidt, idet jeg ikke ved meget om det. Med de to
> ansigter kunne Janus se frem og tilbage, se en sag fra både den ene side
> og den anden side, og han var derfor objektiv.
Jeg tror nu ikke det er det, men forstår ved et 'janusansigt' i dag. Snarere
en der aldrig viser sit sande ansigt fordi han kan skifte mellem to
forskellige. Når jeg tænker nærmere over det er det vist oftest 'janushoved'
der benyttes, hvilket giver bedre mening, eftersom janus havde to ansigter,
på samme hoved. Det gør hovedet specielt, men ansigterne behøver jo ikke at
være det.
Kresten Schultz Jørgensen brugte det i "Homo Zapiens" fra 2002 for at
beskrive en udviklinge der både kan have en god og en dårlig side:
"Er jammeren over individualiseringen stereotyp og misvisende, er det trods
alt korrekt, at frisættelsen har et janushoved - både for den enkelte, der
kan opleve usikkerheden midt i valgfriheden, og for det samfund, der jo ikke
kan fungere uden visse fælles institutioner." (s.18)
Det var i en tid hvor forfatteren havde været kommunikationsdirektør på
Coca-Cola, chefredaktør på Aktuelt og skulle til at starte på det gryende
Dagen. En anmelder bemærkede derfor - med en anden brug af ordet -
"Janushoved - det kan Kresten Schultz Jørgensen selv være".
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Han er egl. en portgud - som altså kigger begge veje i porten.
Navnet er afledt af janua: en dør, en port.
Måneden januarius betyder egl. den janus'ske måned, altså portmåneden gennem
hvilken man går ind til det nye år. I februarius fik man så feber af al den
kulde.
--
Poul Erik Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
> Jeg tror nu ikke det er det, men forstår ved et 'janusansigt' i dag. Snarere
> en der aldrig viser sit sande ansigt fordi han kan skifte mellem to
> forskellige. Når jeg tænker nærmere over det er det vist oftest 'janushoved'
> der benyttes, hvilket giver bedre mening, eftersom janus havde to ansigter,
> på samme hoved. Det gør hovedet specielt, men ansigterne behøver jo ikke at
> være det.
'Janushoved' er ganske rigtigt det mest almindelige udtryk, men
'janusansigt' har nu også en vis udbredelse.
Lidt googling giver følgende resultater:
janushoved: 613
janusansigt: 158
Og i Polinfos databaser:
janushoved: 138
janusansigt: 53
--
Poul
>> Janus var en romersk gud, der havde to ansigter.
>
> Han er egl. en portgud - som altså kigger begge veje i porten.
> Navnet er afledt af janua: en dør, en port.
>
> Måneden januarius betyder egl. den janus'ske måned, altså portmåneden gennem
> hvilken man går ind til det nye år. I februarius fik man så feber af al den
> kulde.
Og i marts blæste man det hele en lang marts?
--
Poul