Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter.
Jens Nielsen
Jeg er stødt på ovennævnte ordsprog, men forstår simpelt hen ikke meningen
med det.
Er der nogen der kan hjælpe mig, evt. ved brug af nogle eksempler, således
at jeg kan forstå, hvad der menes med ordsproget.
På forhånd tak.
--
Med venlig hilsen
Jens Nielsen
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg er stødt på ovennævnte ordsprog, men forstår simpelt hen ikke meningen
>med det.
Det fremgår måske tydeligere at den engelske variant: "The road to Hell
is paved with good intentions".
Det betyder, at det ikke er nok at have en masse gode fortsæt, en masse
gode hensigter, hvis man bare lader stå til og ikke gør alvor af dem.
--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=
Mads Tilst
Jens Nielsen <jensn...@mail.tele.dk> skrev:
>
> Jeg er stødt på ovennævnte ordsprog, men forstår simpelt hen ikke meningen
> med det.
Jeg har altid troet at det hed "...brolagt med (gode?) _undskyldninger_."
Tog jeg fejl, eller eksisterer den variant? Den virker immervæk ikke så
logisk som den anden, indrømmet...
Og Rasmus Underbjerg Pinnerup <hob...@post1.tele.dk> skrev:
>>Det betyder, at det ikke er nok at have en masse gode fortsæt, en masse
>>gode hensigter, hvis man bare lader stå til og ikke gør alvor af dem.
Ja, man kan ligefrem se alle de kasserede forsætter i vejkanten på vejen mod
helvede.
Men du skulle nu nok have skrevet "forsætter". "At sætte sig noget for",
ikke? :-)
(jvnfr. =-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter
=-=-=-=-=-=-=-=)
Venlig hilsen Mads Tilst
Henny
<snipt> Jeg har altid troet at det hed "...brolagt med (gode?) _undskyldninger_."
> Tog jeg fejl, eller eksisterer den variant? Den virker immervæk ikke så
> logisk som den anden, indrømmet...
Den variant er også den, jeg kender bedst. Jeg synes, den er super logisk, idet jeg opfatter 'en god undskyldning' som en
bortforklaring af en begået fejl eller en forsømmelse.
>
<snip>
> >>Det betyder, at det ikke er nok at have en masse gode fortsæt, en masse
> >>gode hensigter, hvis man bare lader stå til og ikke gør alvor af dem.
Ja, den mening er god nok. Hvis man opfatter 'forsætter' som 'hensigter', kan man også lægge betydningen: Gode hensigter er ikke
nok, man må kende problemstillingen til bunds - ellers kan de handlinger, der udspringer af de gode hensigter nemt være skadelige.
----
Henny
Kvan
>Ja, den mening er god nok. Hvis man opfatter 'forsætter' som 'hensigter', kan
>man også lægge betydningen: Gode hensigter er ikke
>nok, man må kende problemstillingen til bunds - ellers kan de handlinger,
>der udspringer af de gode hensigter nemt være skadelige.
Faktisk er den eneste engelske version, jeg kender til, netop "...paved with
good intentions". Ses eksempelvis brugt en del når politikere begynder at
lovgive omkring ting som rygning og filmvold.
Kvan.
--
-------Casper Kvan Clausen------ | 'A *person* is smart. People are
---------<kv...@diku.dk>--------- | dumb, panicky, dangerous animals
| and you know it.'
http://www.diku.dk/students/kvan | - "K" in Men in Black.
Bertel Lund Hansen
>Jeg er stødt på ovennævnte ordsprog, men forstår simpelt hen ikke meningen
>med det.
Jeg kender varianten med "undskyldninger" og finder den langt
bedre. Der er flere undskyldninger i verden, end forsætter.
Meningen er at hver gang du stikker en undskyldning, bliver der
lagt endnu en sten i den vej der, når den er færdig, vil føre dig
fra dette liv og lige lukt i helvede. Hvis du derimod holder op
med at stikke undskyldninger *nu*, kan vejen aldrig blive færdig,
og du slipper for at komme i helvede.
Bertel
--
Denmark
http://home6.inet.tele.dk/blh/ (in Danish only)
Tom Wagner
> Der er flere undskyldninger i verden, end forsætter.
Undskyld (!), men hvor ved du det fra?
Tom
Bertel Lund Hansen
>> Der er flere undskyldninger i verden, end forsætter.
>Undskyld (!), men hvor ved du det fra?
Fordi for hvert forsæt er der brug for minimum to undskyldninger
for ikke at overholde det, som regel endda flere.
Tom Wagner
>
> Tom Wagner skrev:
>
> >> Der er flere undskyldninger i verden, end forsætter.
>
> >Undskyld (!), men hvor ved du det fra?
>
> Fordi for hvert forsæt er der brug for minimum to undskyldninger
> for ikke at overholde det, som regel endda flere.
Du plejer at være dygtig til at forklare, og jeg mener ikke, at jeg er
specielt dum, men jeg kan altså ikke forstå det!?
Tom
Bertel Lund Hansen
>> Fordi for hvert forsæt er der brug for minimum to undskyldninger
>> for ikke at overholde det, som regel endda flere.
>Du plejer at være dygtig til at forklare, og jeg mener ikke, at jeg er
>specielt dum, men jeg kan altså ikke forstå det!?
Ryger: Jeg har sat mig for at holde op med at ryge i næste
årtusinde.
(Det nye årtusinde begynder)
Ven: Hvorfor er du ikke holdt op med at ryge.
Ryger: Jamen det nye årtusinde begynder ikke før år 2001.
Ven: Så er det da noget underligt noget at du snakkede om det
allerede sidste år. Hvorfor holder du ikke bare op nu?
Ryger: Nej, for jeg har travlt med noget vigtigt arbejde, og jeg
bliver bare stresset hvis jeg ikke ryger
O.s.v.
Tom Wagner
Jeg har masser af (nytårs)forsætter:
Jeg vil holde op med at være en pernittengryn og kværulant,
jeg vil lære, at jeg ikke nødvendigvis skal have det sidste ord,
jeg vil ikke være rethaverisk , osv. osv …
Du taler om adfærd, ytringer, handlinger.
Jeg tænkte på (private) intentioner, holdninger.
Og vi er enige om at det er handlinger, der tæller - hverken smukke
holdninger eller undskyldninger!
Tom
Bertel Lund Hansen
>Jeg vil holde op med at være en pernittengryn og kværulant,
Meget prisværdigt. Kan du ikke straks give et par grunde til at
det ikke altid lykkes?
Næste spørgsmål har jeg så planlagt skulle være:
- Hvorved adskiller de sig fra undskyldninger?
Tom Wagner
>
> Tom Wagner skrev:
>
> >Jeg vil holde op med at være en pernittengryn og kværulant,
>
> Meget prisværdigt. Kan du ikke straks give et par grunde til at
> det ikke altid lykkes?
Sagtens, men det er jo ikke psykologi, vi skal diskutere, men sprog.
>
> Næste spørgsmål har jeg så planlagt skulle være:
> - Hvorved adskiller de sig fra undskyldninger?
Dine eksempler på undskyldninger opfatter jeg som replikker, selvom du
mangler anførselstegn.
Mine eksempler var intentioner, som ikke behøver at blive formulerede.
Man beslutter sig for langt mere end man annoncerer offentligt.
Og hvis du nu svarer, at heller ikke alle undskyldninger behøver at være
formulerede offentligt, har du jo ret, så måske skal vi standse her?
Tak for kampen.
Tom
Henning Præstegaard
>> pernittengryn
>
Slog lige efter i Nudansk Ordbog og jo sandelig ordet stod der,
Men hvor kommer det fra?
mvh
Henning
Klaus Alexander Seistrup
>>> pernittengryn
>
> Slog lige efter i Nudansk Ordbog og jo sandelig ordet stod der,
> Men hvor kommer det fra?
Det er fra et folkeeventyr, så vidt jeg husker, og ham Per var den sidste
af en flok på 19 -- men mere kan jeg desværre ikke huske.
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/ ]··········································
B. Mathias Askholm
Henning Præstegaard <un...@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:SxKp3.254$B4....@news020.image.dk...
>
> >> pernittengryn
> >
Hvis jeg ellers husker ret - det gør jeg desværre ikke til stadighed -
skulle udtrykket stamme fra det nørre Jylland, hvor en købmand var så nærig
at han talte de gryn han langede over disken. Jeg mener at ha læst
forklaringen i Thy i en bog om forholdene på i egne i sandskudernes tid -
d.v.s. længe før havnen i Hanstholm - da man landede bådene på det bare
sand.
Vindskibelig hvislen
Børge Mathias Askholm
Distraktion, en æressag! Distraction, a question of honour!
Bliv anarkist! Join anarchism!
e-mail: ba...@get2net.dk
Homepage: www.angelfire.com/ak/askholm
Niels Søndergaard
>Det er fra et folkeeventyr, så vidt jeg husker, og ham Per var den sidste
>af en flok på 19 -- men mere kan jeg desværre ikke huske.
Der står en meget interessant udredning om ordets oprindelse i
"Bevingede ord". Det stammer fra den danske oversættelse (1724) af
Molières L'avare, hvori der optræder en småtskåren personage ved navn
Jens Nittengryn. Ordet "nittengryn" blev siden brugt om en sådan fyr,
og cirka hundrede år efter, da man åbenbart havde glemt Jens, kom
fornavnet Per til.
Måske kan vi forvente, at en karl smart hedder en per smart eller
lignende om hundrede år ... ?
Niels
Tom Wagner
> > >> pernittengryn
> > >
>
klip
> hvor en købmand var så nærig
> at han talte de gryn han langede over disken.
Jeg er enig!
> Børge Mathias Askholm
> Distraction, a question of honour!
P.S. Jeg er ved at blive lidt halvdøv på mit sprogøre, men hedder det
ikke a matter of honour?
Tom
Bertel Lund Hansen
>Jens Nittengryn. Ordet "nittengryn" blev siden brugt om en sådan fyr,
>og cirka hundrede år efter, da man åbenbart havde glemt Jens, kom
>fornavnet Per til.
Det både klinger bedre og ligger bedre i munden.
>Måske kan vi forvente, at en karl smart hedder en per smart eller
>lignende om hundrede år ... ?
Næ. Du glemmer alliterationen.
Bertel
--
Denmark
http://home6.inet.tele.dk/blh/ (in Danish only)
Nu viser min statistik en korrekt oversigt over domæner!
Bertel Lund Hansen
>P.S. Jeg er ved at blive lidt halvdøv på mit sprogøre, men hedder det
>ikke a matter of honour?
Ikke hvis man er anarkist. Så kan man selv bestemme.
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <37ac002f...@news.image.dk>, b...@nospam.dk (Bertel Lund
Hansen) skrev:
>Niels Søndergaard skrev:
>
>>Jens Nittengryn. Ordet "nittengryn" blev siden brugt om en sådan fyr,
>>og cirka hundrede år efter, da man åbenbart havde glemt Jens, kom
>>fornavnet Per til.
>
>Det både klinger bedre og ligger bedre i munden.
>
>>Måske kan vi forvente, at en karl smart hedder en per smart eller
>>lignende om hundrede år ... ?
>
>Næ. Du glemmer alliterationen.
Hvilken alliteration?
Klaus O K
Bo Hansen
Klaus Kristiansen <kal...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:SPmq3.635$k5....@news.get2net.dk...
>>>Måske kan vi forvente, at en karl smart hedder en per smart eller
>>>lignende om hundrede år ... ?
>
>>Næ. Du glemmer alliterationen.
>Hvilken alliteration?
Bogstavrimet: kARl smARt
Bertel Lund Hansen
>For mig plejer et bogstavrim at være noget med at flere trykstærke
>stavelser har samme indlyd.
Jeg har vist brugt "allitteration" forkert. Jeg troede at det var
rim midt i ordet.
Fremmedordbogen oversætter det med "bogstavrim", og der er vi
enige om betydningen. Men den nævner også et interessant ord:
"hending". Det er oldnordisk og betyder rim i samme verselinje,
mens stavrim (bogstavrim) var rim på ord fra forskellige linjer.
Men eksemplet på en hending er "regg:" og "seggi". Mystisk.
(Og hvorfor optager fremmedordbogen et oldnordisk ord?)
Kunne man kalde det "indrim", eller betyder det allerede noget?
Henning Makholm
> Bogstavrimet: kARl smARt
For mig plejer et bogstavrim at være noget med at flere trykstærke
stavelser har samme indlyd.
Jeg har ikke noget ord for ovenstående fænomen. "Vokalrim"?
--
Henning Makholm "Det ville være så let at skabe et
paradis. En fredfyldt, harmonisk verden."
Jesper Nielsen
Bo Hansen skrev i meddelelsen <7ocvlk$1g7$1...@news101.telia.com>...
>
>>Hvilken alliteration?
>
>Bogstavrimet: kARl smARt
>
Det vil sige, at Karl her (http://msm.byu.edu/emp/kxs/kxs.htm) , faktisk HAR
et smart navn? Med alliteration og det hele?
Jeg håber for ham, at han aldrig skal præsenteres for en større forsamling i
Danmark.
Jesper
Bertel Lund Hansen
>Jeg håber for ham, at han aldrig skal præsenteres for en større forsamling i
>Danmark.
Det ville jeg godt overvære!
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev:
> >For mig plejer et bogstavrim at være noget med at flere trykstærke
> >stavelser har samme indlyd.
> Fremmedordbogen oversætter det med "bogstavrim", og der er vi
> enige om betydningen. Men den nævner også et interessant ord:
> "hending". Det er oldnordisk og betyder rim i samme verselinje,
> mens stavrim (bogstavrim) var rim på ord fra forskellige linjer.
Den skelnen tror jeg ikke man opretholder i moderne poesi. I gynmasiet
lærte vi ihvertfald utvivlsomt at "skøn som en sønderskudt banegård"...
er bogstavrim.
--
Henning Makholm "It's kind of scary. Win a revolution and
a bunch of lawyers pop out of the woodwork."
B. Mathias Askholm
Bertel Lund Hansen <b...@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:381f1a94...@news.image.dk...
> Henning Makholm skrev:
>
> >For mig plejer et bogstavrim at være noget med at flere trykstærke
> >stavelser har samme indlyd.
>
Min fornemmelse af bogstavrim=alitteration er at de skal indeholde samme
konsonanter samt et antal vokaler (idet alle vokaler skulle danne rim)
Af hjemmelavede alitterationer kan jeg nævne "Lækre Lone", "Dårende Dorthe"
"Kære Karen" m.fl. hvor piger af enhver observans er indblandet. "Flotte
Lotte" hører ikke med i det gode selskab, men det kan hun nu ikke gøre for.
En af klassikerne er "Brøndu-m Brænde-vin" - men den hører vist til i
Skagen.
Vindskibelig hvislen
Børge Mathias Askholm
Distraktion, en æressag!
Bliv anarkist!
e-mail: ba...@get2net.dk
Homepage: www.angelfire.com/ak/askholm
Henning Præstegaard
>konsonanter samt et antal vokaler (idet alle vokaler skulle danne rim)
>
>Af hjemmelavede alitterationer kan jeg nævne "Lækre Lone", "Dårende Dorthe"
>"Kære Karen" m.fl. hvor piger af enhver observans er indblandet. "Flotte
>Lotte" hører ikke med i det gode selskab, men det kan hun nu ikke gøre for.
>
>En af klassikerne er "Brøndu-m Brænde-vin" - men den hører vist til i
>Skagen.
>
Det foresvæver mig, at jeg i en bog om vikingetiden eller nærmere betegnet
landnamme (tror nok det hedder sådan). Altså den tid hvor Island blev
koliniseret,
var en vigtig del af skjaldkunsten bogstavrim. Jeg har dog aldrig forstået
hvad
bogstavrim går ud på og hvordan kan man uden skriftsprog have bogstavrim?
mvh
Henning
kautaq
<URL:mailto:un...@image.dk> wrote:
> var en vigtig del af skjaldkunsten bogstavrim. Jeg har dog aldrig forstået
> hvad
> bogstavrim går ud på og hvordan kan man uden skriftsprog have bogstavrim?
Det hed det vel heller ikke i jernalderen da ordet bogstav kommer af
bøgestav - et stykke bøg man skrev meddelelser på.
Sikkert deraf de meget stive runer er kommet, hvis man ridser
i et stykke træ mod og med årene finder man hurtigt ud af hvor
svært det er at skrive "o"
Jeg har lige læst nogle af de gamle kvad, men de er oversat og
derfor er det vanskeligt at se de rim som findes i de originale
texter.
Det kan ske at vores islanske læsere kan udrede noget af det?
Mike
Bertel Lund Hansen
>var en vigtig del af skjaldkunsten bogstavrim. Jeg har dog aldrig forstået
>hvad bogstavrim går ud på og hvordan kan man uden skriftsprog have bogstavrim?
Sig højt efter mig: Bennys bukser brændte.
Der er bogstavrim - også selv om man ikke har bogstaver. Men man
kan naturligvis ikke *kalde* det bogstavrim hvis man ingen
bogstaver har.
Sigurveig Astgeirsdottir
--
>Ikk' forstået.
>Det foresvæver mig, at jeg i en bog om vikingetiden eller nærmere betegnet
>landnamme (tror nok det hedder sådan). Altså den tid hvor Island blev
>koliniseret,
>var en vigtig del af skjaldkunsten bogstavrim. Jeg har dog aldrig forstået
>hvad
>bogstavrim går ud på og hvordan kan man uden skriftsprog have bogstavrim?
På islandsk kaldes det ikke for bogstavsrim, men kun for rim, det forklarer
hvordan man kan rime uden skrevne bogstaver. Allitterationen stammer fra
oldislandsk, fra fornyrðislag, som i fleste tilfælde er en strofe der består
af otte linier. Hver linie har et eller to trykstærke "toppe" og et
vekslende antal tryksvage. To og to linier knyttes til et liniepar ved brug
af allitterationer, hvor der er to trykstærke i den ene og en i den anden.
Rimet kan både være konsonantisk og vokalt, men "j" og "h" rimer med
vokaler, dog kun sådan at den samme konsonant rimer sammen, mens alle
vokaler kan bruges sammen med hinanden. Rim kan også kun være en linie, dvs.
intet liniepar.
Sådan noget er svært at oversætte til et andet sprog men R. J. Holm's
udgave af Vølvens Spådom fra 1886 indeholder dog mange flotte og vellykkede
allitterationer.
Strofe 11:
Aser trende,
milde, mægtige,
skilt fra Flokken
færdes ene.
Fandt de paa Land,
lidet mægtende,
Ask og Embla,
uden Skæbne.
Den første linie indeholder intet rim. Den anden har "milde, mægtige".
Tredje og fjerde linie danner et par hvor "Flokken" og "færdes" rimer "fra"
er et tryksvagt. "Land" og "lidet" kan godt rime som allitteration hvis man
udtaler trykket på "Land" men ikke på "paa". De sidste to linier har "Ask",
"Embla" og "uden" som allitteration.
Allitteration var og er brugt for at huske nøgleord i digtene. I de mange
udgaver der findes af de gamle digte kan man se hvordan de skelner sig fra
hinanden på mange måde undtaget allitterationen, den er næsten altid den
samme. Folk huskede dem.
Håber I har forstået noget af dette. Jeg har analyseret en del af R. J.
Holm i forhold til originalen og ligeledes Susanne Brøggers udgave, som er
meget dårligt "gendigtet".
mvh. Sigurveig
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <7od8bq$dnb$3...@news.inet.tele.dk>, "Jesper Nielsen"
<jesp...@mail.tele.dk> skrev:
>
>Bo Hansen skrev i meddelelsen <7ocvlk$1g7$1...@news101.telia.com>...
>
>>
>>>Hvilken alliteration?
>>
>>Bogstavrimet: kARl smARt
>>
Der er ingen alliteration. Bogstavrim er når de trykstærke stavelser i to
ord starter med samme konsonant eller konsonantgruppe. Karl SMart
allitererer
ikke. Karl Kurt allitererer.
Klaus O K
Bertel Lund Hansen
>Der er ingen alliteration.
Hvad hedder så det rim der er?
Sigurveig Astgeirsdottir
Bertel Lund Hansen <b...@nospam.dk> wrote in message
news:37b500ea...@news.image.dk...
> Klaus Kristiansen skrev:
>
> >Der er ingen alliteration.
>
> Hvad hedder så det rim der er?
>
> Bertel
Paa islandsk kaldes det for innrím, dvs. indrim. Jeg har desværre ikke mine
gamle boeger om det her i Danmark, men jeg tror jeg har ret naar jeg siger
indrim.
mvh. Sigurveig
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <37b500ea...@news.image.dk>, b...@nospam.dk (Bertel Lund
Hansen) skrev:
>Klaus Kristiansen skrev:
>
>>Der er ingen alliteration.
>
>Hvad hedder så det rim der er?
>
Jeg har aldrig hørt et dansk ord for det. På engelsk kaldes det assonance.
Klaus O K
Nis Jorgensen
<sigu...@bigfoot.com> wrote:
> Sådan noget er svært at oversætte til et andet sprog men R. J. Holm's
>udgave af Vølvens Spådom fra 1886 indeholder dog mange flotte og vellykkede
>allitterationer.
Så mange, at jeg var ved at citere dette, før jeg så dit indlæg:
Brødre hinanden banesår hugge
børn af søskende blodsbånd bryde
Jeg havde glemt ortografien ...
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, Albertslund
Henning Makholm
> Jeg har aldrig hørt et dansk ord for det. På engelsk kaldes det assonance.
Jeg har set folk skrive om "assonans" på dansk. Men jeg kan ikke huske
om det var det fænomen de beskrev.
--
Henning Makholm "*Se*!! Nu hælder den vand ud
af ørerne *igen*!! *Et mirakel*!!!"
Ole Nielsby
>
> Paa islandsk kaldes det for innrím, dvs. indrim. Jeg har desværre
> ikke mine gamle boeger om det her i Danmark, men jeg tror jeg
> har ret naar jeg siger indrim.
De danske betegnelser for skjaldedigtningens rim er: stavrim,
indrim og halvrim.
Stavrim er det samme som bogstavrim, d.v.s. at ordene begynder
med samme konsonant (men sk, st og sp regnes for en enkelt
konsonant) eller med forskellige vokaler (j regnes for vokal).
Indrim er når to stavelser i samme linje "rimer i normal
forstand", dvs. har samme vokal og slutkonsonanter.
Halvrim er som indrim, men med forskellige vokaler.
På Island blev skjaldekunsten dyrket efter meget strikse
regler, som kombinerede de tre former for rim - og
sommetider også enderim - i fastlagte skemaer.
ON
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <ant062322b49uq=A...@125835157509Post2.tele.dk>, kautaq
<kau...@post2.tele.dk> skrev:
>In article <3kJq3.75$B4....@news020.image.dk>, Henning_Præstegaard
><URL:mailto:un...@image.dk> wrote:
>
>> var en vigtig del af skjaldkunsten bogstavrim. Jeg har dog aldrig forstået
>> hvad
>> bogstavrim går ud på og hvordan kan man uden skriftsprog have bogstavrim?
>
>Det hed det vel heller ikke i jernalderen da ordet bogstav kommer af
>bøgestav - et stykke bøg man skrev meddelelser på.
>Sikkert deraf de meget stive runer er kommet, hvis man ridser
>i et stykke træ mod og med årene finder man hurtigt ud af hvor
>svært det er at skrive "o"
>
Jeg har hørt dem kaldt stavrim, men meningen er den samme. Selvfølgelig
kan man høre, at ordene passer sammen på en bestemt måde, selv om man ikke
kan skrive.
Klaus O K