Alligevellet
Søren Olsen
Jeg kom til at tænke på at endelsen kunne være afsmitning fra et andet
ord -- men i givet fald hvilket?
--
Søren O
Jens Brix Christiansen
news:3F293C66...@tiscali.dk
> Jeg hørte ordet 'alligevellet' i dag. Udtalt af en person på 22.
Da jeg så overskriften, troede jeg det var en trykfejl for
"alligeveller", som er meget udbredt på Fyn som variant af "alligevel".
Men når du ligefrem har hørt det, så må dette her nok kaldes et
ikke-svar.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Tom Wagner
Almenvellet?
Hilsen Tom
Ruth Nielsen
"Tom Wagner" skrev i en meddelelse
> Søren Olsen wrote:
> >Jeg hørte ordet 'alligevellet' i dag. Udtalt af en person på 22.
> >Jeg kom til at tænke på at endelsen kunne være afsmitning fra et andet
> >ord -- men i givet fald hvilket?
> Almenvellet?
Ja måske er det derfra vedkommende har t'et. Jeg har lagt mærke til mindst
to ord, hvor de helt unge tilføjer et 't' som absolut ikke skal være der.
Jeg hørte
en 14-årig sige: Åh det var syndt. jeg har tænkt på om hun måske tror t'et
skal
være der fordi 'var' er datid.
Desuden er der enormt mange nu der bruger syntes, når det skal være nutid.
Det er som om de ikke mere ved, hvorfor man bruger t.
Ruth
Karin Trabolt
> Almenvellet?
Det var også mit bud. Ordet ses i øvrigt tit stavet "almenvældet".
Karin Trabolt
Kaare Fiedler Christiansen
> Tom Wagner skrev:
>> Almenvellet?
>
>
> Det var også mit bud. Ordet ses i øvrigt tit stavet "almenvældet".
Er det ikke to forskellige ord?
Jeg ville tro at "almenvellet" var "Det der er godt for folk i
almindelighed", mens "almenvældet" var noget i retning af "styret af
almindelige mennesker".
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fie...@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
Ruth Nielsen
"Kaare Fiedler Christiansen" skrev i en meddelelse
> "Karin Trabolt" writes:
>
> > Tom Wagner skrev:
> >> Almenvellet?
> >
> >
> > Det var også mit bud. Ordet ses i øvrigt tit stavet "almenvældet".
>
> Er det ikke to forskellige ord?
>
> Jeg ville tro at "almenvellet" var "Det der er godt for folk i
> almindelighed", mens "almenvældet" var noget i retning af "styret af
> almindelige mennesker".
Tænk, jeg ville nærmest gætte på at der overhovedet ikke findes noget, der
hedder 'almenvældet'. Men almenvel findes og kildevæld findes. :-) Der er
selvfølgelig også noget der hedder 'i al sin magt og vælde'.
Ruth
Bertel Lund Hansen
>Er det ikke to forskellige ord?
"Almenvældet" findes ikke som andet end en misforståelse af
"almenvellet".
>mens "almenvældet" var noget i retning af "styret af
>almindelige mennesker".
Det er jo demokrati.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Kaare Fiedler Christiansen
<Snip>
>>mens "almenvældet" var noget i retning af "styret af
>>almindelige mennesker".
>
> Det er jo demokrati.
Hmmm.... Jeg fik mig udtrykt uklart. Det er mere den slags
"almenvælde" man skulle kunne opleve i et lille samfund, hvor den
offentlige mening sagtens kan dømme en.
Men jeg har nu aldrig brugt ordet. Det var bare min umiddelbare tanke,
da jeg læste "almenvældet". Jeg har det fint med at ordet ikke
eksisterer.
Kaare Fiedler Christiansen
> Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> writes:
>
> <Snip>
>
>>>mens "almenvældet" var noget i retning af "styret af
>>>almindelige mennesker".
>>
>> Det er jo demokrati.
>
> Hmmm.... Jeg fik mig udtrykt uklart. Det er mere den slags
> "almenvælde" man skulle kunne opleve i et lille samfund, hvor den
> offentlige mening sagtens kan dømme en.
>
> Men jeg har nu aldrig brugt ordet. Det var bare min umiddelbare tanke,
> da jeg læste "almenvældet". Jeg har det fint med at ordet ikke
> eksisterer.
Jeg slog lige op i RO, og fandt følgende ord:
adelsvælde sb., -n el. -t.
enevælde sb., -n el. -t.
fåmandsvælde sb., -n el. -t.
gangstervælde sb., -t.
pampervælde sb., -t.
papirvælde sb., -t.
1. vælde sb., -n (magt, styrke); i al sin vælde.
2. vælde sb., -t (styre, regime).
Hvordan kan det være at adels- ene- og fåmandsvælde kan bøjes med -n?
Skal det så opfattes som den første betydning af vælde? Eller er det
kun når man benytter dem som en slags "tidsalder", at man kan bruge
"enevælden" og den slags?
Søren Olsen
>
> Almenvellet?
>
Det ville jeg ikke gætte på. Jeg tror at 'alligevellet' er mest
almindeligt blandt børn og unge -- og de har ikke 'almenvellet' i deres
ordforråd.
--
Søren O
Henning Makholm
> Det ville jeg ikke gætte på. Jeg tror at 'alligevellet' er mest
> almindeligt blandt børn og unge
For mig lyder det mest som et forsøg på at sætte -t på "alligevel" -
det er jo et adverbium! - eller en fejltydning som et participium.
--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."
Bertel Lund Hansen
>Jeg slog lige op i RO, og fandt følgende ord:
>adelsvælde sb., -n el. -t.
>enevælde sb., -n el. -t.
>fåmandsvælde sb., -n el. -t.
>gangstervælde sb., -t.
>pampervælde sb., -t.
>papirvælde sb., -t.
>1. vælde sb., -n (magt, styrke); i al sin vælde.
>2. vælde sb., -t (styre, regime).
>Hvordan kan det være at adels- ene- og fåmandsvælde kan bøjes med -n?
Det kan de i den abstrakte betydning: "Enevælden var den tids
bedste styreform - forudsat at kongen var klog og fornuftig".
Jeg bryder mig dog ikke om hverken "adelsvælden" eller
"fåmandsvælden".
Poul Erik Jørgensen
news:bgblnl$18uo$1...@news.cybercity.dk
> Jeg hørte en 14-årig sige: Åh det var syndt. Jeg har tænkt
> på om hun måske tror t'et skal være der fordi 'var' er datid.
Jeg tror snarere hun tror, at "synd" er et tillægsord, som hun så bøjer i
neutrum, sammenlign
det er sødt
det er rart
det er syndt
Det kan også gradbøjes:
det er mere syndt for hende end for mig
det er mest syndt for hende
PS: Der er stadig knas med din tekstombrydning.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Kaare Fiedler Christiansen
> Kaare Fiedler Christiansen skrev:
<snip>
>>Hvordan kan det være at adels- ene- og fåmandsvælde kan bøjes med -n?
>
> Det kan de i den abstrakte betydning: "Enevælden var den tids
> bedste styreform - forudsat at kongen var klog og fornuftig".
>
> Jeg bryder mig dog ikke om hverken "adelsvælden" eller
> "fåmandsvælden".
Nej, vel? Jeg undrer mig også. Hvis de findes, hvorfor så ikke
gangstervælden?
Ole Andersen
> adelsvælde sb., -n el. -t.
> enevælde sb., -n el. -t.
> fåmandsvælde sb., -n el. -t.
> gangstervælde sb., -t.
> pampervælde sb., -t.
> papirvælde sb., -t.
> 1. vælde sb., -n (magt, styrke); i al sin vælde.
> 2. vælde sb., -t (styre, regime).
>
> Hvordan kan det være at adels- ene- og fåmandsvælde kan bøjes med -n?
Måske er vælde er i færd med at skifte køn, samtidig med at der sker en
betydningsudvikling, så vælde 1 gradvis afløses af vælde 2?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
Thesis #8: In both internetworked markets and among intranetworked
employees, people are speaking to each other in a powerful new way.
- Cluetrain Manifesto
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Jeg hørte en 14-årig sige: Åh det var syndt. Jeg har tænkt
> > på om hun måske tror t'et skal være der fordi 'var' er datid.
>
> Jeg tror snarere hun tror, at "synd" er et tillægsord, som hun så bøjer i
> neutrum, sammenlign
> det er sødt
> det er rart
> det er syndt
Ja det er da meget sandsynligt at det er sådan hun ser det.
>
> Det kan også gradbøjes:
> det er mere syndt for hende end for mig
> det er mest syndt for hende
Jamen det er vist det mange gør nu.
> PS: Der er stadig knas med din tekstombrydning.
Tak fordi du siger det.
Ja, jeg turde ikke lige lægge det fra Bertel ind, da jeg ikke vidste hvad
det fyldte
og hvor meget det i det hele taget ville ændre. Jeg er nu klar over at det
næsten
ingenting fylder men jeg vil meget gerne vente med at gøre noget ved det,
til jeg
har én siddende ved siden af mig, som kan rette det op, hvis der går kuk i
det, så
noget sætter sig helt fast.
Jeg har set så mange der opgraderer deres OE, at de får en værre masse
kludder
ud af det. Jeg har ikke tid til noget af den slags de første 4-5 dage, fordi
jeg får
gæster langvejs fra.
Men jeg skal nok lade være med at skrive for meget indtil det er ordnet.
Hilsen Ruth
Peter Loumann
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Jeg bryder mig dog ikke om hverken "adelsvælden"
Det er ellers en helt anerkendt betegnelse for perioden 1536-1660.
>eller "fåmandsvælden".
Nej, der ville jeg også (?) vælge intetkøn.
--
hilsen pl
Er I rigtig kloge? De kan kun bruge store, stærke mænd! Ikke sådan nogen mikrober som jer! Gå bare ud og leg!
Hans Poulsen
> "Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> writes:
>
> > Tom Wagner skrev:
> >> Almenvellet?
> >
> >
> > Det var også mit bud. Ordet ses i øvrigt tit stavet "almenvældet".
>
> Er det ikke to forskellige ord?
>
> Jeg ville tro at "almenvellet" var "Det der er godt for folk i
> almindelighed", mens "almenvældet" var noget i retning af "styret af
> almindelige mennesker".
>
> Hilsen
> Kåre
Selv kender jeg kun stavemåden almenvellet, og mon ikke det mest
kendte skriftsted er grundlovens § 73 stk. 1? Teksten dér lyder
sålunde:
"Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov
og mod fuldstændig erstatning".
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
Chrisser
>> PS: Der er stadig knas med din tekstombrydning.
>
>
> Tak fordi du siger det.
> Ja, jeg turde ikke lige lægge det fra Bertel ind, da jeg ikke vidste hvad
det fyldte
> og hvor meget det i det hele taget ville ændre. Jeg er nu klar over at
det næsten
> ingenting fylder men jeg vil meget gerne vente med at gøre noget ved det,
til jeg
> har én siddende ved siden af mig, som kan rette det op, hvis der går kuk i
det, så
> noget sætter sig helt fast.
>
> Jeg har set så mange der opgraderer deres OE, at de får en værre masse
kludder
> ud af det. Jeg har ikke tid til noget af den slags de første 4-5 dage,
fordi jeg får gæster langvejs fra.
[OT- jeg ved det godt... ]
I stedet for at opgradere din OE måske uden at få løst dit problem ( min OE
6.0 kunne heller ikke ombryde korrekt ) kan du overveje at hente programmet
quotefix på http://flash.to/oe-quotefix/
Det smarte er at man kan vælge at starte OE op med eller uden dette lille
smarte program, så du risikerer ikke at smadre din OE hvis du ikke bryder
dig om programmet.
Det er blevet en uundværlig del af min OE da den bla. citerer de forskellige
niveauer med forskellige farver, hvilket gør det mere overskueligt at læse
et indlæg der indeholder tekst fra flere andre skribenter.
:-)
Chrisser
Peter Makholm
> Nej, vel? Jeg undrer mig også. Hvis de findes, hvorfor så ikke
> gangstervælden?
RO er ikke en udtømmende samling over ord der findes og kan bruges.
--
Peter Makholm | 'Cause suicide is painless
pe...@makholm.net | It brings on many changes
http://hacking.dk | And I can take or leave it if I please
| -- Suicide is painless
Poul Erik Jørgensen
meddelelse news:xkphe52...@horse04.daimi.au.dk
> Hmmm.... Jeg fik mig udtrykt uklart. Det er mere den slags
> "almenvælde" man skulle kunne opleve i et lille samfund, hvor den
> offentlige mening sagtens kan dømme en.
> Men jeg har nu aldrig brugt ordet. Det var bare min umiddelbare tanke,
> da jeg læste "almenvældet". Jeg har det fint med at ordet ikke
> eksisterer.
Helt enig. Der er ikke noget der hedder almenvælde - ligeså lidt som vi har
folkevælde. Grunden er at sammensætninger med -vælde i moderne dansk er
jævnthen er negative (rektorvælde, ministervælde, pøbelvælde, gangstervælde
etc.). Derfor kan man ikke få et almenvælde - det vil være selvmodsigende.
Da kongen herskede enevældigt, og vi havde enevælde, var det en beskrivelse
af et faktum: Magten udgik fra én person. Historikerne bruger ordet for at
diagnosticere en styreform, og de lægger i princippet ikke noget værdiladet
i ordet. I moderne ikke-historiker-brug er dette ord imidlertid også
negativt: "Borgmesteren udfolder et rent enevælde i sin kommune".
David T. Metz
> Scripsit Søren Olsen <famili...@tiscali.dk>
>
>> Det ville jeg ikke gætte på. Jeg tror at 'alligevellet' er mest
>> almindeligt blandt børn og unge
>
> For mig lyder det mest som et forsøg på at sætte -t på "alligevel" -
> det er jo et adverbium! - eller en fejltydning som et participium.
Det er også mit gæt. Jeg har iøvrigt typisk hørt det udtalt som
"alligevelled" på en måde der ikke klart lyder som "almenvellet". Jeg synes
også det forekommer ret hyppigt blandt børn og unge (omkr. Kbh.)
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923
Kaare Fiedler Christiansen
> Kaare Fiedler Christiansen <fie...@daimi.au.dk> writes:
>
>> Nej, vel? Jeg undrer mig også. Hvis de findes, hvorfor så ikke
>> gangstervælden?
>
> RO er ikke en udtømmende samling over ord der findes og kan bruges.
Det er rigtig nok, men var det ikke rimeligt at tro der ville være en
vis form for konsekvens i sammensatte ord dannet af samme grundord?
Peter Makholm
> Det er rigtig nok, men var det ikke rimeligt at tro der ville være en
> vis form for konsekvens i sammensatte ord dannet af samme grundord?
Åhhh, jeg sad og sov. Jeg synes slet ikke jeg havde set gangstervælde
i ordlisten.
Jeg overvejer om ikke at RO burde have haft optaget enevælde-n og
enevælde-t som to selvstændige opslag, da vælde-n og vælde-t er
optaget som to forskellige opslag. De kunne så tydeliggøre RO's
hensigt med at kun den ene bøjning af gangstervælde er optaget i RO,
simpelthen fordi de kun mener at gangster kan sammensættes med den ene
betydning af vælde.
--
Peter Makholm | Have you ever felt trapped inside a Klein bottle?
pe...@makholm.net |
http://hacking.dk |
Johansen
> "Kaare Fiedler Christiansen" <fie...@daimi.au.dk> skrev i en
> meddelelse news:xkphe52...@horse04.daimi.au.dk
>> Hmmm.... Jeg fik mig udtrykt uklart. Det er mere den slags
>> "almenvælde" man skulle kunne opleve i et lille samfund, hvor den
>> offentlige mening sagtens kan dømme en.
>> Men jeg har nu aldrig brugt ordet. Det var bare min umiddelbare
>> tanke, da jeg læste "almenvældet". Jeg har det fint med at ordet ikke
>> eksisterer.
>
> Helt enig. Der er ikke noget der hedder almenvælde - ligeså lidt som
> vi har folkevælde. Grunden er at sammensætninger med -vælde i moderne
> dansk er jævnthen er negative (rektorvælde, ministervælde,
> pøbelvælde, gangstervælde etc.). Derfor kan man ikke få et almenvælde
> - det vil være selvmodsigende.
Jeg synes at almenvælde lugter af "pøbelvælde", som egentlig vil være et
udmærket udtryk.
/Johansen
Johansen
> Henning Makholm skriblede:
>> Scripsit Søren Olsen <famili...@tiscali.dk>
>>
>>> Det ville jeg ikke gætte på. Jeg tror at 'alligevellet' er mest
>>> almindeligt blandt børn og unge
>>
>> For mig lyder det mest som et forsøg på at sætte -t på "alligevel" -
>> det er jo et adverbium! - eller en fejltydning som et participium.
>
> Det er også mit gæt.
Også her. "Almenvellet" har nok intet som helst med sagen at gøre.
Leif Mortensen på Eurosport siger i øvrigt "alligeveller". Den må være
beslægtet med "farveller".
/Johansen
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Grunden er at sammensætninger med -vælde i moderne dansk er
>jævnthen er negative (rektorvælde, ministervælde, pøbelvælde, gangstervælde
>etc.). Derfor kan man ikke få et almenvælde - det vil være selvmodsigende.
Hvorfor det? "Almenvældet" synes da med ovenforstående i mente at kunne betyde
noget i stil med det ligeledes nydannede "demokratur" eller det kan betyde
noget hen ad "pøbelvælde".
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Wolfhart Pannenberg var også en Økumenisk stridsmand,
hvad jeg og Gud foragter!"
Peter Loumann
wrote:
>Leif Mortensen på Eurosport siger i øvrigt "alligeveller". Den må være
>beslægtet med "farveller".
Han siger også "en kilomet".
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor det? "Almenvældet" synes da med ovenforstående i mente at kunne betyde
>noget i stil med det ligeledes nydannede "demokratur" eller det kan betyde
>noget hen ad "pøbelvælde".
Det kunne det da også godt, men det vil være svært at skelne fra
"almenvellet" også i sammenhæng. Derimod er "demokratur" og
"pøbelvælde" fænomenale udtryk for ikke at snakke om "gadens
parlament".
Bertel Lund Hansen
>Leif Mortensen på Eurosport siger i øvrigt "alligeveller". Den må være
>beslægtet med "farveller".
Ja, det er det nok. Jeg lærte "farveller" på Fyn, og det er
stadig min naturlige afskedshilsen i en butik. "Alligeveller" har
jeg ligegodt aldrig sagt, men jeg hørte det da ofte.
Poul Erik Jørgensen
en meddelelse news:t88livgiidhm3jebi...@4ax.com
> Hvorfor det? "Almenvældet" synes da med ovenforstående i mente at
> kunne betyde noget i stil med det ligeledes nydannede "demokratur"
> eller det kan betyde noget hen ad "pøbelvælde".
Det var da nogle kolossale spring i betydningen. Demokratur har da ikke
noget med pøbelvælde at gøre. Pøbel har ikke noget med almenheden at gøre,
Skal vi ikke hellere sige, at det ord bare ikke eksisterer.
PEJ
Søren Olsen
>
> For mig lyder det mest som et forsøg på at sætte -t på "alligevel" -
> det er jo et adverbium! - eller en fejltydning som et participium.
>
Det lyder som den mest sandsynlige forklaring.
--
Søren O
Johansen
> On Fri, 1 Aug 2003 19:27:16 +0200, "Johansen" <ingen...@hotmail.com>
> wrote:
>
>> Leif Mortensen på Eurosport siger i øvrigt "alligeveller". Den må
>> være beslægtet med "farveller".
>
> Han siger også "en kilomet".
Et trist alternativ til M&L.
/Johansen
Johansen
> Johansen skrev:
>
>> Leif Mortensen på Eurosport siger i øvrigt "alligeveller". Den må
>> være beslægtet med "farveller".
>
> Ja, det er det nok. Jeg lærte "farveller" på Fyn, og det er
> stadig min naturlige afskedshilsen i en butik.
Lyder heller ikke nær så militaristisk som "farvel" og samtidig ikke så
lallet som "hej, hej" (som man dog alligeveller ikke kommer udenom).
/Johansen
Ruth Nielsen
"Chrisser" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> >...jeg vil meget gerne vente med at gøre noget ved det, til jeg
> > har én siddende ved siden af mig, som kan rette det op, hvis der
> >går kuk i det, så noget sætter sig helt fast.
> >
> > Jeg har set så mange der opgraderer deres OE, at de får en værre masse
> > kludder ud af det. Jeg har ikke tid til noget af den slags de første 4-5
dage,
...
> [OT- jeg ved det godt... ]
> I stedet for at opgradere din OE måske uden at få løst dit problem ( min
OE
> 6.0 kunne heller ikke ombryde korrekt ) kan du overveje at hente
programmet
> quotefix på http://flash.to/oe-quotefix/
> Det smarte er at man kan vælge at starte OE op med eller uden dette lille
> smarte program, så du risikerer ikke at smadre din OE hvis du ikke bryder
> dig om programmet.
Okay - jeg *skal* have quotefix, hvis jeg vil skrive signaturer, hvis den
også
gør at man ombryder korrekt og at folk ikke læser éns æøå forkert, så må
den jo være et lille mirakel.
> Det er blevet en uundværlig del af min OE da den bla. citerer de
forskellige
> niveauer med forskellige farver, hvilket gør det mere overskueligt at læse
> et indlæg der indeholder tekst fra flere andre skribenter.
Nå dét kan den også gøre. Jamen du skal have tak for alle oplysningerne.
Nu håber jeg at kunne få det ordnet sidst i næste uge.
Hilsen Ruth
Peter Loumann
wrote:
>>> Leif Mortensen på Eurosport siger i øvrigt "alligeveller". Den må
>>> være beslægtet med "farveller".
>> Han siger også "en kilomet".
>Et trist alternativ til M&L.
Tjah - men ethvert alternativ er vist efterhånden at foretrække.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>>Hvorfor det? "Almenvældet" synes da med ovenforstående i mente at
>>kunne betyde noget i stil med det ligeledes nydannede "demokratur"
>>eller det kan betyde noget hen ad "pøbelvælde".
>Det var da nogle kolossale spring i betydningen. Demokratur har da ikke
>noget med pøbelvælde at gøre.
Det siger jeg nu heller ikke. Jeg giver netop "demokratur" og "pøbelvælde" som
to forskellige betydninger, et nydannet ord "almenvældet" kunne have.
>Pøbel har ikke noget med almenheden at gøre,
Nåh, jeg vil nu ikke mene, at der er så langt imellem de to betydninger.
>Skal vi ikke hellere sige, at det ord bare ikke eksisterer.
Jeg siger ikke, at ordet eksisterer. Jeg siger bare, at det sagtens *kan*
dannes og giver to eksempler på, hvilken betydning man kunne tillægge et
sådant nydannet ord.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Man verdirbt einen Jüngling am sichersten, wenn man ihn anleitet,
den Gleichdenkenden höher zu achten, als den Andersdenkenden."
David T. Metz
> Jeg synes at almenvælde lugter af "pøbelvælde", som egentlig vil være
> et udmærket udtryk.
Vil være? Det findes jo allerede.
Herluf Holdt, 3140
> Johansen skriblede:
>> Jeg synes at almenvælde lugter af "pøbelvælde", som egentlig
>> vil være et udmærket udtryk.
> Vil være? Det findes jo allerede.
Pøbel - populus - folket. Måske ville et par partier
'korse' sig, hvis de så ordet "folke-" oversat til "pøbel-".
:-)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- og så er der jo 'gadens parlament'
Peter Makholm
> Pøbel - populus - folket. Måske ville et par partier
> 'korse' sig, hvis de så ordet "folke-" oversat til "pøbel-".
Jeg har altid opfattet pøbel som være kommet fra latin plebs.
Slår man op i NDO angives under 'pøbel' godt nok 'populus' som
etymologi, men under 'plebs' angives det som ældre synonym til 'pøbel'
men latin 'plebs' som etymologi.
--
Peter Makholm | Yes, you can fight it, but in the end the ultimate
pe...@makholm.net | goal of life is to have fun
http://hacking.dk | -- Linus Torvalds
Bertel Lund Hansen
>Jeg har altid opfattet pøbel som være kommet fra latin plebs.
Det er nu ikke rigtigt.
>Slår man op i NDO angives under 'pøbel' godt nok 'populus' som
>etymologi, men under 'plebs' angives det som ældre synonym til 'pøbel'
>men latin 'plebs' som etymologi.
"Plebejer" er det danske ord der kommer af "plebs".
"Plebejer" er nedsættende uden dog at anfægte personens
integritet. Man udtaler sig om hans dannelses- og
høflighedsniveau.
"Pøbel" bruger man om en flok der går grassat.
David T. Metz
> "Pøbel" bruger man om en flok der går grassat.
Eller blot en folkemængde som er uden for (formelle magthaveres) kontrol.
(skal udenfor i et ord i ovst.?)
Poul Erik Jørgensen
news:3ihnivcui7lksr49k...@news.stofanet.dk
> "Pøbel" bruger man om en flok der går grassat.
- etymologien er tricky.
Dansk pøbel ligner til forveksling fransk peuple, men er kommet ind via
tysk, som har det fra franske ordformer som poble, pueble; på tysk kendes
ordet fra ca. 1200. Hos Luther konkurrerer ordformerne Pubel, Pübel, Pobel
og Pöbel (muligvis kun Pübel og Pöbel). Den sidste sejrer, sikkert påvirket
af fransk peuple.
Den tyske form betinger derpå dansk pøbel. Jeg kan ikke finde ordet hos
Kalkar. Mon det først kommer efter 1700?
Ordet er endnu hos Luther neutralt. Den negative betydning kommer i
1700-tallet, hvor vi i tysk finder et ord som pöbelhaft = pøbelagtig.
Muligvis bliver ordet negativt under indflydelse af den megen tale om "le
peuple" i forbindelse med revolutionen af 1789.
Fransk peuple kommer af latin populus = folket. På latin var populus (fx
populus romanus: det romerske folk) et absolut agtværdigt udtryk, hvilket
peuple på fransk også er (og tilsvarende engelsk people < fransk).
Poul Erik Jørgensen
news:87n0esb...@xyzzy.adsl.dk
> Jeg har altid opfattet pøbel som være kommet fra latin plebs.
> Slår man op i NDO angives under 'pøbel' godt nok 'populus' som
Dansk pøbel ligner til forveksling fransk peuple, men er kommet ind via
tysk, som igen har det fra gammelfranske ordformer som poble, pueble; på
tysk kendes ordet fra ca. 1200. Hos Luther konkurrerer ordformerne Pubel,
Pübel, Pobel og Pöbel (muligvis kun Pübel og Pöbel). Den sidste sejrer,
sikkert påvirket af fransk peuple.
Den tyske form betinger derpå dansk pøbel [bemærk b som er den ægte
gammelfranske arv; moderne fransk peuple prøver at "ligne" latinsk populus
med to p'er]. Jeg kan ikke finde ordet hos Kalkar. Mon det først kommer
efter 1700?
Ordet er endnu hos Luther neutralt. Den negative betydning kommer i
1700-tallet, hvor vi i tysk finder et ord som pöbelhaft = pøbelagtig.
Muligvis bliver ordet negativt under indflydelse af den megen tale om "le
peuple" i forbindelse med revolutionen af 1789.
Fransk peuple kommer af latin populus = folket. På latin var populus (fx
populus romanus: det romerske folk) et absolut agtværdigt udtryk, hvilket
peuple på fransk også er (og tilsvarende engelsk people < fransk).
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>Eller blot en folkemængde som er uden for (formelle magthaveres) kontrol.
>(skal udenfor i et ord i ovst.?)
Nej. Der er en styrelse til forholdsordet (nemlig "kontrol").