nød til eller nødt til?
test
/Test
Peter Bjerre Rosa
> Hvad er mest korrekt? Hvis der altså er en forskel..!?
Det er kun "nødt til", der er korrekt. Det er et fast udtryk, og man kan
måske huske det på, at det har noget at gøre med at være "nødsageT til".
Men da t'et i "nødt til" som regel ikke udtales i talesproget, er det en
udbredt fejl også at glemme det i skriftsproget.
--
Mvh. Peter
"Du må ikke ta' Pelles ko!"
Bo Hansen
> /Test
Enhver form for test henvises til dk.test
Bo H.
test
> udbredt fejl også at glemme det i skriftsproget.
>
> --
> Mvh. Peter
> "Du må ikke ta' Pelles ko!"
Jeg takker for svaret´:o)
/Test
Johansen
>
> Det er kun "nødt til", der er korrekt.
Men Sprognævnet bør efter min mening snart bøje sig og tage formen "nød til"
til sig. Folk (dog næppe fynboer o.l.) *siger* "nød til" med blødt d, så der
er ikke tale om et stumt bogstav. Hvis det var perfektum-formen man forsøgte
at udtale, ville d'et være stumt, altså [nø:t].
Så ind med nød i RO.
/Johansen
Henning Makholm
> Folk (dog næppe fynboer o.l.) *siger* "nød til" med blødt d, så der
> er ikke tale om et stumt bogstav. Hvis det var perfektum-formen man forsøgte
> at udtale, ville d'et være stumt, altså [nø:t].
Ja, hvis det er perfektum af "at nøde", hvilket dog kun giver
begrænset mening. Hvis det derimod er en eroderet udgave af
"nødsaget", er udtalen med blødt d helt på sin plads.
> Så ind med nød i RO.
Hassel.
--
Henning Makholm "In my opinion this child doesn't
need to have his head shrunk at all."
Helge S
"Henning Makholm" <hen...@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yahptqi...@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "Johansen" <ingen...@hotmail.com>
>
> > Folk (dog næppe fynboer o.l.) *siger* "nød til" med blødt d, så der
> > er ikke tale om et stumt bogstav. Hvis det var perfektum-formen man forsøgte
> > at udtale, ville d'et være stumt, altså [nø:t].
>
> Ja, hvis det er perfektum af "at nøde", hvilket dog kun giver
> begrænset mening. Hvis det derimod er en eroderet udgave af
> "nødsaget", er udtalen med blødt d helt på sin plads.
>
>nød+t perf.ptc. af nøde i betydningen 'nødsage, tvinge'
Det giver da god mening.
--
Helge S
Henning Makholm
> "Henning Makholm" <hen...@makholm.net> skrev
> > Ja, hvis det er perfektum af "at nøde", hvilket dog kun giver
> > begrænset mening.
> Politikens etymologiske skriver:
> >nød+t perf.ptc. af nøde i betydningen 'nødsage, tvinge'
> Det giver da god mening.
Min vurdering sigtede på at den betydning af "nøde" senere er
forsvundet i almindelig brug.
--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."
Uffe Holst
In an article of 27 Jan 2003 <test> wrote:
> Hvad er mest korrekt? Hvis der altså er en forskel..!?
Begge dele er skam helt korrekt. Ligeledes kan begge dele være
forkert. Det afhænger af konteksten.
F.eks.: Konditoren skulle bruge en nød til kagen, men han havde desværre
ikke flere, så han var nødt til at købe nye.
--
Uffe Holst
Kim Vestergaard Hornbech
Hvis Sprognævnet skal rette sig efter hvad folk siger, så er de er vel også nødt
til at tage formen "nø til" med i retskrivningsordbogen. Sådan siger i hvert
fald mange af de himmerlændinge jeg omgås.
/Kim
Johansen
Næ, for himmerlændinge m.fl. siger også "nød til" - de bruger bare ikke det
bløde d. Det er et spørgsmål om lokal udtale.
/Johansen
Thomas Thorsen
> Hvad er mest korrekt? Hvis der altså er en forskel..!?
Det hedder "nødt til" i skriftsproget.
"Nødt" er en gammel variant af participiet "nødet" af verbet "nøde".
Formen "nødt" bruges nu kun i den faste forbindelse "være nødt til". Da
verbet "nøde" nu er sjældent, vil mange sikkert ikke forbinde "nødt" og
"nøde".
Talesprogets "nød til" er nok en rest af en fælleskønsform af
participiet. Helt op i 1800-tallet kunne man tilsvarende skelne "Moderen
er fød i Kjøbenhavn" og "Barnet er født i Aarhuus".
"Ræd" er vist et tilsvarende participium der helt er blevet til
tillægsord.
TT
sam...@gmail.com
> Hvad er mest korrekt? Hvis der altså er en forskel..!?
> /Test