Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Tid, modus og aspekt
137 views
Skip to first unread message
Bertel Lund Hansen
May 17, 2012, 7:58:33 AM5/17/12
to
Hej alle¨
I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
modus og aspekt?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
modus og aspekt?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Hans Poulsen
May 17, 2012, 8:18:37 AM5/17/12
to
"Bertel Lund Hansen" <kanon...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4fb4e7b6$0$283$1472...@news.sunsite.dk...
<http://www.almensprogforstaaelse.dk/dokumenter/almen_grammatik.htm>
Venlig hilsen
Hans
Bertel Lund Hansen
May 17, 2012, 8:28:30 AM5/17/12
to
Hans Poulsen skrev:
> Kender du dette link? Sæt søgeren på *aspekt*
> <http://www.almensprogforstaaelse.dk/dokumenter/almen_grammatik.htm>
Nej, men det er en fin side. Tak for hjælpen.
> Kender du dette link? Sæt søgeren på *aspekt*
> <http://www.almensprogforstaaelse.dk/dokumenter/almen_grammatik.htm>
Arne H. Wilstrup
May 17, 2012, 2:31:58 PM5/17/12
to
"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:4fb4e7b6$0$283$1472...@news.sunsite.dk...
russisk, finsk og engelsk og kan fortælle at man på russisk normalt har to
verbalformer og både på engelsk og russisk opererer man med begrebet
aspekt. Finsk har mig bekendt ikke noget der hedder aspekt, og heller ikke
på dansk har vi en særlig betegnelse for det begreb i dansk grammatik, men
finsk er ikke et indoeuropæisk sprog, så har kunne man måske finde
forklaringen i dette forhold, men da det findes i både russisk og engelsk,
falder den teori til jorden med et brag.
På finsk, der hovedsagelig er et bøjningssprog og som oftest tilkendegiver
substantiv, adjektiv, adverbial - og verbeformer ved suffixer (og sjældnere
via affixer), angiver disse endelser eller attributter til ordene om der er
tale om en modusform eller blot en bøjningsform som fx illativ, elativ,
essiv etc.
Med modus menes de endelser som på forskellig måde modificerer
sandsynligheden for verbets handling. På forskellige sprog, herunder altså
finsk, findes der fire modi: Indikativ (fremsættende form) som er den
almindeligste og som angiver handlingen som sådan.
Konditionalis (som ofte angiver vilkårene for handlingen)
imperativ (som angår befaling eller ønsker) og
potentialis (som angiver at handlingen er mulig eller tænkelig), eller sagt
med Den Store Danske Encyklopædis ord:
"modus, (lat. 'måde, mål'), grammatisk betegnelse for en verbal
bøjningskategori, der udtrykker den talendes holdning til det, der siges.
Verbets modi er først og fremmest indikativ eller fortællemåde, konjunktiv
eller forestillende måde, optativ eller ønskemåde og imperativ eller
bydemåde.
Indikativ er den neutrale, fremsættende måde, der normalt bruges til at
angive faktiske forhold, mens konjunktiv udtrykker en vis usikkerhed eller
et vist forbehold fra den talendes side, fx ty. indikativ: Er sagt, was er
will 'han siger, hvad han vil' over for konjunktiv: Er sage, was er wolle
'han kan sige, hvad han vil'. Imperativ angiver, at den handling, der er
tale om, skal opfattes som en ordre.
I nogle landes grammatiktradition betegnes infinitiv eller navnemåde,
participium eller tillægsform og konditionalis eller betingeform også som
modi. Endelig bruges ordet modus af og til som synonym for modalitet om den
talendes holdning til det sagte, uden at det specielt gælder verbale
bøjningsformer."I dansk sprog er konjunktiv sjældent benyttet; optativ
opfattes ofte som en del af konjunktiv."
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/modus?highlight=modus
Aspekt - som altså findes i sprog som fx russisk og engelsk, oplyser
encyklopædien følgende:
"aspekt, (af lat. aspectus 'syn, udseende', af ad- 'til' og afledn. af
specere 'se'), synsvinkel, grammatisk kategori for verber, hvis brug
varierer i forskellige sprog.
Mest generaliseret findes aspekt i slaviske sprog som en skelnen mellem
perfektivt og imperfektivt aspekt. Fx har russisk arestovat perfektivt
aspekt og arestovyvat imperfektivt aspekt for dansk arrestere. Det
perfektive og imperfektive verbum udgør et par, der har akkurat samme
leksikalske betydning, og som altså svarer til ét dansk verbum. Begge de
russiske verber optræder i samtlige tids- og modusformer. Perfektiv
præsenterer en handling som en begivenhed, dvs. som en tilstandsændring, der
er forårsaget af en aktivitet, mens det imperfektive aspekt præsenterer en
handling som en proces, dvs. en aktivitet, der har en tilstand som sit
formål.
En anden form for aspekt findes i de romanske sprog, hvor aspekt er
grundlagt i verbets datidssystem. I fransk skelnes mellem passé simple, il
écrivit une lettre 'han skrev et brev', og imparfait, il écrivait une lettre
'han sad og skrev et brev'. I skriftsproget er aspekt primært knyttet til
forskellige tekstfunktioner: Passé simple beretter, og imparfait beskriver.
I talesprog, hvor passé simple falder ud og i sin funktion erstattes af
passé composé, il a écrit une lettre 'han skrev/har skrevet et brev', opstår
en skelnen, der minder meget om russisk aspekt.
En tredje form for aspekt, progressivt og ikke-progressivt aspekt i engelsk,
er en mindre generaliseret afart, som egentlig er grundlagt i verbets
nutidssystem. Progressivt aspekt, the child is crying 'barnet ligger og
græder', betegner en aktivitet, der er i gang, mens den ikke-progressive
form, the child cries a lot 'barnet græder meget', betegner en egenskab ved
dette barn.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/aspekt?highlight=aspekt
perfektiv, (af lat. perfectus, af perficere 'fuldende', af per- og -ficere),
grammatisk betegnelse for aspekt, der præsenterer en handling som en
begivenhed, dvs. en tilstandsændring. Perfektiv står i modsætning til
imperfektiv, der præsenterer en handling som igangværende. Se også
aktionsart.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/perfektiv?highlight=perfektiv
Jeg tror at disse definitioner burde tilfredsstille dig. :-)
news:4fb4e7b6$0$283$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Hej alle¨
>
>I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
>aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
>modus og aspekt?
Modus og aspekt anvendes i forskellige sprog. Jeg har kendskab til både
>Hej alle¨
>
>I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
>aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
>modus og aspekt?
russisk, finsk og engelsk og kan fortælle at man på russisk normalt har to
verbalformer og både på engelsk og russisk opererer man med begrebet
aspekt. Finsk har mig bekendt ikke noget der hedder aspekt, og heller ikke
på dansk har vi en særlig betegnelse for det begreb i dansk grammatik, men
finsk er ikke et indoeuropæisk sprog, så har kunne man måske finde
forklaringen i dette forhold, men da det findes i både russisk og engelsk,
falder den teori til jorden med et brag.
På finsk, der hovedsagelig er et bøjningssprog og som oftest tilkendegiver
substantiv, adjektiv, adverbial - og verbeformer ved suffixer (og sjældnere
via affixer), angiver disse endelser eller attributter til ordene om der er
tale om en modusform eller blot en bøjningsform som fx illativ, elativ,
essiv etc.
Med modus menes de endelser som på forskellig måde modificerer
sandsynligheden for verbets handling. På forskellige sprog, herunder altså
finsk, findes der fire modi: Indikativ (fremsættende form) som er den
almindeligste og som angiver handlingen som sådan.
Konditionalis (som ofte angiver vilkårene for handlingen)
imperativ (som angår befaling eller ønsker) og
potentialis (som angiver at handlingen er mulig eller tænkelig), eller sagt
med Den Store Danske Encyklopædis ord:
"modus, (lat. 'måde, mål'), grammatisk betegnelse for en verbal
bøjningskategori, der udtrykker den talendes holdning til det, der siges.
Verbets modi er først og fremmest indikativ eller fortællemåde, konjunktiv
eller forestillende måde, optativ eller ønskemåde og imperativ eller
bydemåde.
Indikativ er den neutrale, fremsættende måde, der normalt bruges til at
angive faktiske forhold, mens konjunktiv udtrykker en vis usikkerhed eller
et vist forbehold fra den talendes side, fx ty. indikativ: Er sagt, was er
will 'han siger, hvad han vil' over for konjunktiv: Er sage, was er wolle
'han kan sige, hvad han vil'. Imperativ angiver, at den handling, der er
tale om, skal opfattes som en ordre.
I nogle landes grammatiktradition betegnes infinitiv eller navnemåde,
participium eller tillægsform og konditionalis eller betingeform også som
modi. Endelig bruges ordet modus af og til som synonym for modalitet om den
talendes holdning til det sagte, uden at det specielt gælder verbale
bøjningsformer."I dansk sprog er konjunktiv sjældent benyttet; optativ
opfattes ofte som en del af konjunktiv."
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/modus?highlight=modus
Aspekt - som altså findes i sprog som fx russisk og engelsk, oplyser
encyklopædien følgende:
"aspekt, (af lat. aspectus 'syn, udseende', af ad- 'til' og afledn. af
specere 'se'), synsvinkel, grammatisk kategori for verber, hvis brug
varierer i forskellige sprog.
Mest generaliseret findes aspekt i slaviske sprog som en skelnen mellem
perfektivt og imperfektivt aspekt. Fx har russisk arestovat perfektivt
aspekt og arestovyvat imperfektivt aspekt for dansk arrestere. Det
perfektive og imperfektive verbum udgør et par, der har akkurat samme
leksikalske betydning, og som altså svarer til ét dansk verbum. Begge de
russiske verber optræder i samtlige tids- og modusformer. Perfektiv
præsenterer en handling som en begivenhed, dvs. som en tilstandsændring, der
er forårsaget af en aktivitet, mens det imperfektive aspekt præsenterer en
handling som en proces, dvs. en aktivitet, der har en tilstand som sit
formål.
En anden form for aspekt findes i de romanske sprog, hvor aspekt er
grundlagt i verbets datidssystem. I fransk skelnes mellem passé simple, il
écrivit une lettre 'han skrev et brev', og imparfait, il écrivait une lettre
'han sad og skrev et brev'. I skriftsproget er aspekt primært knyttet til
forskellige tekstfunktioner: Passé simple beretter, og imparfait beskriver.
I talesprog, hvor passé simple falder ud og i sin funktion erstattes af
passé composé, il a écrit une lettre 'han skrev/har skrevet et brev', opstår
en skelnen, der minder meget om russisk aspekt.
En tredje form for aspekt, progressivt og ikke-progressivt aspekt i engelsk,
er en mindre generaliseret afart, som egentlig er grundlagt i verbets
nutidssystem. Progressivt aspekt, the child is crying 'barnet ligger og
græder', betegner en aktivitet, der er i gang, mens den ikke-progressive
form, the child cries a lot 'barnet græder meget', betegner en egenskab ved
dette barn.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/aspekt?highlight=aspekt
perfektiv, (af lat. perfectus, af perficere 'fuldende', af per- og -ficere),
grammatisk betegnelse for aspekt, der præsenterer en handling som en
begivenhed, dvs. en tilstandsændring. Perfektiv står i modsætning til
imperfektiv, der præsenterer en handling som igangværende. Se også
aktionsart.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/perfektiv?highlight=perfektiv
Jeg tror at disse definitioner burde tilfredsstille dig. :-)
Henry Vest
May 18, 2012, 12:47:07 PM5/18/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Hej alle¨
>
> I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
> aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
> modus og aspekt?
Du har kendskab til spansk. Så må du kende de to datidsformer, præteritum og
> Hej alle¨
>
> I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
> aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
> modus og aspekt?
imperfektum. Denne måde at skelne på, er udtryk for aspekt. Det er også de
Arne W. skriver ovenfor, bare med eksemplet taget fra fransk (som du vist
også har kendskab til?)
--
Henry Vest
Jens Brix Christiansen
May 20, 2012, 10:59:30 AM5/20/12
to
Bertel Lund Hansen skrev (2012-05-17 13:58):
> I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
> aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
> modus og aspekt?
Eksempler på modus: indikativ, konjunktiv.
> I den tyske sproggruppe dukkede de tre begreber tid, modus og
> aspekt op i forbindelse med verber. Tid forstår jeg, men hvad er
> modus og aspekt?
--
Jens Brix Christiansen
Arne H. Wilstrup
May 20, 2012, 11:31:24 PM5/20/12
to
"Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
news:4fb90698$0$285$1472...@news.sunsite.dk...
>Eksempler på modus: indikativ, konjunktiv.
0 new messages