Konen, kæresten, kællingen, madammen...?
Ib Baagøe
(sidst i 30'erne), fordi jeg omtalte hende som "min søns kone".
På mit forbavsede spørgsmål om, hvad der skulle være galt i
det? svarede hun, at "kone" var et nedsættende ord, man kun
brugte om rengøringskoner...
(Jeg turde så ikke ændre identifikationen af hende til "min søns
servicemedarbejder", selv om jeg sgu havde lyst til det! ;-)
På mit uddybende spørgsmål om, hvad jeg da så skulle kalde
hende over for en trediepart, som ikke kender hendes eksistens,
svarede hun: "sønnens kæreste". Således animeret har jeg siden
spurgt et par damer i samme alder om deres holdning til "kone",
og svaret har ligget på linje med svigerdatterens.
Ordet 'kæreste' er for mig (sidst i 60'erne) helt til grin, når det
handler om folk, der har delt girokort i ti år og 'ligget i' sammen
i tyve år. I mit hoved er kærester noget, man har som teenager.
Eller også betegner det for modne mennesker en alternativ
sengekammerat. Selv har jeg en 'veninde', og hvis nogen ville
kalde hende for min kæreste, ville jeg svare: "Hva faen rager
det dig!". 'Kone' er derimod synonymt med 'hustru'. Jeg er
efter min svigerdatters belæring faktisk i stigende grad begyndt
at anvende dette bibelsk-juridisk-byrokratiske ord, for ikke
at træde de kære børn over tæerne...
Nu kommer spørgsmålene:
- er der tale om påvirkning fra svensk, hvor 'kone' altid har haft
en nedsættende klang?
- er der tale om et rudiment fra rødstrømpetiden i 70'erne? - i så
fald det eneste ud over det med lokumsbrættet!
- er det et forkvaklet udslag af 'political correctness'?
- hvordan er aktiekursen på ordet 'kone', rent statistisk?
- er det et generationsfænomen? hvad siger de helt unge?
Svigerfar -- Ib
thomas t
> ... svarede hun, at "kone" var et nedsættende ord, man kun
> brugte om rengøringskoner...
det er sludder i min nærmeste omgangskreds: jeg omtaler gerne min kæreste
som 'min kone'. Og hun kan også finde på det selv.
> (Jeg turde så ikke ændre identifikationen af hende til "min søns
> servicemedarbejder", selv om jeg sgu havde lyst til det! ;-)
ha ha :)
Anders Søe Plougsgaard
Ib Baagøe skrev:
> Jeg fik for et par år siden en knotten protest fra min svigerdatter
> (sidst i 30'erne), fordi jeg omtalte hende som "min søns kone". (osv.
> osv.)
Denne diskussion, med omtrent samme emnelinie, kørte for præcis et år siden.
Måske du kan finde et par svar der:
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Lisbeth Jacobsen
news:4609a01e$0$856$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> På mit uddybende spørgsmål om, hvad jeg da så skulle kalde
> hende over for en trediepart, som ikke kender hendes eksistens,
> svarede hun: "sønnens kæreste".
Hvis de ikke er gift, vil jeg også mene, at det er forkert at kalde hende
sønnens kone/hustru.
Jeg ville nok selv bruge kæreste.... og dog. For jeg sætter ikke ret tit en
titel på.
Som regel præsenterer jeg manden ved min side ved hans navn - uden at
forklare folk (der ikke allerede kender ham), om han og jeg elsker hinanden,
er gift med hinanden, dyrker sex med hinanden, bor med hinanden.....
Så har folk noget at fantasere over. *S*
Vil de vide nærmere, må de spørge. Og så vil jeg sige "min kæreste".
> Ordet 'kæreste' er for mig (sidst i 60'erne) helt til grin, når det
> handler om folk, der har delt girokort i ti år og 'ligget i' sammen
> i tyve år. I mit hoved er kærester noget, man har som teenager.
Jeg har tænkt mig at fortsætte med kæreste til jeg dør.
> Eller også betegner det for modne mennesker en alternativ
> sengekammerat.
Det kalder jeg en elsker. Bortset fra, at jeg er usikker på, hvad en
"alternativ sengekammerat" er.
> Selv har jeg en 'veninde', og hvis nogen ville
> kalde hende for min kæreste, ville jeg svare: "Hva faen rager
> det dig!".
Veninde... er det ikke noget mænd (man) har, når der ikke er sex i
forholdet?
> 'Kone' er derimod synonymt med 'hustru'.
Hvilket forudsætter at man er gift.
> - er der tale om et rudiment fra rødstrømpetiden i 70'erne? - i så
> fald det eneste ud over det med lokumsbrættet!
De 70'er strømper jeg har kendt, har aldrig ytret sig desangående. Og i det
omfang de har, har det vist været forskelligt, hvad de har brugt af
betegnelser.
> - er det et forkvaklet udslag af 'political correctness'?
Øhhh??? Det tror jeg ikke.
Mvh. Lisbeth
Holst
Ib Baagøe wrote:
> Jeg fik for et par år siden en knotten protest fra min svigerdatter
> (sidst i 30'erne), fordi jeg omtalte hende som "min søns kone".
> På mit forbavsede spørgsmål om, hvad der skulle være galt i
> det? svarede hun, at "kone" var et nedsættende ord, man kun
> brugte om rengøringskoner...
Jeg kender og har mødt ganske mange mænd i 20'erne og navnlig 30'erne,
der kalder deres ægtefælle for "kone" - også når konen sidder lige ved
siden af. Jeg deltager tit - på den anden side af bordet - på nogle
kurser for familier, og når familierne præsenterer sig selv, siger
manden sædvanligvis "... og det er min kone, Rikke".
"Kone" bruges sædvanligvis kun, når de er gift. Ganske, ganske sjældent
hører jeg "hustru".
Er de derimod ikke gift er det enten "kæreste" eller, hvis de også er
flyttet sammen, eventuelt også "samlever". Personligt er jeg ikke vild
med ordet "samlever", men det er jo en smagssag. På ovennævnte kurser
hører jeg også indmellem vendingen "mine børns mor" nævnt, når
forældrene ikke er gift.
Bertel Lund Hansen
> Jeg fik for et par år siden en knotten protest fra min svigerdatter
> (sidst i 30'erne), fordi jeg omtalte hende som "min søns kone".
> På mit forbavsede spørgsmål om, hvad der skulle være galt i
> det? svarede hun, at "kone" var et nedsættende ord, man kun
> brugte om rengøringskoner...
Som jeg selv bruger ordene:
"Kone" er det naturlige valg for en jeg måtte være gift med eller
havde levet fast sammen med i en 'passende' periode. "Hustru"
ville også være okay omend en anelse spøgende.
"Kæreste" ville jeg sige om en jeg var begyndt at komme sammen
med for lidt tid siden. Hun ville være "en jeg kender/ser" i den
allerførste start. Jeg ville sige "kønspartner" hvis jeg ville
mobbe hende eller den jeg talte med.
Veninder er piger jeg kender uden at sex kommer på tale.
Jeg har lige spurgt mine døtre på ca. 30 år. Den yngste som ikke
er gift, svarede prompte nej til at det skulle være et problem.
Den anden som er gift, trækker lidt på det. Hun har noget af den
samme fornemmelse som din svigerdatter, men er samtidig klar over
at "kone" er den rigtigste betegnelse for det hun er. Hun gætter
på at Signe (den anden datter) kun svarer "nej" fordi hun ikke
har det inde på livet. "Hustru" og "ægtefælle" afviser hun som
helt håbløse eller ironiske betegnelser. Hun nævner "husbond" i
samme sætning. Hendes egen umiddelbare betegnelse er "kæreste"
som de jo har været et stykke tid, men hun er klar over at det
ville være misvisende i en snak med f.eks. banken.
C.H
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:4609a01e$0$856$edfa...@dread12.news.tele.dk...
Min mand og jeg er i starten/midten af trediverne. Vi er mand og kone, og i
min jævnaldrende bekendtskabskreds er det det, det hedder, når man er gift.
Inden man er gift er man kærester og mere formelt, samlever.
Hvad der er interessant er, at det ikke er specielt brugt at kalde sin
kvindelige kæreste for kone (med mindre man laver sjov og hun ikke er til
stede), men det er vældig udbredt at kalde sin mandlige kæreste for sin
mand.
Jeg ved ikke, hvorfor der er denne forskel...
CH
Per Vadmand
Hendes egen umiddelbare betegnelse er "kæreste"
> som de jo har været et stykke tid, men hun er klar over at det
> ville være misvisende i en snak med f.eks. banken.
Der er jo noget paradoksalt i, at folk, der lever sammen uden at være gift,
fordi "et stykke papir jo ikke gør nogen forskel", absolut vil bruge et
udtryk, der tydeligt angiver, at de netop ikke har "papiret".
Logisk burde man være konsekvent og være "mand og kone", når man bor sammen,
og "kærester", når man ikke gør det.
Per V
--
En af de vigtigste menneskerettigheder er retten til at være
inkonsekvent.
Bertel Lund Hansen
> Der er jo noget paradoksalt i, at folk, der lever sammen uden at være gift,
> fordi "et stykke papir jo ikke gør nogen forskel", absolut vil bruge et
> udtryk, der tydeligt angiver, at de netop ikke har "papiret".
Jeg er slet ikke sikker på at det angiver det. Som sagt har hun
en tendens til at tænke "rengøringskone" ved ordet "kone" eller
på en med knappet, blomstret kjole og papilotter i håret.
"Kæreste" derimod fortæller hvad den primære tilknytning har med
at gøre.
> Logisk burde man være konsekvent og være "mand og kone", når
> man bor sammen, og "kærester", når man ikke gør det.
Logikken afhænger i høj grad af ordenes betydning, og den er der
ikke enighed om.
Jeg ville tøve med at bruge "kone" om en jeg ikke var gift med.
Jeg tror faktisk slet ikke jeg ville sige det.
Rent 'logisk' er ens kone jo også ens kæreste.
Bertel Lund Hansen
> Hvad der er interessant er, at det ikke er specielt brugt at kalde sin
> kvindelige kæreste for kone (med mindre man laver sjov og hun ikke er til
> stede), men det er vældig udbredt at kalde sin mandlige kæreste for sin
> mand.
> Jeg ved ikke, hvorfor der er denne forskel...
Der er ikke noget nedsættende ved "mand". Derimod kender alle -
også os der bruger "kone" som en naturlig betegnelse - en negativ
betydning af det ord. *Ingen* kvinde bryder sig om at blive kaldt
"konet".
Kristian Damm Jensen
Jeg (42 år) er i al fald gift og har en kone (snart 42 år). Jeg er faktisk
ikke sikker på om hun nogensinde har hørt mig kalde hende kone, men mon dog
ikke.
Jeg et stykke tid om at vende mig til tanken - kone virker så gammeldags.
Men alternativet - hustru - forekom mig at være opstyltet.
Til gengæld ville hun være blevet ved at være kæreste, hvis vi ikke havde
snakket med en borgmester på vejen. Det er i al fald tilfældet for det
eneste par i vores vennekreds, der ikke er gift på trods af mange års
samliv: De er stadig kærester; her ville det føles endnu mere sært at omtale
dem som mand og kone.
--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen
thomas t
> Rent 'logisk' er ens kone jo også ens kæreste.
Ja, det må man da håbe :)
Kristian Damm Jensen
<snip>
> Der er ikke noget nedsættende ved "mand".
Det skyldes jo blandt andet at "mand" har flere betydninger.
Men prøv at forklare mig, hvorfor "min mand" ikke føles nedsættende, medens
det i princippet ækvivalente "min kvinde" giver associationer til
middelalderlige forhold.
<snip>
Ib Baagøe
at der nu om stunder faktisk er følelser og livsholdning
involveret i den førhen lidenskabsløse glose 'kone'.
(Og jeg beklager, at jeg ikke var klar over, at præcis
samme emne var oppe for et år siden).
Hvis jeg må sammenfatte og tolke oplysningerne:
- 'Kone' giver associationer til 'konet', altså en falmet
og lidet sexuelt attraktiv, udslidt servicemedarbejder,
der har spildt sit liv på en knotten, autoritær ægtemand.
('Mand' giver tilsvarende sproglige associationer til
'knudemand', 'handymand', 'tissemand', 'mandehørm',
osv. osv. - uden at dette falder noget som helst hankøn
for brystet).
Der er åbenbart her tale om underdog-hudløshed hos
visse eksemplarer af kvindekønnet, et rødstrømpe-levn,
som forhåbentlig forsvinder i den næste generation.
- Ordet pirrer ved de fortrængt uafklarede samlivsforhold
i mellemgenerationen. (Den skønneste egenskab ved
sprog: Det tvinger folk til enten at være ærlige eller lyve.
Kan man ikke lide budskabet, så lader man sin harme
gå ud over budbringeren og bandlyser ordet).
Kone = hustru => ægteskab => forpligtelse (til døden
os skiller) => ansvarspådragelse. (Fy for satan! ;-)
- 'Kone' benyttes tillige litterært om damer, der ikke
længere er 'piger', har passeret de 30 år. Altså er ordet
en klar provokation mod den befolkningsgruppe 30-60
år, der nægter at erkende deres alder og bilder sig ind,
at de fortsat er teenagere. (Fordi de af mangel på religion
er så skide bange for at dø. Det værste man kan gøre
mod folk - værre end at anfægte deres værdi på kød-
markedet - er at minde dem om, at de ikke er udødelige).
- Det åbenbart foretrukne ord 'kæreste' indikerer netop
to ting: at man er ung, og at man er forelsket. Begge
dele en fed livsløgn for folk på 40 år, hvor der gerne
skulle være tale om kærlighed. Forelskelse varer i tre
måneder, kærlighed hele livet. (Fy for satan! ;-).
Og for endelig at feje for min egen dør: Når jeg ikke har
lyst til at kalde min veninde for 'kæreste', skyldes det dels,
at jeg hverken er teenager eller forelsket, dels at ordet
implicerer en grad af kødelig nærkontakt, som sågu ikke
rager andre mennesker. Hvis jeg flyttede sammen med
hende, ville hun blive min 'kone', uanset om vi havde papir
på det eller ej. Hvilken omstændighed måske rager det
offentlige, men i hvert fald ikke naboerne og kollegerne.
Nu kunne det jo også være, at min veninde var en ven.
Skulle jeg så også kalde ham for min kæreste?
Faktisk kender jeg en herre i 40-års alderen, der nylig
er blevet gift med en anden herre. Her er jeg godt nok i
tvivl om, hvorvidt jeg skal sige "hils din mand", "hils din
kæreste", "hils din samlever", "hils din registrerede partner"
eller hva? Hvad synes I?
Min døde kones mand -- Ib
Jens Brix Christiansen
<ib-baagoeSNABELprivat.dk> wrote:
>Her er jeg godt nok i
>tvivl om, hvorvidt jeg skal sige "hils din mand", "hils din
>kæreste", "hils din samlever", "hils din registrerede partner"
>eller hva? Hvad synes I?
Hvis du ikke normalt omtaler ham ved fornavn, er "hils din mand" det
oplagte for mig.
--
(indlægget slutter her)
Lisbeth Jacobsen
> - 'Kone' benyttes tillige litterært om damer, der ikke
> længere er 'piger', har passeret de 30 år. Altså er ordet
> en klar provokation mod den befolkningsgruppe 30-60
> år, der nægter at erkende deres alder og bilder sig ind,
> at de fortsat er teenagere.
På den anden side er der rigtig mange kvinder, der oplever det som
nedladende at blive kaldt "pige" når man har passeret teenagealderen. Du kan
med andre ord bestemt ikke konkludere, at de hellere vil kaldes "pige" end
"kone".
Jeg har aldrig brugt "pige" om voksne kvinder - det er misvisende. Også når
det måske er kærligt ment.
"Drenge" er tilsvarende et misvisende udtryk at bruge om voksne mænd.
Men derudover er der vel forskel på, om ens ægtemand siger "min kone" -
eller det er min nabo, der kalder mig "nabokonen"
> (Fordi de af mangel på religion er så skide bange for at dø.
Nu er du ude i at gætte. Og kommer endog med hele to gæt, der snildt kan
være ravruskende forkerte. *S*
Jeg gætter modsat dig. Jeg tror, at det især er folk, der er religiøse, der
er skidebange for at dø - og få den afsluttende karakter *S*
> - Det åbenbart foretrukne ord 'kæreste' indikerer netop
> to ting: at man er ung, og at man er forelsket.
Næh. DU forbinder kæreste med at være ung og forelsket. Det gør jeg ikke
overhovedet.
> Begge dele en fed livsløgn for folk på 40 år, hvor der gerne
> skulle være tale om kærlighed. Forelskelse varer i tre
> måneder, kærlighed hele livet. (Fy for satan! ;-).
Nu gør du igen dine egne subjektive opfattelser til objektive
kendsgerninger. *S*
Hvorfor skal der, i dine øjne, gerne være tale om kærlighed, og ikke
forelskelse, når man er over 40 år?
Hvad får dig til at mene, at man kun er kærester i forelskelsesfasen? Jeg
vil mene, at man først er kærester, når forelskelsen afløses af kærlighed og
man er blevet sikre på, at der ER tale om kærlighed.
Kæreste er af samme grund ikke en betegnelse, jeg ikke bruger de første
mange måneder af et forhold. Det kan vare mellem et halvt og et helt år, før
det kommer i brug. Og selv da, vil det yderst sjældent komme i brug.
> Og for endelig at feje for min egen dør: Når jeg ikke har
> lyst til at kalde min veninde for 'kæreste', skyldes det dels,
> at jeg hverken er teenager eller forelsket, dels at ordet
> implicerer en grad af kødelig nærkontakt, som sågu ikke
> rager andre mennesker.
En stor del af dine problemer med ordet "kæreste" udspringer af, at du har
valgt at have en bestemt opfattelse af ordet og dem, der bruger det. De
følelser, du forbinder med "kødelig nærkontakt?" (er det det, vi andre
kalder sex? *S*) blander sig måske også i din opfattelse af ordet?
Du mikser kort sagt et ord med et væld af stærke og meget personlige
følelser. Jeg vil ikke anfægte dit meget personlige forhold til ordet. De
værdier du lægger i ordet kan være præcis lige så gode som dem JEG lægger i
ordet "kæreste". Men de er meget forskellige fra mine.
Din reaktion er i øvrigt et stærkt eksempel på, hvorfor visse ord vækker
meget voldsomme følelser og reaktioner hos visse. Det er ikke ordet, der er
problemet. Det er de følelser, vi SELV forbinder med ordet, der er
problemet.
"Kælling" er en andet godt eksempel. I min familie er det et kærligt ord. I
andre et nedladende skældsord.
"Bedstemor" og "bedstefar" er andre eksempler. For nogle er det lig med
noget gammelt, gråt, kedeligt og stivbenet. For andre er det lig med omsorg
og hygge. Jeg har kolleger over 60, der ikke vil kaldes "bedstefar" og
"bedstemor" - fordi det forbindes med at være gammel på en negativ måde.
> Nu kunne det jo også være, at min veninde var en ven.
> Skulle jeg så også kalde ham for min kæreste?
Hvis han er det og hvis du synes.... ellers ikke. *S*
> Faktisk kender jeg en herre i 40-års alderen, der nylig
> er blevet gift med en anden herre. Her er jeg godt nok i
> tvivl om, hvorvidt jeg skal sige "hils din mand", "hils din
> kæreste", "hils din samlever", "hils din registrerede partner"
> eller hva? Hvad synes I?
Hvad hedder vedkommendes mand/kæreste/samlever/registrede partner?
Mvh. Lisbeth
Lisbeth Jacobsen
news:460bf358$1$91714$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Men prøv at forklare mig, hvorfor "min mand" ikke føles nedsættende,
> medens det i princippet ækvivalente "min kvinde" giver associationer til
> middelalderlige forhold.
Jamen gør det da det - giver associationer til middelalder?
Er "min kvinde" ikke et kærligt/romantisk udtryk, der mindst siden Kim
Larsens "Kvinde min" har været anset for positivt?
Mvh. Lisbeth
Poul B
[...]
> Hvis jeg må sammenfatte og tolke oplysningerne:
>
> - 'Kone' giver associationer til 'konet'
Ordet er helt neutralt for mig.
> Og for endelig at feje for min egen dør: Når jeg ikke har
> lyst til at kalde min veninde for 'kæreste', skyldes det dels,
> at jeg hverken er teenager eller forelsket, dels at ordet
> implicerer en grad af kødelig nærkontakt, som sågu ikke
> rager andre mennesker. Hvis jeg flyttede sammen med
> hende, ville hun blive min 'kone', uanset om vi havde papir
> på det eller ej. Hvilken omstændighed måske rager det
> offentlige, men i hvert fald ikke naboerne og kollegerne.
>
> Nu kunne det jo også være, at min veninde var en ven.
> Skulle jeg så også kalde ham for min kæreste?
Nej.
> Faktisk kender jeg en herre i 40-års alderen, der nylig
> er blevet gift med en anden herre. Her er jeg godt nok i
> tvivl om, hvorvidt jeg skal sige "hils din mand", "hils din
> kæreste", "hils din samlever", "hils din registrerede partner"
> eller hva? Hvad synes I?
Hils <navn> (forudsætter naturligvis, at du kender det).
--
Poul
Per Vadmand
>
> Er "min kvinde" ikke et kærligt/romantisk udtryk, der mindst siden Kim
> Larsens "Kvinde min" har været anset for positivt?
>
> Mvh. Lisbeth
Jeg ville da snarere mene, at Larsens brug havde gjort det plat.
Per V.
Lisbeth Jacobsen
news:460cc5b3$0$47910$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Jeg ville da snarere mene, at Larsens brug havde gjort det plat.
Det er vældig interessant, så mange følelser og reaktioner der vækkes til
live af ord som kone, kvinde, hustru, mand, kæreste *S*
Bertel Lund Hansen
> Men prøv at forklare mig, hvorfor "min mand" ikke føles
> nedsættende, medens det i princippet ækvivalente "min kvinde"
> giver associationer til middelalderlige forhold.
De er ikke ækvivalente. "Min mand" refererer til mand-kone.
Derfor virker "min kvinde" anderledes. Det får mig dog ikke til
at tænke på middelalderen.
Bertel Lund Hansen
> Hvis du ikke normalt omtaler ham ved fornavn, er "hils din mand" det
> oplagte for mig.
Som talt ud af min mund.
Lisbeth Jacobsen
news:1qq5q01diq24y$.1r8470bu6s0c8$.dlg@40tude.net...
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
>> Hvis du ikke normalt omtaler ham ved fornavn, er "hils din mand" det
>> oplagte for mig.
>
> Som talt ud af min mund.
Jeg ville slet ikke sende en hilsen til et menneske, hvis navn jeg ikke
kender/husker. Så kender jeg vedkommende alt for dårligt.
Mvh. Lisbeth
BA
Hils hjemme
Ib Baagøe
Specielt lytter jeg til Lisbeth, der åbenbart tilhører målgruppen
for min undren. Naturligvis har jeg respekt for andre opfattelser
end min egen. Og ganske rigtigt forstået, så offentliggør jeg de
følelser, som jeg selv forbinder med ordene. Det var netop
andres føleleser, jeg forsøgte at fremprovokere, eftersom - ud
over sandhed/løgn - følelsesformidling er sprogets fornemste
funktion.
Debatten her har givet mig blod på tanden til at forske videre
i sagen: 'kone' kontra 'kæreste'. De nyeste forskningresultater
siden sidst:
- En ung mand på ca. 20 år, på vej til krig i Langbordistan,
nægter totalt at kalde sin dame for kæreste. Hun var hans
"bolledame", slut! Ikke noget med tårevædet afsked dér!
- Til naboens fødselsdagsfest her lørdag: Et par på 17 år, der
havde fundet hinanden på nettet for tre måneder siden, sad
og gramsede og slikkede på hinanden under middagen. Her
var der helt oplagt tale om et prototype-kærestepar. Jeg fandt
det overflødigt at spørge dem, hvad de kaldte sig for ;-)
- Til samme fest, der mest omfattede folk i 50-60 års alderen:
Jeg falder i snak med en herre, og næst efter "hvad heder du?",
er næste spørgsmål med sikkerhed: "hvad laver du så?". Gæt
på det tredie spørgsmål! Naturligvis: "hvad laver *din kone*?"
Skulle jeg her have spurgt: "hvad laver din kæreste?", "din
samlever?", "din bolledame?" ;-)
Ordet 'kone' er lige præcist designet til de tilfælde, hvor man
formoder, at samtalepartneren deler tilværelse med et hunkøn,
men ikke aner, hvad hun hedder. Måske står hun ved siden
af, og så ville jeg spørge: "det er måske din kone?". Om de
har papir på det, eller om de elsker hinanden, kommer altså
ikke rigtig mig véd i den givne situation.
Konetilhænger -- Ib
Lisbeth Jacobsen
news:460ef15c$0$179$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> "hvad laver *din kone*?"
> Skulle jeg her have spurgt: "hvad laver din kæreste?", "din
> samlever?", "din bolledame?" ;-)
For mig er der yderst sjældent grund til at gå op i sådanne titler. Altså om
en eller anden er nogens kæreste, kone, mand, bolleven, elsker etc. ved jeg
som regel kun, når og hvis folk finder det passende at informere om den
slags.
Og jeg bruger derfor yderst sjældent at tale om "din
kone/mand/elsker/kæreste". Jeg omtaler folk ved navn.
> Ordet 'kone' er lige præcist designet til de tilfælde, hvor man
> formoder, at samtalepartneren deler tilværelse med et hunkøn,
> men ikke aner, hvad hun hedder.
Men hvordan ved du, at vedkommende er hans kone? Jeg ved sædvanligvis hvad
hun hedder før jeg ved, om hun er gift eller på anden måde smedet sammen med
nogen *S*
> Måske står hun ved siden af, og så ville jeg spørge: "det er måske din
> kone?".
Hvis "hun" står ved siden af, ville jeg række "hende" hånde og præsentere
mig.
Jeg ville ikke under nogen omstændigheder spørge manden ved siden af hende,
om det er hans kone.
> Om de har papir på det, eller om de elsker hinanden, kommer altså
> ikke rigtig mig véd i den givne situation.
Helt enig. Det kommer af præcis samme årsag heller dig og mig med, om hun er
hans kone, om han er hendes elsker....
Mvh. Lisbeth
Per Vadmand
>
> Men hvordan ved du, at vedkommende er hans kone? Jeg ved sædvanligvis
> hvad hun hedder før jeg ved, om hun er gift eller på anden måde
> smedet sammen med nogen *S*
Har du aldrig oplevet den situation, at du har en kollega, og du måske ved
en enkelt lejlighed har hilst på hans kone, men glemt hvad hun hedder, og så
af venlighed vil spørge til hende eller bede ham hilse hende?
Lisbeth Jacobsen
news:461020a4$0$48073$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Har du aldrig oplevet den situation, at du har en kollega, og du måske ved
> en enkelt lejlighed har hilst på hans kone, men glemt hvad hun hedder, og
> så af venlighed vil spørge til hende eller bede ham hilse hende?
Har jeg glemt, hvad hun hedder, spørger jeg hvad hun hedder.... i hvert fald
hvis jeg vil sende en hilsen.
Mvh. Lisbeth
Lisbeth Jacobsen
news:4609a01e$0$856$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> - hvordan er aktiekursen på ordet 'kone', rent statistisk?
Prøve lige - bare for sjov at Google lidt:
311.000 på dansk for "min kæreste"
82.300 på dansk for "min elskede"
877 for "min elsker".
55.600 på dansk for "min hustru"
174.000 på dansk for "min kone"
189.000 på dansk for "min mand"
554 på dansk for "min samlever"
151.000 på dansk for "min veninde"
245.000 på dansk for "min ven"
8.330 på dansk for "min kommende mand"
210 på dansk for "min kommende hustru"
613 på dansk for "min kommende kone"
51.200 på dansk for "min kollega"
131.000 på dansk for "min hund"
34.400 på dansk for "min kat"
92.200 på dansk for "min bil"
Mvh. Lisbeth
Kim Ludvigsen
>> en enkelt lejlighed har hilst på hans kone, men glemt hvad hun hedder, og
>> så af venlighed vil spørge til hende eller bede ham hilse hende?
>
> Har jeg glemt, hvad hun hedder, spørger jeg hvad hun hedder....
Hvordan gør du det uden at nævne konen/kæresten/hustruen/osv.-betegnelser?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Få hjælp til at bruge de gratis anti-spywareprogrammer Ad-Aware, Spybot
og SpywareGuard.
http://kimludvigsen.dk
Lisbeth Jacobsen
news:4610f773$0$865$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>>> Har du aldrig oplevet den situation, at du har en kollega, og du måske
>>> ved en enkelt lejlighed har hilst på hans kone, men glemt hvad hun
>>> hedder, og så af venlighed vil spørge til hende eller bede ham hilse
>>> hende?
>>
>> Har jeg glemt, hvad hun hedder, spørger jeg hvad hun hedder....
> Hvordan gør du det uden at nævne konen/kæresten/hustruen/osv.-betegnelser?
Jeg kunne jo eksempelvis spørge: Hvad er det nu hun hedder, hende du deler
avis med?"
Jeg har dog intet imod at bruge diverser betegnelser. Og hvis jeg ved, at
manden kalder hende "min kone" kan jeg også slet og ret sige: "Jeg har
desværre glemt, hvad din kone hedder."
Pointen er dog stadig den samme. Jeg vil aldrig nogensinde sige til en
mandlig kollega: "Hils din kone, kæreste, samlever....." Af den simple
årsag, at jeg ikke sender hilsner til folk jeg ikke kender navn på.
Mvh. Lisbeth