I dag var jeg med Østbanen på Stevns. Jeg glæder mig
over at Regionstog, ligesom Lokalbanen i Nordsjælland,
har fået Nina Ørum fra DRP2 til at indtale alle stations-
udkaldene med sin smilende stemme.
Men vi var kun lige kommet over Køge Å, da hun sagde
at næste station var Egøje, udtalt ['ãj-øjë]. Det der ['ãj-]
overrasker mig. Hun er vel blevet vejledt af nogle "indfødte".
Jeg ville nok have sagt noget med ['eg-], men jeg ser i
Stednavneordbogen at det foreslås udtalt ['e:jøje], altså
både med stød og langt 'e' uden diftong:
*Egøje* 1366 Egwe, 1421 Eghøwæ; ['e·jøje]. Forled
trænavn eg, Efterled høj >. "De egebevoksede høje".
[Stednavneordbogen, Gyldendal, 1994].
--
Herluf :·)
» et styre der ikke tåler kritik, er kritisabelt «
Jeg kender nogle lokale (musikere) fra egnen, og de bruger samme udtale som
togdamen.
Per V
--
HUTLIHUT - vi er måske ikke de bedste - men vi er LANGT de pæneste!
> Hej alle
>
> I dag var jeg med Østbanen på Stevns. Jeg glæder mig
> over at Regionstog, ligesom Lokalbanen i Nordsjælland,
> har fået Nina Ørum fra DRP2 til at indtale alle stations-
> udkaldene med sin smilende stemme.
>
> Men vi var kun lige kommet over Køge Å, da hun sagde
> at næste station var Egøje, udtalt ['ãj-øjë]. Det der ['ãj-]
> overrasker mig. Hun er vel blevet vejledt af nogle "indfødte".
> Jeg ville nok have sagt noget med ['eg-], men jeg ser i
> Stednavneordbogen at det foreslås udtalt ['e:jøje], altså
> både med stød og langt 'e' uden diftong:
>
Mener du det [ø] og diftongen [øj] for alvor? Jeg har hørt den lokale
udtale som [ajôj] eller [ajôj_] masser af gange.
Hvilket jeg er imod.
Det er en misforståelse at tro at de indfødte altid har ret mht. udtalen af
deres lokale stednavne. Et af de klassiske eksempler er Kalvehave på
Sydsjælland. Lokalt udtaler langt de fleste det "Kallehave", men det er så
speciel en afvigelse fra normaludtale at man i officielle sammenhænge ikke
bør efterligne det - efter min mening. Undtagelserne er placering af tryk og
"alment kendte" stednavne.
Så er der mellemkategorien hvor det må være op til den enkelte at afgøre
udtalen. Jeg har det temmelig ambivalent med "Greve" (om v-lyden skal
udtales som konsonant).
/Johansen
>> Men vi var kun lige kommet over Køge Å, da hun sagde
>> at næste station var Egøje, udtalt ['ãj-øjë]. Det der ['ãj-]
>> overrasker mig. Hun er vel blevet vejledt af nogle "indfødte".
>> Jeg ville nok have sagt noget med ['eg-], men jeg ser i
>> Stednavneordbogen at det foreslås udtalt ['e:jøje], altså
>> både med stød og langt 'e' uden diftong:
> Mener du det [ø] og diftongen [øj] for alvor? Jeg har hørt den
> lokale udtale som [ajôj] eller [ajôj_] masser af gange.
Mit indlæg handlede mest om første del af navnet.
Lydskriften var faktisk en næsten direkte afskrift fra
Stednavneordbogen. Jeg er enig i at din angivelse
af lydskriften med 'ô' ser ud til at passe bedre med
gruppens lydskrift.
--
Herluf :·)
> Et af de klassiske eksempler er Kalvehave på
> Sydsjælland. Lokalt udtaler langt de fleste det "Kallehave", men det er så
> speciel en afvigelse fra normaludtale at man i officielle sammenhænge ikke
> bør efterligne det - efter min mening.
Byen har vel "altid" heddet Kallehave. At udtalen af ordet kalv har
ændret sig med tiden, betyder ikke, at byen nødvendigvis skal ændre
navn.
Kristian Halds bog over stednavne angiver udtalen med stumt v-
Det samme ved Kalvslund og Kalvø, men ikke ved Kalveboderne.
Ivar Magnusson
Det er klart at de gør det. Når man siger Kal-ve-have, er det skriftsproget
der spiller ind.
I de fleste dialekter hedder det en kal, to kall(e).
I Kalø lykkedes det at slippe af med v'et før den skriftlige form blev lagt
fast.
Derfor har vi da også Kalhave i Jylland, Kallø på Lolland, Kalsbøl ved
Vejle - alle afledt af kalv(e).
Problemet er selvfølgelig hvad der er den korrekte udtale: den lokale -
eller den nogle tror er det rigtige. Hedder det Bræðstrup eller Bræ-strup?
Hedder det ÅÅÅlbæk eller Olbæk? Hedder det Breð'steen eller Brææsten? I
medierne er hørt Bræðstrup, ÅÅÅlbæk og Bred'steen. Ingen af dem er lokale,
men formentlig heller ikke "rigsdanske".
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
> I de fleste dialekter hedder det en kal, to kall(e).
> I Kalø lykkedes det at slippe af med v'et før den skriftlige
> form blev lagt fast.
> Derfor har vi da også Kalhave i Jylland, Kallø på Lolland,
> Kalsbøl ved Vejle - alle afledt af kalv(e).
Men der er vel ikke mange dialekter, hvor det hedder
kallekød, kallesteg eller hvor en ko kæller?
--
Herluf :·)
Stavningen er et forsøg på at give bynavnet et rigsdansk præg. Måske ser
Ejøje også lidt mærkeligt ud.
Flere steder i landet findes et Ejby, kommet af gammeldansk Egby. Havde
nogle emsige embedsmænd i 1800-tallet grebet ind, var disse Ejby'er sikkert
også endt som Egby.
I hele Jylland hedder det kallkjø/ kalltjø + kallstieg o.l. Da forleddet
ikke har stød, svarer kall til rigsdansk kalve-.
At kælve hedder vist å kall.
Jeg er da ret sikker på at de fleste dialekter i Danmark har kall(e)kød. At
kalv skulle bevare sit v, er helt i modstrid med den normale sprogudvikling,
sml. gulv, sølv, tolv, halv, selv.
> Det er en misforståelse at tro at de indfødte altid har ret mht. udtalen af
> deres lokale stednavne.
Du mener ikke det er en fordel at de lokale beboere ved at det er
deres by det drejer sig om.
Højtalerkald:
Alle beboere i Kalvehave skal omgående evakueres og skal
begive sig til nærmeste skole.
Nå, lillemor. Sæt du bare vand over til kaffen. Det er slet
ikke os det drejer sig om.
Det er da på ingen måde begrænset til de lokale. Jeg er på ingen måde
lokal, men jeg kunne da ikke finde på at udtale v'et.
Jeg udtaler heller ikke v'et i Kalveboderne, men nu bor jeg faktisk tæt
på det farvand, og jeg har anledning til at omtale det oftere end så
mange andre.
--
Jens Brix Christiansen
Hmm nej, sådan kan det ikke siges.
Førsteleddet kalve er formentlig oprindeligt flertal. I hvert fald har et
dyrenavn som førsteled i sammensætninger med kød som sidsteled i ikke
nydannelser* vist altid "binde-e": hestekød, fårekød, svinekød, grisekød,
hønsekød, fiskekød.
Formen hønsekød viser at det har været opfattet som flertal.
Oksekød er formentlig en nydannelse, idet okse i gammeldansk i flertal hed
øksn, hvorfor Kalkar "Ordbog til det ældre danske sprog" (1300-1700)
http://www.hist.uib.no/kalkar/ da også har typer som øxendriver, øxenhud,
øxenhandel. Kalkar har ikke expl. med 'kød' som andetled, men på nettet
finder jeg øxenkiød.
Flertalsformen øksne bruges stadigvæk i 1800-tallet, se
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=okse.
Hæ - ODS http://ordnet.dk/ods/ har endvidere (bindet med ø fra 1954):
Øksen- eller Øksne- i ssgr.
Øksendrift eller Øksnedrift sb.
Øksendriver1 eller Øksnedriver1 sb.
Øksendriver2 eller Øksnedriver2 sb.
Øksenhal eller Øksnehal sb.
Øksenham eller Øksneham sb.
Øksenhandel eller Øksnehandel sb.
Øksenhandler eller Øksnehandler sb.
øksenhovedet eller øksnehovedet adj.
Øksenhus eller Øksnehus sb.
Øksenkraft eller Øksnekraft sb.
Øksenkrop eller Øksnekrop sb.
Øksenkøbmand eller Øksnekøbmand sb.
Øksenlade eller Øksnelade sb.
Øksenmarked eller Øksnemarked sb.
Øksenpenge eller Øksnepenge sb.
Øksenstald eller Øksnestald sb.
Øksensyge eller Øksnesyge sb.
Øksentold eller Øksnetold sb.
Øksentorv eller Øksnetorv sb.
- men det var da vist sidste udkald.
PS: Det gamle øksn findes i stednavne som Øksendrup, Øksenhede, Øksenvad.
* til nydannelser regner jeg primitive ord som kokød.
> * til nydannelser regner jeg primitive ord som kokød.
Hvis en kok sviner med maden, kan man vel godt sige at han øder
den?
> At kalv skulle bevare sit v, er helt i modstrid med den normale
> sprogudvikling, sml. gulv, sølv, tolv, halv, selv.
Ja, 'v' efter 'l' forsvinder ofte i udlyd, men bevares nogle gange i
indlyd: "En hal(v) liter sød og to halle/halve skummet".
Til frikadeller bruger vi "hal(vt) kal(v) og hal(vt) okse".
Gulvsand rimer på kulspand, og kun hos fine folk høres et 'v' i
Sølvtorvet, de allerfineste - og færreste -siger vist Kulvtorvet!
Hilsen Tom
Haha!
En fast vits ved gennemgang af dansk fonetik er/ var at nogen angiveligt
siger ølv (to ølv, tak) - fint skulle det være.
Men de må være dem fra Kulvtorvet - sel om der synes et hvist stilbrud.
Du mener vel stilvbrud?
Det må være fordi du er blandt de relativt få - ud af den samlede danske
befolkning - der har kendskab til den lokale udtale. Der er ikke nogen
lovmæssighed i at sige "Kallehave" når man ser på stavemåden. Jeg kan
faktisk ikke komme i tanker om et eneste eksempel hvor man ville udelade
v-lyden i rigsdansk ved tilsvarende stavninger.
> Jeg udtaler heller ikke v'et i Kalveboderne,
Det gør jeg. Jeg er der jævnligt, men bor ikke i umiddelbar nærhed.
(Hvis man udtalte "Kalvehave" med hovedtryk på "have", ville jeg klart mene
at man skulle følge den praksis i officielle sammenhænge. I øvrigt er der et
klassisk eksempel lidt længere vestpå: Dannemare! Hvor mange gange har man
ikke hørt det stednavn udtalt forkert.)
/Johansen
Jeg udtaler heller ikke v'et i "kalvesteg", "kalvekotelet" og
"kalvekød". Det har nok større betydning end mit eventuelle kendskab til
den lokale udtale. Jeg udtaler heller ikke v'et i "halvanden" og "halv
elleve", men det er nok ikke samme mønster.
--
Jens Brix Christiansen
Okay, det skulle så bekræfte pointen - at der er to nogenlunde ligestillede
måder at udtale stednavnet på.
> Jeg udtaler heller ikke v'et i "halvanden" og
> "halv elleve", men det er nok ikke samme mønster.
Det er det nok ikke - ligesom "halvere" heller ikke er det.
Hvem udtaler i øvrigt det *sidste* v i Kalvehave?
/Johansen
>> Jeg udtaler heller ikke v'et i "kalvesteg", "kalvekotelet" og
>> "kalvekød". Det har nok større betydning end mit eventuelle kendskab
>> til den lokale udtale.
> Hvem udtaler i øvrigt det *sidste* v i Kalvehave?
Jeg har v i de ord som Jens Brix nævner. Jeg er vist ikke stødt
på navnet "Kalvehave" før. Jeg ville udtale det første v, men jeg
tvivler på at nogen udtaler det sidste v som et v. Du mener da
vel ikke at det er stumt? Det udtales som en u-lyd (a+u-diftong).
> Hvem udtaler i øvrigt det *sidste* v i Kalvehave?
Apropos "v efter l":
I den sidste tid har vi ofte hørt ordet jordskælv, skælvet eller blot
skælv.
Jeg mener at have hørt det udtalt uden v, men vil gerne vide, om I andre
har bemærket det.
Hilsen Tom
> I den sidste tid har vi ofte hørt ordet jordskælv, skælvet eller blot
> skælv.
> Jeg mener at have hørt det udtalt uden v, men vil gerne vide, om I andre
> har bemærket det.
De gange jeg har lyttet efter, har v'et været udtalt.
>> Jeg mener at have hørt det udtalt uden v, men vil gerne vide, om I andre
>> har bemærket det.
>
> De gange jeg har lyttet efter, har v'et været udtalt.
Jeg ville bestemt også udtale det med v - selv om det er lidt i strid med
normal udtaleudvikling.
Det synes at være sådan at lidt "eksotiske" ord med lv som sidste bogstaver
får udtalen lv, sml. skælv, hvælv, elv, ulv.
Jeg har aldrig hørt hverken "kallesteg" eller "kallekotelet".
Mon du også siger "kalleskind"?
--
Venlig hilsen
Birgitte
> Jeg har aldrig hørt hverken "kallesteg" eller "kallekotelet".
> Mon du også siger "kalleskind"?
Formentlig. Jeg tror aldrig jeg har sagt det ord.
--
Jens Brix Christiansen
Ja, blandt andet i nyhederne.
I dag er vi blevet præsenteret for både
"skællet" og "jordskællene".
-
Venlig hilsen
Birgitte
Ja. Samme f�nomen som i "Greve".
/Johansen
"hal elle"? Jamen det er næsten jysk: Æ klokk æ hal ölle ;-)
Per V
--
HUTLIHUT - vi er m�ske ikke de bedste - men vi er LANGT de p�neste!
Ja. Hvad siger du?
/Johansen